Pulsen kører derudad

Charlotte skriver under Spørg om stress

“Hej Bjarne

Jeg er 22 år, og har de sidste par år lidt af stress/depression/angst. Dog er de fysiske symptomer først for alvor dukket op det sidste halve år. Mærker ofte adrenalinen pumpe i hele kroppen, har konstant problemer med musklerne i nakke og skulder og så har jeg ret skiftende søvnmønster. Jeg er så bekymret for mit helbred   fordi jeg ved, hvor farligt stress kan være (har helbredsangst). Og jeg tænker om det overhovedet gør noget godt for kroppen at jeg i ca halvanden uge ud af en måned ingen stress har? Det svinger tit sådan at jeg føler rigtig meget stress i flere dage, måske over en uge i streg og så får jeg pludselig nogel dage hvor jeg bare slapper af og ingen stress føler overhovedet (det er SÅ rart med de dage!), Jeg får dog også efterhånden søvn om natten igen uden at vågne, hvilket er rigtig rart for så ved jeg at min krop får hvilet, som den har brug for. Men om dagen kører pulsen derudad det meste af tiden. Det er rigtig ubehageligt og jeg frygter at falde om når som helst. Det er så ført til at jeg også er blevet bange for stressen i sig selv, hvilket jo bestemt ikke sætter adrenalinen ned.
Har du nogle råd, og kan man få komme ud af den her stress?
Jeg går til psykolog i forvejen, og jeg er lige begyndt på mindfullness, men føler der skal mere til. Har faktisk været i psykolog behandling i lidt over et halvt år nu, og mangler bare mere fremskridt. Eller er det normalt at det tager denne tid?
Hvis ikke jeg vidste at det er så farligt med stress så havde jeg heller ik været så bekymret, men med min angst er jeg så konstant bekymret at det hæmmer min hverdag.

Håber du får lyst til at svare, eller at nogle af i andre herinde gør.

Hilsen den bekymrede”

Hej Charlotte

Det er ikke rart, når man oplever stress / angst en stor del af tiden. Og det er rigtig godt, at du har perioder, hvor du er uden din stress / angst reaktion.

Jeg skriver ovenfor “stress / angst”, da det ofte hænger sammen. Det du beskriver, lyder mere som angst end stress. Og det tager jeg udgangspunkt i i svaret nedenfor.

Det er godt, at du går til psykolog, og at du lærer mindfulness. Men når du ikke mærker en effekt af din behandling efter så lang tid, kan du overveje at prøve noget andet. Det kan være en anden psykolog, der giver kognitiv terapi (det er kognitiv terapi, som er mest effektive ved stress, angst og depression), hypnose, kropsterapi e.l. Du bør også overveje at tale med din læge om medicinsk behandling, da det, som du også skriver, ikke er sundt for kroppen at være i en stress / angst tilstand så meget, som din krop er.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

———————————

Kender du til en puls, der kører der udad en stor del af tiden? Hvordan tackler eller tacklede du det? Du kan hjælpe andre ved at skrive om det nedenfor.

3 comments on “Pulsen kører derudad

  1. Hej Bjarne

    Tak for dit svar!
    Det ramte lige i hjertet da du nævnte det med medicin for min læge har netop nævnt det for mange gange, og jeg har valgt det fra indtil videre fordi jeg frygter bivirkningerne og generelt gerne vil kunne klare det uden medicin.
    De præparater hun har fremlagt for mig er også nogle mod depression, men det føler jeg slet ikke at jeg har. Jeg har haft depression før så jeg ved hvordan det er. Jeg er bare rigtig stresset og angst.

    Jeg tænker også om der er mange, der ligesom jeg
    oplever at være i sådan en stress/angst tilstand i sådan en lang periode som mig??

    Jeg får jævnligt tjekket blodtryk og har også fået tjekket hjerte og i øvrigt fået diverse blodprøver taget for en måned siden, og alt er helt normalt, men har til gengæld rigtig mange problemer med konstante spændinger.
    Men det skulle også gerne “kun” holde sig til det.

    Mvh.
    Charlotte

  2. Jeg havde:
    Høj og uregelmæssig puls og masser af spændinger i nakke og ryg.
    Ind i mellem havde jeg også ondt i hjertet.

    Jeg talte med lægen (længe), som sagde:
    1. Læs om stress -Det er du tydeligvis i gang med siden du har skrevet ind her.
    2. Snak med din chef og dine nærmeste, fortæl den om problemet.
    3. Få noget motion, og afspænding.

    Kom tilbage og diskuter en evt. sygemelding

    Faktisk følte jeg mig ikke rigtigt hjulpet da jeg gik. Havde forestillet mig en henvisning til en Psykolog (Sådan at min sygesikring ville dække udgiften)
    Efterhånen som jeg kom igennem listen med de tre råd, så må jeg sigde at det ikke var helt dumt. (Det tog lidt tid – for det er jo svært at tage sig sammen til at få ting gjort)

    Nå men for at komme til pointen så kastede jeg mig over et fitness center og meditation/vejrtrækning/mindfullness. Det er jo ikke magi, og der er et stykke vej endnu men jeg må sige at jeg er positivt overrasket.

    Håber at du også får noget positivt ud af det.
    Mvh Rune

  3. Hej Charlotte

    Ja, det er almindeligt at en stress, der er kombineret med angst, varer i lang tid, fordi angsten holder stressen ved lige, og stressen holder angsten ved lige. Men er nødt til at bryde denne onde cirkel på en eller anden måde. Og her er medicin og/eller kognitiv terapi normalt løsningerne.

    Vedr. medicin, så er der mange præparater, der virker på flere forskellige ting, f.eks. både på depression og på angst. Men behøver således ikke at være deprimeret for at tage medicin, der også virker mod angst.

    Mvh. Bjarne

Submit reply to Rune Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>