Hjælp - Ondt i brystet, prikken i armen, dobbelt hjerteslag, meget forpustet m.m.
Lisa skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/min-historie-%e2%80%93-bjarne-toftegard#comment-164:
“hej…som så mange har jeg stress. Eller det vil sige det tror jeg og min læge i hvert fald. Jeg har været tjekket af adskillige læger, også indlagt to nætter på hospital, fordi jeg og min praktiserende læge skulle være helt sikre på at det ikke var noget galt med hjertet eller noget andet alvorligt.
jeg har nemlig haft meget ondt i brystet, også i armen, prikken i armen og fingrene, været svimmel, hjertet har slået dobbelslag og jeg har været meget forpustet. På et tidspunkt kunne jeg ikke gå på toilettet i min lejlighed (4 meter) uden at blive forpustet og måtte smide mig på sengen igen.
jeg har siden okt 2007 haft disse symptomer med kulmination i dec/jan. blev sygemeldt fra arbejdet og senere i april opsagt grundet for meget sygedom. uretfærdigt synes jeg da jeg er helt overbevist om at det er arbejdsrelateret stress. Fyringen gjorde at jeg fik alle symptomer igen, så nu prøver jeg atter at “bygge mig selv” op med positive tanker, fysterapi den rigtige kost osv.
jeg er så træt af det!!!! selv at tage opvasken kan give mig stress i kroppen. jeg starter stille og roligt men lige pludseligt er jeg helt spændt op og trækker ikke vejret ordentligt.
Jeg har lige været på et stresskursus og der blev jeg lidt bange for om det alligevel ikke er stress. de andre på kursuset havde ikke rigtigt oplevet de fysiske symptomer jeg har beskrevet. I går og idag er min arm endnu mere kold end den plejer og det prikker igen en del i den. Bliver lidt urolig- for tænk hvis det alligevel er noget andet galt med mig? Men jeg synes det begynder at blive pinligt at gå til lægen med de samme symptomer…håber det snart bliver bedre.
Er der nogen der ved om dette er almindelige stress symptomer?
mvh lisa
PS. Nåja: alle resultat af undersøgninger på hospital og hos læger har været normale.”
Hej Lisa
Det er godt, at du har været til lægen og er blevet undersøgt. Du skriver, at de ikke har fundet noget. Jeg har lige skrevet et indlæg om psykosomatisk lidelser. Se: http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-psykosomatisk-eller-virkelige-hjerte-kar-sygdomme. Det er givetvis det, du oplever.
Du skriver, at du bl.a. har “ondt i brystet, også i armen, prikken i armen og fingrene, været svimmel, hjertet har slået dobbelslag og jeg har været meget forpustet”. Det er typiske symptomer ved angst, ligesom en kold arm kan være det. Da du ikke selv er opmærksom på angsten/årsagen, kan det være en generaliseret angst, du har.
Angst giver stress, ligesom stress kan give angst. På den måde er der en sammenhæng. Men spørgsmålet er, hvad der kom først, og hvordan man skal sætte ind for at kommer ud af denne onde cirkel.
Jeg vil foreslå, at du taler med din læge om angst og evt. opsøger en kognitiv psykolog eller en anden behandler med specielt i angst, for at finde ud af, om det er det, du lider af.
Jeg håber, at dette svar kan bringe dig et skridt videre mod et bedre liv.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——-
Hvis du har erfaringer med de symptomer Lisa nævner, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar. På den måde kan du være med til at hjælpe både Lisa og andre.
Filed under: Spørgsmål / svar, Stress, Symptomer
hej lisa.
vil lige skrive til dig ,da jeg står i asmme situation som dig.
jeg har været indlagt på sygehuset fra den 22-5 til den 2-6 2008, da jeg pludselig følte en svimmelhed, og ondt i venstre arm, er blevet tjekket med mr scanning, ct scanning, samt flere ekg ,og en alm scanning af hjerte og hjerne, men der var ikke noget galt.
har stadig svimlen, og er træt, har kvalme, samt ondt i nakken, hjertebanken, og det hele kører bare.
jeg har præsis de samme symtioner som dig, og når det kommer lige som en ruchebane, 2-3 gange i døgnet.
jeg får nu piller mod forhøjet blodtryk og de hjælper også lidt men må tage beroligende piller samtidlig med for at holde det ud.
hvis du har lyst til at snakke mere kan du skrive til min e-mail adr som er martensen3@hotmail.com, hvor vi måske kan berolige hinanden lidt.
det er første gang jeg skriver til nogen, herinde på computeren, og vil blive glad hvis du ville skrive tibage mvh vibbe
Hej Lisa
Har lyst til lige at gøre opmærksom på, at mangel på B12 - vitamin giver præcis de samme symptomer, som du har. Det er ikke altid lægen sætter kryds ved netop dette, så jeg vil foreslå at du lige får det tjekket. Hvis det er B12, vil du i løbet at kort tid få det “normalt” igen. Rigtig god bedring
Tina
En ubehagelig og ubeskrivelig psykologisk “stress-spiral” at komme ind i…. - Har selv været der, er der til dels stadigvæk. Jeg har haft så mange forskelligartede symptomer, bl.a. - men alt fra prikken, stikken og brændende fornemmelser i arme og ben - følelsesløshed - kramper - synsforstyrrelser - svimmelhed - kolde fødder/hænder - høj puls - svedtendenser - udtalt træthed o.m.a.
Mit råd er flg.:
1) Inden du begynder at bearbejde de egentlige problemer hos psykolog el. lign, er det vigtigt at du bliver undersøgt hos specialister - ikke kun egen læge - for definitivt at sikre dig om, at du ikke fejler en egentlig sygdom. - Jeg siger dette, da du kan være i fare for at udvikle “sygdomsangst” , som er en selvforstærkende stress-spiral at havne i. Stress-symptomer kan være så svært gennemskuelige, at det til tider bliver meget svært at “tro på lægen”
Et godt link: http://www.anxietycentre.com/anxiety-symptoms.shtml …..Dette web-sted, har hjulpet mig meget i forståelsen af angst, stress etc.
(lad dog generelt være med at kigge for meget om symptomer på internettet, da du meget hurtigt løber ind i alvorlige sygdomme, som har nøjagtigt de samme symptomer!!!!!)
2) Så kommer det lange træk - at finde årsagerne til stressen/angsten, ……… Hvis du bestemmer dig for at gå til psykolog, er mit bedste råd, at finde en der selv har haft stress/angst - og kommet ud af det igen - Ellers kan det meget let blive spildte penge og endnu mere frustration, idet vedkommende ikke oprigtigt kan identificere sig med dit problem….Og det er det DU har brug for.
