Fem gode råd om stress og julen

Mange mennesker oplever julen som årets mest stressende tid. Derved bliver julen ikke den hyggelige tid, hvor vi har det rart sammen med familien. En periode med stress påvirker os både fysisk og psykisk. Vi bliver mere trætte, vi ændrer psyke, vi glemmer ting, vi bliver mindre sociale, osv. Stress er ikke foreneligt med godt julehumør.

Hvis du ønsker at lære at være både mere nærværende, mere effektiv og mindre stresset, så kan du læse bogen “Lev i nuet” af Bjarne Toftegård. Hvis du kender andre, der kunne trænge til det, så er det måske en god julegaveide til dem?

1) Vær i god tid

Forsøg at få både de private og arbejdsmæssige ting planlagt, så de er klar i god til før juleaften. Det gælder indkøb, julekort, oppyntning, køb af julegaver osv. At orden tingene i sidste øjeblik skaber stress!

2) Tilpas ambitionsniveauet

Lad være med at planlægge at lave ting, som du alligevel ikke har tid til. Hvis du kan skaffe tiden, så lav alt det, du har lyst til. Hvis du ikke kan skaffe tiden, så lad være med at planlægge noget, som blot stresser dig. Du kan f.eks. købe udmærkede “hjemmebagte” småkager hos bageren. Det er vigtigere, at julen bliver hyggelig, end at den bliver perfekt!

3) Trap ned nogle dage inden juleaften

Hvis muligt, så hold en meget fredelig lillejuleaftensdag. Og sørg for, at dagene inden også bliver fredelige, både hjemme og på arbejdet. Med stress i kroppen formår du ikke at slappe af juleaften og nyde selve dagen. Det kan tage flere dage at få stressen ud af kroppen!

4) Lad opdragelsen hvile juleaftensdag

Du har hele året til at opdrage på dine børn og din partner. Lad dem får en rigtig god dag. Derved får du også en rigtig god dag. Lad juleaftensdag være i børnenes og familiens tegn!

5) Nyd juleaftensdag

Gør brug af hele dagen og ikke kun aftenen. Lad børnene (og de voksne for den sags skyld) pakke nogle gaver ud allerede om formiddagen. Vælg nogle gaver, som de kan lege med i løbet af dagen. Start festen tidligt, f.eks. midt på eftermiddagen. Pak gaverne op før I spiser eller spis tidligt. Så har I aftenen til at hygge jer i og glæde jer over gaverne. Hvis alt skal klares på nogle timer om aftenen, så bliver det for presset. Brug hele dagen!

Lev i nuet - af Bjarne ToftegårdJulegavide til den, der har alt, undtagen tid!

Kender du nogen, der kunne tænke sig mere tid? Og måske samtidig nå lige så meget eller mere? Og være mere nærværende? Det er noget af det man opnår, når man lever i nuet. I min bog “Lev i nuet” har jeg række redskaber til, hvordan kan kommer dertil.

Læs mere om bogen her: “Lev i nuet” af Bjarne Toftegård

Din ide eller kommentat til en mindre stresset jul:

Har du flere/andre råd? Skriv dem nedenfor og hjælp andre til en bedre og mindre stresset jul.

12 comments on “Fem gode råd om stress og julen

  1. Hej Bjarne

    Medio december ’07 blev jeg sygemeldt pga stress.
    Siden sommerferie er det gået væsentlig bedre for mig, og det er primært træthed, der har hængt ved. Ligeledes hvis jeg ikke får sovet nok eller godt, så daler energi og overskudsniveauet væsentligt.
    Nu har jeg igen mange udfordringer på jobbet, som tager energi, og udover det har jeg min hovedopgave på mit “aften-studie” der skal afleveres om 1½ uge.
    Og så er der jo juletravlheden, som jeg pt har nedprioriteret.
    Den sidste uge har jeg (igen) haft uro i kroppen, spændinger, svært ved at sove, hyletone i ørene om nat/morgen, koncentrationsbesvær, har let til tåre, er meget træt og har lidt hukommelsesproblemer…. Jeg tror godt at jeg kan klare mig gennem decembers travlhed, men samtidig er jeg i tvivl og angst for at få tilbagefald, hvis jeg fortsætter.
    Når jeg nu er opmærksom på symptomerne og ved at jeg skal prioritere min tid og huske at være god ved mig selv, er der så grund til at være angst dag og nat?
    Hilsen, Lotte

