Ubeskrivelig træthed - Stress, Udbrændthed
Mette skriver i Spørg om stress:
“Kære Bjarne,
Jeg har gennem længere tid været plaget af en ubeskrivelig træthed. Ikke bare sådan en “jeg skal tidligt i seng i aften”-træthed, men en gennemgående og invaliderende træthed. Og jeg er kun 27 år!
Min træthed gør at jeg må melde fra til mange fysiske (og sjove) ting, hvilket jeg er rigtig ked af.
Jeg begyndte at dyrke motion, men måtte stoppe pga. svimmelhed.
I øjeblikket går jeg og venter på svar om jeg har vitamin- eller mineralmangel, og har jeg ikke det, vil min læge diagnosticere det som stress.
Jeg tror han evt. vil have at jeg skal sygemeldes fra mit arbejde, hvilket jeg virkelig ikke har lyst til… På trods af jeg er meget presset på mit arbejde.
De sidste 5 måneder har jeg gået hos en rigtig god terapeut, som mener jeg måske lider af posttraumatisk stressyndrom pga. mange års overbelastning i form af høje forventninger og krav til mig selv, fra mig selv.
Jeg er begyndt på dit e-kursus, hvilket allerede hjælper mig rigtig meget.
Men for at vende tilbage til starten, er det den gennemgående træthed, som er min store frustration. Hen mod aftenen, kan jeg mærke at min krop “bare ikke kan mere”, og det er her jeg bliver i tvivl, om jeg fortsat skal holde mig igang eller om jeg skal sætte mig ned og slappe af? Hvordan kan jeg få oparbejdet min gamle energi?
Jeg glæder mig til at høre dit svar. Og tak for en rigtig god hjemmeside.
Mange hilsner,
Mette”
Kære Mette
Det er ikke rart med en så overvældende træthed, som du oplever. Det er godt, at du bliver undersøgt af din læge, for at udelukke andre muligheder. Du nævner posttraumatisk stresssyndrom som en mulighed, men der skal normalt en ekstreme belastninger eller en traumatiserende oplevelser til. En anden mulighed er det, der i daglig tale kaldes “udbrændthed”, og som lige så godt kunne kaldes “energiforladthed”, hvor der bare ikke er mange ressourcer at gøre godt med.
Der er flere trin i at komme ovenpå igen. Det første er, som ved førstehjælp, at “stoppe ulykken”. Du er nødt til at undgå eller reducere det, der stresser. For nogle er det en sygemelding, men der kan også være andre muligheder. Derefter skal du have stressen ud af kroppen og opbygge energi igen.
I det e-kursus, du referer til, lærer du at få stressen ud af kroppen og at forebygge fremtidig stress.
Ved en udbrændthed, så skal du desuden være meget opmærksom på, hvad der giver dig energi (som f.eks. gå ture, sove, nogle mennesker, …) og hvad der dræner dig for energi (som f.eks. arbejde, indkøb, andre mennesker, …). Du skal så prøve at få så meget energigivende ind i din hverdag som muligt og undgå så meget energidrænende som muligt. Du skal lytte til din krop.
Det tager tid at få fuld energistyrke igen, så du skal passe rigtig godt på dig de kommende måneder. Jo bedre du er til at passe på dig selv, jo hurtigere kommer du ovenpå igen.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
—————————
Kender du til ubeskrivelig træthed? Læg gerne en kommentar nedenfor for at hjælpe andre.
Filed under: Spørgsmål / svar, Stress, Symptomer
Hejsa
Jeg kender til træthed helt ind i knoglerne, hvor jeg vejer et tons og næsten ikke kan flytte mig. Desværre kan det ikke ses og jeg er ikke god til at sige fra.
Jeg læser altid dine gode råd og er dybt taknemlig for, at du tager dig tid til at give noget til andre.
Jeg har valgt at ændre mit liv, med den store stress faktor det er, selvom jeg er stresse, da jeg ellers kun falder ned fra klippen.