- Start parallelt hermed at læse bøger om selvudvikling etc - der findes utroligt meget….- Bare gå igang, så vil du hurtigt blive guidet ind på de bøger/emner der interesseret dig.
3) Dette er det vigtigste råd: TAG ANSVAR FOR DIG SELV ;-). Tro på det, du er allerede på vej ud af din tilstand, når du har fundet denne web side, - det kan dog godt tage noget tid, men vær vedvarende. Symptomerne forlader dig ikke bare fordi du tænker positive tanker idag.
;-)
Vær god ved dig selv - gør det du har lyst til - og lad være med at tænke for meget
Steffen
Hej Lisa
Jeg føler med dig. Det må være meget invaliderende og til tider helt uforståligt for dig. Jeg har selv haft ligende symptomer.
Hvis der er tale om en angstproblematik, kan jeg anbefale hypnose.
Jeg har selv haft stressrelateret angst og gået til kognitiv psykolog med mange samtaler og ringe effekt. Først da jeg kom i hypnose, blev jeg fri for min angst.
Hypnosemarked er dog noget blandet. Det kræver ikke meget andet end et metodekursus for at kalde sig hynoterapeut. For mig var det meget vigtigt, at finde en hynoterapeut med en sundhedsfaglig uddannelse. Jeg fandt én i Hillerød, som er super god. Link:
http://www.bestilhypnose.dk/
Der er en vej ud af angst. Det kan være forbandet svært at finde den, men den findes!
Knus
Dorte
Hej med jer.
For 10 år siden mistede jeg følelsen og pulsen i hele venstre arm. Jeg blev indlagt men så atter udskrevet. Blev ugen efter indlagt igen med samme symptomer. Var igennem diverse scanninger, fik målt nerverne i armen m.m. Fik et angsttilfælde på sygehuset og troede jeg skulle dø. Har prøvet at arbejde mig ud af det hele og prøvet alt det alternative og syntes at det hjalp, indtil sidste år. Jeg blev pludselig bange for at gå i banken (ikke noget at have det i, da jeg ikke skylder nogen 1 krone) gik i panik da jeg skulle skrive under til et nyt pas, og ligeledes da jeg skulle skrive under på posthuset for at få udleveret en pakke. Jeg står i forretning og har igennem længere tid været bange for den første gave som skulle pakkes ind. Ser på den og fødderne begynder at svede og så kommer rysteturen… I søndags gik den så helt gal. Hele min krop gik i selvsving og mit bryst gjorde ondt. Det endte med at min søn måtte ringe 112 og efter diverse undersøgelser fik jeg diverse beroligende medicin. Dette hjalp så jeg kunne sove, men næste morgen var den gal igen. Jeg ringede til lægen og fik at vide at jeg først kunne få en tid dagen efter (hos en vikar) og jeg bare kunne gå mig en tur og tænke over tingene. Var så ved lægen igår - og skal have taget blodprøver på fredag. Men til hvad nytte? Jeg har brug for hjælp. Jeg er alenemor til 2 dejlige drenge - og jeg SKAL op igen. Jeg holder af mit arbejde - men kan ikke gå derhen. Jeg skal have handlet idag. Min den yngste søn har fødselsdag i morgen. Jeg skal - jeg skal men kan ikke samle mig sammen. Jeg er et kendt ansigt i byen og er bange for at møde folk idag når jeg skal ud at handle. Føler mig tom i hovedet, har ondt i nakken og træt ud i mine arme. Prøver på at tage mig sammen. O.K. Det skal jo gå
Kære Gitte Eriksen
Det er godt, du holder modet oppe, for det er en vigtig forudsætning for at komme ovenpå igen. Du oplever at blive overvældet af angst, og som du selv bemærker, så er der ikke nødvendigvis nogen logik i den.
Hvis sundhedssystemer ikke kan hjælpe dig, så er du overladt til selv at finde hjælp. Du skriver, at du tidligere har modtaget alternativ behandling, måske kan du prøve noget af det igen. Du kan evt. også kontakte Angstforeningen (http://www.angstforeningen.dk), som bl.a. har en telefonisk rådgivning.
Så håber jeg, at din yngste søn får en god fødselsdag i dag!
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Jeg vil gerne besvare dine kommentarer her 8 dage efter. Jeg har gjordt mig en del tanker - men ved ikke rigtigt hvad jeg tænker. Går nu til kinesisk akupunktur og massage. Det har jeg det rigtg godt med. Skulle til lægesamtale i tirsdags og havde lavet en liste(her overskrifterne):
Hvad er jeg bange for?
Hvad elsker jeg?
Hvad kan jeg ikke lide?
Hvad gør mig glad?
Hvad gør mig ked af det?
Hvad har jeg gjort for at hjælpe mig selv?
Og lavet en beskrivelse af mit liv.
Lægen fandt ud af, at det bedste for mig (efter at mine blodprøver var fundet ok) at jeg nok havde brug for psykologhjælp. Jeg fortalte hende at jeg havde læst meget om kognitiv terapi - og hun syntes at det er en god ide. Men så kommer det deprimerende. Man kan ikke få henvisning - men må selv betale. Det har man bare ikke råd til som enlig mor! og svaret er så - tag dig en gæld og bliv måske rask - eller ? Her er det at jeg ikke helt forstår sundhedssystemet. Er det her man skal gå helt ned p.gr.af det økonomiske - og hvad vil dette så koste det offentlige. Går hele tiden og skriver ned - for at tænke. Jeg har en dejlig strand næsten udenfor min dør og der elsker jeg at sidde og kigge ud på vandet. Min yngste søn som havde fødselsdag i sidste uge er utrolig god til at gå ture ved vandet med mig. Mødte for et par dage siden min gamle skolelærer nede på stranden. Hun begyndte at snakke - men kiggede lige pludselig på mig og udbrød: Du ligner jo noget som er løgn. Vi talte meget sammen - og her er det at min tidsfornemmelse nok ryger. Om det har taget 5 min. eller 1/2 time kan jeg ikke sige med sikkerhed. Men det var en dejlig fornemmelse. Nå! ud er der meget røget men jeg har fundet ud af at internettet er en god ting. Har i øvrigt meldt mig til dit E-kursus og håber…
Laver ikke ret meget og bliver glad hver gang man får gjort en lille ting. Bare det at redde senge..
Lægger i øvrigt puslespil for at samle tankerne. Det er ganske dejligt at få 1000 brikker til at passe sammen - når man ikke kan få 2 til at passe sammen i knolden.
