Bestemmer du ikke, hvordan din hverdag ser ud på jobbet, og giver chefen dig opgaver, du ikke bryder dig om, kan det være skadeligt for dit helbred. … Står der i artikel “Mavesår hos grise kan fortælle om din stress-risiko” i avisen.dk d. 26/4.Når vi taler om stress og stressreaktioner, så minder mennesker og grise meget om hinanden. Stress er en naturlig reaktion, som vi mennesker har tilfælles med andre pattedyr. “Ligesom mennesker er grise sociale væsener, som organiserer sig hierarkisk.” siger Bodil Hjarvard, der netop har skrevet en ph.d.-afhandling om emnet.
Hendes forskning viser, at både ledergrise og undergrise bliver stressede under en given stresspåvirkning, og hun fortsætter “mens ledergrisene kom hurtigt ned på et normalt niveau, var undergrisene stressede i længere tid bagefter. Og det, ved vi, er skadeligt for kroppen, fordi immunsystemet overreagerer og derved bliver bibeholdt i alarmberedskab.”
Bodils Hjarvards forskning viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor hurtigt vi kommer ud af den stress igen, og hvor i hierarkiet vi befinder os. Dem der er lavest i hierarkiet bliver hårdest ramt af en stresspåvirkning.
Forskningsresultatet er interessant, fordi det viser, at vi ikke alene skal tage hensyn til stressbelastningen men også, at nogle mennesker har stressen i kroppen i længere tid end andre, og derfor i en anden risikogruppe for at blive alvorligt stressede. Al forskning beskriver generelle træk. Der kan sagtens være en topchef, som er længe om at slippen en stress igen, og en nederst i hierarkiet, som hurtigt slipper stressen igen. Men det modsatte er mere almindeligt.
