Læser: Fem måneder om at erkende stress. Hvad nu?

Louise Moe skriver under Spørg om stress:

“Jeg er 23 og læser på universitetet, og der følger selvfølgelig en vis arbejdsbyrde med det og studiejob, især når man har ekstra fag og høje ambitioner.
Det har taget mig næsten fem måneder at erkende, at jeg har stress, trods klassiske symptomer. Det har enda krævet en tur forbi kardiologisk og lunge afdeling på hospitalet, for at fastslå, at der ikke er nogle fysiske årsager til min høje puls, tyngde og smerter i brystet og åndenød.
Nu har jeg så indset det, men ikke hvad jeg skal gøre ved det, eller hvor jeg skal starte?
  
Men mit høje forbrug af hovedpine, redbull og en kost der enten består af ingen ting eller store mængder af chokolade er i hvert fald ikke løsningen..

Hvordan gør jeg noget ved det? Hvordan finder jeg ud af, hvor jeg skal starte, når det virker helt uoverskueligt bare at skulle handle ind?”

Kære Louise

Det er ofte svært at erkende ens egen stress. Man kæmper videre og prøver at få tingene til at fungere. Man fortæller sig selv en masse historier, og på den måde bortforklarer eller bagatelliserer stressen. Ofte er det andre, der først opdager ens stress, men ofte lytter vi ikke til dem. Det er således rigtig godt, at du har erkendt din stress.

Efter erkendelsen kommer ofte en frustration. For hvad skal man gøre? Jo mere stresset man er, jo sværere er det at se en vej ud af stressen. Som du beskriver det, så kæmper du videre. Du bruger både piller og koffein til at holde hverdagen kørende. Og, som du selv skriver, så er det ikke en løsning.

Løsningen består som regel af to dele: 1) At blive afstresset, og 2) At finde ud af, hvad der stresser en i hverdagen, og så gøre noget ved én stressårsag ad gangen. Dette fortsætter man med, indtil stressen har sluppet kroppen. I den periode er man ofte nødt til at geare ned på nogle af de aktiviteter, man ellers har i sin hverdag. Ofte har man brug for enten psykologhjælp eller stresscoaching. Se mere under: Hvis alvorligt stresset.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————————

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor.

4 comments on “Læser: Fem måneder om at erkende stress. Hvad nu?

  1. Jeg følger interesseret med. God blog du har her med et omdrejningspunkt som både betyder meget for den enkelte og samfundet.

  2. Jeanette nielsen

    Hej Bjarne.
    Jeg har også først efter 4 mdr accepteret/forstår min stress, jeg har været sygmeldt i 3/12 mdr og er nu blevet fyrret, efter 15 års ansætelse, hvis ens selværd ikke er særlig højt, er der ikke meget tilbage efter denne besked, jeg har følt at det er en stor falidt erklæring, Jeg har altid været den de andre kaldte på i akutte arbejdssituation, har altid kunne kaste 10 bolde i luften, nu kan jeg ikke engang gribe en, kommer jeg nogensinde tilbage til mit normale liv? har så mange fustrationer/ tanker, kommer jeg mon tilbage til mit fag?

  3. Jette Nielsen

    Hej Bjarne
    Hvis man ved måling af stresshormon får et resultat der viser, at niveauet er for højt, hvad anbefales det så at man tager fat på?

    De bedste hilsner
    Jette

  4. Hej Jette

    Det er hårdt at blive alvorligt stresset, og endnu hårdere også at blive fyret. Desværre rammer stress ofte de bedst, som dig, der var den, de andre søgte hjælp hos og som kunne have 10 bolde i luften.

    Det tager tid at blive afstresset igen, og det er bedst at søge professionel hjælp. Se mere under: Stress – Alvorligt stresset – Hvad gør du så? Du skal nok komme ovenpå igen, og vil også kunne vende tilbage til dit fag. De fleste, der har været igennem en alvorlig stress, få et bedre liv bagefter.

    En måling af stresshormoner viser dels, om man er akut stresset, og dels en evt. grad af udbrændthed. Niveauet af stresshormonet cortisol er blot en af flere parametre. Stresshormoner er blot et resultat af stress. Løsninger ligger i: 1) at blive afstresset 2) at forebygge nuværende og fremtidig stress.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

Submit reply to Svar til Jette Nielsen Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>