Mvh. Gitte
Kære Gitte
Vi kan hurtigt blive enige om, at der er mangler i vores sundhedssystem, specielt når vi har brug for hjælp til det mentale.
Det er godt, at lægen fandt ud af, at det fysiske er ok. Så håber jeg, at din alternative behandling evt. kombineret med mit e-kursus, kan hjælpe dig.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg har siddet her og læst indlæg på siden. Er ved at blive skør i over at jeg ikke kan få ro i mit hoved er ved at eksplodere over alt for meget der skal holdes styr på gad vide om det nogensinde stopper igen????
Hej Linda
Du er ikke den eneste som har det sådan - vi er åbenbart mange…Jeg var ved lægen i går og fik at vide at jeg havde en “moderat depression” og hun ville have at jeg skulle på medicin. Hun ved at jeg studerer meget omkring stress/depression og jeg fik skrevet ned hvad medicinen hed. JEG VIL IKKE PÅ MEDICIN - jeg prøver alle andre udveje. Jeg har aldrig været god til at læse - men læser rigtigt meget nu om disse lidelser. Jeg er begyndt at tænke over alle de gode ting som livet giver os. Det kan godt være at støvsugeren har stået fremme i 2 uger og endnu ikke blevet brugt - men så pyt med det.(selvom jeg aldrig har været sådan) Jeg er stolt over at jeg kan stå op om morgenen og få mine børn givet morgenmad og smurt deres madpakker - for at sende dem i skole. Men kræfterne bliver hurtigt brugt op. Jeg har en god familie at snakke med - og ønsker at jeg snart kunne komme på arbejde igen - men problemet lige nu er, at jeg ikke har lyst til at møde mennesker på gaden som kender mig. Har svært ved at tage ud at handle og har svært ved at tage mig sammen til alt. For folk som ikke har prøvet at være i denne situation kan det være svært.at forstå og som man siger: I nøden lærer man sine venner at kende. Dette kan igen være et nederlag som man selv skal forsøge at forstå, for igen kværner tankerne rundt i hovedet - for at kunne prøve at få svar på endnu et spørgsmål. Hilsen Gitte
Jeg må så lige tilføje - at min telefon ringede for lidt siden. Det var fra en jeg ikke kender så godt, men som havde lyst til at snakke med mig. For at høre til mig og for at give mig humør. Det gjorde hun i den grad. Bare det at hun havde den tanke var rigtigt dejligt.
Kære Linda
Gitte har allerede givet et rigtig godt svar. Tak for det, Gitte.
Linda, nu kender jeg ikke din historie, men du har nok i for lang tid været stresset og trænger til en slags rekreation eller restitution. Måske skal du hive stikket helt ud en periode. Du kan ikke arbejde dig ud af en stress. Dit hoved vil nok have rigtig godt af en periode med ro.
Mvh Bjarne Toftegård
Tak for jeres respons. Hvor er det rart at høre fra ligesindede. Har stor lyst til bare at være alene og få ro men ved jo at de problemer der giver uro i hovedet skal løses først, det er desværre ikke altid lige let med mand og en stor børneflok men jeg vil ovenpå igen. Min læge er heldigvis rigtig god prøver at hjælpe alt hvad hun kan MEN skal jo selv løse problemerne og det er den svære del af det hele…………
Hej Linda
Måske ville det være godt for dig at gå alene derhjemme uden at tænke på noget. Som omtalt tidligere gør jeg ikke en disse udover at sørge for mine børn. Er næsten færdig med mit puslespil på 1000 brikker og lukker øjnene for alt andet som roder. Når jeg er færdig kan jeg jo konkludere overfor mig selv at jeg stadig har lidt i hovedet og så skal disse brikker bare sættes sammen deroppe Jeg går mig tit en tur på stranden - men min dårlige samvittighed nager mig stadigvæk - fordi jeg ikke kan gå på arbejde. Prøver at tænke positivt og snakker meget med mine børn. Du siger at du har en stor børneflok - det er hårdt nok.. Jeg har 2 dejlige drenge som jeg kan snakke med og som ved hvor jeg er… Men jeg har uheldigvis ikke en mand som jeg kan snakke med…. Jeg prøver på at gøre noget for mig selv for at værdsætte mig selv - som jeg måske ikke har gjort i mange år. Tænk positivt og læg de store ansvar i en anden kurv. Det har jeg gjort og tror på det. Jeg tror selv på, at jeg kan komme op af det sorte hul - selv om stigningen er svær. Men det skal lykkes for mig og selvfølgelig også for dig. Op med humøret min ven - vi skal nok klare det…Hilsen Gitte
Nå… kan se at jeg har fået diverse svar fra andre end Bjarne Toftegård. Hans besvarelse blev nemlig sendt direkte til min email.
Heldigvis!
Jeg har stadig de samme fysiske symptomer. men svimmelhed, forpustedhed osv er væk. Jeg har lært at trække vejret igen!!
Det er så dejligt at kunne fungere igen, men samtidigt skræmmende at jeg stadig har ondt i armen, brystet og nu også lidt i benet: har været hos en neurolog og venter svar.
Jeg synes jeg slapper af. har ikke arbejdet siden april 08. Men hvorfor bliver det ikke bedre i armen/brystet?!?! Jeg mener ikke selv jeg har haft angst. har prøvet det før så kender symptomerne, og mener at jeg har været god til ikke at få det denne gang. Men hvad hved jeg, det ligger måske og lurer.
NU har jeg planlagt at rejse en del og jeg skal også på højskole næste år så håber virkelig at det hele går i sig selv. Har i hvertfald besluttet mig for ikke at arbejde indenfor det næste år. Jeg er så heldig at jeg godt kan klare det økonomisk. dvs jeg kommer til at leve på eksistens minimum, men har ingen børn at forsørge i hvertfald…Har ikke brug for nye ting eller tøj osv men har brug for at ikke arbejde!!!
Håber i alle har det bedre! Og tak for alle besvarelser (som jeg først ser nu)
hilsen lisa
Hej Lisa
Dejligt at høre, at du (delvis) har det bedre, og at du har mulighed for at passe på dig selv f.eks. ved at rejse, tage på højskole og ikke at arbejde.
Hav det rigtig godt!
Mvh Bjarne Toftegård
Hej!
Jeg læser lige jeres indlæg.
Desværre har jeg erfaring med de symptomer og tilstande, I skriver om. Kender alle overvejelserne og tankerne og de begrænsninger, der kommer i livet. Og jeg har brugt floder af penge på psykologbehandling osv.