Jeg bruger ordsproget: Hvis det jeg gør nu ikke virker, så må jeg gøre noget andet…
og jeg virker ikke når jeg er stresset negativt
Jeg kender også til at være helt helt ubeskriveligt træt. Da jeg blev syg med stress hørte jeg alle steder fra, at de fleste med stress har meget svært ved at sove. Det må jeg sige, at jeg ikke har. I starten af min sygemeldig kunne jeg sove konstant, og som det ser ud nu 3 mdr. senere sover jeg mellem 9-12 timer om natten og på dage, hvor jeg har været sammen med nogen der er meget energidrænende, må jeg hvile mig om dagen. Det er ikke nødvendigvis at sove, men bare slappe af helt mentalt. Så kan jeg klare lidt igen. Kroppen siger fra om aftenen, der kan den heller ikke mere og jeg må overgive mig til dynerne tidligt, selvom jeg hellere ville blive oppe og være lidt social.
Jeg prøver at sige til mig selv, at min krop må have brug for søvnen, så derfor er det ok at sove så meget for tiden. Jeg passer på mig selv på den måde. Det skal nok blive bedre og er det allerede, sammenlignet med for 3 mdr siden.
Mvh Susanne
Hej.
Jeg har lige læst dit indlæg og kan give en vinkel på det. Jeg har selv lidt af den enorme daglige træthed og mangel på energi.
Jeg prøvede selvfølgelig alle mulige og umulige behandlinger, men intet hjalp.
Efter 40 år og tildeling af førtidspension fandt man endelig ud af, at jeg lider af narkolepsi, der er en søvnsygdom. Den kan ikke helbredes, men jeg er kommet i medicinsk behandling, så jeg har fået et noget mere ‘vågent’ liv nu.
Jeg havde ikke disse pludselige søvnanfald, som man ellers karaktiserer narkolepsi med - derfor var der ingen, der tænkte i den retning - men ved en søvntest kunne det konstateres, at det var årsagen til min kolossale træthed.
Prøv at tale med din læge om det og få en henvisdning til en søvnklinik - evt. til Glostrup Hospital, hvor Poul Jennum, der er specialist i sygdommen, arbejder og forsker.
Venlig hilsen Inge Lise Christiansen
Hej Lotte, Susanne og Inge
Tak for jeres kommentarer.
Lotte, det er rigtig fint med dit ordsprog ”Hvis det, jeg gør, ikke virker, så må jer gøre noget andet”. Og det er endnu bedre, at du tager skridt til at ændre dit liv ud fra erkendelsen af, at du skal af med din stress. Held og lykke fremover!
Susanne, det er rigtig godt at du passer på dig selv. Og hvis du er træt, så er det fordi din krop eller hjerne trænger til hvile. Det er godt, at det er ved at blive bedre. Hvis trætheden hænger sammen med stress, så bliver den efterhånden bedre, selv om det nogle gange går langsomt. Hvis den ikke hænger sammen med stress, eller hvis det ikke bliver bedre, så skal man som Inge, lede efter andre årsager.
