Hjælp – For ung til stress!?

Rikke skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/alvorligt-stresset-%e2%80%93-hvad-g%c3%b8r-du-sa#comment-134:

Jeg er 21 år gammel og lider af stress. Jeg lider meget af angst andfald, og har været så uheldig at gå ned med stress. jeg er under uddannelse og har kun to måneder tilbage. men er pt. sygemeldt indtil jeg er klar igen.   Jeg er begyndt at gå til psykolog, men er først lige startet.
Så mit spørgsmål er om men kan få stress i alle aldre, fordi jeg syndes det er meget tidligt for mig at gå ned med stress, når jeg er så ung??
også ville jeg hører om der er andre der døjer med af vågne midt om natten, med hovedpine, kvalme og hjertebanken??
døjer også meget med svimmelhed, er det meget normalt??
Håber at høre fra nogen:)”

Hej Rikke

Stress har intet med alder at gøre. Desværre kan man godt blive alvorligt stresset som 21-årig. Man kan endda blive stresset som barn. Stress er sådan, at hvis omstændighederne er til det, så kan hvem som helst blive alvorligt stresset.

Blandt kvinder/piger mellem 16 og 24 år regner man med, at ca. 10% er så stressede (“kronisk stressede”), at de har brug for hjælp. Det vil sige én ud af 10, eller mellem 2 og 3 i en typisk klasse.

Dine symptomer som at vågne om natten, hovedpine, kvalme og hjertebanken er helt almindelige ved stress. Der er mange, der kan genkende disse symptomer. Svimmelhed kan skyldes stress, men også mange andre ting. Hvis du ikke er blevet undersøgt af en læge, så vil jeg foreslå at du får det gjort.

Det er godt, at du er klar over, at du lider af stress. Det er også godt, at du gør noget ved det, f.eks. at du er begyndt hos en psykolog. At du også lider af angstanfald, gør det blot ekstra vigtigt, at du får hjælp.

Hilsen Bjarne Toftegård

——-

Hvis du er ung og kender til stress, så læg gerne en kommentar. Det kan være en støtte for andre unge at opdage, at de ikke er de eneste, der er stressede.

17 comments on “Hjælp – For ung til stress!?

  1. Hej
    Ligesom Rikke kan man godt blive lidt i tvivl om hvorvidt man er for ung til at være stresset. Har taget testen her på hjemmesiden og har en stressfaktor på 174… hmm.. og jeg er nu kun 19.

    Der er bare så mange tanker og følelser i ens liv ligenu. Men angsten for hvorvidt det kun bliver værre i fremtiden breder som en varm strøm gennem min krop. Har været hos psykolog et stykke tid nu, ikke lige grundet stress, men så meget andet.
    Det der generer mig mest ved at være stresset er alle de tårer, min dumme hukommelse og hvordan jeg behandler mine medmennesker!

    alting kan så let føles uoverskuelige. øv!:(

    Men Rikke kan sagtens genkende de fysiske symptomer. 🙁 også i en meget ung alder desværre

  2. Hej

    Jeg er 23 år, og har gennem noget tid haft prikken i venstre bryst, svimmelhed, hjertebanken, kvalme, hovedpine (slem), tics i øjnene samt andre steder på kroppen, mit humør daler og jeg har kunnet mærke på mig selv at der bare ingen ting skal til før jeg bliver aggressiv – kort lunte. Jeg føler tit en brændende fornemmelse, som om jeg har feber – har jeg ikke, men føler mig opkogt. Jeg er meget træt!! Kan stort set ikke overskue at skulle på arbejde – er ikke doven. Jeg elsker mit arbejde, men føler intet overskud…

    Jeg har idag været hos min egen læge og hun mente bestemt at det var stress, så nu er jeg pludselig sygemeldt i 14 dage – til at starte med, og det har jeg det rigtig skidt med :(.

    Hilsen Malene

  3. Hej Malene

    Det er godt, du har været hos lægen, og det lyder også som du trænger til en sygemelding. Jeg ved godt at det kan være svært, når man ”pludselig” bliver sygemeldt.

    Din vigtigste opgave lige nu, er at passe rigtigt godt på dig selv, så du kan komme tilbage til en hverdag, du kan lide.