  2. Hej Bjarne
    Det er nogle meget gode råd til at få hygget sig i julen.
    Et råd jeg vil give videre som har hjulpet mig meget, er at lægge sammen med en i familien om gaverne. På den måde skal man købe færre gaver og man føler sig mere tilfreds med de gaver man har fået købt til sin pårørende. F.eks. har min søster stået for gave til mine bedsteforældre og min mor i år, hvilket har lettet mig meget.
    Hilsen Maja

  3. Hej Bjarne

    Jeg arbejder med markedsføring og sidder lige nu og er meget opmærksom på nyhedsbreve. Stor ros til dine breve. Jeg har selv haft stress og skal nok som så mange andre hele tiden være bevidst om hvordan jeg prioriterer min tid. Derfor er nyhedsbrevet meget vedkommende og meget praktisk anvendeligt!

    Derudover har jeg et råd til juleaften som vi i vores familie nu har gennemført i mange år i træk.
    Vi starter med at danse om juletræet om eftermiddagen, når anden er sat i ovnen og skumringen falder på. Så “holder vi juleaften” indtil vi skal spise og alting foregår i et roligt og dejligt tempo. Der er god tid til at spise maden og vi spille pakkeleg og alle gider være med, for der er ingenting der haster. Efter maden fortsætter vi med pakkerne og der er god tid til at se det hele og dele glæderne over pakkerne med hinanden.
    Hilsen Marianne

  4. Hej Bjarne
    Jeg er rigtig glad dine mails omkring stress, – og dine 11 lektioner har virkelig hjulpet mig, – så tak for det. Det sker stadig, at stressen vender tilbage, men så tager jeg lige en runde i lektionerne og det hjælper.
    Omkring julen, så kan jeg varmt anbefale, at man venter med at spise ris a’ la manden til efter man har danset om juletræet og alle gaverne er delt ud, – dette har vi gjort i vores familie gennem mere end 20 år med stor succes, og ikke mindst for børnene. Der er derved også meget mere plads til ris a’ la manden, som så bliver en slags natmad i stedet for.
    Rigtig god jul.
    Marianne

  5. Hej Bjarne

    Mange tak for en god hjemmeside, den har hjulpet mig meget, når jeg har haft det rigtig dårligt, det at kunne læse at det ikke kun er mig, der har det sådan er dejligt. Siden har hjulpet mig til at få sat ord på nogle af de fustrationer jeg har haft. Jeg er begyndt at læse din bog Stress eller ikke stress, og synes der er nogle rigtig godt opgaver i, så dem arbejder jeg med på fuld tryk, og synes det hjælper at skrive stressdagbog. Glæder mig til resten af bogen.

    Med venlig hilsen
    Lene V.

  6. Lotte, jeg vender lige tilbage med et svar til dig senere, da jeg synes at du skal have et mere uddybende svar.

    Maja, en rigtig god ide at være fælles om gaverne. Det letter jo altid forberedelserne for nogen, og så øger det chancen for, at man får noget større man ønsker sig.

    Marianne, tak for de rosende ord om mine nyhedsmails. Dejligt at høre det fra en medierådgiver. … Det lyder til at være en rigtig god måde I holder jul på. Jeg kan genkende meget fra den måde, vi gør det på, bortset fra at vi danser om juletræet efter vi har pakket gaverne ud.

    Marianne 2 (ja undskyld tiltalemåden, men I er to forskellige Marianner, der har skrevet en indlæg lige efter hinanden), tak for de pæne ord om mit e-kursus. Det er en rigtig god ide at vente med risalamanden til senere. Man kan vel alligevel ikke spise så meget lige efter et stort julemåltid.

