Brevkasse: Slipsepsykopat giver stress

Rikke skriver under Spørg om stress

“Jeg har igennem 10 år levet med en “slipsepsykopat” Jeg valgte at gå, da de gode dage blev færre og færre. Jeg troede jeg fik fred. Der er nu gået 3 år, med ondt i maven til tider, svært ved at sove, tude ture og grimme sms og tlf. opkald.Han kæmper stradig sin magtkamp,   slæber mig bla. på amtet igen og igen, i fht. til samkvem med vores datter. Han forsøger stadig at styre mig og jeg føler han hele tiden er der. Han er lyst løgner og ingen empati, han er sig selv nærmest. Han har endnu engang hevet mig i amtet. Jeg sov ikke i lang tid frem i mod mødet, jeg kendte ikke hans dagsorden. Mødet gik ok, men her bagefter, hvor jeg skulle være lettet, vælter symtomerne ind. Jeg har svært ved at huske forskellige ting, kommer dækkeservietterne i fryseren, har svært ved at stave alm. ord. Er jeg ved at være “skør” eller fortæller min krop mig noget, jeg skal lytte efter. Dette var den meget korte version af mit liv, med en dominerende mand. Venlig hilsen”

Hej Rikke

Du betegner din ex som en “slipsepsykopat” og din beskrivelse af ham bekræfter psykopatiske træk. Nu kan jeg ikke bedømme din ex, men jeg vil her i svaret tage udgangspunkt i dette.

At være sammen med en person med psykopatiske træk kan være helt ødelæggende. Men, som du oplever, så kan det også være ødelæggende, ikke at være sammen med vedkommende mere. At I har et barn sammen gør det jo ikke lettere. At være i din situation er absolut stressende. Måske bruger man ikke altid ordet stress, men det er det, du oplever. Og langvarig stress giver netop de symptomer, du oplever. Så, nej, du er ikke ved at være skør! Og ja, din krop fortæller dig noget. Nemlig, at det ikke kan fortsætte, som det gør nu.

Du kan ikke lave om på din ex. Så din løsning ligger i at få hjælp til at blive bedre til at tackle ham, og den måde han er på. Jeg vil anbefale, at du finder en psykolog eller en terapeut, der kan hjælpe dig. Det kan måske virke uretfærdigt, at du skal søge hjælp, når du oplever, at det er ham, der generer dig. Men du bør gøre det både for din egen og dit barns skyld.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————————–

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Rikke og andre.

5 comments on “Brevkasse: Slipsepsykopat giver stress

  1. Tania Nielsen

    Hej Rikke
    Kan personlig ikke sætte mig ind i din situation da jeg ikke har prøvet det så slemt, men jeg kan helt sikkert slå mig på Bjanes råd.

    Søg hjælp hos en psykolog eller terapeut.

    Jeg har gået hos psykolog i forbindelse med min sygemelding med stress i starten af året og jeg kan kun varmt anbefale det. Hvis du får styr på dig selv og dine tanker, så vil din ex’s magt over dig mindskes og han vil ikke psykisk kunne påvire dig som han gør nu. Du vil kunne få en normal hverdag og kunne være der for din datter.

    Så jo før du kommer afsted jo bedre. Måske du er så heldig at have en helbredssikring på dit job. De kan i hvertfald hjælpe dig. Ellers kan din læge måske henvise dig.

    Held og lykke. Håber du kommer ovenpå igen.

    Hilsen Tania.

  2. Hej Rikke

    Jeg har selv været nede med stress pga. et hårdt kæresteforhold. Da jeg ikke kunne magte det selv, blev jeg nødt til at søge hjælp hos en psykolog. Jeg kunne måske godt have klaret det på egen hånd, men det havde helt sikkert taget 10 x så lang tid. Hvis det har din interesse vil jeg gerne anbefale ham jeg fik hjælp hos, da han virkelig hjalp mig. Han hedder Svend-Erik May og har klinik i Middelfart.
    Held og lykke fremover.
    kh Rikke

  3. Py ha får en masse mavesymptomer når jeg hører navnet slipsepsykopat. jeg er sygemeldt igennem et par uger på deltidssygemelding, og 2 uger med heltidssygemelding. jeg går til lægen ugl. og har kt. med min psykolog, som jeg startede med at gå til 3 gange i sommerferien da jeg mærkede stressen og angsten var ved at køre mig helt ned. min chef bliver af sygefagligt personale betegnet som psykopat. jeg har hele tiden forsøgt at glatte ud og få et ordentligt tillidsfuldt forhold til ham, for ikke at lave “ballade” eller vække hans vrede, “for så bliver jeg meget firkantet som han siger”. mens jeg var hjemme i de 2 uger ringede han flere gange, og beskyldte mig for ikke at tage min telefon, en gang sagde han jeg skulle komme op på kontoret samme dag kl. 15. heldigvis fik jeg sagt nej. men der var ingen vej uden om i 5 dage sad jeg ude på kanten af min stol (hjemme) med bankende hjerte tynd mave og svedige håndflader, for jeg havde spurgt om han ville fyre mig ? eller om det var fordi han ville hjælpe mig ? at han ringede… men det blev der ikke svaret på, og det vækkede min angst endnu mere. jeg har været så “dum” ærligt at fortælle, at jeg lider af angst og stress (ikke at jeg også har depressionssymptomer), og hvor jeg jeg nævnte, at jeg ikke håbede jeg havde skudt mig selv i foden ved at være ærlig. samtidig er jeg velbegavet og arb. med et specialist område – så jeg er jo ikke dum vel 🙂
    da jeg kom til det møde skulle en mulighedserklæring skrives, og jeg blev så lettet over at det gik nogenlunde rart. jeg skulle så komme på job igen en onsdag, men han ringede IGEN og pressede mig til at starte allerede om mandagen. og det tøvede jeg ved men gik da med til det. og her ryger kæden så af: efter en uges arb. blev jeg indkaldt og blev svinet til i en time af chefen der kaldte teamet et pilråddent team, som slet ikke kørte, de to andre i teamet som i mellemtiden har dannet en alliance og er sure over det tarvelige i at jeg “bare” melder mig syg og de så har så meget mere. og jeg var sur og svingende, ja det er jo et af symptomerne på stress og overbelastning, ingen forståelse eller støtte. kun afvisning og surhed. det var mig der var den skyldige selvom jeg ved at jeg er dygtig og lynhurtig til mit arbejde, og ja hvorfor skulle jeg ellers have fået lønforhøjelse for min høje kvalitet i arbejdet, alle mine initiativer og mine store ressourcer,
    m.m. et par mdr. før. ak ja nogle tror at stress alene er at man ikke kan håndtere 4 bunker men kun 2 ellers går man amok eller noget.