    Det kan være en god ide, at gå en lang tur hver dag. Du kan gå en tur, der hvor du bor, eller du kan tage en tur ud til vandet eller ind i en skov. Natur er godt.
    Du kan læse mere om, hvad du kan gøre på: Stress sygemelding – Sygemeldt, hvad gør du så?

    Mvh Bjarne Toftegård

  4. Hvor er det dejligt at høre at det er “normalt” for en pige på 22 at være stresset.
    jeg har selv lige taget testet og havnede på 162.. som i andre skriver, så er vanvittig dunkende hovedpine, kvalme og meget kort lunte nogle af tingene..
    kan se at jeg måske skal kontakte min læge..?

    Jeg er studerende og jeg elsker mit studie, men jeg har bare haft en uforklarlig u-lyst til at tage afsted ugen inden juleferien, hvilket medvirkede at jeg blev hjemme.. træt, doven og intet at overskue – det er forfærdeligt:( (det har intet med julestress at gøre tror jeg – elsker at købe julegaver og fyrværkeri, hygger mig rigtigt med det)

    Tak fordi i viser at jeg ikke er alene, og der er nogle unge mennesker der har det ligesom mig!

  5. Kære Gry

    Ja, det er desværre ikke unormalt at være stresset som 22-årig. Jeg synes at du skulle kontakte din læge, om ikke andet så for at udelukke andre årsager til dine symptomer. Jeg håber, at juleferien er med til at give dig overskud, så du stille og roligt kan begynde at gøre noget ved dine stressårsager. Hvis du ikke lige ved, hvad der stresser dig, så se mere under: Hvordan du finder de egentlige stressårsager

    Med venlig hilsen Bjarne Toftegård

  6. Hej 😉
    Jeg er en pige på 16 år. Jeg går på Bagsværd kostskole og gymnasium i 10. klasse, og Jeg er i gang med at lave en oso opgave (obligatorisk selvvalgt opgave) om stress.
    Jeg ville høre om i ville svare på et par spørmål, som jeg kan bruge til min opgave?

    1. Hvorfor ser vi en stigende tendens til stress blandt unge i danmark?
    2. hvordan kan man forebygge problemet? (hvad kan familien gøre? skolen og den stress ramte selv?)
    3. har søvn, kost og motion noget effekt på stress?

    jeg håber i vil svare på mine spørgsmål så godt i kan, da det vil hjælpe mig meget med min opgave 🙂
    Hilsen Renée Löfvall

  7. jeg 16 år, og lige taget testen – 154 på stress faktoren.
    Jeg har hjertebanken hver gang der kommer noget jeg skal lave, som fx gå på arbejde, eller når vi bliver stillet en opgave på skolen. Jeg går i tiende klasse, og burde egentlig synes det var nemt. men det er det egentlig ikke.
    Jeg stiller utrolig høje krav til mig selv, og banker mig selv i hovedet ved det mindste.

    Jeg er kun 16 år gammel, og synes egentlig det alt alt for tidligt. Jeg siger ikke selv jeg har stress, men det gør min træner (sportstræner).

    er det normalt for en på 16??! 😮

  8. Gitte Rasmussen

    Kære Bjarne Toftgård.
    Jeg er en mor til en 17 årige der har fået konstateret stress hos vores læge. Jeg vil gerne vide hvorledes vi som forældre skal forholde / hjælpe vores søn bedst muligt? Han er droppet ud fra gymnasium i 2 g og har fået arbejde i en butik. Dette har han svært ved at klare. Han har fysiske symptomer på stress og jeg / vi kan mærke på ham at han har det svært. Jeg ved desværre bare ikke hvordan jeg / vi skal hjælpe ham. Det gør ondt at se sit barn have det sådan.
    Håber du kan komme med nogle gode råd.

