Jeg vil gerne fremhæve J’s kommentar under Eftervirkninger af stress:
“Hej igen.
Jeg skrev i december sidste år om, hvordan jeg følte, at jeg havde ændret personlighed og havde mistet troen på mig selv efter en stress-sygdom (for det er vel en sygdom??) Jeg skrev dengang, at jeg ikke længere følte, at jeg fungerede normalt på det personlige plan, og at jeg var blevet ekstremt følsom og ked af det over ting, som jeg aldrig havde haft problemer med før.
Nu er der efterhånden gået over et år siden jeg vendte tilbage til mit job efter sygemeldingen, og først nu – så længe efter – er jeg lige så stille begyndt at føle mig “normal” igen. Jeg er ikke længere så forfærdelig følsom og “tude-agtig” hele tiden, og jeg har opdaget, at min frygt for at blive forladt af mand og børn er helt og aldeles ubegrundet.
Jeg har stadig dage, hvor jeg tvivler på, om jeg overhovedet kan noget som helst mere, men der er heldigvis blevet længere imellem.
Så jeg er glad nu. For der er et normalt liv efter stress. Det tager bare lang tid at komme derhen.
Skal jeg sige noget positivt om min stresssygdom, så er det, at jeg i dag sagtens kan sige blankt nej til ting, som jeg føler vil stresse mig. Og jeg er blevet meget bedre til at mærke, hvornår der skal siges nej. Jeg kan mærke forskel på den der “lille” stress man oplever i forbindelse med en deadline fx, og så den “store” stress, der gør mig syg. Jeg har besluttet mig for, at jeg ALDRIG vil sætte mig selv i en situation, hvor jeg skal opleve stress på den måde igen. Så hellere sige nej, og måske blive upopulær, set skævt til, eller hvad der nu kan ske. For mit helbred er sgu vigtigere for mig end andre menneskers stødte følelser.
Til alle jer der stadig sidder og synes at det hele ser håbløst ud: Hold ud, for der findes virkelig et dejligt og godt liv efter stress. Man skal bare bruge lidt tålmodighed og søge den hjælp man kan få – det være sig i form af støtte fra familie, venner, fra informationssøgning som fx denne internetside og stor tålmodighed og overbærenhed med dig selv.
Tak fordi I gad at læse med.
Mange knus
J”
Tak for din tilbagemelding, som kan hjælpe mange andre mennesker.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for J og andre.
Kære Bjarne, hvor er det dejligt du har taget dig tid til at skrive om din oplevelse efter stressen. Det er så frustrerende at være midt i det, så det er dejligt at høre om folk der er kommet ovenpå igen! Tak for opmuntringen.
Fantastiske at høre, at det kan blive godt igen. Det kan være svært at tro på, når man er lagt ned af stress og bare føler sig uduelig, uelskelig og som et grådlabilt skvat. Selv kom min stressreaktion efter fem års hårdt arbejde, hvor jeg ikke havde taget hensyn til mig selv. I en ferie brød jeg helt sammen. Nu to måneder senere er jeg ved hjælp af en stresscoach så småt på vej op i lyset igen. Jeg har set glimt af gode og sjove dele af mig selv, som jeg havde glemt (nedprioriteret) i de sidste fem år. Der er stadig lang vej endnu, men jeg har fået håbet tilbage, hvilket J´s historie understøtter. Jeg har også fået håbet om, at også jeg en dag kan lære at sige NEJ og mene det. At prioritere og respektere sig selv er vel en øvelsessag, som kan læres.