Hansen skriver under Spørg om stress:
“Hej Bjarne
Det her er sådan set det eneste sted jeg kan snakke om min stress, så tak for det.
Efter mere end 1. år med stress har jeg endelig bestilt tid hos lægen til fredag 8 dage. Mine fysiske symptomer er blevet meget slemme og skræmmer mig.
Der skal nu meget lidt til at jeg ryger op i det røde felt og jeg har svært ved at komme ned igen. Oven i alt det andet er frygten for døden kommen anmasende.
Jeg kan ikke mere, men hvad kan lægen gøre når jeg ikke bare kan sige “nu tager jeg fri i 14 dage”?
Jeg vil bare være helt alene i verden og ikke skulle tage stilling til noget som helst, ikke blive bedt om noget som helst og ikke skulle bekymre mig om andre end mig selv..”
Hej Hansen
Det er godt, du kommer frem med, hvad du føler. Det er ikke altid let at finde nogen at snakke med om sin stress, men jeg vil alligevel opfordre dig til at snakke med familie, venner, bekendte eller kollegaer om det. Mange af dem er nok klar over det i forvejen.
Når man har været stresset i lang tid, er det naturligt at ville være helt alene i verden. Det at være sammen med andre mennesker, har man ikke så meget lyst til. Det kan ligefrem være anstrengende. Sådan har man det dog kun, indtil man komme ud af stressen igen.
Det er godt, du har taget initiativ til at tale med din læge. Jeg håber, at I har fundet god løsning på din situation. Måske kan du overveje yderligere hjælp i form af stresscoaching eller psykologhjælp.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
—————————-
Kender du til det helst at ville være helt alenen i verden? Skriv om det nedenfor til glæde for andre.
Hej Hansen
Når man er alvorlig stresset, kan det være meget svært at overkomme, at være sammen med andre. Da jeg var sygemeldt med stress, orkede jeg i lang tid ikke at være i selvskab med mere end 2 personer, min hjerne kunne ikke følge med indtrykkene. Men det er vigtiogt stadig at holde kontakten til venner og familie. Og ikke mindst, huske at fortælle hvordan du har det, for ellers kan de ikke hjælpe.
Jeg brugte meget at skrive ned, hjvad der bekymrede mig, for at få det ud af kroppen.
God bedring.
Med venlig hilsen
Lene V.
Hej
Jeg blev ramt af stress nov. 2008. Startede op igen på deltid på mit job 3 mdr. senere. Arbejdede kun 6 timer om ugen fordelt på 3 dage. Nov. 2009 mistede min arbejdsgiver tålmodigheden og jeg fik valget mellem en opsigelse eller en fratrædelsesordning. Blev lidt chokeret/skuffet over dette efter 20 års ansættelse. Omvendt var det en lettelse. Umiddelbart efter min fratrædelse døde min far. Ifm. stressen har jeg udviklet en smule depression og megen angst. Kan vågne om natten badet i sved, hjertebanken, høj puls, kvalme m.v. Jeg døjer rigtig meget med svimmelhed og kvalme og en form for uvirkelighedsfølelse. Jeg føler mig hårdt ramt. Får 11 mg. “lykkepille” pga. angsten. Mit problem lige nu er, at jeg en dag, hvor jeg har det godt, tror jeg kan vælte hele verden. Næste dag kommer “regningen”. Går hos psykolog. Jeg føler mig ekstrem sårbar, nærmest som en porcelænsfigur som, hvis den væltes, går i tusind stykker. Er begyndt i motionscenter 3 dage om ugen. Hvor jeg virkelig knokler med sved på panden som følge. Var hos psykolog i tirsdags. Hun sagde følgende: “Du må indse at den gamle Grethe er død, du mangler bare at begrave hende og der kommer en ny Grethe i stedet” . Pyha de ord ramte mig hårdt. Jeg har indset, at jeg som nu 50 årig ikke længere kan overkomme de samme fysiske ting, som jeg har kunnet tidligere, men psykisk vil jeg gerne om ikke helt så gerne så tæt på den Grethe, jeg var tidligere.
Grethe