    Med venlig hilsen
    Gitte

  9. Jeg er 20 år og har haft det skidt den sidste månedstid, uden at være klar over hvor problemet lå gemt. Jeg har tit svært ved at trække vejret ordentligt og er begyndt at hyperventilere nogle gange, samtidig med at hjertet banker meget hurtigt. Derudover græder jeg over selv de mindste ting, ikke normalt for mig, jeg bliver hurtigt sur og så har min selvtillid, som normalt er helt i orden, lidt et ordentligt knæk. Jeg har næsten lige fået en ny dejlig kæreste, men på det seneste har jeg ikke orket ham – eller nogle af mine bedste venner. Min kæreste prøver at forstå hvordan jeg har det, men fordi vi kun
    har været sammen i 2 måneder, tror han, at jeg bare er træt af ham, og han brokker sig over, at jeg er så usikker og har humørsvingninger hele tiden.

    Jeg har en følelse af ligegyldighed i kroppen og føler mig så udmattet og træt hele tiden. Dette gælder også mit studie som jeg startede på i august, og jeg er rigtig glad for det, men har ikke haft energien til at læse eller engagere mig i fagene i de sidste par uger. Hvilket også hænger sammen med at min korttidshukommelse nærmest er ikke eksisterende og jeg har svært ved at koncentrere mig.
    Jeg er holdt op med at træne fordi jeg ikke har følt jeg har haft tid og spiser næsten ingenting i fht. hvad jeg før har gjort, for jeg føler ingen trang til mad, og samtidig er mit forbrug af cigaretter steget markant.

    Jeg forstår ikke hvad der er sket, men kom frem til at det måske var stress.
    Jeg tog stresstesten og har en score på 166.. Hvad skal jeg gøre nu? Vil have det væk hurtigt fordi det virkelig tærer på mit parforhold – og mine venner og familie forstår ikke hvad der sker. Jeg synes psykolog virker som en meget voldsom idé, især fordi jeg er så ung, men tanken har strejfet mig.. Hvad kan jeg selv gøre for at få det til at gå væk?

    Amalie

  10. Hej Camilla.

    Som du måske kan se på denne hjemmeside, så er der flere i din aldergruppe, der skriver at de ikke kan overskue tingene og er ramt af stress. Jeg vil anbefale dig, at tale med en skolepsykolog. De vil kunne hjælpe dig og eller må du tale med din læge om det. Stress handler på mange punkter om, at man har for perfektionistiske krav til sig selv (jeg har det selv) og slår sig selv i hovedet. Det kan man dog lære at håndtere og tænke anderledes om.

    Jeg ønsker dig det bedste.

    Mvh Susanne

  11. Hej Amalie

    Det er helt normalt, ikke at kunne overskue andre, når man er stresset. Det går over igen, som du får behandlet din stress. Jeg synes det vil være en god ide at tale med din læge om, hvordan du har det. Hos lægen kan man lave en test der viser, om du også er let depression. Såfremt du har det, vil du evt. kunne få en henvisning til psykolog, så du ikke skal betale fuld pris.
    Nu ved jeg ikke, hvad det er for en uddannelse du går på, men hvis det er universitetet, kan du kontakte studenterrådgivningen, som hjælper studerende med stress eller andre problemer. Jeg har selv været tilknyttet. Eller forhår på din skole, om der er en psykolog tilknyttet.
    Derudover er det vigtigt, at du får dyrket noget motion, da det nedsætter dine stresshormoner. Også selvom du ikke har lyst. Du kan starte med at gå nogle ture. Det er også vigtigt, at du får spist ordentligt, da din krop har brug for det. Også selvom du ikke har lyst. Den arbejder på livet løs og tærer på alle dine depoter.

    Jeg selv er 27 år og har været meget langt ude med stress hele året, så jeg kan kun anbefale, at du tager dine symptomer alvorligt og får den hjælp der skal til, for at få det bedre. Det er muligt 🙂

    Jeg ønsker dig held og lykke.

    Mvh Susanne

  12. Hej derude,

    Jeg er en 28 årig kvinde, som lige har fået af vide af en psykolog at jeg har stress. Jeg har som mange af jer hjertebanken, trykken for brystet, nedsat appetit osv. Det er virkelig voldsomt at opleve, når man ellers ser sig selv som ung og rask. Min psykolog gjorde mig opmærksom på noget meget vigtigt og det er man man ofte vil kompensere for et lavt selvværd ved at arbejde røven ud af bukserne. Man bliver simpelthen bange for at fejle og ikke være tilstrækkelig. Det tror jeg måske, der er mange unge kvinder der kan genkende. Så mit råd er, at man også gør noget ved sit selvværd i alt det her. Der findes mange gode bøger, der giver råd til hvordan man kan arbejde med at øge sit selvværd….det er svært, men man kan gøre meget. Jeg kan selvfølgelig også anbefale en psykolog.