Inge, ja, det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på andre årsager til de symptomer man har, f.eks. træthed. Symptomerne kan jo skyldes andet end stress. Det er rigtig godt, at du gør opmærksom på at tage initiativ til at få en undersøgelse.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg er også blevet overmandet af den store træthed. Jeg har altid været vant til at kunne klare næsten hvad som helst, og bare drønet derud af, men det stoppede pludselig. Jeg har væeret sygemeldt i en uge nu, med hvad lægen kalder noget mellem stress og nedkørt. Man føler sig lidt som en hypokonder, da man ikke er rigtigt syg, men man kan heller ikke tage sig sammen til noget som helst. Jeg har en næsten konstant fornæmmelse af hjertebanken, og er med jævne mellemrum ved bare at give mig til at tude (hvilket også er sket helt ustyrligt et par gange), jeg blev lidt nervøs for et par dage siden da jeg pludselig så at jeg havde hul i mine bukser, men da jeg kiggede igen var der ikke noget….? Jeg har med jævne mellemrum også længe før jeg blev sygemeldt (min. gennem det sidste år) haft en følelse af at jeg var ved at falde om, og kigget efter steder man ikke ville slå sig for meget hvis man skulle styrte, men har dog aldrig gjort det. Der er flere der har sagt det sammen som du skriver med at finde de ting som man får energi af, og gøre dem, men har lidt svært ved at finde ud af hvad der er godt, det er længe siden jeg har været rigtigt glad…
Jeg er ved at bygge nyt hus til os selv i min fritid, og det giver mig en god fornemmelse når jeg får lavet lidt på det, men jeg går også tit i stå. Alle siger jeg skal passe på mig selv, og siger man kan få varige men`. Er det rigtigt, og hvad kan ske?
Det er meget godt at komme her og læse lidt om hvordan andre har det, og ønsker jer alle god bedring. Håber der er flere der vil benytte sig af siden. Tak!
Hej Tomas
Jeg har nu været sygemeldt i lidt over 2 måneder, min sygemelding startede også med at lægen mente at det var stress og der skulle ro på. Nu efter 2 måneder og med en diagonose på udbrændt/depresion er jeg meget kolgere. Brug ikke tiden på at have dårlig samvittighed eller skyldføelse over ikke at kunne arbejde det tager bare energien. (jeg taler af erfaring, jeg bruget/spildte nok 3 uger på det). Jeg får noget medicin for depresionen og har en god psykolog som hjælp. Sørg for at tale med nogle om hvad det er der stresser dig. En anden ting jeg har brugt er at gå lange ture, det giver luft og motion op med humøret der er lys forude
Mor42
opdate fra mig, der begyndte at ændre mit liv.
Jeg er stadigt syg, træt og udbrændt, MEN… jeg kan mærke en lille ændring i mig, idet jeg nu siger nej til at bruge af mit underskud og bare forøge det, så det var vigtigt for mig, at finde et nej frem, til alle dem, der kunne bruge lidt af mig. DET begynder at hjælpe, så jeg får lidt flere resourcer til at kunne klare hvad jeg selv skal klare, uden at brænde helt ned.
Det er uhyggeligt, som ingen rigtigt forstår hvad træthed kan gøre mod en, eller stresset, det er et handicap som lammer en, i at kunne gøre hvad man før kunne. Min hukommelse er så dårlig, at jeg isolere mig selv meget, for ikke at skulle undskylde mig selv hele tiden.
Jeg håber hvad jeg har gang i, motion, meditation og kostomlægning, kommer til at hjælpe mig.
Til alle jer andre der skriver her, hvis I finder nogle ting der hjælper jer, så sig endelig til.
Knus Lotte
Hej Lotte.
Jeg kender alt for godt den træthedstilstand, du beskriver, der før gjorde, at når jeg vågnede om morgenen, var min første tanke: “Hvornår kan jeg komme til at sove igen?”
Jeg led af den i 40 år, inden man fandt ud af, at jeg havde Narkolepsi, der hos mig viste sig som denne ubeskrivelige og vedvarende træthed, der ikke blev afhjulpet af hvile, søvn, week-end eller ferie - kort sagt intet - træt, træt, træt og blev meget let og ofte ’syg’, når jeg havde været lidt aktiv (senere har det vist sig at være overanstrengelse, der sendte mig i seng i flere dage med influenzalignende symptomer).
Jeg altid faldt i søvn, når vi så fjernsyn og snorkede så højt, at min mand ikke kunne høre fjernsynet, men ind imellem holdt jeg op med at trække vejret, for så at buldre løs igen.
