Ud af alvorlig stress uden sygemelding?

Mia Trnka skriver i indlægget Stress, læge og tavshedspligt?

Hej Bjarne,

Jeg har taget stresstesten og jeg ligger oppe i 170 ca. jeg glemmer alt og har dagligt små blackouts hvor jeg gør mærkelige sager, det skræmmer mig!. Tror du det er muligt at komme ud af stressen ved aktivt at arbejde med sig selv , altså uden sygemelding? Det som har gjort at jeg har stress er bla. at min søn ikke sov om natten i 3 år, jeg og min mand har skiftende arbejdstider, vi har flyttet hjem fra udlandet (han er udlænding med dertil følgende integrations problematik) for to år siden og vi yderligere har flyttet inden for d sidste år…suk…   men nu sover min søn, jeg flytter ikke mere, min mand er rimeligt integreret og alligevel har jeg først symptomerne nu ??? Jeg frygter konsekvenserne af en sygemelding og er også flov over ikke at kunne styre mit eget liv…

MVH Mia”

Hej Mia

Det kan være muligt at komme ud af en alvorlig stress uden en sygemelding, men det kræver normalt god hjælp fra f.eks. en stresscoach, god vilje fra din side, god støtte fra din familie og arbejdsplads, og ikke mindst, at stressårsagerne forsvinder eller håndteres på anden vis.

Du skal ikke være flov over at være blevet stresset. Det sker for de bedste. Vi kan alle komme ud i omstændigheder, som bliver for meget.

I dit tilfælde lyder det som at nogle af dine stressårsager er væk nu. Det vigtigste er, at du tager dig tid til at få det bedre. Både tid i hverdagen, og tålmodighed, da det godt kan tage en måned eller to.

Du undrer dig over, at du “først har symptomerne nu”. Det kan hænge sammen med, at du først nu tillader dig selv at mærke symptomerne, eller at de er så kraftige, at du ikke kan “ignorere” dem mere. Det er i bund og grund et sundhedstegn, at du mærker dem.

Det bedste, du kan gøre, er at komme i gang med et effektivt afstressningsprogram. Det indeholder motion, mental afslapning, masser af søvn, god kost, og at du opsøger ting i hverdagen, som giver dig overskud (mentalt og fysisk velvære).

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————–
Hvis du kender til at komme ud af en alvorlig stress uden en sygemelding, eller at det ikke kunne lade sig gøre, så læg gerne en kommentar nedenfor.

