At få det bedre psykisk

Lotte skriver under Spørg om stress:

“Hej Bjarne.
Jeg er en kvinde på 38.
Jeg i det sidste stykke tid været ret stresset. Og jeg har selv på fornemmelsen hvorfor.
Jeg har et hestehold der desværre har kostet rigtig mange penge pengemæssigt og ressoucemæssigt. En del af hestene har været meget syge.
Og det skal der jo økonomi til. Og jeg har gået på dagpenge, så det har jo så bevirket at jeg måtte have en kassekredit, som er blevet større end den var, til at betale regningerne.
  
Nu har jeg så endelig fået rent bord hos dyrlægerne, fordi jeg har fået solgt en hest.
Jeg har også haft en del problemer med min kæreste, for det har også gået ud over vores forhold imellem, men er dog ved at blive bedre.
Jeg blev færdig med en uddannelse sidste år, der har på mange måder tæret på mig ressourcemæssigt, da mange af de ting som skolen lovede i sin tid til os elever, ikke har holdt stik. Bl.a. har det været selv-studie hele vejen. Så har det været hårdt.
Jeg har endelig fået mig et job, men jeg er blevet i tvilv om jeg kan klare det ressorucemæssigt, pågrund af skæve arbejdstider som aften og natarbejde, weekends osv. – det er i receptionen på et sygehus.
Oveni det hele døjer med angst for sygdom hos mig selv.
Jeg har mistet mine forældre henholdsvis som 6 årig og 16 årig, og min stedfar da jeg var 25. Af blodpropper.
Og da jeg prøvede selv at blive akut-indlagt for 9½ år siden med forhøjet blodtryk, fik jeg mig en alvorlig forskrækkelse. For 7 år siden fik jeg en keglesnitsoperation på livmoderhalsen.

Og indimellem mener min krop at der er noget galt med mig, og selvom jeg er blevet tjekket og undersøgt utalige gange, så kommer angsten for at fejle noget igen og igen.
Men jeg prøver hver gang, at få mig dulmet ned, med nogle ting jeg fik fra en psykolog jeg gik til.
– bare ved at forælle alt det her, påvirker mig.

Jeg er så begyndt at føle at jeg indimellem skal trække vejret en ekstra gang, og når jeg så tankemæssigt prøver at fortælle mig, at der ikke er noget galt, begynder ømheden på ryggen mellem slutningen af skuldrebladene på rygsøjlen. Ligesom en muskel er knebet sammen.

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre med mig psykisk?”

Mvh. Lotte”

Hej Lotte

Du har været igennem mange ting. Du må være en meget stærk pige, men det kan også blive for meget, selv for stærke piger. Meget af det, du har været igennem, har givet dig nogle sår på sjælen. Det kan du se, ved at det at skulle genfortælle det, påvirker dig. Jeg kan også forstå, at du har fået nogle teknikker til at dulme din stress / angst, når den kommer. Det er rigtig godt, men det løser ikke dine problemer.

Jeg tror, at en indsats på tre områder vil kunne hjælpe dig til at få det psykisk bedre:

Det første er alt det praktiske, det at få et stabilt liv med orden på tingene. Det kan du bl.a. gøre ved at få din økonomisk til at hænge sammen (fremover altid at bruge færre penge end du tjener). Du må også regne på, hvor mange heste, du har råd til, og huske, at de jo bliver syge en gang i mellem, også i fremtiden.

Det andet er din fortid, at du får helet dine sår på sjælen. Det kan du f.eks. gøre ved at fortælle eller skrive om det, der er hændt for dig, eller at snakke med en psykolog eller terapeut.

Det tredje er at opbygge en psykisk robusthed. Det kan du f.eks. gøre med meditation, yoga, mindfulness e.l. Lige som man med fysisk aktivitet kan træne musklerne, så kan man med mental afslapning træne hjernen. Der finders også cd’er, der kan hjælpe dig, men det skal være med guidet afslapning. En psykolog eller terapeut vil kunne hjælpe dig med din angst for sygdom.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————————

Har du nogen gode råd til hvordan man får der bedre psykisk? Skriv det gerne nedenfor.

2 comments on “At få det bedre psykisk

  1. Hej!
    Jeg er en ung pige på 17 år. Jeg er ofte træt, orker ikke noget, træt af livet selv om jeg gør en stor indsats for, at se positivt på livet. Jeg kan sidde og græde over ingen ting, jeg føler mig rigtig dårlig. Jeg føler, at hvis døden kommer på besøg hos mig, ville alt blive bedre, men jeg vil ikke forlade mine nærmeste på den måde. Jeg har virkelig prøvet, at gøre alt, men stadige græder jeg over en lille ting – over ingenting..
    Hvad kan jeg gøre?

  2. Hej Ipek
    Jeg synes, at du skal få en tid hos din læge og fortælle, hvordan du har det. Hvis du er i gang med en uddannelse, kan du desuden kontakte den psykolog, der er tilknyttet steder. Det er vigtigt for dig, at du opsøger hjælp, for at komme ovenpå igen.
    Mvh Bjarne Toftegård

Submit reply to Bjarne Toftegård Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>