Marianne skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-573
“Jeg havde idag en rigtig ubehagelig oplevelse. Efter en almindelig hyggelig lørdag morgen fik jeg lige pludselig et “black out”. Min mand har fortalt mig at jeg tog mig til hovedet og sagde at jeg havde hovedpine igen (det havde jeg haft fra aftenen før og hele natten) og så sagde jeg åbenbart til ham, at jeg ikke kunne huske noget. Jeg begyndte at spørge om vi skulle have gæster, om vi havde handlet ind osv.
Alt dette har jeg fået fortalt, jeg kan intet huske af det.
Jeg spurgte flere gange og havde en så bekymrende adfærd, at min mand valgte at køre mig på skadestuen. Først på vej derind begyndte jeg at blive “mig selv” igen, men jeg kan intet huske fra den ½ times tid jeg har spurgt forvirret om gæster, indhandling m.m. Først på hospitalet fortalte han om min hukommelsessvigt/black out og det gjorde mig utrolig bekymret og ked af det. På skadestuen tog de blodtryk/blodprøver og EKG, men da min hovedpine var forsvundet, vurderede de, at det ikke tyede på blodprop/hjerneblødning, så de fandt det ikke nødvendigt at scanne. Blodtry ket var meget højt, men jeg var jo også meget oprevet, og EKG var normal, samt blodprøverne ikke viste nogen forskydning. Så efter et par timer blev vi sendt hjem og de tilskrev det stress. Mit blodtryk har vi målt herhjemme efterfølgende, og det er faldet lidt.
Jeg har også gennem et par år været stressmæssigt belastet på jobbet, da jeg er meget pligtopfyldende og har svært ved at sige fra. Har dog skiftet job et par gange af samme årsag, men måske nissen flytter med. Så ja indrømmet, det er nok stresset for mig i hverdagen, men min jobsituation føltes værre for et år siden. Så undrer det mig, at jeg lige pludselig en lørdag morgen, hvor jeg bortset fra hovedpine ellers følte jeg havde en god morgen kan reagere så voldsomt med et reelt hukkommelsessvigt uden spor forvarsel. Er det et normalt stresssymtom og kan det godt komme uden forvarsel og i en i øvrigt “hyggelig” situation? Og hvordan forholder jeg mig til fremtiden, det var en ret skræmmende oplevelse, der også har sat gang i noget angst her bagefter?.”
Kære Marianne
Det er godt, at du er blevet grundigt undersøgt. Et blackout / hukommelsessvigt kan godt skyldes stress, men kan også have andre årsager.
Hukommelsessvigt er et kendt stresssymptom. Det er hjernen, der siger fuldstop ovenpå længere tids stress. Det er forskelligt, hvordan kroppen eller psyken siger fuldstop, og det var altså den måde, du fik beskeden.
Du skriver, at det var “uden forvarsel”. Mit gæt er, at der har været en masse forvarsler (stresssymptomer), men du har bare ikke lagt mærke til dem eller reageret på den. Dit blackout er blot kulminationen ovenpå det hele. Og det kan sagtens ske i en “hyggelig” situation. Nogle gange sker det netop, når vi slapper af.
Hvad fremtiden angår, skal du tænke i to tempi. På kort sigt skal du fokusere på at blive afstresset og at få overskud igen! Træf ikke store beslutninger, med mindre de er nødvendige. På længere sigt skal du enten ændre på din hverdag, så du ikke oplever så meget stress, eller også lære at tackle den på en anden måde. Du kan overveje at få psykologhjælp eller stresscoaching. Hvis du passer godt på dig selv fremover, så er der ingen grund til at tro, at det sker igen.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
__________
Hvis du kender til blackout / hukommelsessvigt, besvimelse e.l. pga. stress, så læg gerne en kommentar nedenfor.
Hej
Jeg har også fået stress efter for stort pres i hverdagen over lang tid. Jeg kender godt til disse black out, det er ret skræmmende, jeg har også fået angst symptommer, de kommer stadig, helt uventet eller hvis jeg føler mig presset. Det er ikke let, men det er godt at finde ud af at jeg ikke er den eneste!
