Svar: Blackout / hukommelsessvigt på grund af stress
Marianne skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-573
“Jeg havde idag en rigtig ubehagelig oplevelse. Efter en almindelig hyggelig lørdag morgen fik jeg lige pludselig et “black out”. Min mand har fortalt mig at jeg tog mig til hovedet og sagde at jeg havde hovedpine igen (det havde jeg haft fra aftenen før og hele natten) og så sagde jeg åbenbart til ham, at jeg ikke kunne huske noget. Jeg begyndte at spørge om vi skulle have gæster, om vi havde handlet ind osv.
Alt dette har jeg fået fortalt, jeg kan intet huske af det.
Jeg spurgte flere gange og havde en så bekymrende adfærd, at min mand valgte at køre mig på skadestuen. Først på vej derind begyndte jeg at blive “mig selv” igen, men jeg kan intet huske fra den ½ times tid jeg har spurgt forvirret om gæster, indhandling m.m. Først på hospitalet fortalte han om min hukommelsessvigt/black out og det gjorde mig utrolig bekymret og ked af det. På skadestuen tog de blodtryk/blodprøver og EKG, men da min hovedpine var forsvundet, vurderede de, at det ikke tyede på blodprop/hjerneblødning, så de fandt det ikke nødvendigt at scanne. Blodtry ket var meget højt, men jeg var jo også meget oprevet, og EKG var normal, samt blodprøverne ikke viste nogen forskydning. Så efter et par timer blev vi sendt hjem og de tilskrev det stress. Mit blodtryk har vi målt herhjemme efterfølgende, og det er faldet lidt.
Jeg har også gennem et par år været stressmæssigt belastet på jobbet, da jeg er meget pligtopfyldende og har svært ved at sige fra. Har dog skiftet job et par gange af samme årsag, men måske nissen flytter med. Så ja indrømmet, det er nok stresset for mig i hverdagen, men min jobsituation føltes værre for et år siden. Så undrer det mig, at jeg lige pludselig en lørdag morgen, hvor jeg bortset fra hovedpine ellers følte jeg havde en god morgen kan reagere så voldsomt med et reelt hukkommelsessvigt uden spor forvarsel. Er det et normalt stresssymtom og kan det godt komme uden forvarsel og i en i øvrigt “hyggelig” situation? Og hvordan forholder jeg mig til fremtiden, det var en ret skræmmende oplevelse, der også har sat gang i noget angst her bagefter?.”
Kære Marianne
Det er godt, at du er blevet grundigt undersøgt. Et blackout / hukommelsessvigt kan godt skyldes stress, men kan også have andre årsager.
Hukommelsessvigt er et kendt stresssymptom. Det er hjernen, der siger fuldstop ovenpå længere tids stress. Det er forskelligt, hvordan kroppen eller psyken siger fuldstop, og det var altså den måde, du fik beskeden.
Du skriver, at det var “uden forvarsel”. Mit gæt er, at der har været en masse forvarsler (stresssymptomer), men du har bare ikke lagt mærke til dem eller reageret på den. Dit blackout er blot kulminationen ovenpå det hele. Og det kan sagtens ske i en “hyggelig” situation. Nogle gange sker det netop, når vi slapper af.
Hvad fremtiden angår, skal du tænke i to tempi. På kort sigt skal du fokusere på at blive afstresset og at få overskud igen! Træf ikke store beslutninger, med mindre de er nødvendige. På længere sigt skal du enten ændre på din hverdag, så du ikke oplever så meget stress, eller også lære at tackle den på en anden måde. Du kan overveje at få psykologhjælp eller stresscoaching. Hvis du passer godt på dig selv fremover, så er der ingen grund til at tro, at det sker igen.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
__________
Hvis du kender til blackout / hukommelsessvigt, besvimelse e.l. pga. stress, så læg gerne en kommentar nedenfor.
Filed under: Spørgsmål / svar, Stress, Symptomer
Hej
Jeg har også fået stress efter for stort pres i hverdagen over lang tid. Jeg kender godt til disse black out, det er ret skræmmende, jeg har også fået angst symptommer, de kommer stadig, helt uventet eller hvis jeg føler mig presset. Det er ikke let, men det er godt at finde ud af at jeg ikke er den eneste!
God bedring
Naja
Jeg har prøvet nogle mindre ‘blackouts’ - dog ikke så kraftige som det du beskriver. Desværre kommer mine når jeg har bare en lille smule ekstra om ørene. Fx kan der pludselig opstå ‘lommer’ hvor jeg ikke kan huske fra øje til handling. (hvis jeg fx sidder ved et klaver og læser hvilken akkord jeg skal spille, så har jeg glemt det inden jeg får spillet den, selvom det er noget jeg skal gøre i det samme - hvis I forstår). De små ‘blackouts’ varer ikke længe, men jeg bliver forskrækket når det sker. For hvis jeg stadig får det sådan imens jeg er sygemeldt, så virker ny jobstart meget meget langt væk…
JEG ER MAND, 72, HAR DÅRLIGT HJERTE, KOL OG ER HIV+. PÅ INDKØB I DAG I REGNVEJR, FIK JEG LI-
GE NETOP LAGT TUNG INDKØBSPOSE I BAGAGE-
RUM OG ÅBNET FORDØREN TIL MIN BIL. DET NÆ-
STE, JEG HUSKER ER, AT JEG SAD PÅ DEN VÅDE ASFALT - HAR SIDDET ER 2-3 MIN., FIK MIG HALET
OP PÅ FORSÆDET OG KØRTE STILLE OG ROLIGT HJEM. ER STADIG LIDT “TIL EN SIDE”, MEN DET GÅR
BEDRE. HVAD KAN DET SKYLDES OG HVAD KAN MAN KALDE DETTE BLACK OUT? (BLIVER CHECKET
AF LÆGE HVER 3.MÅNED - SIDST DEN 8.JULI, BLOD-
TRYK OG PULS ER I TOP - GERNE SVAR DIREKTE!
