Hvem er du egentligt?

Har du nogensinde spurgt dig selv om, hvem du egentligt er?  Eller er der andre, der har spurgt dig om det? Prøv gerne at gøre det. Spørg dig selv: “Hvem er jeg egentligt?” Kunne du svare på det? Hvad svarede du?

Ofte forbinder vi, den vi er, med vores arbejde, uddannelse, familiesituation, alder, hvor vi er født, opvokset, bor nu, fritidsaktiviteter, interesser, osv. Men er det egentligt den du er? Hvis du ikke havde dit nuværende arbejder, ville du så være en anden? Nej, vel! Hvis du boede et andet sted, ville du være en anden? Nej, vel! Inderst inde er du den samme uafhængigt af de ydre omstændigheder.  Prøve engang at mærke efter, om ikke det er tilfældet. Du ER ikke de ydre omstændigheder. De kan være vigtige i dit liv, men du ER dem ikke. Vi forbinder meget identitet med dem, men du ER inderst inde den samme, også hvis du mister dem.

En anden ting, vi forbinder med den, vi ER, er vores krop. ER du din krop? Hvis du pludseligt mistede førligheden eller en del af kroppen, ville du så være en anden? Nej vel. Du ER ikke din krop. Du HAR en krop. Du er også afhængig af din krop, for hvis den ikke fungere mere, så ER du ikke mere.

Hvad så med dine følelser? ER du dine følelser? Dine følelser kan ændres fra sekund til sekund, men du ER den samme. Følelser kan ændres som følge af noget, du oplever, eller noget du tænker. Men du ændres jo egentligt ikke. Vel? Du ER ikke dine følelser. Du HAR følelser. Du er lige som med kroppen afhængig af dine følelser for at have et fungerende liv.

Hvad så med dine tanker? ER du dine tanker? Hvis du ikke har nogle tanker, ER du så ikke mere? De fleste af dine tanker, er ikke nogen, du bestemmer dig til at tænke, de kommer bare til dig. De fleste tanker kommer automatisk, og ofte er det de samme tanker, der kommer de igen og igen. Du kan lære at ændre dine tanker, hvilket ofte er noget man gør i forbindelse med terapi eller coaching. Du kan også lære at slippe for tanker, f.eks. med meditation. Men det ændrer ikke den, du inderst inde er. Du ER ikke dine tanker. Du HAR tanker. Tanker kan hjælpe dig, men de kan lige så vel forstyrre dig.

Hvad er der så tilbage? Jo, prøv at tænke over, hvad du tænker på. Du er i stand til at observere dine tanker. Ofte går vi med på tankerne, men i princippet kunne du nøjes med at observere dem. Du kan også bestemme dig til noget. Du kan være klar over ting, også ikke indlysende ting. Denne højere bevidsthed er faktisk, hvad du ER. Den er faktisk uafhængig af de ydre omstændigheder. Den er faktisk også uafhængig af din krop, så længe du er i live. Den er også uafhængig af dine følelser. Den er endda uafhængig af dine tanker. Det er ikke sikkert, du oplever denne uafhængighed – endnu.

Og hvorfor er det så interessant, hvem du ER. Hvis du vil leve i nuet, eller hvis du vil lære mindfulness, så er en af tingen, at du lærer at være dig selv, uafhængigt af ydre omstændigheder, krop, følelser og tanker. Når du lærer det, så kan du tage kontrollen. Så er det ikke længere de ydre ting, kroppen, følelserne og tanker, der styrer dig. Så er det DIG der styrere de ydre omstændigheder, kroppen, følelserne og tankerne.

Vejen derhen er at blive mere og mere bevidst om, hvad du oplever, tænker og føler. Lær at observere dine sanseindtryk, tanker og følelser. Når du bliver bedre til dette, så lær at acceptere dem, som de er. Når du acceptere dem, så kan de ikke styre dig mere. Så er du et friere menneske.

Jeg håber, disse betragtninger kan hjælpe dig til at finde dig selv 🙂

De bedste hilsner
Bjarne Toftegård

Forfatter til bl.a. bogen “Lev i nuet”

———————————————————

Skriv gerne om dine tanker og erfaringer med dette nedenfor.

11 comments on “Hvem er du egentligt?

  1. Tina Weiss

    Jeg er generelt set ikke enig i hvad du skriver. Jeg synes det er et rigtigt godt emne at tage op, men jeg er bare ikke enig i mange af dine betragtninger. Hvem jeg er, kan ikke beskrives med to ord. Det er en kombination af hvad jeg kan, hvad jeg gør og hvad jeg tænker. Det er et hele hvor alle faktorer påvirker hinanden og hjælper med at udvikle det store hele, det store samsurium der er MIG.

    Jeg er en tænker, jeg får idéer, jeg leger med tanker og ud fra de tanker skaber jeg kreative ting. Nogle områder er jeg tryg ved at arbejde med. De kreative idéer kommer som en leg fordi jeg ved hvilke materialer jeg leger med. Når jeg så står uden mine hænders brug, så må jeg pludselig redeffinere hvad kreativitet er. Jeg kan ikke skrive, jeg kan ikke sy, jeg kan ikke tegne, male, modellere. Så hvordan kan jeg være kreativ når det er de eneste måder jeg kender at være kreativ på? Jeg ændre mig, fordi jeg går over i en ny fase. Jeg går fra at være idéskaber til at være elev af livet. Jeg må observere og lære nye områder, nye ting nye måder at tænke på. Jeg må være bevist omkring andre ting. Jeg ser ikke længere gardinet som stof jeg kan sy kjoler af, jeg ser det som noget der hænger. Noget der måske skal vaskes, kan gemme edderkopper eller andre ting. Jeg ser ikke længere mig selv som et selvstændigt individ der kan hive andre med i mine idéer, men som en der må spørge efter hjælp for de ting jeg ikke selv kan. Jeg ser ikke længere mig som udødelig, men som uddødelig. Det er hvad sygdom kan gøre ved en. Og selv efter man er næsten sig selv igen, lever man videre med et ændret livssyn, en ændret bevisthed. Jeg blev en anden da jeg i to måneder ikke kunne bruge min højre arm pga en blodprop. Og det er den der lever videre i mig nu. Jeg ved nu hvor meget venskab betyder og det at der er nogen for mig. Hvor jeg førhen troede venskab handlede om at jeg skulle være noget for andre. Jeg ved hvem jeg var: Hende der sagde. selvfølgelig kan det lade sig gøre, nu skal jeg… Jeg ved hvem jeg er: Selvfølgelig kan det lade sig gøre, lad os se hvor langt vi når sammen 😀

