Blog om stress med Bjarne Toftegård

Blog om stress med Bjarne Toftegård, hvor du er meget velkommen til at komme med dine kommentarer.

Ti gode råd om stress og sommerferie

Sommerferien er en tid, hvor vi skal væk fra hverdagens stress og jag. Vi skulle gerne nyde sommerferien sammen med vores venner og familie. Men nogle mennesker stresser videre på ferien.

Jo mere stresset du er, jo mere fredelig en ferie har du brug for. Du skal måske bruge den første uge til at ‘geare ned’. Læs hele indlægget »

StressTelefonen - Gratis telefonrådgivning

Der bliver der flere og flere stressede mennesker her i Danmark. Måske er du en af dem? Måske kender du en eller flere af dem? Samtidig er der ikke mange steder, man kan henvende sig med de spørgsmål og den usikkerhed, man ofte har med sine egen eller andres stress. Det vil vi gerne råde bod på med en ny gratis service:

www.StressTelefonen.dk

Læs hele indlægget »

Hvad sker i hjernen ved stress?

Ja, hvad sker i hjernen, når man bliver stresset. Jeg vil starte med den naturlige stress, vi alle oplever, når vi bliver presset eller udfordret. Vi har et center i hjernen (amygdala), der hele tiden sammenligner det, vi oplever og tænker, med vores tidligere erfaringer og medfødte egenskaber. Dette sker helt ubevidst og udenfor vores kontrol. Når dette center skønner, at vi er i en “alarmsituation”, som kan være enten negativ (angst/frygt) eller positiv (spænding), så trigger den et andet område i hjernen (hypothalamus), der bl.a. står for at udløse stresshormoner. Læs hele indlægget »

Vil du af med dine bekymringer?

Er du nogen gange, eller måske ligefrem ofte, bekymret? Så er du ikke den eneste. Langt de fleste mennesker går rundt og bekymrer sig. Men man kan gøre noget ved det. Læs hele indlægget »

Påskefrokost uden stress?

Kender du det? Du står for en påskefrokost og har svært ved at få det hele til at hænge sammen? Men er det sådan, du vil have det? Jeg vil her give dig nogle gåde råd til, hvordan du kan stå for en påskefrokost uden stress.

Der er rigtig mange traditioner og forventninger til påskefrokoster. Der kan være rigtig meget at leve op til. Læs hele indlægget »

Hvem er du egentligt?

Har du nogensinde spurgt dig selv om, hvem du egentligt er?  Eller er der andre, der har spurgt dig om det? Prøv gerne at gøre det. Spørg dig selv: “Hvem er jeg egentligt?” Kunne du svare på det? Hvad svarede du?

Ofte forbinder vi, den vi er, med vores arbejde, uddannelse, familiesituation, alder, hvor vi er født, opvokset, bor nu, fritidsaktiviteter, interesser, osv. Men er det egentligt den du er? Læs hele indlægget »

Ny stor undersøgelse: Over 12% alvorligt stressede

På spørgsmålet om ”hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset den seneste måned?” svare 12,6 %, at det har de ofte eller meget ofte. Undersøgelsen viser også, at kvinder føler sig væsentligt mere stressede end mænd. Faktisk svarer 15,3 % af alle kvinder, at de ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede, mod kun 9,8 % blandt mænd. Tallene kommer fra en undersøges med 173.512 personer over 15 år. Læs hele indlægget »

Fem gode råd om stress og julen

Mange mennesker oplever julen som årets mest stressende tid. Derved bliver julen ikke den hyggelige tid, hvor vi har det rart sammen med familien. En periode med stress påvirker os både fysisk og psykisk. Vi bliver mere trætte, vi ændrer psyke, vi glemmer ting, vi bliver mindre sociale, osv. Stress er ikke foreneligt med godt julehumør. Læs hele indlægget »

Tænk på papir

Et af de bedste redskaber til såvel at afhjælpe stress som at forebygge stress er at “tænke på papir”. Jo mindre man bruger hjernen som opslagstavle, jo bedre. Og måden at gøre det på er netop at skrive ned. Det kan være gode ideer, bekymringer, huskelister m.v. Det giver plads til andre tanker og fremmer således nærvær, kreativitet m.v.