God bedring
Naja
Jeg har prøvet nogle mindre ‘blackouts’ – dog ikke så kraftige som det du beskriver. Desværre kommer mine når jeg har bare en lille smule ekstra om ørene. Fx kan der pludselig opstå ‘lommer’ hvor jeg ikke kan huske fra øje til handling. (hvis jeg fx sidder ved et klaver og læser hvilken akkord jeg skal spille, så har jeg glemt det inden jeg får spillet den, selvom det er noget jeg skal gøre i det samme – hvis I forstår). De små ‘blackouts’ varer ikke længe, men jeg bliver forskrækket når det sker. For hvis jeg stadig får det sådan imens jeg er sygemeldt, så virker ny jobstart meget meget langt væk…
JEG ER MAND, 72, HAR DÅRLIGT HJERTE, KOL OG ER HIV+. PÅ INDKØB I DAG I REGNVEJR, FIK JEG LI-
GE NETOP LAGT TUNG INDKØBSPOSE I BAGAGE-
RUM OG ÅBNET FORDØREN TIL MIN BIL. DET NÆ-
STE, JEG HUSKER ER, AT JEG SAD PÅ DEN VÅDE ASFALT – HAR SIDDET ER 2-3 MIN., FIK MIG HALET
OP PÅ FORSÆDET OG KØRTE STILLE OG ROLIGT HJEM. ER STADIG LIDT “TIL EN SIDE”, MEN DET GÅR
BEDRE. HVAD KAN DET SKYLDES OG HVAD KAN MAN KALDE DETTE BLACK OUT? (BLIVER CHECKET
AF LÆGE HVER 3.MÅNED – SIDST DEN 8.JULI, BLOD-
TRYK OG PULS ER I TOP – GERNE SVAR DIREKTE!
TAK! SØREN.
Kære Søren
Det er altid en ubehagelig oplevelse af få et blackout. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig men vil foreslå, at du taler med din læge om det snarest muligt.
Mvh Bjarne Toftegård
Første weekend i oktober havde jeg et blackout på ca. 9 timer Min mand og jeg gik i seng som vanlig ca kl. 23,00. Kl. 7,30 den efterfølgende morgen fandt jeg mig selv i en hospitalsseng . Nattens hændelser var jeg uvidende om. Forløbet , som er blevet mig fortalt, var flg. Ca. kl. 01,30 hørte min mand mig klage over hovedpine og kvalme. Jeg er gået på badeværelset, har forsøgt at kaste op og har lagt mig på gulvet. Jeg har talt tågesnak til min mand, som derefter ringede efter vagtlæge. Denne ønskede at tale med mig.Igen tågesnak uden mening. Vagtlægen tilkaldte ambulance. På hospitalet CT- scannede man mig. Ingen blodprop . Neorolog kunne heller ikke finde et svar, men ønsker en EEG- undersøgelse, som jeg stadig venter på. Jeg blev udskrevet samme dag.
Jeg er 68 år og bestemt ikke stresset.men har behov for at få udredt: Hvad sker der i hjernen, ved et blackout? Hvordan opstår det? Kan man hindre, at det sker igen? Er der fremover særlige forholdsregler, jeg bør tage? På forhånd tak
hej Jytte
Jeg har også været udsat for blackout, jrg har godt nok også diabetes og tager insulin, har haft et hjerte stop hvor jeg var død et kvater inden jeg igen kom op til overfladen, Har haft 3 syge børn hvor af den ene min søn døde af senfølger af kemoterapi fik kemo som 17 md gammel baby til han var 6 år ,jeg har altid selv taget mig af ham så meget jeg har kunnet i alle de år vi næsten boede på rigshospitalet var jeg hos ham hele tiden hver eneste dag gik ikke fra ham bare kort tid min mand var hjemme med vores store datter og havde sit arbejde også som skulle passes så vi var opdelt i hvar vores verden mig med en dreg der KUNNE gå hen og dø 1 eneste gang skulle jeg noget og min datter og mand kunne ikke sidde hos drengen så længe så sygeplejersken sørgede for at der var 1 inde hos ham mens jeg lige var væk , det skal siges at da var min søn kun 1 1/2 til 2 år. shok da jeg kom tilbage i træmmesengen sad min søn på en stol sad den som var der inde hun sad og læste i en bok og min søn sad bare og kikked ud i luften ,efter den ene oplevelse gik jeg aldrig fra ham mere selv om de sagde de sagtens kunne passe ham . men det er ikke at passe at lade en så lille størelse sidde og glo på meget få kvadrat meter og hun var opslugt af sin læsning burde hun ikke lege med ham og aktivere ham ,det er jo de eneste indput han får da han ikke bare må være sammen med andre børn så er ens opgave så han udvikler sig som et normalt andet barn ja så må man virkelig sætte sig på gulvet og lege med ham og give ham gode udfordringer og legetøj som får de små grå i gang . det var for stort præs på os som mand og kone og vi blev skildt.da han km i teanage alderen begyndte den ene senfølge eftyer den anden at dukke p det sidste