Jeg fik først afgørende hjælp, da jeg begyndte at tage lykkepiller. Og hør her: Det er billigt, ufarligt og hvis det ikke virker i løbet af en måned eller to kan man droppe dem igen. Jeg har set det hos mig selv, og jeg har set det hos andre, at folk lider og slider i årevis, fordi de mangler serotonin i hjernen, hvilket ændres, når man kommer på lykkepiller.
Læs evt. “Vil det sige, at jeg ikke behøver at have det sådan” af Colette Dowling, som handler om netop dette.
Bedste hilsner
Tine
Hej med jer alle
Jeg må sige at jeg er kommet ovenpå igen efter meget kort tid. Jeg brød ned den 8. septemper med sværd depression - som min læge sagde. Jeg har virkelig gjordt meget for mig selv. Jeg har læst og studeret, jeg har fået akupunktur og massage og lidt beroligende til natten - naturmedicin som er baldrian. Jeg har fået støtte af mine børn og min familie og tager nu lidt naturmedicin som hedder Hyperiforce. Jeg har stadig lidt angst tilbage, men prøver at bygge mit liv op på ny - og det syntes jeg er en succes. Jeg er glad for at jeg sagde nej tak til medicin, og prøver med oprejst pande at komme videre. Man kan rive sig selv op ved håret - tror jeg - og dette giver én selvsikkerhed
igen. Jeg tror man skal arbejde med sig selv. Jeg har bl.a. taget Toftegårds lektioner og kombineret med dette samt mine selvstudier tror jeg det er gået den rette vej. Jeg har et opslagsværk - som jeg kan gå tilbage til hvis jeg har brug for det. Og så prøver jeg at tænke positivt. Jeg har altid gerne ville være den perfeke - ha’ det perfekte hjem - men nu påskønner jeg bare livet. Skidt med at mine børn roder - for hvis folk ikke kan acceptere det, er det bare ærgeligt. Hvorfor ha’ dårlig samvittighed over det. Hilsen Gitte
Hej Trine og Gitte
Tak for jeres tilbagemeldinger og jeres historier om, hvordan I på hver jeres måde er kommet videre. Jeg tror, at det gælder om at finde en vej, som passer godt til en selv … og hvis noget ikke virker, så at prøve noget andet. Man må aldrig give op!
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hej
Jeg tog stresstesten, og fik 186 - hvilket ikke overraskede mig på nogen måde.
Jeg har i et par år, haft kraftig stress, med mange syntomer.
Jeg har ikke gjort noget ved det, eftersom jeg ikke selv synes det har været SÅ slemt. Jeg er trods alt kun 17 år.
Desværre at tingene blevet værre på det sidste.
Kan du foreslå noget jeg kan gøre?
Mine forældre er klar over det, men da jeg ikke bor hjemme, kan de ikke gøre en kæmpe forskel.
- Rikke
NU har jeg faktisk været hos en neurolog (en af de mange læger jeg har set det sidste år)og de har fundet ud af at symptomerne i armen skyldes en nerve i klemme. den skal måske opereres, hvilket vil være et ukompliceret indgreb. De andre symptomer er dog næsten væk og derfor regner jeg stærkt med at de skyldes stress. Men vil bare lige fortælle det så andre evt bliver undersøgt en ekstra gang. I mit tilfælde viste det jo sig at ikke alt skyldes stress.
Held og lykke
Lisa
[…] Svar til Rikke […]
http://www.forebygstress.dk/blog/17-ar-og-stresset-hvad-g%c3%b8r-jeg
Kære Lisa
Tak for din tilbagemelding vedr. dine symptomer. Det viser jo, hvor vigtigt det er at blive undersøgt grundigt af læger. Ofte skal der mere end én læge til.
Det lyder også som din stress er ved at være væk. For så forsvinder de stressrelaterede symptomer.
Pas rigtig godt på dig selv fremover.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hejsa
Her i tirsdags begyndte jeg at have ondt i mave, hovede og i brystet.. Det gør ondt når jeg trækker vejret og der skal ikke meget til, fx bare at løfte lidt, eller gå, drikke osv, for at det tager pusten fra mig.. Det kommer nærmest i bølger, og havde det nogenlunde godt da min kæreste var her idag, men da jeg så skulle lave fysikrapport (17år) om aftenen, kom det igen og var ret slemt.. havde meget ondt i hovedet, og i kroppen, det gjorde meget ondt da jeg trak vejret og min krop blev meget sløj..
Vil bare høre hvad det er for noget, ringer til lægen i morgen, men da jeg er meget bange for at ligge mig til at sove, pga frygten for at dø (da jeg ikke ved hvad der er galt) så kunne det være rart at vide hvad der eventuelt kunne være galt.. om det er stress, lungebetændelse, forstrækning eller lign?? (alle gæt på hvad det kunne være, fra min familie og kæreste) mine symptomer lyder nemlig lidt som dem inde på denne side..
Hej Jonas!
Se at komme op til din læge og bliv lyttet på brystet. Det lyder som om du er ved at få lidt lungebetændelse, og så skal man bare i gang med penicillin hurtigst muligt.
Bedste hilsner
Tine
Hej Jonas
Jeg håber, at du har det bedre i dag. Jeg kan også, som Tine, kun opfordre til at, du kommer til din læge hurtigst muligt.
Jeg kan se, at du skrev dette i går aftes, og jeg har først set det nu. Men til andre, og for en anden gang skyld, når du har det så slemt, så bør du ringe til lægevagt og høre, hvordan du skal forholde dig.
Mvh. Bjarne Toftegård
Heeej alle
jeg har kun haft smerter i brystet
og svimmelhed men ikke ondt i armen
jeg aner ikke hvad det er?
Hej Rikke
Jeg synes at du skulle tale med din læge om det, så I finder ud af, hvad det er.
Mvh Bjarne
Hejsa igen.. vil bare sige at jeg havde Heartburn, men at det er blevet godt efter jeg fik nogle piller..
Jonas
Hej Jonas
Tak for din tilbagemelding. Godt at du fandt ud af, hvad det var, så du kan gøre noget ved det.