Det bekymrede min mand og efter flere års ‘pres’ fra hans side om at få undersøgt, om jeg havde søvnapnø, gik jeg til en øre-næse-halslæge, der sendte mig til undersøgelse på Glostrup Amtssygehus.
Efter nogle indviklede misforståelser, der også indbefattede Rigshospitalet, der ikke havde tid til mig før 2012 (dette var i 2001), kom jeg via det frie sygehusvalg til undersøgelse hos søvnklinikken Scansleep i København, hvor jeg blev undersøgt meget grundigt og fik noget udstyr med hjem, som jeg så skulle have på om natten for at måle, hvordan min vejrtrækning under søvnen var.
Jeg havde ikke søvnapnø, så det var altså ikke det, jeg led af.
Jan Ovesen (overlæge og ejer af Scansleep) prøvede under samtalen at forskrække mig for at se, om jeg faldt om, men det gjorde - og gør - jeg ikke.
Forklaringen på, at han gjorde det, er, at mennesker med narkolepsi som hovedregel falder om, hvis de ler, bliver bange eller ved andre uventede voldsomme hændelser (man mister muskeltonus).Det gør jeg ikke, hvilket jeg havde fortalt Jan Ovesen, men han ville bare lige teste mig.
At jeg ikke har dette aspekt af narkolepsi, der har fire aspekter, er uden tvivl årsagen til, at jeg har levet med sygdommen i 40 år, uden at nogen læger eller andre har tænkt på, at jeg led af en søvnsygdom.
Efter ‘forskrækkelsen’ under samtalen med Jan Ovesen, fortalte jeg ham om nogle tilbagevendende natlige skrækoplevelser, jeg af og til har, og som jeg aldrig før havde fortalt til nogen - udover min mand - henviste han mig til udredning for narkolepsi hos Gordon Wildschiødtz.
Jeg blev også henvist til Rigshospitalet for at få foretaget en søvnundersøgelse(MSLT), hvor der via elektroder, der er fastgjort på hovedet, kan måle, hvor hurtigt man falder i søvn og hvordan ens søvnmønster iøvrigt er.
Der er visse kriterier, der skal opfyldes, for at kunne give diagnosen narkolepsi, og de blev alle opfyldt for mit vedkommende, så det kunne hermed konstateres - også fysisk.
I april i år skrev jeg dette til en anden med ubeskrivelig træthed her på bloggen:
“Jeg har lige læst dit indlæg og kan give en vinkel på det. Jeg har selv lidt af den enorme daglige træthed og mangel på energi.
Jeg prøvede selvfølgelig alle mulige og umulige behandlinger, men intet hjalp.
Efter 40 år og tildeling af førtidspension fandt man endelig ud af, at jeg lider af narkolepsi, der er en søvnsygdom. Den kan ikke helbredes, men jeg er kommet i medicinsk behandling, så jeg har fået et noget mere ‘vågent’ liv nu.
Jeg havde ikke disse pludselige søvnanfald, som man ellers karaktiserer narkolepsi med - derfor var der ingen, der tænkte i den retning - men ved en søvntest kunne det konstateres, at det var årsagen til min kolossale træthed.
Prøv at tale med din læge om det og få en henvisdning til en søvnklinik - evt. til Glostrup Hospital, hvor Poul Jennum, der er specialist i sygdommen, arbejder og forsker.”
Man kan også kontakte Gordon Wildschiødtz, Oringe, Vordingborg, der er den førende forsker i Danmark indenfor narkolepsi og få en tid hos ham.
Narkolepsi er en søvnsygdom, der ikke kan kureres endnu, men man kan blive hjulpet til at kende, erkende og leve med sygdommen med vejledning fra de nævnte specialister og de (få) andre læger, der har specialiseret sig i den.
Trætheden kan afhjælpes med forskellige former for medicin, der bliver tilpasset den enkeltes tilstand.
Det er efter min mening klart, at når man går og er træt og udmattet, udvikler man stresss, man skal lære at tackle på forskellig måde.