En måde at gøre det på, er at du,  Læs hele indlægget »

Nyhed: Hjælp og rådgivning mod stress - Kr. 295,-

Nu kan du få hjælp af din lokale stresscoach til en absolut overkommelig pris. Som noget nyt tilbyder vi nemlig en landsdækkende service, hvor du kan få en samtale med din lokale stresscoach for kun kr. 295,- som en introduktionspris for nye kunder.  Se mere her …  Læs hele indlægget »

Brevkasse: At hjælpe sin pårørende med stress og angst

Ninna skriver under Artikel: Håndter og forebyg stress - For personer i arbejde:

“Hej
Jeg ville hører om I evt kan henvise mig til noget skriftligt materiale om hvordan man bedst muligt kan hjælpe sin pårørende der har fået stress og angstanfald?
MVH Ninna”

Hej Ninna

Det kan du tro jeg kan. Der er netop udkommet en bog om dette, som jeg varmt kan anbefale. Den hedder:

“Tag dig nu sammen, skat” - af Lisbeth Fruensgaard  Læs hele indlægget »

Brevkasse: Må leve med et dårligt psykiske arbejdsmiljø

Mulle skriver under Artikel: Hvis sygemeldt på grund af stress:“Hej

Jeg har lige sygemeldt mig med stress igen, og har fået en tid hos min læge i morgen. Jeg var sidst sygemeldt i 3 mdr (2008), hvor jeg endte med at begynde et nyt sted. Har i mellemtiden fået en pige og har nu været igang igen i ca. 8 mdr.

Jeg har svært ved at koncentrere mig, skal ofte stoppe op midt i noget og tænke inden jeg kan komme videre. Har lige haft en svær forkølelse, som jeg har meget svært ved at komme over igen. Føler den begynder at sætte sig til bihulebetændelse, som jeg også havde sidst jeg var stresset.

Jeg mener helt sikkert, at det igen er arbejdet, som stresser mig.  Læs hele indlægget »

Lev i nuet - et spørgsmål om tanketræning

At leve i nuet, at være fokuseret og at være nærværende er tre sider af samme sag. Det er nemlig et spørgsmål om, hvor dine tanker er henne. Og at få styr på sine tanker, kan læres.

En af fordelene ved at leve i nuet er, at det ændrer ens tidsopfattelse. En dag bliver som en uge. En uge som et par måneder. En måned som et helt år. Livet bliver meget længere, når man lever i nuet.  Læs hele indlægget »

Artikel: Håndter og forebyg stress - For personer i arbejde

Dette er den første artikel i en serie på to om at forebygge og håndtere stress. I næste uge kommer en tilsvarende artikel for arbejdsløse.  

Der er lidt stress på stort set alle moderne arbejdspladser. Stress er en naturlig reaktion på et pres, en trussel eller egne tanker, og lidt stress en gang imellem kan ligefrem være med til at få os til at blive bedre til at klarer arbejdet. Men det må ikke blive for meget i for lang tid, for så påvirker det vores arbejdsevne og livskvalitet negativt.

Kend dine grænser

For at undgå alvorlig stress er det vigtigt at vide, hvor stresset man er. Er du i grøn, gul eller rød zone? Prøv stresstesten i linket nederst på siden. Du kan også printe planchen med trafiklyset med stresssignaler ud.