    Lene, tak for de pæne ord om både hjemmesiden og min bog ”Stress eller ikke stress”.

    For mig er det som at få tidlige julegaver, at læse jeres indlæg, og at I kan bruge det, jeg laver 🙂

    —————————
    Hvis du, der læser dette, har flere gode ideer til en mindre stressende jul, eller bare en god jul, så kom endelig med dem!!

  7. Pingback: Svar til Lotte

  8. Drop julegaverne mellem de voksne – og køb istedet en rigtig god gave til dig selv. På den måde er du sikker på at du kan se frem til mindst en virkelig god gave, som du kan nyde i ferien, eller fremover…

  9. Tania Nielsen

    Jeg kan slet ikke huske december 09 og de 3 første måneder af 2010 var jeg sygemeldt med stress, så jeg har set frem til julen i år, som bestemt ikke skal være som sidste år.

    Jeg har været en tur omkring psykologen og har her i efteråret gået til stress coach ( Super proffesionelle og dygtige Laila Grässon Friis som jeg har fundet på din hjemmeside, Bjarne) og det har bare hjulpet SÅ meget.

    Jeg har fået styr på tankerne og vigtigst af alt fået styr på søvnen. Den er ALFA og OMEGA for at komme over stress. Ved at være mere udhvilet har jeg, uden at tænke over det, fået sundere spisevaner og har derved tabt mig 2,5 kg på lidt over en måned.

    Jeg er inde i en god process, på vej mod lysere tider, men er stadig opmærksom, da jeg er midt i læreprocessen og nemt kan falde tilbage i gamle vaner. De nye vaner er ikke helt blevet faste vaner endnu.

    Men for at få en bedre december/jul i år har jeg sænket ambitionsniveauet og tager tingene som de kommer. Jeg startede på at købe julegaver i midten af november, da legetøjskatalogerne kom ind ad døren. Så slipper man for udsolgte varer og de kan alligevel byttes helt hen i januar. De voksnes julegaver har jeg bestilt på nettet, så de er kommet dryssende med posten her hen over december. Dejligt nemt.

    Vi har kun haft en julefrokost i December og har valgt ikke at invitere en masse mennesker, så weekenderne har været fri. Det har så gjort at vi har haft tid til både at lave konfekt, havregryns kugler og pynte op. En ting hver weekend. Så vores hjem oser af julehygge i år, modsat sidste år hvor kasserne med julepynt slet ikke kom ned fra loftet.

    Småkager får vi af min mor, så bytter vi med konfekt. Praktisk. Jeg har endda påtaget mig at købe julegaver for min gamle farmor, da jeg havde overskud til det.

    Vores juleaften starter til frokost hvor vi (2 voksne og 2 små børn) spiser risengrød med mine forældre. Efter maden danser vi om juletræ og børnene pakker deres gaver op. Mens de så leger med alle deres nye ting, laver vi ris ala mande og forbereder julemaden. Kl. 16 tager min mand, vores datter, min mor og jeg i kirke, mens min far bliver hjemme og passer vores lille søn og anden i ovnen. Når vi kommer hjem fra kirke sætter vi os til bords og spiser god mad og hygger. Efter maden pakker de voksne gaver op og så spiser vi ris ala mande. En rolig og afslappet dag 🙂

    God jul og godt nytår til alle jer.

    Og en stor tak til Bjarne for et godt og lærerigt nyhedsbrev og en god hjemmeside.

  10. Sikke nogle rigtigt gode råd om at forebygge stress i julen. Jeg håber, at rigtigt mange får læst dine gode råd i år. Julen skal jo helst være en hyggelig og god tid.

  11. Tak for nogle gode råd. Nu begynder juleræset igen i år, og heldigvis har vi skrået meget ned på vores aktiviteter i november og december – men det er nu alligevel svært ikke at blive lidt stresset med 4 børn og forskellige skolearrangementer.

    Go’ jul til alle 🙂
    Hilsen Lene

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>