Bedre ved en anden arbejdsgiver?

Anika skriver under Spørg om stress:

“Hej Bjarne.

Jeg har læst din bog “Stress eller ikke Stress”, som gav mig nogle gode tips og ideer, da jeg gik ned med stress i maj måned i år.
Jeg blev sygemeldt i 4 uger, hvorefter jeg arbejdede deltids hjemmefra og gradvis optrappede med flere og flere kontordage. Så kom sommerferien og jeg startede fuld tid igen (dvs 33 timer) bagefter med 2 ugentlige arbejdsdage.
Jeg bad min læge om en henvisning til en psykolog, da han ellers ikke ville gøre andet end at bare sygemelde mig, men det har nu været noget af en tam fornøjelse. Jeg havde en fornemmelse af at hun bare talte mig efter munden, og ikke gav mig noget at arbejde med.
  
Derfor skiftede jeg psykolog, men da der jo er ventetid, har jeg først en tid i januar.

Her i weekenden skete det så igen. Hullet var ikke så dybt denne gang, for trods alt kendte jeg jo symptomerne. Årsagen var også til at få øje på: det kommende årsregnskab.
Nu har jeg en meget forstående arbejdsgiver og jeg har lov til at arbejde hjemmefra som jeg har brug for i december, for … ironisk nok … er der jo bare slet ikke tid til en sygemelding.
Jeg håber lidt at jeg kan narre “stressmonsteret” på denne måde.

Jeg håber at det nye år (virksomheden har bevilget en ekstra kollega og uddelegering af mange af mine opgaver) vil vise sig at få has på skidtet, men hvad hvis det aldrig bliver bedre?
Hvad i alverden skal jeg så stille op? Min fortid fortæller mig at jeg altid giver mig 100% for en arbejdsgiver, uanset lønnen, så vil det overhovedet blive bedre ved en anden arbejdsgiver?
(Ved godt du ikke kan svare, det er bare nogle af alle de tanker der plager…)

Er en psykolog overhovedet nok, eller skal man have fat i en decideret stresscoach? Kan man få sådan en på sydfyn? Og koster de ikke det hvide ud af øjnene?

Puha, det blev en lang historie og så har jeg endda udeladt meget.

Mvh
Anika”

Kære Anika

Det glæder mig at høre, at min bog “Stress eller ikke stress” har kunnet være med til at hjælpe dig.

Det er godt, at du har en forstående arbejdsgiver. Om det hjælper at arbejde hjemmefra er ikke til at vide. For nogle er det godt, og for andre giver det blot mere stress. Og så håber jeg, at din situation er bedre nu, og at det fungerer med den ekstra kollega.

Du spørger,” hvad hvis det aldrig bliver bedre?” Og du skriver, at du har nogle mønstre / vaner, der gør, at du altid giver dig 100% for en arbejdsgiver. Og du spørger “vil det overhoved blive bedre ved en anden arbejdsgiver?”

Hvis man ikke ændrer på sine tanker og vaner, så “flytter nissen med”. Dvs. du kommer formodentligt til at oplever det samme, uanset, hvor mange gange du skifter job. Pointen i dit tilfælde er, at for at det bliver bedre, er du nødt til at tænke og handle anderledes, end du gør i dag. Og det kan både en psykolog og en stresscoach hjælpe dig med. Hvis du vælger en psykolog, skal det helst være en kognitiv psykolog.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————————–

Kender du til at det ser/så ud til aldrig at blive bedre? Hvad gør/gjorde du? Du kan hjælpe andre ved at skrive om det nedenfor.

4 comments on “Bedre ved en anden arbejdsgiver?

  1. Hej Vibeke og alle andre

    Jeg blev sygemeldt i efteråret 2008 og blev så fyret i en massefyring i januar 2009. Jeg har også mange gange tænkt: “hvad nu hvis jeg går ned igen?; hvad hvis der ikke skal så meget til?” Jeg vil jo gerne arbejde og gerne noget spændende, men bliver det lige pludselig så spændende at jeg ikke kan “holde mig i skindet”? Der er ikke andet for end at prøve…
    Men jeg har brugt det sidste år på at finde mig selv og indarbejde motion og afslapning i min hverdag, så når jeg (forhåbentlig snart) får et job, så husker jeg de to ting som kan holde mig 10 skridt fra afgrunden…Men jeg kan blive bange og ked ved tanken om at jeg måske i et nyt job vil gå ned igen. Jeg har fået meget hjælp af Silva-metoden, som jeg varmt kan anbefale.
    Jeg har kunnet se det positive i en fyring og fået det bedste ud af det. Jeg har i øvrigt også gået til psykolog. Hun har udfordret mig lidt..og jeg har fundet ud af at det ikke kun var mit arbejde, men i høj grad min sammenbragte familie der stressede mig. Min mand har været forstående og vi har ændret på mønstret herhjemme. vi har fx. holdt “onsdagsmøder”; slukket for fjernsynet og sat os ved køkkenbordet med en kop kaffe og så vidt muligt talt om det der lå os (mest mig) på sinde og planlagt den kommende uges begivenheder og menu. Det har gjort at han er kommet mere med på banen hvad madlavning angår, både mht. ønsker og selve kokkeriet. Det har også gjort det nemt at handle om torsdagen (sammen) inden rykind af 2 børn mere (så det bliver 4). Vi har sat vores rengøring i system. Det lader til at faste ugedage og systemer virker her i huset.
    Det blev vist lidt langt, men jeg håber at du og andre kan få glæde af mit indlæg.