    Lær at elske dig selv og at passe godt på dig selv…..sænk kravene!

    Jeg har også fået meget glæde af afspændingsøvelser! 2-3 gange om dagen i 15 min.

    Vh mig

  13. Hej folkens.

    Mig og min veninde har i denne uge projektuge om unge med stress.
    Ud fra det jeg kan læse er der nogen af jer der har eller har haft stress.

    Vi ville meget gerne snakke med nogen af jer om hvordan det er at ha stress, hvilke konsekvenser det har når man er ung o.s.v
    Det ville være en KÆÆÆMPE hjælpende hånd hvis i ville svare tilbage hurtigst muligt på denne mail
    dorthesommerlund@hotmail.com

    på forhånd tak!

  14. Jeg er en pige på kun 14 år gammel og har næsten alle symptomerne på stress. Jeg har hovedpine hver eneste dag, mine hænder ryster, jeg har mange smerter i maven, musklerne i nakken er spændte, jeg sveder mer end normalt, har kvalme, søvnløshed, mareridt osv. Skal jeg tage til lægen for at blive undersøgt, eller er jeg for ung til at få stress?
    Håber på svar. Tak på forhånd!

  15. Nickie

    Hej jeg er 16 år, går på efterskole og har taget den der test som så viste 154. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre:( før det begyndte var jeg “renlig” og tænkte meget på mit helbred men nu der kæmper jeg for at bare kunne få lidt mad ned om dagen. Har totalt mistet appeltiten og “orker” ikke noget jeg ligger kun i min seng og tænker på hvornår jeg kan få fred:( der er kun et sted hvor min stress er “væk” det er når jeg er sammen med en ven som forstår mig og ligesom mig også kan li’ at gå udenfor og føle sig fri.. Jeg har også ADHD som jeg for piller for. Nogen gange når jeg glemmer at få de piller er jeg glad og irriterende og hyber men når jeg får den ligger jeg på mit værelse og ligner en hund i et bur:(

  16. jeg er en pige på 21 år. jeg har igennem den sidste tid følt mig som en dummere version af mig selv. jeg har siden jeg var 19 år gammel arbejdet rigtig meget, og har de sidste måneder følt mig helt udkørt. jeg kan ikke sove, har rysten på hænderne, hovedpine, kvalme og har følelsen af begyndende blærebetændelse konstant. derudover har jeg fået en rigtig dårlig hukommelse. jeg har svært ved at fokusere og samle mig om en opgave. jeg er forvirret og distræt, og alle disse ting er normalvis ikke noget jeg vil betegne mig selv som. jeg er utrolig fortvivlet, da jeg ikke føler jeg har lyst til noget mere.. jeg sidder nu midt i et stort eksamensprojekt, samtidig med at jeg arbejder og jeg kan simpelthen ikke overskue det. jeg har taget stresstesten, som viste 176. jeg er ikke i tvivl om at jeg er stresset, men kan ikke finde ud af hvad jeg skal stille op. jeg har ikke tid til at sygemelde mig, men er bange for hvilke konsekvenser det vil få for mig senere i livet.

  17. Hej Lykke
    Alle de symptomer, du beskriver, lyder som stress – specielt sammenholdt med din beskrivelse af dit liv de sidste på år. Men jeg vil alligevel foreslå, at du tager til lægen, for at blive tjekket, om ikke andet, så for at udelukke andre årsager. Det er vigtigt, at du gør noget. De fleste uddannelsesinstitutioner har en psykolog tilknyttet, og jeg vil foreslå, at du får en tid hos denne. Hvis du gør noget nu, så er der ingen grund til at tro, at det får konsekvenser for dig senere i livet. Tvertimod. Det kan være, du får nogle gode redskaber til at tackle fremtidig stress.
    Mvh Bjarne Toftegård

Submit reply to Nickie Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>