    – Tina, 35 år, med meget skiftende jobs, men altid med lyst til at gøre ting bedre og sjovere end de er lige nu.

  2. Hej Tina

    Det er helt fint, at du ikke er enig med mig, da der jo ikke er nogen sandhed på dette område. Det er et spørgsmål om, hvilke syn vi vælger lægger på sagen. Ofte er vi blot ikke bevidst om, hvordan vi betragter os selv, og jeg håber med mit indlæg at vise, at det vi tager for givet, ikke nødvendigvis er sandheden.

    En af grundene at turde stille spørgsmålstegne ved, hvem man egentlig er, er at man på den måde mentalt kan frigøre sig af en masse bindinger, man ellers oplever, både fysisk og psykisk. Hvis man vil leve i nuet, eller være mindfull, så kan det være en stor hjælp at kunne sætte sig udover det niveau, hvor vi taler om opvækst, færdigheder, fysik, tanker og følelser. Uanset hvad, så ”skaber” vi den vi er. Som regel gør vi det ubevidste, ofte styret af omverdenen, men vi kan også gøre det bevidst.

    Men hold fast i den du er nu. Det lyder, som du på trods af det du har været i gennem, har fundet en god vej frem her i livet. Hold fast i den.

    Mvh. Bjarne Toftegård

    • André Graavett

      Men Bjarne, jeg tror vi hænger for meget fast i psykiatriske betegnelser, og alt bliver til stress – i stedet for begrebet at have for travlt, der er en verden til forskel i hvordan man bruger ordet stress.

      Taler man om stress som en sygdom, eller taler man om at have fortravl, eller den tredje mulighed, at man faktisk ikke en gang være bevidst eller ubevidst i sygdomme, eller i travlhed.

      En en skudt sætning.

      • André Graavett

        Men Bjarne, jeg tror vi hænger for meget fast i psykiatriske betegnelser, og alt bliver til stress – i stedet for begrebet at have for travlt, der er en verden til forskel i hvordan man bruger ordet stress.

        Taler man om stress som en sygdom, eller taler man om at have fortravl, eller den tredje mulighed, at man faktisk ikke engang kan være bevidst eller ubevidst i sygdomme, eller i travlhed?

  3. Henny Ernstsen

    Hej

    Syntes det er mega svært at blive klog på “hvem er jeg” Mener det bla. er det jeg brænder for og gør noget for. Men at være kreativ er altså ikke kun hvad der skabes med sine hænder. At være kreativ er også at kunne løse problemer og udvikle. Så er der ordet kreativ og rekreativ. mange er faktisk rekreative, idet vi laver noget, vi har set et andet sted og kopierer det.

    vh. Henny

  4. André Graavett

    Mindfullness – er det en religion?

    Det der er problemet med nlp og mindfullness, er at det er okay at manipuler – der er det vigtigt med etik. Så istedet for at spørge “hvem du er”, kunne jeg spørge “hvem er du”.

    For nogen er mindfullness religion, for andre er det lovlig værktøj.

    Jeg tror at frihed og næstekærlighed, er der hvor mennesket virkelig kan finde ud af “hvem vi er”

    —————> smiler

  5. Hej André
    Mindfullness er kun en religion, hvis man gør det til en religion. Det er ikke en religion i sig selv.
    Alt er i bund og grund “manipulation” – det at snakke med nogen, at læse avis at læse en avis, at opdrage børn, ledelse, osv.. Spørgsmålet er: Hvem, der manipulere os. Er det andre, eller er det os selv. NLP er blot en teknik. Der er mange andre moder at ændre sindet på. Og ofte er det ønskværdigt at ændre sindet. Så længe det er til noget, vi ønsker.
    Og ja, frihed og næstekærlighed er afgørende. Men vi er først frie, når vi ved, at vi har valgmuligheder. Hvis vi ikke ved, at vi har et valg, så er vi ikke frie. Og ja, vi kan vælge (med lidt træning og værktøjer) at arbejde med os selv – også tankemæssigt.
    Vi kan skabe os selv 🙂
    Mvh. Bjarne Toftegård

  6. Ja, Bjarne Toftegård, det var ellers næsten helt Jehovas vidne prædiken du kunne der – men disse ord du stiller op, kan jeg jo ikke beføje noget væsentligt.

    Men uanset om vi tænker, så skal der være noget form for krop på. Rainbow chrildren fly fly – smiler!

    Al venlighed og gode tankekonstruktioner
    André

  7. André Graavett

    Ja Bjarne, det har du ret i, at alt er manipulation… Det kræver nogle menneskelige egenskaber at forstå det. Men jeg syntes også der er noget der er rigtigt og noget der er forkert, det behøver vi ikke være så bange for holde ved. Men jeg tror nu, at jeg ved, at det med at forebygge stress – er mere en social konstruktion end hele tiden den der med at gøre alting til personlige problemer.

    God dag!

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>