Post traumatisk stress i 10 år

Ulla-Britt skriver under Spørg om stress

“Hej Bjarne..
Jeg har lidt af post traumatisk stress i 10 år, efter min datters lange sygdomsforløb og død i 99.
Troede det blev langsom bedre med årene, men nej.
Det værste er at jeg stadig ikke kan overskue selv meget små opgaver i hverdagen og at jeg ikke kan mærke nogen føleser i min krop, kun tomhed.
   
Jeg har ingen drømme eller planer for mit liv mere, så der er svært at motivere sig selv til at stå op om morgen til atter en lang dag.
Så har det svært ved at tage mig samme til at gøre noget, når jeg er så træt og følesen af at det hele er ligegyldigt .Jeg går dog en lang tur hver dag.
Så har du et råd til hvor jeg kan starte i det små for at komme videre ?
Har været til lægen mangen gange og flere psykologer igemme årene, men det får jeg det ikke bedre af.
Prøvede stresstesten igen, den siger 166.
Er 56 og får førtidspension nu.
Hilsen ulla-britt”

Hej Ulla-Britt

Posttraumatisk stress (PTSD) kan være meget svært at komme over. Og, som du oplever det, kan det etablerede sundhedsvæsen ikke altid hjælpe. Det kan også være svært at holde humøret oppe i en sådan situation, men det vil måske hjælpe dig at satse på to ting samtidig: Både at få en god hverdag, som du har det nu, og at få det bedre. Eller med andre ord: Både at acceptere din situation og samtidig at prøve at få det bedre.

Det er godt, at du har prøvet mange muligheder med læger og psykologer. Jeg vil også altid anbefale, at man prøvet det etablerede sundhedssystem først. Men det har åbenbart ikke været nok, eller det rigtige, for dig. Måske kan du overveje andre løsninger, som er mere alternative. Det er meget forskelligt, hvad der hjælper forskellige mennesker, og om det hjælper. Derfor kan jeg ikke anbefale noget specifikt. Der findes flere behandlingsformer, som går målrettet ind og arbejder med traumer og posttraumatisk stress. Mange af disse har noget kropsterapi indover, som f.eks. SE terapi og TFT. De personer, der bruger disse metoder er (bør være) uddannede som terapeuter. Desuden findes er mange alternative metoder, som måske hjælper nogen.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————————-

Har du erfaring med posttraumatisk stress? Hvordan blev det behandlet, og virkede det? Du kan hjælpe andre ved at skrive om det nedenfor.

Se nyeste blog-indlæg her: www.forebygstress.dk/blog
Se også hjemmesiden: www.forebygstress.dk

One Response to “Post traumatisk stress i 10 år”

  1. Hej Ulla-Britt
    Det er længe siden, du har skrevet. Og du har fået et fint svar fra Bjarne Toftegård. Men jeg vil alligevel kommentere.
    Du skriver om tomhed. Prøv at læse “Den Uendelige Historie” af Michael Ende. Der kæmper en lille dreng mod Intetheden (tomheden), der breder sig i landet Fantasien. Det er ikke et Colombus æg, der løser alle livets gåder, men kan være et input til dine tanker om tomhed.
    Og så er en eller anden form for kultur, eller fantasi berigelse, noget, der er rigtig godt mod tomhed. Spil musik, mal, fotografér, lav keramik … et eller andet, der tiltaler dig. Prøv noget forskelligt - det er ikke sikkert, du synes om det i starten. Prøv at reducere passiv underholdning som TV og musik, der kører bevidstløst. Skær en lille smule ned - så lidt, at det næsten er latterligt - og når det føles godt, så skær en lille smule ned igen. Og igen. Indtil du har det godt med som det er - rigtig godt.

Se foregående blog-indlæg: « Migræne, manglende sexlyst og stress 
Se næste blog-indlæg:  Psykisk terror fra chef »

Se de nyeste blog-indlæg: www.forebygstress.dk/blog

 

Har du en kommentar? Eller et spørgsmål?