Mvh Bjarne Toftegård
Har lii læst hele bloggen igennem, for de sidste par dage har min arm gjort rigtig ondt og har haft hjertebanken.. Men min kæreste siger at det er ingenting, men er meget bekymret.. Kan ikk kontakte min læge for han har ferie, og føler ikke at de andre læger vil ta mig alvorligt.. Jeg lider af angst.. angsten for a dø! Min læge har givet mig Alopam, men virkningen er begyndt a forsvinde.. Hva gør man ved det? Vil lii fortælle a min angst kom snigende efter jeg oplevede 3 dødsfald inden for 4 måneder i år som stod mig meget nær.. Men igen føler jeg ikk rigtig a jeg kan snakke med nogen om det, for der er ikk nogen som jeg kender som har levet eller lever med angsten i sin dagligdag.. Det er dog værst om aftenen, for når jeg ska sove så føler jeg heller tiden a mit hjerte “stopper” og a jeg ikk ka trække vejret.. Har ikk råd til psykolog…
Sikke en roman jeg fik skrevet, men trængte til a komme ud med lidt.. smiler
Hej Nette
Angst er meget reelt, og de symptomer, du mærker, er også reelle. Så, det ER noget. Jeg vil foreslå, at du kontakter en anden læge eller lægevagten og fortæller din historie. Hvis en ikke tager dig alvorligt, så prøv en anden. Måske kan de hjælpe med anden medicin indtil din læge er tilbage fra ferie. Jeg vil også foreslå at du til den tid taler med din læge om muligheden for en henvisning til en psykolog.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej….
Jeg er selv angst ramt og betryggende at vide at jeg ikke er den eneste der døjer med ondt i venstra arm og ondt alle mulige andre steder og ens hjerte går helt amok…
Lige været indlagt pga troede noget var rivende galt….men tror hvad lægerne nåede frem til er at det er psykisk betinget pga angst….men skal have mit hjerte undersøgt her på et tidspunkt…..
tror det er kommet af stress min angst….men da godt at læse at jeg ikke er den eneste der døjer med ondt i venstre arm osv…..
Fik alopam på sygehuset og hjælper mig…
Skal begynde hos psykolog her snart og håbe det kan hjælpe mig.
Min angst kommer også om aftenen hvor jeg tror den sidste time hele tiden kommer…..dvs dødsangst.
hilsen jane
Hej
Har haft alle de symtomer, som i beskriver gennem mange år fra jeg var ca. 30 til 55 år. Begyndte så at sige til mig selv at jeg måtte prøve at gøre et eller andet da jeg også er blevet undersøgt i hjertet og lunger ..ja alle mulige steder i kroppen. Jeg begyndte at gå til styrketræning 2-3 gange ugentlig, samt jeg hver dag gik mig en tur på en halv time, efter jeg begyndte på det, fandt jeg ud af, at jeg faktisk glemte mine symtomer når jeg var til træning eller gik en tur, og nu prøver jeg hver dag at sige til mig selv……….ta. det roligt……………og prøver tit at sætte mig ned og lave ingenting, ser tv eller strikker og jeg har faktisk fået det bedre med mig selv, ved ikke om det er alderen, nu er jeg 60 år eller om det er, at jeg nærmest har skemalagt min dag med forskellige motionsformer, samt ikke mere tager mig af hvad andre tænker, jeg er blevet mere optaget af at gøre de ting jeg har sat mig for, som træning og gåture hver dag. Det var bare det, jeg ville sige…………hvis det kan hjælpe andre.
hilsen Anette
Hej Jane og Anette
Tak for jeres historier. De hjælper andre! Og Anette, tak for at du også deler din måde at tackle angsten på, det er dejligt at høre, at du på den måde har fundet en løsning, som sikkert kan inspirere andre.
Mvh. Bjarne
Hej Alle.. En af de bedste måder at tackle sin angst, er f.eks at starte steder som her… Det at erkende man har angst, er et stort skridt.. Jeg kæmper selv med angst, efter en periode med for meget strees, og det er meget svært at komme ud af det igen… Jeg har også haft næsten alle nævte symptomer her, og at passe en dagligdag med disse er enormt svært… Mange gange nægter man man har, og prøver at fungere normalt.. Men hvis man hele tiden går og kigger indad, og nærmest fremprovokerer det selv, det nok det værste man kan udsætte sig selv for.. Jeg går selv til psykolog, og har gjort det nogle gange, og sikke en hjælp det kan være… Årsagen til angst er meget forskellig, men det jeg har fundet ud af med mig selv, er nok jeg bare skal et kæmpe los i røven, og lade være med at sidde og dyrke min angst, for det nytter intet.. Ofte kan en god samtale med en ven, eller familie dulme lidt på det, og det alene siger meget.. For hvis en lille samtale kan lede en væk fra angsten, tja hvor slemt står det så egentligt til..? Så kære venner, hvis man kan blive syg med tankens kraft, kan man sgu også blive rask igen..! Og til dem som bare sidder og kun og læser disse indlæg, kom ud af osteklokken..! Ikke alle dage behøver at være overskyet i sindet, opklaringen ligger lige om hjørnet..
Mvh Flemming 28
Hej Flemming
Tak for din kommentar, det er et godt råd. Lige det jeg havde brug for at høre. Jeg kæmper ikke med angst, og så alligevel, angsten for at få det dårligt igen, kan indimellem overmande mig. Så et lille spark fra dig, hjalp lige til at få nogle tanker på plads.
Tak
Med venlig hilsen
Lene
Jeg er helt enig med Flemming, men når man har haft mange fysiologiske gener får man hurtigt angst for, at få det dårligt igen og til tider også dødsangst.
For mig virker det, at være selvransagende og teste tankerne. Hvad er beviset for, at det jeg tænker rent faktisk sker? Ofte når jeg frem til, at sandsynligheden for at det sker ikke eksisterer eller er meget lille og så får man hurtigt sat angsten på plads.
Mvh Susanne
Hej Flemming og iøvrigt alle herinde…
til dig Flemming, vil jeg sige, det er smadder godt skrevet, det er nemlig et stort skridt i den rigtige retning.. Efter og ha´læst mange indlæg, vil jeg fortælle Jer, at jeg selv har lidt af angst, depr,strees i mange år ..ja over 30 år…..men har det godt i dag og har et frivillig arbejde, men er nu heller ikke kommet sovende ud af det….men det kan lykkes…vi skrives ved…Knus til jer alle…..Jytte
Hej igen:) ET godt råd, som I skal blive bevidst om:
Ord og handling skal stemme overens indeni jer…….
Man kan nemt komme til og sige ja…..men mener nej..
eller omvendt….så er det, der sker en følelsmæssig reaktion…..som kan være angst…..