Jeg synes, du har fat i den lange ende med først at lære at sige nej - både til dig selv og til andre - og tage hensyn til din krop og din psyke.
Det lyder måske meget let, men er det ikke, for konsekvenserne af et nej er for mange ikke til at overskue - mister man nu den eller den ven/veninde.
Mit svar til det er, at man ikke mister en virkelig ven/veninde. Det, man kan miste, er nogen, der suger livskraften ud af en, og det kan vel ikke være så skidt.
Vi må være nænsomme ved vores krop og vores psyke, acceptere grænserne, vi er givet, og gøre det, der giver os glæde.
Venlig hilsen
Inge Lise Christiansen
Barre et par enkelte ord. Ikke for at forskrække nogen, men tro ikke altid, at træthed er udtryk for en psykisk lidelse. Ikke for at forklejne den diagnose, som er meget alvorlig, men fysiske årsager kan ligge til grund. Jeg er blevet tiltagende træt i en årrække, samtidig med at jeg af og til fik nogle dage med let feber. Ellers ingen symptomer. Jeg har haft flere depressioner livet igennem, og der blev trætheden hægtet på. Til slut blev det så slemt, at jeg blev tilbudt en hjerteundersøgelse og en røngtenundersøgelse af lungerne. Svaret kom til sidst. Jeg har efter alt at dømme en lungecancer, og i morgen får jeg forhåbentlig endelig besked. Jeg har set det scannede billede af min lunge, og der en tydelig forandring. Måske er der 5% chance for en betændelsestilstand. Tør jeg tro? Kære stressede og trætte, husk at spørge efter en eventuel fysisk årsag.
Hvor er det rart at der er nogen der tør dele sine personlige historier, det føles både godt og alligevel skræmmende at man kan følee nogle forskellige ting og så finde ud af at det skyldes mange årsager, som skyldes af andre årsager osv. Det er meget forrvirrende men også ustyrlig vitgtigt at finde den/de rette årsager hvis det man fejler er livsfarligt.
jeg har selv haft nogle slemme oplevelser med depression, stress, ekstrem træthed, svimmelhed, snorren i fingrene, ingen appetit, . jeg har rendt frem og tilbage til lægen de sidste 2 år og jeg er stadig ikke afklaret med hvad jeg mere kan fejle? Jeg var hos lægen lige inden jul 09, jeg fik jeg at vide at de blodprøver som var kommet tilbage viste at jeg manglede d-vitamin og folinsyre, lægen sagde at det skyldes mangel på røde blodceller og at jeg har svært ved at optage min kost, så nu er jeg på en vitamin kur i et halvt år for at finde ud af om det kun er det der skal til før jeg kommer ovenpå. Jeg har taget pillerne i 2 uger og der er ingen forskel. jeg har allerede været nød til at melde mig syg på arbejdet i 3 dage fordi jeg er udmattet og har uro i kroppen. jeg vil lige sige at jeg er 24 år gammel, og var altid en aktiv, glad og positiv person, jeg kan heller ikke huske hvornår jeg sidst var rigtig glad, hvornår jeg sidst have ro i kroppen, hvornår jeg inderst inde følte at jeg kunne nyde nogle gode øjeblikke i nuet uden jag, uden konsentrationsbesvær, det ville være min drøm hvis jeg kunne ønske mig dette. sådan er der ingen der fortjener at have det..
Åh hvor er jeg bare glad for at læse denne tråd
Jeg er sidste år, begyndt at gå til psyk som sagde begyndende depression, stress og social fobi. Jeg var til psyk et par gange, startede på uddannelse i aug og kom så ik afsted mere. De sidste 3 uger, har jeg oplevet denne enorme træthed som æder en op indefra, næsten konstant svimmelhed, snurren i kroppen og til tider så utilpas at jeg er tvunget til at ligge mig ned.