år gik det meget stærkt pludeselig kunne han intet jeg made ham skifte ble på ham gav ham noget at drikke vasked ham tog ham fra seng til kørestol og tilbage helt alene uden nogen hjælp er glad for at jeg gjorde det desværre sødag siger de nu kan du ikke være indlagt med ham mere der kommer nogle døende som skal bruge stuerne som han så døde mandag gik i chok forstod ikke at det var så slemt han plejede altid at bede dem ringe efter mig hvis jeg ikke lige var der men jeg gik helt i sort og da jeg kom var han borte og det gjorde og gør stadig så meget ondt i mig og jeg skælder mig selv ud over at jeg så ikke bare blet og sv på en stol han var så bange og det var jeg gså så det var så vigtigt at vi var sammen når det skete. Ja ved godt i fik en ordentlig smøre om min søn ,det er jeg ked af tilbage til emnet.
mit blodsukker har altid været svingene og ligger højt men nu dykker det så meget at jeg bliver dårlig ændre mig får tunge øjenlåg osv hviket giver det resultat at jeg bliver beskyldt får at sidde og sove eller være blæst osv og JEG ved at det er ikke sådan det er , men her på det sidste har jeg fået fortalt hvad jeg har sagt og gjordt har så isoleret mig en del herhjemme og kan jo se at jeg gør noget som jeg ikke husker jeg har gjordt det skræmmer mig en del det er ikke sådan som før hvor man godt kunne glemme noget eller man husked ikke lige hele situationen, dette er på en anden måde om 2 dage skal jeg tale med en læge diabetes læge ,håber at han kan sige mig hvad det kan være eller hvad der udløser den faktor at man er helt blank hjertestop diabetes og alt det andet måske har det noget at sige håber der ER mulighed for at finde grunden og løse det så det ikke sker igen
Kære Toftegård .Hvordan opstår et blackout? Kan jeg selv gøre noget tiVenlig hilsen Jytte Mikkelsenl at forhindre en gentagelse?
Kære Jytte Mikkelsen
Det er altid ubehageligt at opleve et blackout. Det er godt, at du ikke er stresset, og så kan stress ikke være årsagen. Lige præcis, hvad der sker i hjernen, er svært at sige. Så vidt jeg kan forstå, ved lægerne det ikke. Hvis du er utryg ved det, bør du tale med din læge om det igen. Hvis lægen ikke kan anbefale noget, så er det nok et spørgsmål om at leve så sundt som muligt, både fysisk og psykisk.
Mvh. Bjarne Toftegård
Kære Toftegård.
For 7 dage siden havde min mand et blackout. Han vågnede med hovedpine om morgenen og kunne ikke huske, hvad han skulle og hvilken dag det var. Jeg ringede 112. Der belv ikke fundet noget alvorligt, men han har været rigtig dårlig tilpas hele ugen med kvalme/opkast og appetitløshed. Er det symptomer, der er almindelig efter et blackout.
Venlig hilsen Anne Marie Thygesen.
Hej.
Jeg har haft nogen blackuots i en bestemt situation. Det er når jeg snakker med en bestemt mand som jeg godt kan lide. Det sker ikke når vi er på 2-mands hånd, men vi støder oftest på hinanden ved arrangementer hvor der kan være fra 40-350 personer tilstede. Jeg er meget sensitiv og det påvirker mig følelsesmæssigt meget at være så tæt på ham. Stadig svært ved at kigge ham i øjnene, tryg ved at tale med ham, men er nervøs når omgivelserne ser på. Han ved også godt jeg kan lide ham og længere går vi ikke. Pludselig når vi snakker sker det. Bagefter vågner jeg lidt groggi op og det kan ind imellem tage lidt tid at “vågne”. Mange gange er han gået sin vej, eller været i nærheden. Når jeg “vågner” står jeg på samme plads, kigger omkring foran mig for at orientere mig og kan ofte se ham. Hvad jeg har foretaget mig, ved jeg ikke. og det har han heller ikke villet svare på. Tidsmæssigt har jeg ikke nogen fornemmelse. Er han gået ligeså snart det er sket kan det være fra sekunder til måske minutter. Jeg har somregel være grundigt irriteret bagefter, at have opført mig sådan. De seneste gange ikke været nervøs i samme stil, nogen har set det og ved det. Det har jeg forliget mig med. Den sidste gang stod hverken han eller jeg på samme plads, da jeg “vågnede” op. Det chokkerede mig. Han kom hen, satte sig ned og det gjorde jeg også. men vi sagde ikke noget. Jeg stadig lidt groggi og anede ikke hvad der var sket.