Knus til jer alle…..Jytte.
hej jeg hedder dan og er 31 år.,.på vej til arbejde i mandag,s fik jeg pludselig hjerte banken og blev lig bleg og dårlig tilpas…og det har gentaget sig flere gange siden..har været på sygehuset og blevet undersøgt.og hos egen læge…de siger det
er stres…hvad gør jeg nu…har fået beroligende piller…hjælp
Hej Dan Andersen
Det lyder ikke så rart med dine oplevelser med pludselig hjertebanken. Det er godt at du har været hos lægen. Pillerne kan sikkert hjælpe dig, men de fjerner jo ikke årsagen. Det du oplever lyder som angst, men hvis den er stressrelateret, så er løsningen at sætte målrettet ind mod stressen.
Du kan læse mere om det her: http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm
Mvh Bjarne Toftegård
Hej.
Jeg er en meget ung pige på 16. Jeg har igennem længere tid haft meget ondt i midten af brystekassen og haft åndenød. Har desuden haft prikken og kulde i venstre arm og ventre ben, træthed, trykken, svimmelhed. Jeg har fået taget ekg scanning, arbejdstest og monitor test, de viste alle at mit hjerte er normalt. Men har stadig symptomener konstant, jeg er så bange!! Jeg kan ikke samle mig sammen da jeg hele tiden går i frygt for døden. Ingen kan hjælpe mig… ingen kan fortælle mig hvad der er galt.
Jeg tror ikke det er stress - jeg tror der er noget galt, ved bare ikke hvad. Jeg ville ønske at jeg lå til observation så nogen kunne holde øje med mig. Jeg ville bare ønske det var væk. Jeg har det så dårligt!
Nu kan jeg dårligt nok bevæge min venstre arm mere, så jeg slutter her.
Fra bunden af mit hjerte ønsker jeg dig al held og lykke, håber du får det bedre. Det samme til alle jer andre. Det er svært at leve, held og lykke.
Knus
Hej
jeg troede heller ikke at det var stress, men det var det. men det betyder ikke, at det er det du har. hvad med angst? kan det vaere det??
jeg har fået fortalt at det kan give disse symptomer.
eftersom det er et stykke tid siden jeg skrev, har jeg faktisk det meget bedre nu. skal stadig taenke over mit stressniveau en gang imellem- men det betyder blot at jeg synes at mit liv er blevet bedre. Nu tager jag de rigtige valg for mig og min krop.
håber virkelig at du også kommer så langt hvis nu det er angst, stress eller noget lign eller at du finder ud af hvad der er galt og at du bliver rask!!
mvh lisa
Hej Carina
Det er godt at du er blevet grundigt undersøgt og at dit hjerte er normalt. Det, du beskriver, kunne lyde som angst. Det er ikke altid man kan sætte ord på den eller forstå årsagerne, men du beskriver selv dels, at du er bange, og dels at du frygter døden, så noget angst oplever du. Jeg vil foreslå at du igen taler med din læge og beder om en henvisning til en psykolog, som vil kunne hjælpe dig.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Lisa
Dejligt at høre, at du har det meget bedre. Ja, det er vigtigt at tænke over sit stressniveau en gang imellem og at tage de rigtige valg for sig selv og sin krop! Godt du har fundet en vej ud af din stress!
Mvh Bjarne Toftegård
Hold da helt fast, jeg vidste slet ikke hvor mange mennesker der er derude, der har det lige så skidt som jeg.
Jeg har de seneste måneder haft et utal af symptomer. Alt fra søvnbesvær, åndenød, ondt i armen, trykken i brystet, tør i munden, osv osv. Jeg er ved at blive skør og føler at mit hoved vil springes hvert et sekund. Har fået lavet en undersøgelse af hjertet der viste, at jeg har 7000 ekstra slag pr. døgn. Det var noget af en besked at modtage med posten og det fik mig helt ned i kulkælderen. Synes eller lige at jeg var begyndt at få det bedre. Jeg kan ikke finde ud af om jeg har stress, angst eller depression (eller alle 3). Kan mærke at jeg har brug for at vide hvad det egentligt er der er galt. Så hvis der er nogen der har nogle ideer til hvad der egentligt kunne være galt vil jeg da meget gerne høre det.
Min læge har anbefalet at jeg begynder at tage noget antidepressivt medicin, men ligesom så mange af jer kan jeg ikke finde ud af om jeg synes at det er det rigtige. Det er et stort skridt og jeg er meget bekymret over, hvorvidt man igen kan slippe af med disse piller.
Puha, - hver dag er en kamp og det gør det ikke nemmere når man har en skøn lille datter der bare gerne vil have at man leger med LEGO eller bygger togbane hele tiden
Hilsen Lizette
Hej Lizette
Kan du ikke tale med en psykolog i kognitiv terapi? (hvis din læge siger, du har depression og du ikke er fyldt 38, kan du eventuelt få en henvisning og få psykologhjælp billigere). Der vil du få svar på, om det er depression, stress eller angst eller alle tre ting, og du vil kunne få den nødvendige hjælp.
Jeg selv har valgt at klare det (jeg havde alle tre ting) uden piller. Min indstilling er, at man skal klare sig uden, hvis man kan. Det er alene af den grund, at jeg mener, at pillerne ikke får problemerne til at forsvinde. At pillerne er et middel mod ikke at tage stilling og få tingene ud af verden.
Derudover tror jeg, det er virkelig svært at komme ud af pillerne igen og jeg tror det er lettere at falde i depressionsfælden igen, fordi man så altid vil vide, at pillerne kan redde en.
Men det er en helt individuel beslutning og afhænger jo meget af situationen.
Det var bare min helt egen personlige mening om det, og jeg er taknemmelig for, at jeg nu er kommet meget langt og ud af depressionen og “kun” kæmper med stress og angst nu, uden depressionspiller.
Med håbet om, at du må få det bedre.
Mvh Susanne
Hej Lizette
Jeg vil, lige som Susanne, anbefale, at du får en snak med en kognitiv psykolog. Denne vil dels kunne hjælpe dig med at afklare, hvad du lider af, og hjælpe dig til at få det bedre.
Vedr. antidepressiv medicin, så er det et personligt valg. Jeg har oplevet mange, som har stor glæde af medicinen, og jeg har oplevet lige så mange, som ikke ønsker at tage den. Personligt ville jeg ikke være bekymret ved at tage antidepressiv medicin.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej allesammen..
Jeg kan se vi er mange, som har eller har haft rigtig mange og samme symtomer, og det har oftest vist sig at være i forbindelse med stress og angst. Det er nu rart at vide man ikke er den eneste, som bliver bange for alle de kropsfornemmelser man kan få.