Jeg var ved lægen både igår og idag, idag til blodprøver og sådan et hjerte halløj. Får svar på blodprøver på mandag. Min læge vil hellere end gerne sygemelde mig, men jeg sagde nej, da jeg er færdig med uddannelse til okt og ik ka overskue at den skal forlænges. Så jeg prøver at kæmpe mig gennem det næste halve år og så skal jeg sygemeldes til okt. I hvor lang tid, ved jeg pt ik.
Jeg har små børn, papbørn, kæreste og hunde og hus osv som gør at jeg er nød til at sige til mig selv, at jeg SKAL… Andet kan jeg ik byde min familie. Men i guder det er hårdt. Det er så hårdt bare at skulle ha støvsuget hver dag. Men jeg er nød til at holde hårdt fast i nogle ting, bare for ik at gå helt i stå.
Men rigtig rigtig ubehageligt er stress når det kommer så langt ud… Og mange er uforstående overfor det, for de ka jo sagtens overkomme en sådan hverdag, jeg ka bare ik.
Ved godt det måske ikke er så relavant i denne sammenhæng…- men jeg har læst Mona’s historie her ovenfor… Og er der mon nogen dér ved, hvordan det er gået med hende… Håber at de 5 procent har reddet hende….
Hold da op hvor er det skræmmende med så mange med de samme symptomer, som jeg “pludselig også har: synsforstyrrelser, uro i kroppen og udtalt træthed.Er for 1.gang nogensinde - sygemeldt. Foreløbig i en uge.
Er det arbejdet? er det privatlivet? er det alderen (er 52 år)?
Hej alle.
Da jeg genkender rigtig mange af de symtomer jeg her læser om og selv har været syg pga af udbrændthed, har jeg lyst til at dele mine gode erfaringer med jer, måske kan i bruge nogle af dem. Jeg manglede selv at få en forståelse af hvad der skete med mig da jeg blev syg og fandt en bog som jeg har haft rigtig megen gjæde af (jeg kunne heldigvis stadig læse)den hedder”aldrig mere stress” er skrevet af Birgitte Hultberg og udgivet af Borgen, kan købes hos boghandler. Den gav mig gode redskaber og stor forståelse for min udbrændthed. Læs den og brug den. Den anden ting som har hjulpet mig meget er Dr. Bachs blomsterspray, den der hedder “rescure” og kan købes i de fleste helsebutikker. Den har jeg med mig alle steder og mærker jeg at jeg begynder at stresser tar jeg et pust og min krop falder så meget til ro at jeg kan handle hensigtsmæssigt.Håber mine erfaringer kan være til gavn.
Det tar tid at komme på fode igen, måske længere end du tror, men tro på det, det bliver bedre.
Hvor er mændene? Er de kyllinger, der ikke tør indrømme, at de kan “falde”?
Jeg kan sagtens nikke genkendende til jeres oplevelser. Jeg er ramt af stress på 3. år, får vitamintilskud og lykkepiller og har siden forsøgt at lægge mit liv om. Jeg går på arbejde på fuldtid med nedsat arbejdsmængde og har det rimelig godt i lange perioder, selv om jeg ikke længere har noget at sammenligne med…Tog mig selv i at grine højt den anden dag!
Men nu er den gal igen, hvad skete der,… jeg vågnede søndag morgen og er klar over, at det her kommer til at tage nogle dage at komme igennem. Føler mig udbrændt, træt som et helt alderdomshjem og sov det meste af søndagen og natten med. Det snurrer i kroppen og det er tydeligt, at stresshormoner er ophobet i kroppen. Her mandag eftermiddag går det bedre, jeg føler mig mere udhvilet og har set gamle serier som Frasier og andet, det hjælper på humøret og har lyttet til god musik.
Har frekventeret eksperter, der siger at det tager lige så lang tid at komme ud af det, som det tog at opbygge det.
Har lige rundet 50 år, aldere trykker lidt og jeg kan godt blive bekymret for mit helbred på længere sigt. Kroppen kan sikkert ikke tåle den belastning over længere tid.
