Ana skriver i indlægget Jeg kan ikke finde ud af at meditere?:
“Når man har sporet sig ind på årsagen til stress problemet og finder ud af at det ikke er noget man kan lave om på. hvilke muligheder har man så.”
Kære Ana
Som du allerede har gjort, så er det første man skal gøre, at finde stressårsagen. (Der kan være flere årsager.) Når denne er fundet, så er det næste man bør gøre, at finde ud af, om man kan og/eller vil gøre noget ved den. Så langt er du kommet, og din konklusion er, at det kan du ikke.
Hvis du ikke kan eller vil gøre noget ved årsagen, så er det næste, du bør overveje, om der er andre, der kan gøre noget ved den. Hvis der er det, så bør du tage en snak med dem.
Hvis der heller ikke er andre, der kan eller vil gøre noget ved din stressårsag, så er der kun én mulighed tilbage. Det er, at du accepterer årsagen, som den er. Så snart du fuldt ud har accepteret årsagen, så stresser den dig ikke mere. Accept betyder ikke nødvendigvis, at du er enig eller mener at det er i orden. Accept betyder, at du vælger at leve med det. Nu ved jeg ikke, hvad årsagen er, for det er afgørende for, hvordan du lærere at acceptere den. I nogle tilfælde er det nok konsekvent at sige “PYT” til årsagen. I andre tilfælde kræver det en større afklaring. I endnu andre tilfælde kræver det hjælp fra f.eks. en psykolog, terapeut eller stresscoach.
Det kan også være godt at tænke på tidsperspektivet. Måske bliver du nødt til at acceptere årsagerne her og nu, men måske kan det være at årsagen med tiden ændre sig, enten af sig selv, eller fordi du målrettet arbejdet på en langsigtet løsning.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————–
Kender du til stressårsager, du ikke kan gøre noget ved? Hvad gør du så? Læg gerne en kommentar nedenfor.
Kære Ana
Som supplement til det gode svar, Bjarne har givet dig, kan jeg give dig følgende forslag:
Det er sjældent vi absolut intet kan stille op med et problem, der stresser os. Men de findes naturligvis, og jeg vil foreslå dig, at
– overveje, hvad det er du ønsker at kunne foretage dig/beskæftige dig med (eller hvad det nu handler om), HVIS DU IKKE HAVDE PROBLEMET. Start sætningen med “Hvis ikke ……(problemet), så kunne jeg …….” Lav en liste over alt det, du kan komme i tanker om.
– find de ting, der for dig opleves som dem, der er tættest på at kunne blive mulige
– overvej, hvordan du kan arrangere dig, så du kan komme i gang med at gøre bare nogle få at de ting, du ønsker. Find ud af, hvem der kan hjælpe dig med at komme i gang med at gøre det, du gerne vil.
– bed om den hjælp, du har brug for og hav tillid til, at det kan lade sig gøre.
Jeg tror, du kan finde frem til nogle ting, du KAN gøre. På den måde bliver det nemmere at sige PYT til dem, du ikke kan gøre noget ved.
mange hilsener
Vibeke Weber
Jeg har taget stress testen, og har stress i ekstrem grad. Mit problem er, at jeg absolut intet kan gøre ved min årsag til stressen. Jeg er 24 år gammel, og min mor er uhelbredeligt syg af kræft. Min far er svær dement, og kan absolut ikke hjælpe. De sidste fire år i mit liv har været præget af kriser. Først var min familie igennem en hård retssag, som jeg kom til at tage mig af. Samtidig var min far ved at blive dement. Ikke længe efter fik min mor konstateret modermærkekræft. Det var sidste år, og nu et år efter har hun metastaser i hjernen, huden og leveren. Jeg kan godt mærke min krop begynder at sige fra. Jeg læser på universitetet, men har ærlig talt svært ved at komme ud af sengen, og er kronisk træt, og har rigtig svært ved at koncentrere mig, er nærmest hele tiden svimmel og har svært ved at huske. Men jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke fjerne årsagen, og jeg ved ikke hvordan jeg skal acceptere at min mor skal dø, og at jeg ikke aner om jeg har hende et par måneder eller nogle år. Hjælp mig.
Kære Trine
Det er en meget ulykkelig situation du er i, og alle ville være påvirket af det. Du kan ikke ændre på hverken din fars eller din mors situation. Det, du kan få hjælp med, er, hvordan du takler den. Det er en psykolog, du skal tale med. Du skriver, du går på universitetet, og de har måske noget hjælp de kan tilbyde. Studenterrådgivningen er et eksempel, hvor du kan få hjælp. Jeg ved ikke, hvor i landet du bor, men der findes sikkert noget i nærheden af dig.
Mvh Bjarne Toftegård
Alle universiteter har tilknyttet psykologer ved studenterrdgivningen. Desudn mener jeg at der også er studenterpræster der giver peronlige samtaler … Man behøver ikke være troende, men præster ved meget om svære livssituationer og liv og død.