Hjælp – Psykosomatisk eller virkelige hjerte-kar-sygdomme

Hanne skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/panikangst-pga-stress-farligt#comment-162:

“Hej! – efter mange års arbejde med mennesker bl.a blev jeg så stresset/ mobbet på min arbejdsplads, at jeg måtte holde. Det er nu over 2 år siden.

Min læge anbefalede lykke piller og længere sygefravær. det ville jeg ikke. Derefter blev det til at hvis jeg fik stikkende smerter i brystet, så kunne jeg komme.(der er få læger i området) Desværre har jeg ikke råd til psykolog eller anden hjælp.

Jeg er lettere deprimeret, har angstanfald (hjerte) også om natten og stor træthed/ koncentrationsbesvær og en elendig hukommelse.

Valgte at gå i jobtilbud og tager ikke nok hensyn – motionerer dog og spiser sundt.

Spørgsmålet går på oplysninger om grænsen melllem det psykosomatiske og den virkelige hjerte-karsygdom.

Måske umuligt at svare på……Kan man registrere en blodprop efter en periode?”

Hej Hanne

Tak for dit indlæg. Du spørger til grænsen mellem det psykosomatiske og den virkelig hjerte-kar-sygdom.

For at forstå dette skal du vide, at psykosomatiske lidelser er lige så virkelige som andre lidelser. Forskellen ligger i, hvordan lidelsen opstår.

Hvis lidelsen opstår af konkrete årsager, f.eks. målbar defekt, en infektion, et uheld, maden, rygning,  osv., så er den ikke psykosomatisk.

Hvis lidelsen derimod hænger sammen med, hvad der sker i hjernen, f.eks. angst, stress, migræne, osv., så er den psykosomatisk.

Hjerte-kar-sygdomme, som du nævner, kan opstå både som følge af “virkelige” ting og være psykosomatiske. F.eks. kan forhøjet blodtryk hænge sammen med kost og levevis. Men forhøjet blodtryk kan også hænge sammen med kroniske stress.

For at afgøre om en lidelse er psykosomatisk, så starter man med at udelukke andre årsager. Hvis man f.eks. har “problemer” med hjertet, så kan man lave målinger af hjertet, for at udelukke, at der er noget “galt” med hjertet. Hvis der ikke findes konkrete årsager, dvs. lægen siger “du fejler ikke noget”, så må man gå efter de psykiske faktorer, der kan fremkalde problemet.

Du spørger også, om man kan registrere en blodprop efter en periode. Der må jeg være dig svar skyldig. Jeg kender ikke nok til lægelige undersøgelser i forbindelse med blodpropper.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——

Hvis du kender til psykosomatiske lidelse eller til blodpropper, så læg meget gerne en kommentar. På den måde kan du være med til at hjælpe andre.

10 comments on “Hjælp – Psykosomatisk eller virkelige hjerte-kar-sygdomme

  1. Lars Frederiksen

    I forlængelse af Hannes indlæg om det Psykosomatiske eller virkelige hjerte-kar-sygdomme vil jeg gerne bidrage med min egen historie.
    Jeg er 43 år. II marts 2007 opstod der en revne i de indre vægge af min hovedpulsåre. Jeg blev akut oprereret og fik indsat en protese. Så jeg overlevede. De første 6 til 8 måneder efter gik rigtig fint, men i løbet efteråret og vinteren har jeg fået flere og flere psykiske reaktioner. Stress-symtomer med meget kraftige reaktoner i situationer, hvor jeg før min operation måske blot ville have fået sommerfugle i maven eller lidt uro i kroppen. Underbevidstheden der kører. Ekstrem træthed. Ildebefindende. Svedeture. Hurtig puls. Ømhed i brystregionen. Stikken og prikken eller direkte jag i bryst eller ryg. Flere gange har jeg været på hospitalet for at blive tjekket, men der er ikke noget galt fysisk.
    Jeg er nu nået dertil, at jeg er nødt til at konsultere en psykolog. For selv om min fornuft siger, at jeg er OK, så vil min underbevidsthed det anderledes, og det kræver professionel hjælp. Jeg har fået en henvisning fra min læge, men jeg skal selv finde en. Er der nogen, der kan anbefale en god psykolog.

    Mange hilsner
    Lars Frederiksen

  2. Kære Lars
    Du vil helt sikkert have glæde af at tale med en psykolog. Med de symptomer du nævner, så kan det muligvis være en slags angst, du har udviklet. En psykolog, der giver kognitiv terapi, vil være bedste til at hjælpe dig. Mange har også glæde af hypnose.

    Se mere under de tre indlæg:
    http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-ondt-i-brystet-prikken-i-armen-dobbelt-hjerteslag-meget-forpustet-mm
    http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-ansp%c3%a6ndt-og-angst
    http://www.forebygstress.dk/blog/panikangst-pga-stress-farligt
    hvor der også er nogle gode kommentarer.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  3. tror der står lidt om det her……
    Den psykosomatiske retningen indenfor medicin studerer samspillet mellem sind (psyke) og krop (soma), og søger at forstå hvordan dette samspil kan føre til sygdom.

