Psykolog eller stresscoach?

Mette skriver i indlægget; Spørg om stress:

“Hej Bjarne,

Jeg er sygemeldt med stress, og har stresstesten på indeværende side med resultatet: 170. Jeg har siden, jeg var studerende kørt mig selv ekstremt hårdt ved altid at tænke, at det ikke er godt nok, det jeg laver, jeg bør arbejde mere osv. osv. Samtidig hermed har jeg klaret mig overordentlig godt, hvorfor man kan sige, at jeg har lært mig selv at lære på en uhensigtsmæssig måde. (…)   

 Da jeg får jobbet, har jeg egentlig ondt i maven, da jeg siger ja, eftersom jeg ikke føler, at jeg magter det, men jeg gør det alligevel. (…)

Jeg kommer herpå et kontor, hvor der ikke er lavet nogen plan for, hvad jeg egentlig skal lave, og det resulterer i, at jeg går rundt og laver forefaldende arbejde såsom at rydde kontoret op. Dette føler jeg mig meget frustreret over, da jeg føler, at jeg skulle i gang med et “rigtigt” arbejde. (…)

Jeg flytter derfor til en helt ny afdeling, hvor jeg også kommer uventet for chefen der. Min chef er her meget venlig, men det er igen lidt ligesom om, at jeg selv skal finde på problemstillinger, der kan løses. Jeg føler en stor usikkerhed omkring dette, sover dårligt om natten og begynder nogle gange at ryste på hænderne, når jeg eksempelvis sidder i kantinen. Jeg snakker med andre trainees, som oplever det samme problem, og keg vælger derfor efter 10 måneder at sige op.

(…)  Jeg går ledig i 6 måneder og har det egentlig i denne periode godt. En dag ringer en tidligere arbejdskollega fra den første virksomhed, jeg var ansat i og tilbyder mig et job der, hvor vedkommende har fået arbejde. (…) Men siger alligevel ja, og fra dag 1 føler jeg en form for anspændthed og nervøsitet. Jeg får et stort projekt, som skal løses indenfor rimelig kort tid, og her går det efter noget tid helt galt for mig. Jeg føler slet ikke, at jeg er i kontrol med situationen og begynder at arbejde mere og mere: til sent om aftenen, i weekenderne og nogle gange til ud på natten. Resultatet er, at jeg kun sover indtil kl. 4 om morgenen, har en ekstrem uro inden i mig, magter kun at gå op i mit arbejde og til sidst begynder jeg også at udføre bestemte tvangshandlinger for at berolige mig selv: min taske skal stå på en helt bestemt måde, for så kommer det til at gå godt m.v. Jeg har tidligere gjort den slags ting, da jeg var ekstremt presset.

Jeg føler nu, at jeg har brug for hjælp til at komme videre, men kan ikke finde ud af, om det er en psykolog eller en stress-coach, der vil være det bedste for mig. Det jeg kan se er, at jeg har brug for at ændre mit tankemønster, da jeg altid arbejder med tanken i baghovedet om det værst tænkelige.”

(Mettes indlæg er forkortet. Se hele indlægget her: http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-1090)

Kære Mette

Tak for dit spørgsmål, som jeg har forkortet ovenfor. Du skriver, at du har brug for hjælp, og jeg tror også, at det vil være det bedste for dig. Dels bør du have hjælp til at komme ud af din stress og dels bør du have hjælp til at forebygge stress, så du ikke kommer i samme situation, igen.

Den bedste måde at afgøre, om psykolog hjælp eller stresscoaching er bedst, er at tænke på, hvad, man havde mest brug for, FØR man blev stresset. Hvis man der havde behov for psykologhjælp, så der det en psykolog, man skal kontakte. Hvis man der havde behov for coaching, så er det en stresscoach man skal kontakte.

Når jeg læser dit indlæg, så lyder det ikke, som du har psykiske problemer, udover stressen og det stressrelaterede. Hvis dine tanker kan hænge sammen med tidligere traumatiske oplevelser, så bør du kontakte en psykolog, men ud fra det jeg læser, så vil en stresscoach nok være den bedste hjælpe for dig.

Du skriver, at du har brug for at ændre dine tankemønstre. Det er noget, som både en psykolog (med kognitiv terapi!) og en stresscoach kan hjælpe dig med. Meget coaching handler nemlig om at arbejde med tankemønstre.

Du skriver også, at du i ekstremt pressede situationer udfører visse “tvangshandlinger”. Umiddelbart lyder de ikke til at være ødelæggende for dit liv, og når de er stressrelaterede, så forsvinder de, når stressen forsvinder. Andre mennesker oplever noget tilsvarende med angst eller “tvangstanker”.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————

Hvis du kender til valget mellem psykolog og stresscoach, så læg gerne en kommentar nedenfor.

6 comments on “Psykolog eller stresscoach?