    jeg er gennemtestet og bliver faktisk også behandlet medicinsk mod depressionen, og får god hjælp hos læge og psykolog.

    efter at have været på anklagebænken uden at være forberedt eller kunnet gætte sig til at det var DET vi skulle adressere – klarede jeg mig gennem klientmøder resten af dagen – for det kan jeg godt – men om aftenen fik jeg det skidt og rystede og frøs og måtte søge tilflugt hos noget familie for så kunne jeg lige pludselig slet ikke være alene. jeg havde fået et chok det sagde jeg også på mødet, men der blev ikke taget hensyn til det eller i øvrigt at det er mig der er sygemeldt med stress.

    så sidder man her og tænker hvad nu ? både føler jeg mig fyringstruet – og de to andre støtter mig ikke og klager over min manglende tilstedeværelse på jobbet.

    chefen ringer i tide og utide og presser mig og da jeg så kom tilbage blev jeg svinet til 1 uge efter første omsorgssamtale, hvor jeg blev rost og bedt om at komme tilbage.

    ja… jeg mangler lige pludselig ord.

    jeg er rigtig bedrøvet føler det meget smertefuldt og sorgfyldt at der er så megen uvidenhed og dårlig ledelse rundt omkring – og man står meget alene.

    mit mål er at blive rask og finde mig et nyt job!

    jeg vil også gerne lige sige, at jeg pludselig fandt ud af, at selvom jeg har været på jon 6 timer dagligt altså 30 timer ugl. i stedet for 37 ja så tæller deltidssygemeldinger for fulde sygedage – så der er jo ikke “sparet” nogle sygedage på den konto i relation til 120 dages reglen – hvorfor dog komme på job og blive svinet til så man skal starte forfra med at prøve at komme sig igen – så hellere blive hjemme og lægge fortiden bag sig og skabe en nu fremtid.

    mange venlige hilsner og held og lys og lykke til alle

  4. Hej alle sammen her på bloggen, jeg har et spørgsmål, hvordan var jeres ex´er, og hvilken tegn viste de på de havde psykopatiske træk?
    Jeg står lige nu, og har læst om det, og er lidt ryste over det som der står, da en del af det kan rettes hen mod mig selv, og det er gået op for mig nu, at det måske er skyld i mange ting fra min fortid, det er første gang jeg erkender det for mig selv, efter min kæreste fortalte det til mig, og vores forhold måske er på dødvandet nu. det er første gang jeg tør åbne mig op til fremmede om det, og vil gerne høre, om der er nogen der måske har nogle ting der kan hjælpe mig med at komme væk fra det jeg måske er på vej til at blive. Jeg kan fortælle, at jeg er 25år, og min kæreste har fået mig til at tænke mere normalt end før i tiden, men jeg er begyndt og reager negativt, og blevet mere og mere følelses kold over for min kæreste. jeg har virkelig brug for noget hjælp og nogle råd til hvordan jeg kan komme det her til gode før det går helt gal. til sidst vil jeg gerne sige, jeg kan godt se det er hårdt for jeg med det i har været igennem, kan sætte mig ind i det, med nogle ting jeg selv har gjort.
    håber virkelig der findes en eller nogle der kan hjælpe mig.

  5. Ja, det kan jeg måske være med til med et par tip.
    Bloggen er rigtig god iøvrigt!
    Jeg læste forleden, denne uge, boganmeldelse om emnet. Bogen hed noget med ‘trolde’. Måske var det i jp eller århus stiftstd. Forlag henrietteC.
    Det er meget flot du kan genkende noget og tør indrømme det, det er vist yderst sjældent det forekommer, pas på at komme videre på en god måde. Jeg tror rettidig terapi (par), eller mægling kan hjælpe, hvis begge parter vil, eller du kan selv opsøge mandecenter eller psykolog og lære nyt, eller læge, præst eller andet familiemedlem. Også kvinder gør somme tider fejl i parforhold,og kan genkende sig selv i diverse beskrivelser, eller se hvad man skulle have gjort, måske, men det er lettere at være bagklog, og ikke alt kan måske blive rosenrødt, men så da tåleligt og venskabeligt i det mindste. Der er jo også mange gode parforholdsbøger, der kan lånes på folkebibliotekerne. Men stress eller andet pres får jo også “trolde” til at være “trolde” sommetider.
    tak for det gode sted her. sister

Submit reply to sister Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>