Har du nogen idé til, hvad der sker? Hvorfor sker det? Er der noget jeg kan gøre ved disse situationer? Eller kan du hjælpe mig videre? Både for min egen skyld og hans. Jeg bruger al for megen tid bagefter, at analysere hvad der er sket. Har også udfordret mig, at gå langsomt til værks uden virkning. Det er blot samme mønster hver gang.
Har også spurgt min læge, men ikke fået anden forklaring at det nok er grænseoverskridende, at være i nærheden af en jeg kan lide.
Har ikke oplevet det ske i andre situationer. Har før haft panikangst i svømmehallen, men bearbejdet væk ved kognitiv terapi.
Lang smøre, men håber du kan hjælpe mig på en eller anden måde. Det er første gang jeg er stødt på andre historier om blackout
Kære Jytte Mikkelsen og alle jer andre.
Jeg er en teenager som har op levet både backouts, tågesnak, perioder hvor jeg ikke kan huske noget og ikke ved havd jeg har gjordt..
..
Men til Jytte Mikkelsen: hvis det er at du ikke har stress så er der andre sygdomme som gør noget ved hjernen. Min mor har MS/sklerose, det er svært at vide om man har den for syntomerne ligger tæt på når man har fået en blodprop, og ens opførselse i mild version kan minde om slem stress.. Så Jytte få det tjekket om du har det. Og til jer som har stress I kan være rolige det er kun meget måske at Jytte kan have MS, der er nemlig få der har det. Jeg har selv stress og jeg har heller ingen chance for at have MS.
Havde en underlig følelse i lørdags, var med min søster i havecenteret, men på et tidspunkt da vi er på vej ud kan jeg ikke huske hvad der er sket, det drejer sig om ganske få minutter min ergoterapeut hilser på mig, men jeg kan ikke huske det, husker først fra vi står ude ved cyklerne igen og skal til og hjem. Har været i behandling og samtaleforløb de sidste 1 1/2 år på psyk. Ambulatoriet og har været sygemeldt lige så længe er først blevet raskmeldt her for 14 dage siden
Hej.
Er der nogle herinde, som har prøvet pludselig at glemme kortvarigt, hvad dag det er, og hvad man er i færd med i øjeblikket, hvor man får dette blackout? Efterfølgende, når man er kommet til sig selv efter 5-10 minutter, er man rigtig træt! Jeg har haft det på denne måde i omkring et år. Nogle måneder kan jeg kun opleve dette få gange, andre måneder er det flere gange ugentligt. Min familie siger at jeg ser meget søgende og tom ud i blikket, når det sker. Jeg er blevet tjekket for epilepsi, og det har jeg ikke. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad jeg fejler. Så det kunne hjælpe mig så meget, hvis der er nogle herinde, som har oplevet noget lignende, eller som bare har nogle gode råd, for ifølge det danske lægesystem, bliver jeg bare nødt til at leve med dette.
Hej Ditte
Blackouts, som du beskriver, kan komme som følge af stress, men det er altid vigtigt at være opmærksom på andre årsager, som du har været. Hvis de er relateret til stress, så vil du oplever, at de aftager eller forsvinder, når stressen forsvinder. Jeg ved ikke om du føler dig stresset? Vi kan godt være mere stressede, end vi selv tror. Måske der det et forsøg værd at blive helt afstresset, og så se, om det har en effekt.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hej Gitte
Jeg har det på samme måde som du, især det med kortvarigt at glemme hvad jeg er i færd med. Være fuldstændig “tom i hovedet” nogle minutter, og det er meget ubehageligt. Angstprovokerende. Andre gange “taber” jeg ord – dvs. jeg kan ikke finde de ord jeg vil sige.