    Historisk set har retningen en lang tradition, selv om den moderne medicinske sygdomslære ikke har givet megen plads for psykosomatisk tankegang. Fra midten af det 19. århundrede har den officielle medicin bundet sin erkendelse til metoder og begreber, som udelukker psykosomatiske problemstillinger. Angiveligt kan kun sygdomsprocesser som kommer til udtryk i synlige forandringer i celler og væv studeres videnskabelig. Denne forskningsideologi er imidlertid en hindring for forståelsen af mange af de hyppigste lidelser, som i dag bringer patienter til læge.

    Mange patienter har nemlig kropslige symptomer, uden at lægen kan finde nogen direkte kropslig forklaring på dette. Oftest drejer det sig om forskellige smerte- eller ubehagstilstande, men der kan også være tale om lammelser, sanseforstyrrelser osv. En del patienter har nerver og samtidig kropslige sygdomme i mere traditionel forstand. Endelig er lidelserne hyppige, hvor psykiske faktorer kan være én af årsagerne – blodtrykssygdom, mavesår, astma, visse led-, hud- og hormonsygdomme. Slår vi alle disse tilfælde sammen med nervøse tilstande og sindslidelser, omfatter de noget over halvdelen af de problemer, lægen møder i en normal lægepraksis.

    Der findes mange forskellige definitioner og forsøg på at klassificere psykosomatiske sygdomme. Bølgerne går højt i denne diskussion, og endnu er der ikke meget lagt fast, hverken når det gælder begrebet eller behandlingsmetoderne. Fremskridt indenfor psykologi, neurofysiologi og hormonforskning er imidlertid vigtige elementer i den psykosomatiske forskning. I den senere tid er der også kommet bidrag fra kommunikationsteorien.

    Den almindelige opfattelse er, at det oftere er kvinder end mænd, der lider af psykosomatiske sygdomme. Dette kan bl.a. føres tilbage til kvinderollen og familiemønstret i vort samfund. Kvinder defineres først og fremmest som hustruer og mødre og piger som potentielle hustruer og mødre. Det kan være vanskeligt for begge at opfatte sig selv som selvstændige individer med egne følelser og behov. Kvinder får derfor ofte færre direkte udtryksmuligheder og bliver mere afhængige af kropssproget som udtryksmiddel.

    En tilsvarende model fra kommunikationsteorien er blevet benyttet til at forklare, at der synes at være en overhyppighed af psykosomatisk sygdomme i samfundsgrupper med lav uddannelse.

    Behandle af psykosomatisk sygdomme består i at hjælpe patienten til andre og mere direkte udtryksformer og/eller støtte patienten i kampen for en bedre livssituation. Psykosomatiske forklaringer kan imidlertid – hvis de anvendes uovervejet – også virke mod deres hensigt, fordi de kan vække skyldfølelse og afvisning af typen: «Det er vel bare nerver».

  4. Charlotte

    Hej..

    Jeg skriver da jeg for ca. tre uger siden fik et angstanfald – det startede med at jeg vågnede op om natten med svedetur, hjerebanken samt kraftige smerter i venstre arm. Det føltes som om noget strammede om min arm.
    Jeg ringede til en vagtlæge, men fik at vide, der intet var galt da min puls ikke var højere end den var ( ca.95 slag i min.)
    Dette gentog sig flere gange de næste par dage, og jeg havde konstant snurren og sovende fornemmelser i venstre arm samt smerter.
    Jeg tog til min læge og fik foretaget en EKG – den viste at alt så helt normalt ud. Mit blodtryk var lidt højt, men ikke for højt, og mine blodprøver af væsketal, blodprocent, stofskifte samt blodlegemerne viste også at alt var normalt.
    Jeg sidder desværre stadig idag med smerter i venstre arm samt nakke. Det er ikke så slemt som for tre uger siden, men det er generende at det enten gør ondt eller den snurrer eller sover, og jeg bliver bange når også går i nakken.
    Kan jeg stole på den enkelte EKG jeg har fået taget, eller burde jeg blive tjekket mere? Min læge siger, at hvis jeg blev indlagt ville de også tage en EKG og hvis ikke den viser noget vil de sende mig hjem. Hun siger altså at jeg er sund og rask, men at det er min stress og angst, der spiller mig et puds.

    Kan jeg stole på det, eller bør jeg blive undersøgt nærmere?

    Håber på at høre fra dig/jer..