Gå efter stressårsagerne

Hvis du oplever stress, er det vigtigt at gå efter stressårsagerne. Det er aldrig nogen løsning at gå efter symptomerne. Stress sker ubevidst, og vi er ikke altid klar over, hvad der egentligt stresser os. Læs hele indlægget »

Brevkasse: Får ingen hjælp

Bo skriver under Spørg om stress:

“Hej Bjarne
Jeg er pædagog, for et halvt år siden sagde jeg mit job, da jeg fik konstateret stresssymptomer, og troede jeg nåede ud af det forige job i god tid. Nu har jeg haft et andet job i godt og vel et halvt år. Det kan godt være en ret kontrollerende arbejdsplads/overvågen føler jeg. Dette har efterhånden gjort, at jeg ikke ved om jeg udfører mit job ordentligt, er bange for at gå ind i konflikter, hvis mine kollegaer er i nærheden, og egentlig ikke føler je
g bidrager med så meget. Går rundt med en følelse af at blive overvåget. Ikke en rar følelse. Synes det har sat min faglige identitet en hel del år tilbage, og tør næsten ikke deltage ved personale møder. Jeg føler hele tiden at jeg skal bevise for dem, at jeg er faglig kompetent til jobbet.  Læs hele indlægget »

Brevkasse: Plet for øjet og susen for ørene

Thea Skou skriver under Spørg om stress

“Kære Bjarne

Jeg er en pige på 19, som går i gymnasiet og er netop nået til mit sidste år.

imorges vågnede jeg op med en underlig plet for øjet, og det var virkelig ubehageligt, da den ikke er gået væk endnu…
jeg har gennem hele min gymnasietid nok opbygget et ret alvorligt stressniveau.
Sidste år begyndte jeg at få underlige umotiverede smerter rundt omkring i kroppen, jeg var ekstremt træt, havde angst og havde sovende fornemmelser og svært ved at trække vejret og rystede på hænderne når det var værst… osv.
senest begyndte jeg at få susen for ørene, og nu denne her plet.
  Læs hele indlægget »

Viden: Stress fordobler risikoen for forkølelse og influenza

Det har læge været kendt, at stress påvirker immunsystemet negativt, og at det føre til, at man lettere bliver forkølet eller får en influenza.

Professor dr. med. Bobby Zachariae fra Århus Universitet har gennemgået eksisterende undersøgelser om dette og konkluderer, at en stresset person har dobbelt så stor sandsynlighed for at blive forkølet eller at få influenza i forhold til en ikke stresset person. Læs hele indlægget »

Brevkasse: Manglende sexlyst

Bente skriver under Spørg om stress:

“Hej Bjarne.
Jeg er sygemeldt på 2. måned med stress og er i det, jeg selv kalder “erkendelsesfasen”. Jeg har løbende taget din stress test og undret mig lidt over, at jeg blev ved med at være rød. Forleden fik jeg min mand til at tage den, fordi jeg ville se, om man overhovedet kunne blive grøn. Og ja, han var grøn - fik 7. Min mand begyndte så at “lege” lidt med testen og fandt frem til, at “sexlyst” tæller rigtig højt. Mit spørgsmål er så, hvorfor det? Tager jeg testen igen og svarer modsat på dette spørgsmål, kommer jeg i gul For mig er sexlysten et af de “mindste” problemer ved min stress - jeg synes, alt det fysiske er værre (hjernebanken, rysten, uro osv). Jeg har jo ikke lyst til sex, når jeg har det fysisk dårligt.
  Læs hele indlægget »

Brevkasse: Kan man arbejde sig ud af en stresssygemelding?

Tina skriver under Spørg om stress:

“Hej Bjarne

Den 17. maj blev jeg sygemeldt med stress. Det hele startede med at jeg fik kraftig hovedpine/migræne som gik over i kraftig kvalme og forsøg på opkast. Jeg er blevet udredt på Herning sygehus og undsøgt for at - konklusion - Stress. Jeg er/var meget fysisk og psykisk syg og har næsten konstant kvalme. Jeg går til psykolog, akupunktur, dyrker dagligt en ½ times mindfulness. I min mands sommerferie fik jeg det bedre og var så småt begyndt at lege med tanken om at starte på arbejde. Desværre ville kroppen ikke og jeg er røget ned i et endnu større hul end før. I sidste uge besøgte jeg min arbejdsplads med stor success, jeg er gennem hele sygdomsperioden blevet mødt med stor forståelse.  Læs hele indlægget »