Ligesom dig har jeg heller ikke epilepsi men en neurolog fortalte mig i 2012 (hvor mine symptomer med kortvarig glemsomhed begyndte) , at jeg var “kronisk stresset”.
Min egen læge tror ikke på mig men hæfter mine angstsymptomer op på min angstlidelse (panikangst). Problemet er bare, at min panikangst mest trigges af stress. Ligeledes har jeg fået blødningsforstyrrelser uden at fejle noget fysisk eller at være i overgangsalder. En psykolog har her i 2016 givet mig diagnosen Belastningsreaktion.
Jeg håber, at dine gener forsvinder, men så længe du har stress…
De bedst hilsner
L.
Jeg har nogen gange oplevet fx jeg var i herning at shoppe og skulle i bilka. Jeg kører bilen ind på p-pladsen og går ind lige pludselig da jeg går ind af døren går det op for mig at det ikke er herningcentret jeg er gået ind i men bilka. På det tidspunkt var jeg sikker på at jeg skulle i herningcentret selv om det ikke var der jeg skulle hen – men bilka. Nogen andre dage er det lige 5 min jeg ikke kan huske fx om jeg har smidt den smøg ud af vinduet som jeg havde i hånden.. det kan jeg ikke huske om jeg har gjordt. Har jeg tegn på stress eller kan det være andet ?
Hej Michelle
Det du beskriver kan være et tegn på stress, men man skal altid være opmærksom på andre årsager. Det bedste du kan gøre, et at tale med din læge om det.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hej. I et over et halvt år har jeg døjet med blackouts on and off hvor jeg får det hvide ud af øjnene, kramper bider mig i læben eller tungen og hvor jeg får noget hvidt skum ud af munden. Og intet kan huske bagefter hvad jeg har fortaget mig. Er helt desøjenteret. De siger jeg evt. Jeg godt kan have epelepsi selvom eeg ikke viser noget. Jeg har et piskesmæld siden 2010 og noget angst. Og har gået til 1000 undersøgelser. Så ville bare hører om du/i evt ved hvad det kan være? Ps. Føler mig ikke stresset? mvh. Teresa
Hej Teresa
Jeg kan ikke komme med noget bud på, have det er. Det er der en læge, der skal. Men det lyder ikke som stress, og når du ikke føler dig stresset, så er det nok heller ikke stress. Du skal nok lede i en anden retning.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hej
Oplever indimellem jeg ikke kan finde hjem fra steder jeg ellers har kørt hundredevis af gange. Eller sidder på p pladsen foran mit boligkompleks og kan ikke huske vejen ind til mit hus. Er 39 år. Lige været sygemeldt med stress i tre mdr. Og for tre år siden. Kan huske lignende situationer før jeg fik børn. Har det svært socialt og er nærtagende. Får jeg en kommentar jeg bliver ked af kan det tynge mig længe efter da jeg som barn blev mobbet i mange år.
Men det her med pludselig ikke at kunne orientere sig er bare så ubehageligt. Hvad kan det skyldes? Vh Heidi
Hej Heidi
Det er aldrig rart, når man ikke kan orientere sig. Hvis du ikke hat talt med din læge om det, vil jeg anbefale, at du gør det. Jeg kan ikke afgøre, om det kan være stress eller noget andet. Hvis din læge mener, at det er stress, så er det næste skridt at se på årsagerne til din stress. Hvis du ikke har fået hjælp til det, så kan en psykolog måske hjælpe dig med den mobning, du har oplevet.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hej
Efeter en grov overfald på min mand i sidste uge fik jeg i går blackout – hukommelse svigt , kunne ikke husker min familes navn , sted hvor min datter bor…, hvad i tvivl om min adresse , navn osv.
Jeg blev bange for dementi …
I sidste år har jeg oplevet faktisk det samme , men uden dårlig oplevelse ..
Er det stress, kan jeg blive dement med tiden
Mvh
Renata
Hej Renata
Man kan få forskellige reaktioner ovenpå en voldsom begivenhed, også selv om den ikke rammer en selv. Men med de symptomer, du beskriver, så vil jeg foreslå, at du taler med din læge om det. Lægen vil afgøre, hvad det skyldes. Måske vil du også kunne have glæde af noget psykologhjælp, for at få hendelsen ud af kroppen igen.
Mvh.
Bjarne Toftegård