Johanne skriver under Spørg om stress:
“Hej Bjarne.
Det er svært… Jeg er opdraget til altid at være “dygtig”, ærlig og god, og det der er svært snakker man ikke om. Jeg er der hvor jeg ikke føler jeg slår til på arbejdet, jeg gør mine ting 200 % men alt skal være bedre og mere effektivt til den halve pris, ( 2 kolegaer er gået ned med depression inden for 2 år).
Hjemme slår jeg heller ikke til, med 3 børen, mand og hund, og min mand “presser” mig, “Gør noget, sig fra på dit arbejde osv. osv.”
Mine symptomer er ikke til at komme uden om, og kun jeg kender dem alle, kan ikke sove, dårlig mave, smerter i brystet, og sjældent en dag uden tårer, koncentrationsbesvær og muskel infilrationer – hovedpine mm. Jeg ved godt det er rød lys, men jeg kan ikke sige nej eller sige fra på arbejdet eller hjemme. Jeg siger dog fra og nej, men ingen hører mig. Skal man bande og tale med store ord ?
Knus fra Johanne.”
Hej Johanne
Det lyder, som du har de fleste af de almindelige stresssymptomer, og som du beskriver din situation, så er det ikke så mærkeligt, du er blevet stresset. Det er ikke altid let at få tingene til at hænge sammen, specielt ikke når man selv stiller meget store krav og ikke kan sige fra.
Jeg tror, det er vigtigt, at du både lærere at sige fra og at justere dine ambitioner lidt ned. Det er noget en stresscoach eller en psykolog kan hjælpe dig med. Jeg har også et kapitel i min bog “Stress eller ikke stress” om bl.a. dette.
I stedet for at få hjælpe, kan du måske selv øve dig i det. Og det er ikke, som du skriver, et spørgsmål om at bande eller at tale med store ord. Det er et spørgsmål om at stå ved sig selv. Du skriver, at du siger fra, men ingen hører dig. Det tyder på, at hverken du eller andre regner med, at du holder fast i det, du siger. For at ændre dette kan du starte med at sige fra overfor nogle små ting. Sig fra og hold fast. Du skal ikke forklare eller undskylde, at du siger fra. Begynd med noget, hvor du selv har mulighed for at bestemme, hvad der sker, f.eks. noget, hvor du kan lade være med at gøre noget. Sig blot ordet: “Nej”. Og hold fast, og gentage det hvis nødvendigt. Hvis de spørger hvorfor, så lad være med at gå ind i en diskussion, men sig f.eks., at “sådan føler du det lige nu”. Følelser kan ikke diskuteres. Efterhånden som du bliver dygtigere, kan du sige fra overfor større og større ting.
Vedrørende dine egne store ambitioner kan du også selv gøre noget. Hver gang du oplever, at du ikke når det, du vil, så sig “pyt”. Det er også et spørgsmål om øvelse.
Man kan gøre meget mere end ovenstående, men det er en start. God fornøjelse med træningen. Ellers er der altid hjælp at hente.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Johanne og andre.
Hej Johanne,
jeg føler virkelig med dig. Jeg har selv været helt nede og mast så meget fra alle sider at jeg til sidst mistede kontrollen fuldstændigt. Det er min erfaring at det er vigtigt at du gør noget NU. Ikke i morgen men nu.
Jeg havde lige som dig frygtlig svært ved at blive hørt når jeg sagde nej / sagde fra. det skyldtes nok mest at andre vidste at jeg nok alligevel skulle klare opgaverne selv om jeg klagede min nød.
Jeg var i virkeligheden bange for at holde fast i mit “nej” fordi jeg troede, at så kunne folk omkring mig ikke lide mig. Jeg troede (og tror til tider stadig) at folk kunne lide mig for mine gerninger og ikke for mig.
Men det er forkert. Du behøver ikke bevise noget for at blive holdt af og/eller respekteret. Det aller vigtigste er at du er DIG.
Jeg håber det bedste for dig. Din situation kan løses. Du er ikke alene.
De bedste hilsner
Anne