    hilsen

    Pia

  2. Christian

    Hej…

    Jeg tog en ”stress test” og fik tallet 154…der er alarm for stress.
    Kort fortalt, så har jeg været og er ansat i et trykkeri med blandt andet digitaltrykning, hvor jeg er ansat som printoperatør sammen med en kollega. Jeg har været i virksomheden i snart 2 år og i denne tid har der været større og mindre konflikter imellem min kollega og mig. Det har vist sig, at jeg er 3. eller 4. i rækken af ansatte i digitaltryk, hvor de tidligere ansatte har forladt stedet meget hurtigt på grund af samarbejdsvanskeligheder med min kollega.
    For over et år siden fik min kollega 6 måneders skriftlig advarsel efter vi havde haft en større konflikt. Ledelsen og kollegerne er godt klar over, at han er vanskelig og svær at samarbejde med, og det ved min nærmeste chef også. Så ville jo den umiddelbare løsning jo være at fyre vedkommende, men da han har en dyrebare viden efter næsten 10 års ansættelse og er meget loyal og trofast medarbejder, så er han jo ”dyr” at komme af med.
    Nu har jeg som sagt levet i denne psykiske pres jeg føler det er i snart 2 år. Til tider går det jo ok, men jeg ved aldrig hvornår et ”surt” opstød kommer igen, når jeg møder på arbejde. Det er en meget ”tung” og stille stemning stort set hver dag, ikke med de andre kolleger som jeg har det fint med. Vi taler dårlig nok sammen og er der fejl eller problemer, er det tit at skylden køres over på mig, det er i hvert fald den følelse jeg har i dag. Jeg går lidt rundt som en undskyldning og når jeg er alene håber jeg at der ikke sker fejl eller maskinbrud.
    Det korte af det lange er, at jeg var sygemeldt før jul i 7 uger på grund af en meget alvorlig lungebetændelse. Da jeg gik hjemme nød jeg ”friheden” og genskabte ideen om at blive selvstændig, at starte en web butik der skal sælge sportsartikler og beklædning, denne idé arbejder jeg videre med stadig og håber det kan realiseres.
    Kort før jul begyndte jeg igen på arbejdet og inden det fik jeg nogle af de stress symptomer med ondt i maven og svingende humør, jeg kunne mærke at jeg overhovedet ikke ville tilbage igen. Tanken om at skulle arbejde sammen med min kollega gjorde mig dårlig. Til tider går jeg nærmest i ”panik” over at skulle på arbejde, mister lysten til stort set det hele, også troen og tilliden til at jeg kan etablere en webshop og kunne leve af det eller have et andet arbejde. Jeg har mistet motivationen og lysten til det arbejde jeg har i dag og samtidig følelsen at jeg kan bestride det.
    Jeg har stor opbakning hjemmefra fra min kone, men hun bliver klart til tider også træt af at høre min ”jamren” over tingene, og at jeg skal gøre noget ved det. Det har jeg så også nu, blandt andet ved at arbejde med at blive selvstændig og at søge nyt arbejde, der er blandt andet som postbud, for at simpelthen komme ud af det stressede produktionsarbejde der slet ikke er mig mere.
    Lige nu har jeg igen et par sygedage med mindre influenza, og håber at kunne lade ”batterierne” op lidt samtidig og se positivt, og tro på ”at det nok skal gå”, men inderst frygter jeg og ved, at det gør det ikke, slet og ret gider jeg ikke om få dage tilbage igen, men så nemt er livet jo ikke. Og så er det jo klart, at jo mere jeg ”gemmer” mig med sygemelding, jo være bliver forholdet med kollegaen og stedet generelt.
    Ved ikke snart hvis det er stress eller blot udbrændt hed jeg går rundt med?
    Med venlig hilsen
    Christian

  3. Kirsten Andersen

    Hej Christian og Pia,
    Jeg er med i den “stress-roulette” som I skriver om begge to – værst er vel angsten for at stressen kommer igen og igen, hvilket desværre er min oplevelse. Noget jeg har rigtig god erfaring med er kranio sakral massage – ikke at det løser de problemer som der skal tages hånd om i dagligdagen, men det hjælper kroppen til at “finde sig selv igen”, hvilket er meget værdifuldt. Ro på i krop og tanker. Hvis I googler kranio sakral kan I finde mere information om, hvad det er på nettet.
    Med ønsker om et stress-frit liv til jer
    venlige hilsner
    Kirsten

  4. Til Anika og andre
    Som svar på dig spørgsmål om der findes stresscoaches på Fyn, finder du bl.a. en liste over stresscoaches i Danmark på Bjarnes Hjemmeside. Du får linket her.
    http://forebygstress.dk/stresscoachingteam/index.asp
    Pt. er der 2 stresscoaches på Fyn + undertegnede. Jeg er opført under øvrige Sjælland, da jeg som oftes arbejder der, men er bosiddende i Ringe.
    Synes du skal tage kontakt til en af os og få en uforpligtende snak
    Med venlig hilsen
    Hagbarth Skjold Andersen
    tlf: 6037 7620

Submit reply to Christian Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>