Mine omgivelser forstår ikke, at det tager så lang tid at komme igennem, jeg ser jo så “frisk” ud. Jeg kan ikke sige at jeg har det bedre, for jeg kan ikke huske hvordan det var og har ikke noget sammenligningsgrundlag.
Trætheden er dog konstateret som stressrelateret og min læge udtaler, at de kommende år vil der blive længere og længere mellem “nedturene” for til sidst at forsvinde. Mit helbred iøvrigt er meget fint, bortset fra en smule overvægt.
det er utroligt, at træthed kan være så svært og komme af med.
jeg arbejder i køkken, og når jeg er på arbejde, såmærker jeg ikke jeg er træt. men efter arbejde og i weekenderne vil jeg bare ligge på sofaen og zappe. lige nu har jeg ferie før jeg starter på nyt job. og jeg kan ikke komme videre ind til sofaen. nu har jeg ligget ned i 4 dage. jeg har i flere år gået til lægen med min enorme træthed. og jeg er blevet testet for alt. mit blod er helt perfekt. mangler hverken vitaminer eller andet. har de blod legmer jeg skal have. så det eneste svar jeg får er depression ell stress. men om sommeren har jeg det godt. men stadig træt. når jeg ikke arbejder og ingen stress har, så er jeg stadig træt. gider snart ikke tage til lægen mere, for de kan ikke give mig et svar. jeg har perioder hvor jeg ikke kan sove når jeg først ligger i sengen. har prøvet og holde mig vågen til jeg skulle sove. men ding siger hjernen. og vånger flere gange om natten. men så er der andre perioder hvor jeg sover 12 timer om natten og kunne sove på sofaen hele dagen også.
vh jane
overvældende træthed:
Hej, Jeg læser med stor interesse f.eks. janes og “mand”s indlæg om træthed.
Jeg er netop sygemeldt og har alle symtomerne på stress, det kører i kroppen og tankerne. Værst er det når jeg lægger mig for at hvile, om natten osv. Og fordi jeg ikke har sovet ordentligt i lange tider, så er jeg bare så træt så træt.
Men spørgsmålet: hvordan får man kræfter nok til at begynde at lade batterierne op?
Jeg ved motion er godt, sv’ømning, gå-ture eller andet. Men kroppen siger nej, jeg kan ikke få energi til at komme ud og afsted.
Er der nogen, der kender den tilstand. Og ved, hvad man gør til for at få ladet bare så meget op, så man kan begynde at gøre noget af det, som er godt?
Jeg har en fornemmelse af, at en masse “wellness”, varme, bade, hvile, mere varme o.s.v ville være godt og ville give noget energi.
Er der nogen der kender den tilstand, hvor man ikke engang har kræfter til at lade op? Og hvordan kommer man videre herfra?
K.h. til alle på linien
Jeg har været så heldig at stifte bekendskab med mindfulness. Kort fortalt at man gennem meditation hjælpes til at holde fokus og få ladet batterierne op.
Jeg begyndte for 4 måneder siden at meditere. Bare på at mærke mit åndedrag og min krop både i ½ timers og 3 minutters ånderum i min hverdag. Jeg har aldrig været til meditation, men må erkende at det er det, der har knækket energikurven for mig.
Jeg er nu efter 12 måneder med sygdom kommet i gang med at cykle og svømme.
Jeg kan anbefale http://www.growpeople.dk, som arbejder med mindfulness og samtale.
Håber du kan bruge dette råd.