    Mvh.
    Den bange…

  5. Susanne

    Hej Den Bange

    Du kan godt regne med, at det er stressen og angsten, der sætter smerterne i gang. Jeg har haft det i 5 måneder og det er nu ved at være helt væk. (jeg er blevet tjekket hos min læge 4 gange, pga angsten, og alle gange viste det, at jeg er helt normal og sund og rask fysisk). Jeg har brugt meget tid på at fortælle mig selv, at der ikke er noget galt, at der ikke er nogen fare på færde for hverken at være fysisk syg eller døden nær. Hvis du har mulighed for det, vil det kunne hjælpe dig meget at tale med en kognitiv terapeut. Det har jeg selv gjort og gør stadig.

    Mvh Susanne

  6. Pingback: Svar til Charlotte

  7. den nervøse

    Hejsa . Det startede først i marts med at jeg fik meget hjertebanken , ondt i venstre arm og ondt/øm i venstre bryst . 3 uger senere fik jeg en Diskoprolaps i lænden , (for anden gang) . Skulle så sygemeldes , men ville helst arbejde . Når jeg arbejdede synes jeg det gik bedre med hjertebanken/ brystet og armen , men så kom det bare ved smerter i ryggen samt balle og ben pga Diskoprolaps, så skulle jeg stoppe med at arbejde men så blev det bare værre med brystet , hjertebanken og armen . Så virkelig en ond spiral jeg var i .Blev opereret midt i september for diskoprolaps , og havde fået af vide at smerterne i brystet nok stammede derfra . Men nej det bøvler jeg stadigvæk med . Det er virkelig modbydeligt ønsker det ikke for nogen. Har fået målt EKG 5-6 gange og den er normal bare for høj puls . Har præsteret og være ved vagtlægen søndag morgen (Inden druk) pga uro og hjertebanken med en hvilepuls på 149 . Men alt var iorden udover for høj puls . Blev så senere ringet op af vagtlægen der sagde han havde snakket med hjerte medicinsk på Herning sygehus , og de ville jeg skulle komme derop i akut modtagelsen. Der var jeg sidst på eftermiddagen og havde stadig en hvilepuls på 149 , men alt det andet var ok . Så blev sendt hjem igen. Alt efter hvem jeg snakker med får jeg forskellige diagnoser på hvad det kan være . Et lille udkast : Øm muskel , Panik angst , Galt med nerverne , Fibersprængning , Sprængt blodkar . Hold i nakken . Stress. Så det er ikke nemt . Diskoprolapsen sammen med smerter i ryg ,balle og ben kan jeg forholde mig til , men ikke det her . har været sygemeldt siden marts pga diskoprolaps . Har stadig ondt i ryggen, ballen og benet . Nerven har svejst(groet) sig fast på diskoprolapsen , så har givet nogle ekstra smerter her efterfølgende . Men det er det jeg har med rigtig ondt i venstre bryst ,samt venstre arm , nakke , svimmelhed . Har været ved En psykolog, der giver kognitiv terapi 6 gange , men synes ikke det har hjulpet . Hvis det nu var panik angst jeg havde . Går også ved kiropraktor ,hvor jeg været 2 gange nu , de mener det kommer fra ryggen. Hvad Tror i ??? Håber der er nogle der har haft, eller har har de samme symtomer kan hjælpe .Har selv svært ved at tro af det psykiske, kunne give så FYSISKE problemer/smerter . Man tror jo hver gang det er værst ,at man skal dø .Håber der er nogle der kan hjælpe med et eller andet , er virkelig desperat .

    Den nervøse

  8. Hej Den nervøse
    Du er blevet undersøgt at mange og fået mange forskellige bud på, hvad det skyldes. Jeg kan ikke stille nogen diagnose. Men det, du beskriver kan skyldes en angst. I førset omgang en angst for ikke at arbejde, og efterhånde måske en angst for angsten – altså en ond cirkel du er havnet i. Men det kan også være noget rent fysiologisk. Du kan evt. tale med din læge om det igen, og høre om det er muligt at prøve (yderligere) en behandling mod angst (medicinsk eller terapeutisk), for at se, om det hjælper.
    Mvh Bjarne Toftegård

  9. @ Den nervøse

    Jeg har præcis samme symptomer som dig og har også været på hospitalet flere gange og fået taget EKG 6 gange og diverse andre prøver som alle siger at jeg har det fint.

    Det kom for lidt over 1,5 år siden og har det stadig i dag. Jeg er slet ikke bekendt med psykiske symptomer/sygdomme, hvilket blot gør mig mere nervøs når symptomerne opstår.

    Jeg sidder lige nu og har en forfærdelig svien i brystet og har de sidste uger haft problemer med at sove pga jeg ikke føler at jeg kan trække vejret, kan dette skyldes angst/stress/depression?

    Min livskvalitet er forringet så meget, til trods for at jeg har prøvet alt som jeg har fået anbefalet.

    Jeg går til psykolog og fysioterapeut i øjeblikket, men synes ikke det hjælper.

    Jeg prøver at berolig mig med at jeg er blevet undersøgt, men det er svært når det føles som om man har en blodprop.

    Mvh
    Niels

Submit reply to Svar til Lars Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>