Som mange af jer også har prøvet så har jeg også oplevet hjertebanken. Det er dog meget længe siden nu efter at jeg begyndte at få hjælp til at håndtere min angst og stress, men jeg har her den sidste tid oplevet at få rigtig kraftig hjertebanken når jeg f.eks. bare cykler en tur eller når jeg løber.
Jeg ved at mange af jer, inkl. mig selv, oplever den der pludselige hjertebanken, men det gør jeg ikke rigtig mere, og vil lige høre om der er nogle, der har oplevet det samme med meget kraftig hjertebanken i forbindelse ved fysisk aktivitet?
Jeg bliver ikke utilpas af det, men rigtig bange igen. Var lige stoppet med at rende til læge en gang i ugen, og nu får jeg pludselig lyst til det igen fordi jeg igen igen bliver urolig..
Mange hilsner fra Charlotte
Hej Charlotte
Det er naturligt at få hjertebanken ved fysisk aktivitet, så dels er du blot mere opmærksom på det, og dels kan det være at det trigger din gamle angst.
Du kan overveje at kontakte en kognitiv psykolog for at få behandling for din angst.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Alle
Jeg har med stor interesse læst alle jeres gode indlæg. Jeg er 35 år, og har i de sidste 10 år haft ondt i mit bryst lige over hjertet, en sovende og tung venstre arm, og den sovende fornemmelse fortsætter i venstre side af ansigt, hals og benet. Gennem årene er symptomerne taget til, og jeg bliver nu også meget let svimmel. Jeg har fået undersøgt mit hjerte, der er fint, og været til en rygspecialist, som blot tilbød mig en masse smertestillende piller, som jeg ikke vil tage.
Jeg vil så gerne finde ud af, hvad jeg fejler. Jeg lider ikke af angst, jeg befinder mig ikke i en grundtilstand af stress, og jeg har det fint psykisk. Er der nogen herinde, der har et bud på, hvilken slags specialist, jeg kan søge hjælp hos?
Bedste hilsner
Lotte
Hej
Har siddet og læst en masse indlæg om stress og specielt faldt jeg over hvor mange der nævner åndenød, hjertebanken og “dobbeltslag”. Har i mange år lidt en del af det samme med en forfærdelig dødsangst som følge. Blev undersøgt på kryds og tværs og fejlede intet fysisk. Troede fortsat at lægerne måtte have overset et eller andet. Læste tilfældigt et råd om at stoppe HELT med at drikke kaffe/the med koffein og cola. Det har virkelig gjort en forskel. På job har de de ansatte nogle gange fejlagtigt hældt koffeinkaffe i min kande…. og virkningen udebliver ikke. Hjertebanken, dobbeltslag, åndenød og en følelse af at have en snøre omkring halsen. Forøvrigt har jeg i tidens løb taget forskellige naturprodukter, f.eks. ginsing og andre produkter som lovede mere energi. Efter ganske få dages brug fik jeg igen hjertebanken og dobbeltslag.
I stressede perioder kan jeg stadig få et enkelt dobbeltslag, men jeg har nu lært at leve med
at min krop er rigtig god til at fortælle mig når jeg er for højt oppe i det “røde felt”.
Nu er dette jo ikke noget reklamefremstød, men Cafe Noir (blå) synes jeg smager fortræffelig ved brug af kaffemaskine, og når jeg skal i byen har jeg blot Nescafé Guld (rød) med. Så bliver jeg ikke snydt for min kaffe og en sidegevinst er en bedre nattesøvn. Der findes utrolig mange gode themærker uden koffein.
Håber mit råd kan hjælpe nogen.
Venlig hilsen
Ilse
Hej Lotte
Det er godt, at du er blevet undersøgt for din smerte og dine føleforstyrrelser, men de læger, du har snakket med, har åbenbart ikke fundet årsagen. Du skal blive ved med at søge hjælp, for man bør ikke have det, som du har det. Med de symptomer, du beskriver, ville jeg mene, at det være naturligt at blive undersøgt af en neurolog. Du kan få en henvisning fra din læge.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej.
Jeg vil meget gerne høre fra dem af jer de har haft ondt i venstre arm / evt. nervebetinget i armen.
jeg tænker her specielt på lisa som fandt en løsning på det.
vh mai
Hej alle..
Jeg er en ung fyr på 24. Jeg har siden juli måned i år været igennem flere af de ting som i alle sammen beskriver herinde. For mig skete det efter 2 dages intens druk på roskilde festival. På tredjedagen tog min kæreste og jeg hjem, da vi selv bor i roskilde, for at slappe lidt af og blive udhvilet til de næste par dage på festivalen..
Efter vi har sovet et par timer, begynder min krop stille og rolig at te sig mærkeligt! Jeg får den berømte klump i halsen, som jeg tænker går væk når jeg har sovet noget mere og løbet mig en tur. Istedet kommer der flere symptomer. Jeg begynder at føle mig svimmel, mine fingre begynder at “sove”, og hurtigt også mine arme. jeg bliver ekstrem bange for at hele min krop er ved at slå fra stille og roligt og at det var det liv. min kæreste og jeg ringer til ambulance som bringer mig på hospitalet, hvor jeg ligger i en times inden jeg bliver sendt hjem igen lidt mere rolig, da der ikke var noget at se, alt funkede som det skulle.
lidt af min historie som “dog kun” har varet et ½ år.
Jeg går til psykolog og snakker meget med min familie. En del af alt der her skyldes til dels meget sene eftervirkninger fra min mors død, trods de 2 års forsinkelse, men det sku komme før eller senere og jeg stod og manglede hende den dag under festivalen!
Dog er der også angst i det og det har forårsaget stress.
Til sidst har jeg bare et spørgsmål til alle jer der har oplevet angst/stress. Har i også været meget påvirket af kriller/rømmelse i halsen?
på forhånd tak..