Se nyeste blog-indlæg her: www.forebygstress.dk/blog

Se også hjemmesiden: www.forebygstress.dk

3 Responses to “Ud af alvorlig stress uden sygemelding?”

  1. Hej. Hvor god er den stress test man kan ta herinde? Er den godkendt på nogen måde? Jeg spørger fordi jeg absolut kunne svare Ja til alt. og fik 226 point. Jeg tvivler ikke på den er rigtig og jeg ved godt den er meget gal med mig. Jeg har haft alvorlig stress flere gange i mit liv.
    I 2004 faldte jeg om uden at besvime og blev flere gange undersøgt på ålborg sygehus, hvorefter de sagde det var stress. Og jeg blev sygemeldt i 2 måneder.
    I 2006 fik jeg udslæt over i ansigt og på ryggen og halsen som jeg af en hudlæge også fik at vide var stress.
    I november 2006 gik det helt galt. Jeg havde i 6 år fået medicin mod panikangst og havde det umiddelbart godt og stoppede med det efter snak med læge. 2 uger efter får den den første reaktion hvor jeg blir hasteindlagt på sygehuset med vand i hele kroppen. Min hud brænder og sviger over alt. Jeg ryster over det hele og min temp falder drastisk og stiger på skift med kort interval. Jeg tar 12 kg på i væske i løbet af et døgn og kan hverken trække vejret eller noget. De tror jeg har fået en allergisk reaktion og foretager allergi tests på mig. De tager to prøver der viser at jeg overproducere histamin i vildskab – altså jeg har en allergisk reaktion. Men efter et utal af lignende anfald – vagtlæger og indlæggelse på frederikshavn sygehus hele julen igennem – og alle de allergi prøver de kan tage på mig. Priktests, blodprøver for alle nødder, fisk, farvestoffer osv viser det sig at jeg overhovedet ikke er allergisk! Jeg reagere ik på noget af det. Men producere stadig histamin i anfald som udløser reaktionerne. Jeg får op mod 6 døgn allergi piller om dagen plus prednisolon og vandrivende. Intet hjælper. Jeg er altså allergisk overfor migselv! Min krop går i forsvar mod sigselv og den eneste grund de har at ku give mig er stress! Jeg får at vide jeg skal fortsætte med allergipillerne efter behov og stresse ned. I april 2007 er det sidste jeg oplever et udbrud af nældefeber og derefter er jeg “rask”. ikke flere symptomer. Har ikke været sygemeldt fra mit arbejde andet end de 3 uger jeg var indlagt.
    Alt er fint de følgende år indtil nu. I marts går jeg igennem en “skilsmisse” efter 10 år og har det fint med det. Min læge mener jeg skal snakke med en psykolog og jeg får en henvisning. Men jeg har det jo godt?? så jeg bruger ikke henvisningnen og mener jeg kan klare det hele selv! jeg tar overarbejde og farer rundt som en skoldet skid hver dag for ikke at sidde stille og tænke. Jeg taber mig 8 kg i løbet af 3 uger. I slutnningen af august mener min chef at den er gal med mig og at jeg skal ta ferie. jeg tar 3 ugers ferie i september. I min ferie begynder det så at gå stærkt ned af bakke. Mit hår falder af i store mængder..(jeg er frisør så jeg ved at det ikke er normalt hårtab). bare pletter i hovedbunden. Kløende eksem på ryg og i ansigtet. Min menstruation har siden mine allergiske anfald været totalt ude af balance og jeg fik at vide jeg aldrig mere måtte få p piller eller andet hormon lign stof. Den er stadig gal. og så her for 1 måned siden ca væltede det hele. Jeg glemmer alt hvad jeg siger i løbet af kort tid. Arbejder per automatik og min motorik er helt gal. derfor klipper jeg også ofte migselv i fingrene med saksen da jeg ik kan bedømme afstanden. Folk kan snakke til mig og jeg gkor bare tomt ud i luften. Jeg er ved at besvime flere gange om morgenen og får koldsevdeture flere gange om dagen. jeg ryster på hænderne og mine arme, ben og tunge føles som om de sover i perioder. prikkende stikkende fornemmelse og har ligesom tics engang imellem. jeg sover ikke om natten og min krop svinger voldsomt i vægt, men jeg kan se det er væske…jeg føler mig oppustet og som en vandballon sidst på dagen. Jeg kan bryde ud i gråd tilfældigt eller rase fuldstændigt ud. Derfor blir jeg hjemme når jeg kommer fra arbejde fordi jeg ik ønsker nogen skal se det og fordi jeg ik kan overskue mere i mit hoved når jeg kommer hjem. Jeg var ved lægen for 2 uger siden og han sagde at jeg skulle ha en ny henvisning fordi den gamle er udløbet. Oveni stressen mener han også jeg nu er mild deprimeret. Jeg vil ikke sygemeldes fra arbejde da det ik hjælper mig at gå alene hjemme….med alle tankerne. Derfor er jeg sygemeldt på deltid nu og skal ha min første snak med en psykolog d 1 dec.
    Men ja jeg er stresset..MEGET…jeg ved det godt. Det ærger mig bare det først viser sig nu hvor jeg lige troede jeg havde klaret det hele selv! Men jeg skriver til dig fordi jeg blev meget chokeret over at se at testen var så slem! Så derfor vil jeg vide hvor godkendt den er? Om jeg skal ta det alvorligt at den var på 226 point? er det noget jeg kan sige til min læge så han ved lidt mere om hvor slemt det er? (må nok indrømme jeg har forsøgt at skjule lidt overfor ham hvor slemt jeg havde det).
    hvad skal jeg gøre…og nej jeg vil ik sygemeldes på fuld tid…er der andet jeg kan gøre?
    hilsen gitte

  2. [...] Svar til Gitte Jensen [...]
    http://www.forebygstress.dk/blog/kronisk-sygdom-%e2%80%93-forv%c3%a6rres-af-stress

  3. Hej Bjarne. Nu har jeg taget en stresstest et andet sted og fik 50 point ud af 96 point og blev forklaret at jeg er stresset og bør gøre noget ved det. Min historie er, at der er sket rigtig mange ting i mit liv inden for det sidste år. Jeg blev uddannet sygeplejerske som 24årig i januar 2012, jeg fødte en søn i maj samme år, jeg har haft en del kampe med faren til min søn. Samtidig med at jeg har følt et ansvar for at vedligeholde forholdet med min kæreste som jeg fandt sammen med under graviditeten. Det sidste halve år, har jeg haft symptomer som konstant træthed, glemmer ALT, kan ikke formulere sætninger ordentligt, er frustreret af at gå hjemme, har ingen overskud til at tage initiativ til noget der er godt for mig når jeg er alene hjemme. Det skal lige nævnes at min dreng kom i dagpleje da han var 5 måneder, pga at jeg havde brug for at komme ud, brug for søvn og et pusterum. Men vi havde en kamp med at få min dreng rask igen efter første gang han blev syg efter dagplejestart. Nu har jeg endelig sat ord på min tilværelse overfor min kæreste, det har hjulpet lidt, og er begyndt at se vennerne igen, jeg træner hver dag, og spiser sundt. prøver at tabe mig de tolv kg der er tilbage efter graviditeten, men har knoklet meget længe med det vægttab uden at der er sket noget som helst så alle de ting frustrerede mig længe. Samtidig med at jeg bare ikke er den person der skal være hjemmegående. Jeg har nu meldt mig ledig selvom jeg havde barsel til april. Men jeg har brug for at komme ud at arbejde føler jeg. Har brug for at vide at der er brug for mig som sygeplejerske. Er den helt gal med mig eller er det måske slet ikke stress?

Se foregående blog-indlæg: «  
Se næste blog-indlæg:  »

Se de nyeste blog-indlæg: www.forebygstress.dk/blog

 

Har du en kommentar? Eller et spørgsmål?