Brevkasse: Smerter i arm og brystet

Ruth skiver under Spørg om stress:

“Hej.
Jeg er en pige sidst i 20′erne. Jeg har i flere år døjet med symptomer på stress og angst. Det startede med hjertebanken, åndebesvær og uro, og jeg fik at vide af min læge at det var angst og stress. Jeg har haft det rigtig godt i 3 år, men nu er jeg begyndt at få det rigtig skidt igen. Jeg nu fået nogle symptomer, som jeg ikke har haft før, smerter i min arm og smerter i brystet.
   Læs hele indlægget »

Symptombehandling er ingen løsning

Hvis man ikke har det godt, så har det kun en begrænset effekt, at gøre noget med symptomerne. Det gælder, uanset om vi taler om stress eller noget andet. Det er nærliggende at gøre noget ved søvnproblemet, hovedpinen, smerten, humøret osv. Og ofte kan vi gøre meget ved symptomerne, men det trækker bare pinen ud. Det hjælper ikke i længden. Vi dulmer blot problemet og risikerer, at det bliver for alvorligt med tiden. Det er ikke, fordi vi ikke skal gøre noget ved symptomerne, det er bare ikke nok, og det er ingen løsning.

Gå efter årsagen! Ikke symptomer. Det første skridt er Læs hele indlægget »

Brevkasse: Trykken for brystet og forpustet

Jens Nielsen skiver under Hvorfor er stress ikke en sygdom?:

“Hej Bjarne

Jeg er en mand på 33 år. Jeg har seneste et årstid haft to stresset perioder. Hvor jeg efterhånden har lært mine stresssymptomer og kan gear ned forholdsvis på kort tid. Men det seneste 2 måneder har jeg haft trykken i brystet, uden at være stresset. Har været til egen læge og speciellæge, hvor jeg blandt andet fået tjekket lunger og hjerte (cykeltest) uden at finde en årsag. Mit største problem fortiden er at når jeg går op af trapperne bliver jeg forpustet og for trykken i brystet. Løber 4-5 km 2-3 gange om ugen, men alligevel bliver forpustet. Kan mit problem trykken for brystet og forpustning skyldes stress???”  Læs hele indlægget »

Brevkasse: Kan stress undertrykkes?

Glenn skriver under Spørg om stress:

“Hej med jer.

Min kæreste røg på hospitalet natten mellem søndag og mandag. De tog alle mulige tests på hende og alt så perfekt ud. Alt i vores liv kører suverænt, men der stor fyrings runde på hendes job.

Kan stress undertrykkes længe og først give sig til kende når alt begynder at falde på plads og se perfekt ud???  Læs hele indlægget »

Prøv spillet: StressMester

Du kan nu prøve at være en medarbejder, og så finde ud af, hvor stresset du bliver i løbet af dagen, og hvad du skal gøre, for ikke at blive så stresset. I spillet udsættes du får en række stresssituation, hvor du får to valgmuligheder, og bagefter en tilbagemelding på, hvordan du klarer det. Et meget inspirerende og lærerigt spil.   Læs hele indlægget »

Brevkasse: Græder om natten

Martin skriver under Spørg om stress:

“Hej

Jeg har med stor interesse læst nogle indslag på siden - specielt i forhold til det at være ramt af sygdom i nærmeste familie. Min situation (30 år): For 1 1/2 år siden fik min kæreste og jeg, efter længere kamp vores dejlige fælles søn. Vi har altid været kæreste (siden 18 år) og vi havde begge vores drømmejob med kanon lønninger etc. Efter fødslen købte vi stort hus og var bare klar til at begynde at nyde livet med vores søn. Men efter fødslen begyndte min kæreste at blive syg - alvorlig syg. Hun lider af en sjælden homon sygdom, der medvirker, at hun  Læs hele indlægget »

Se flere blog-indlæg her: Gå til foregående side eller Gå til næste side

Se nyeste blog-indlæg her: www.forebygstress.dk/blog

Se også hjemmesiden: www.forebygstress.dk