TAK! SØREN.
Kære Søren
Det er altid en ubehagelig oplevelse af få et blackout. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig men vil foreslå, at du taler med din læge om det snarest muligt.
Mvh Bjarne Toftegård
Første weekend i oktober havde jeg et blackout på ca. 9 timer Min mand og jeg gik i seng som vanlig ca kl. 23,00. Kl. 7,30 den efterfølgende morgen fandt jeg mig selv i en hospitalsseng . Nattens hændelser var jeg uvidende om. Forløbet , som er blevet mig fortalt, var flg. Ca. kl. 01,30 hørte min mand mig klage over hovedpine og kvalme. Jeg er gået på badeværelset, har forsøgt at kaste op og har lagt mig på gulvet. Jeg har talt tågesnak til min mand, som derefter ringede efter vagtlæge. Denne ønskede at tale med mig.Igen tågesnak uden mening. Vagtlægen tilkaldte ambulance. På hospitalet CT- scannede man mig. Ingen blodprop . Neorolog kunne heller ikke finde et svar, men ønsker en EEG- undersøgelse, som jeg stadig venter på. Jeg blev udskrevet samme dag.
Jeg er 68 år og bestemt ikke stresset.men har behov for at få udredt: Hvad sker der i hjernen, ved et blackout? Hvordan opstår det? Kan man hindre, at det sker igen? Er der fremover særlige forholdsregler, jeg bør tage? På forhånd tak
Kære Toftegård .Hvordan opstår et blackout? Kan jeg selv gøre noget tiVenlig hilsen Jytte Mikkelsenl at forhindre en gentagelse?
Kære Jytte Mikkelsen
Det er altid ubehageligt at opleve et blackout. Det er godt, at du ikke er stresset, og så kan stress ikke være årsagen. Lige præcis, hvad der sker i hjernen, er svært at sige. Så vidt jeg kan forstå, ved lægerne det ikke. Hvis du er utryg ved det, bør du tale med din læge om det igen. Hvis lægen ikke kan anbefale noget, så er det nok et spørgsmål om at leve så sundt som muligt, både fysisk og psykisk.
Mvh. Bjarne Toftegård
Kære Toftegård.
For 7 dage siden havde min mand et blackout. Han vågnede med hovedpine om morgenen og kunne ikke huske, hvad han skulle og hvilken dag det var. Jeg ringede 112. Der belv ikke fundet noget alvorligt, men han har været rigtig dårlig tilpas hele ugen med kvalme/opkast og appetitløshed. Er det symptomer, der er almindelig efter et blackout.
Venlig hilsen Anne Marie Thygesen.
Hej.
Jeg har haft nogen blackuots i en bestemt situation. Det er når jeg snakker med en bestemt mand som jeg godt kan lide. Det sker ikke når vi er på 2-mands hånd, men vi støder oftest på hinanden ved arrangementer hvor der kan være fra 40-350 personer tilstede. Jeg er meget sensitiv og det påvirker mig følelsesmæssigt meget at være så tæt på ham. Stadig svært ved at kigge ham i øjnene, tryg ved at tale med ham, men er nervøs når omgivelserne ser på. Han ved også godt jeg kan lide ham og længere går vi ikke. Pludselig når vi snakker sker det. Bagefter vågner jeg lidt groggi op og det kan ind imellem tage lidt tid at “vågne”. Mange gange er han gået sin vej, eller været i nærheden. Når jeg “vågner” står jeg på samme plads, kigger omkring foran mig for at orientere mig og kan ofte se ham. Hvad jeg har foretaget mig, ved jeg ikke. og det har han heller ikke villet svare på. Tidsmæssigt har jeg ikke nogen fornemmelse. Er han gået ligeså snart det er sket kan det være fra sekunder til måske minutter. Jeg har somregel være grundigt irriteret bagefter, at have opført mig sådan. De seneste gange ikke været nervøs i samme stil, nogen har set det og ved det. Det har jeg forliget mig med. Den sidste gang stod hverken han eller jeg på samme plads, da jeg “vågnede” op. Det chokkerede mig. Han kom hen, satte sig ned og det gjorde jeg også. men vi sagde ikke noget. Jeg stadig lidt groggi og anede ikke hvad der var sket.
Har du nogen idé til, hvad der sker? Hvorfor sker det? Er der noget jeg kan gøre ved disse situationer? Eller kan du hjælpe mig videre? Både for min egen skyld og hans. Jeg bruger al for megen tid bagefter, at analysere hvad der er sket. Har også udfordret mig, at gå langsomt til værks uden virkning. Det er blot samme mønster hver gang.
Har også spurgt min læge, men ikke fået anden forklaring at det nok er grænseoverskridende, at være i nærheden af en jeg kan lide.
Har ikke oplevet det ske i andre situationer. Har før haft panikangst i svømmehallen, men bearbejdet væk ved kognitiv terapi.
Lang smøre, men håber du kan hjælpe mig på en eller anden måde. Det er første gang jeg er stødt på andre historier om blackout