P.S Jeg er ikke igennem det, men det skal FANDME ikke knække mig!:) Hold hovedet højt:)
Hej alle søde mennesker.. har læst alle kommentarene, og troede ikke der var så mange med de her proplemer.. nu fortæller jeg noget som jeg aldrig har sagt til nogen !!! er 21 år, og siden 16 års alderen har jeg fundet ud af at jeg er skizofren )= men har lært at leve med det.. havde det fint nok indtil for 1 halvt år siden. havde været til en fest, hvor en af mine venner ville slås forsjov han tog et greb om min nakke, hvorefter jeg prøvede at komme fri. var så stiv at jeg ikke kunne mærke smerte, kunne kun høre at min nakke gav et ordentligt knæk. siden den dag har jeg haft smerter af helveds til. undskyld sproget =) men det er meget alvorligt. nu har jeg snurren i fingre og især i mine ben.. kl er nu 08.22 og har ikke sovet endnu det har stået på i en måned med ikke kunne sove på grund af smerter.. har været hos lægen hun siger jeg ikke fejler noget.. har været på hospitalet men de siger at det er lægen jeg skal snakke med. så jeg tog der op igen. og fortalte hende at jeg havde mange smerter, hun sagde jeg skulle prøve fysiterapi og har også fået rynken foto men de siger at alt virker fint er ved at blive sindsyg.. så jeg opgav faktisk lidt og har taget meget smertestillende så jeg kan sove. men så her dagen før nytårsaften tog jeg på druk med en ven til kl 5 om morgenen vågnede kl 12.30 ca med forsygt hjertebanken er sket lidt før også med hjertebanken men denne her gang var jeg virkelig ved at dø følte jeg ! ringede straks 112 men som i nok ved er der færre ambulancer i den her tid. så de sagde jeg bare skulle slappe af, men det kunne jeg ikke.. skal lige sige at jeg har mange problemer i mit liv virkelig mange !!! men jeg kunne så ikke få mit hjerte til at stoppe med at banke så hurtigt. fik anfald blev bange nærmest lidt psykotisk. ringede til min mor og vi kørte på hospitalet. da jeg kom på hospitalet bankede mit hjerte stadig. fik en hjertescanning, og den viste at det fungerede fint skulle bare lære at slappe af. så jeg tog hjem til min mor og har boet her i 3 dage nu min lejlighed er helt roet. kan ikke tage mig sammen til noget som helst når jeg løber lidt begynder mit hjerte det er så mange ting galt med mig ved ikke hvad jeg skal gøre.. kan nogen hjælpe mig. i hvert fald med min nakke smerter og mit hjerte der stadig kører derud af bare jeg laver det mindste ! det med nakken det er som om det har ramt mit nervesystem. og det med stress er jeg glad for at jeg har læst herinde. har tænkt mig at prøve nogle af de ting der er blevet skrevet herinde. og undskyld min lange roman =)
og er ikke ikke så god med punktummer og komaer sorry
Hej til alle på siden
jeg har i nogen år haft de samme symtomer som de fleste af jer har beskrevet dem på siden, og har været i tvivl om jeg var den eneste der havde det sådan, jeg har søgt på nettet og været til min egen læge og til alternative behandlere men der er ikke noget der har virket. jeg har virkelig været bange for jeg har ikke følt at min krop var ¨normal¨ det kan godt være det lyder åndssvagt, men jeg mente ikke det var normalt at ha stikken i brystet og svimmelhed som 21 årig, jeg har før været ved min læge som har sagt at jeg havde stress, men ikke har kunne give mig noget medicin eller anden form for hjælp, så jeg stoppede med at gå til læge da det alligevel ikke hjalp og jeg har fået taget uendelige mange blodprøve som alle har vist sig at være som de skulle, men hvorfor havde jeg det så stadigvæk mærkeligt? jeg har faktisk først fundet ud af det idag da jeg læste jeres indlæg det har virkelig hjulpet mig og jeg kan igen ta kampen op, jeg har arbejdet som kok siden jeg kom ud af folkeskolen så det giver automatisk stress på et tidspunkt, men er nu arbejdsløs og jeg har igen fået det ¨underligt¨ så nu vil jeg søge til en ny læge og så fortælle hvordan jeg har det, det er blevet lidt nemmere at sætte ord på efter jeg har læst jeres indlæg så jeg vil bare gerne sige jer tak fordi i har været så stor en hjælp og jeg håber i alle finder en løsning på jeres stress/ angst
Ja nu er der gået endnu mange måneder. Har det virkeligt godt nu. Stressen gjorde at jeg stoppede op, kiggede på mit liv og fandt ud af at jeg arbejde med det forkerte og havde meget svaert ved at sige nej både på arbejde og privat. Det har jeg så laert nu.
Tager det stadig stille og roligt så meget jeg kan men kan også maerke at min krop og mit sind begynder at kunne klare mere og mere. Så alle jer der har det dårligt! Hold ud og hvem ved måske kommer der noget positivt ud af det hele!
Nu skal jeg snart starte på universitetet og der findes stadig en lille del i mig der taenker: Kan jeg nu klare det? bliver det for stresset for mig? Men da jeg nu ved at jeg bliver noedt til at aendre retning i mit liv er det også -så må fortsaette med at lytte til mit hjerte og min krop. Begynder det at gå galt kender jeg mig selv meget bedre nu og tager nogle ekstra dage hvor jeg bare slapper af!
Det skal lykkes!!
Held og lykke til alle herinde
Lisa
Hej,
B12 - en mulighed?
Angst relateret stress anfald. Jeg har haft en del af de samme symptomer, ondt i brystet, snurren i armen, “følelsesløst” ben, forpustet, hurtig hjertebanken, ked af det, etc. og går stadig og kæmper med en kold højre arm. Har fået fortaget alle de undersøgelser man kan af 2 omgange (første gang for 2 år siden i forbindelse med en 112 opringning, den var helt gal, og igen for 3 uger siden iforbindelse med opfølgning/afklaring). Grunden til det hele er stress og “ubehandlet”, nej reel sorg, omkring at min kæreste var ved at dø og jeg skulle forholde mig til at stå alene med en 2 årig søn. Har nu endnu en søn og kæresten har det helt fint, nu er det bare faderen der skal oven vande. Er nu i “behandling” med b12. Det virker faktisk lidt, måske meget. Har det bedre generelt og den kolde arm bliver mindre kold eller kold i kortere tid. Motion hjælper også. Kan sagens virke på arbejdet, har lært mig på en eller anden måde at sige fra, men vil gerne tilbage til den gamle mig.
Måske andre kan få gavn af B12? I hvert fald værd at prøve, ikek farlig (man tisser det ud, altså ikek giftigt). Tager endvidere også en del D vitaminer, omaga, standardmineraler, etc.
Skal til en psykiater (har for 1 1/5 år siden besøgt en psygolog som fik sat et par ord på, men det er noget andet der skal til), for at afklare om lidt angstpiller / “lykkepiller” skal prøves. Har de sædvanlige forbehold mod piller, men med 2 sønner og en kæreste ryger alle forbehold sgu ud af vinduet, hvis man nu kunne være mere tilstede og glad ved et par piller, vil jeg sluge dem en masse.
Fed tråd Bjarne og Lisa:=)