Helle
hej alle
jeg er flygtning fra krige zone i africa på grund af den krig blive jeg fængslet og blevet tortature i 3år . til sidest kom jeg til danmark for 4år siden som flygtning . .men på grund af den trauma oplivelse jeg kan ikke sove om naten og har marerit med flash came back derfor nest dag bliver død træt .den væreste er efter jeg bliv testet min blod sagde lægen jeg er HIV possetiv ,verden blev brud over mig .jeg blive mere syg ,træt og hobløst uden fremtid ubeskrivlig træt. nu min storest frygt er regirernig siger man skal arbejder 37 timer om ugen mindest 3 år for at få permanent opholdtilladelse .for 6 månder siden starte jeg arbejder men jeg kan ikke klare den og blev stresset og lægen har beslutet jeg skal syg meldet mig men job centeret holder fast at jeg skal gå til aktvernig ellers får jeg ikke den hjælp fra kommune . store dilema .nu mit spørgsmål er hvordan jeg kan får inergi bygynder arbejder og klare mig selv.f
Jeg har haft og har masser af søvnproblemer, men det er blevet meget bedre.
Jeg har været træt om aftenen og sovet når jeg skulle se tv med familien og når så de andre gik i seng kunne jeg ikke sove og var ofte vågen til jeg skulle på arbejde, hvilket selvfølgelig igen giver en håbløs dag på arbejdet.
Jeg har arbejdet med mit “problem” i en del år og accepteret at jeg i perioder ikke sover regelmæssigt, men har registreret at perioderne bliver kortere og der bliver færre af dem.
For mit vedkommende har det hjulpet at få overblik over alle mine spekulationer, planlægge, planlægge og atter planlægge hvornår jeg skal løse problemer, hvornår jeg skal udføre opgaver, hvornår jeg skal nyde tilværelsen osv. Det lyder rigtigt kedeligt med al den planlægning og styring, men tro mig hvis du får et overblik over dit liv og ved hvad der skal ske de næste dage og du er helt klar i hoved om hvorfor du skal gøre det du gør lige nu, så kan selv en søvnløs nat, hvor man kan have sine tanker for sig selv, være en gave.
Hejsa!
Jeg er mand og 35 år.
Jeg har lige gennemgået en periode på 4-5 dage hvor jeg har været så træt, at selv det at gå op ad en bakke, løfte en rygsæk og selv så banale ting som at svare på spørgsmål, der krævede en smule koncentration udmattede mig.
Jeg er sygemeldt med angst og depression, men jeg er ved at indse, at det måske er et spørgsmål om ‘hønen eller ægget’.
Med andre ord - kom depressionen og angsten først, eller er de opstået pga. træthedsperioder som jeg har været nødt til at kæmpe mig igennem….
Jeg fungerer godt både kognitivt og fysisk når jeg er inde i en god periode, og jeg føler mig ikke deprimeret over længere perioder, men det ‘kommer og går’, hvilket ikke helt passer med en ‘rigtig’ depression, såvidt jeg ved.
Jeg har støvsuget nettet for informationer om hvilke diagnoser der passer på ‘periodisk ekstrem træthed’ og er kommet frem til følgende:
Mangel på:
D-vitamin
B12-vitamin
Folinsyre
Jern
(Flere af disse fører til mangel på røde blodlegemer)
For højt/lavt stofskifte
Kronisk tungmetalforgiftning
Selvfølgelig kan det også være, at depressionen og angsten ville være opstået alligevel og at det i virkeligheden er psykisk betinget. Det kan være, at det er en kombination af faktorerne, men det kunne jo også være, at det hele er fysisk betinget. Det er i hvert fald værd at undersøge.
//Martin
Hej alle
Så blev også jeg ramt af den store hammer. Træthed, hukommelsesbesvær, tomhed og hvad der alt hører til. Skal til lægen i morgen, for at finde ud af, om jeg er udbrændt. Har ikke sovet de sidste mange nætter, og dog. Jeg sover og drømmer, men er alligevel halvvågen og lammet. I nat blev min familie jaget af Anders Breivik, og jeg kunne ikke bevæge mig. Adrenalinen pumpede i kroppen flere timer efter. Jeg ønsker alle, der er ramt af stress/depression rigtig god bedring. Solen kommer igen.