  1. Hej

    Jeg står i denne situation, at jeg vil gerne vide om det er en psykolog eller en stress coach jeg har brug for,

    Jeg skal så lige sige, at jeg har gået til psykolog flere gange i alt ca. 2-3 år.

    Jeg fik et angstanfald for 5 år siden og har derefter været meget angst.

    Det var et chok for mig og har derefter følt, at min krop er blevet meget mere følsom, den kan ikke tåle så meget mere som den kunne tidligere.

    I dag føler jeg ikke at jeg er så angst mere, men det er mere stress/lille depression, hvordan kan det være?

    Jeg vågner engang imellem kl. 4 om morgenen, men kan som regel sove igen. Jeg har haft uro i kroppen, i snart 5 år siden, så har jeg en del anspændthed, dårlig hukommelse, bliver nogle gange forvirret og bliver meget hurtig træt.

    Jeg har prøvet med kogneterapi, men synes ikke at det fungerede for mig.

    Problemet med med mig er at jeg har haft mange dårlige oplevelser i mit liv. Meget ustabilitet. Jeg har blevet fyret fra job nogle gange pga. dårlig ledelse, ingen oplæring, konkurs osv. Har arbejdet en del steder det har været dårligt arbejdsmiljø. Derudover har der været andre dårlige ting i mit liv.

    Jeg har taget en uddannelse hvor jeg har følt at jeg altid var den person som skulle finde en “gruppe” at være sammen med. Dumpede også en eksamen, men fuldførte uddannelsen alligevel med godt resualtat.

    I dag er jeg jobsøgende og kan ikke finde frem til hvilken vej jeg skal gå i livet? skal jeg starte på en ny uddannelse? eller skal jeg søge job?

    Hvordan forebygger jeg stress? fysisk og psykologisk stress? når jeg skal ud på en arbejdsplads igen?

    Gælder en henvisning fra lægen til en stress coach?

    I dag arbejder jeg med mig selv, men føler ikke helt det er nok.
    Jeg går ture i dag/løber eller træner i motioncenter, prøver at spise sundt, har afspændingsbånd, skal til at gå til yoga igen. Spiser vitamin piller, så jeg gør meget for at have et godt liv.

    Jeg har ellers så mange gode ting i mit liv, en dejlig køæreste, en dejlig familie og nogle gode venner. Jeg mangler bare den sidste brik.

    Har nemlig også planer om at få et barn om et par år, så derfor er det ekstra vigtig for mig, at få styr på det.

    På forhånd tak

    Håber at i vil besvare mit spørgsmål

    Med Venlig Hilsen

    Gitte Gregersen

  2. Kære Gitte

    Både angst og stress kan give en øget følsomhed. Men som regel lærer vi også at blive mere opmærksomme på os selv, så vi reagerer hurtigere, når vi kommer i angst/stress situationer.

    Det lyder, som din angst er under kontrol. Til gengæld føler du dig mere stress eller havende en lille depression. De udfordringer, du har haft i dit liv, kan de jo være grund nok.

    Jeg vil forslå, at du som det første for en snak med en læge eller psykiater for at afklare, om du faktisk har en depression. For behandlingen vil afhænge af dette. En henvisning fra din læge gælder ikke til en stresscoach.

    Du har været til psykolog, og det har hjulpet dig delvis, men ikke helt. Jeg tror, at det kunne være godt for dig at komme til en stresscoach. Stresscoachen vil kunne hjælpe dig med de ting, psykologen ikke har hjulpet dig med. Psykologhjælp og stresscoaching kan i mange tilfælde supplere hinanden, da metoderne og problemer, man behandler, er forskellige. De spørgsmål, du stiller, med hvilen vej du skal gå i livet, job, uddannelse, stressforebyggelse, komme på arbejdsmarkedet igen, osv., er alt noget, en stresscoach kan hjælpe dig med.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  3. Jeg har svært ved at afgøre om det er en psykolog eller stresscoach jeg har brug for. Men hvis jeg skal gøre mig håb om at få konsultationerne betalt af min arbejdsplads, bliver det en psykolog. Nu er mit spørgsmål, kan i anbefale/kender en eller flere psykologer i hovedstadområdet, som også også arbejde med stresscoaching?

  4. Kære Lene

    De fleste arbejdspladser betaler lige så gerne for en stresscoach som for en psykolog. Det er et spørgsmål om at finde den bedste løsning for dig.

    Jeg lægger ikke så gerne anbefalinger her på bloggen men sender en mail direkte til dig.

    Mvh Bjarne Toftegård

  5. Hej Bjarne kan du henvise mig til en psykolog der har uddannelse i stress coachin? En der er i overens komst med sygesikringen please hilsen Lianne Ring

  6. Hej Lianne
    Stresscoaching og psykologhjælp er to forskellige former for hjælp. Jeg har ikke en psykolog, der også er stresscoach, jeg kan henvise til. Sygesikringen dækker normalt ikke hjælp mod stress, men det er noget du skal tale med din læge om.
    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

Submit reply to Lianne Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>