Stress i tal – Statistikker

Jeg har samlet en række tal om stress. Se:
https://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm 

Få svar på:

  • Hvor stressede er vi egentligt?
  • Er der forskel på mænd og kvinder?
  • Hænger stress sammen med alder?
  • Hænger stress sammen med uddannelsesniveau?
  • Er der forskel på regionerne?
  • Hvor mange dør hver år som følge af arbejdsrelateret stress?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret på den nye side:
https://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm 

Jeg har samlet nogle af tallene fra de videnskabelige undersøgelser der er lavet. Hvis du har nogle spørgsmål til dette, eller kommentarer til tallene, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar nedenfor.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

37 comments on “Stress i tal – Statistikker

  1. Jette Jønsson

    Jeg vil gerne vide hvor mange dansker der er blevet spurgt til undersøgelsen som Statens Institut for folkesundheden i 2006. Jeg skal bruge det til en opgave.
    Med venlig hilsen

    Jette picard Jønsson

  2. pernille

    Hej
    Findes der ingen nyere tal om stress end fra 2006?
    Kan ikke finde noget på statens insitut for folkesundhed.
    Tak for hjælpen
    Pernille

  3. Mette Wandall

    Hej

    Jeg savner en præcis reference til de undersøgelser der nævnes og en angivelse af hvilke år statistikkerne dækker. Hvilke tal (hvilken rapport el.lign.) er tabellen der viser at 25% af sygdom kan relateres til stress bygget på?

    Mvh
    Mette Wandall

  4. Hej Mette

    At op imod 25% af sygefraværet er relateret til stress er et skøn fra Arbejdsmiljøinstituttet (som nu hedder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) tilbage fra 2006. Og der er ingen grund til at tro at det er blevet lavere.

    Når man i denne sammenhæng taler om sygefravær relateret til stress, så er det ikke kun ”stress-sygemeldinger”, men især infektionssygdomme (forkølelse, influenza, lungebetændelse, …), depression, m.v., som kommer af længerevarende stress. Stress giver et øget sygefravær generelt, da det slider os op fysisk og psykisk.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  5. Hej Bjarne
    Ligesom Mette ovenfor, savner jeg konkrete referencer til de tal du bygger dine statistikker på, samt evt. metodik for den test du har liggende online. Er det noget du har mulighed for at sende, hvis ikke du, af en eller anden grund, er interesseret i at lægge dem på hjemmesiden
    Mvh Niels

  6. Hej Niels

    Nu er tallene efterhånden gamle. Jeg har prøvet at sport dem tilbage og kommer frem til en artikel fra ugebrevet A4. Se artiklen her: https://www.ugebreveta4.dk/2006/10/Baggrundoganalyse/Danskernebliversygeafstress.aspx. Tallene (de 35.000 sygemeldinger svarende til de 25%) bliver også brugt at Videncenter for Arbejdsmiljø. Se f.eks. her:
    https://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2008/04/Stress_eller_trivsel_.aspx ,og
    https://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2006/12/God%20ledelse%20forebygger%20%20stressede%20medarbejder.aspx , og
    https://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2009/01/33_Stress_bekaempes_paa_MARS.aspx ,
    men jeg kan ikke umiddelbart finde den undersøgelse, de refererer til.

    Vedr. stresstesten, så er den anderledes end andre stressetest, da det på ingen måde er en simpel sammentælling. Den tæller de grønne (akut stress), gule (moderat stress) og røde (kronisk stress) stresssignaler hver for sig. Man kommer således ikke op i det røde område, uden at have mindst ét rødt stresssignal. De røde stresssignaler der dem, der indikerer kronisk stress, så som hukommelsesproblemer m.v..

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  7. hej.
    har i nogle nye statistikker fra i år.
    læste længere oppe på siden at de blev lavet hver 5 år, så det må da være nu?:-)

    sarah

  8. Hej Bjarne

    Findes der nogle statistikker/undersøgelser over børn i 3-6 årsalderen, der får eller bliver indlagt med symptomer på stress.
    På forhånd tak.

    venlig hilsen Lone

  9. Jeg er ved at skrive en opgave omkring arbejdsrelateret stress. Jeg kan se i har en statestik over arbejdsrelateret stress, hvor mange der bliver ramt, hvad det koster samfundet osv. men tallene er fra 2006, er der nogle steder jeg kan finde de nyeste tal frem??? n
    Håber i kan hjælpe hurtigst muligt 🙂

    Mvh
    Juli Broby

  10. Jens Peter Knudsen

    Tak for fin hjemmeside,

    jeg er matematiklærer i folkeskolen, og vil gerne anvende jeres statistikdel, men jeg er i tvivl om hvordan f.eks:

    stress efter samlivsstatus skal forståes:

    Er 10,3% af de gifte stressede?
    eller:
    er 10,3% af de stressede gifte?

  11. Melissa

    er der nogle statestik over hvor mange der får stress på arbejdsmarkeder idag?
    er i gang med en eksamens opgave, og vil gerne have det nyest opdaterede tal 🙂 på forhånd tak

  12. Hej Bjarne

    Er ved at færdiggøre speciale på cand.soc. på CBS. Har du den præcise kilde på:

    ‘Ud fra skøn/tal fra Arbejdsmiljøinstituttet og Beskæftigelsesministeriet, 2006’?

    Eller evt. en senere undersøgelse med præcis kilde?

    Har ledt efter det på deres hjemmeside uden held.

    På forhånd tak for hjælpen!

  13. Hej Lene
    Jeg har ikke kunne genfinde kilden til at op til 25% af alle sygemeldinger er relateret til stress, hvilket mange andre tal bygger på. Jeg mener at huske, at det var en udtalelse fra en medarbejder fra Statens Institut for Folkesundhed til en avis for rigtig mange år siden. Under alle omstændigheder er det en skøn og ikke en måling/undersøgelse. Hvis du finder kilden, så skriv endelig en kommentar her på bloggen, så andre også kan få glæde af den.
    Mvh Bjarne Toftegård

  14. Ida Flensborg Jensen

    Hej! Først, dejlig hjemmeside!

    Jeg sidder og skriver en opgave om stress, og er lidt i tvivl om en af jeres statistikker.

    Der står at 13.4 % af region hovedstaden der er stressede, men er det 13.4 % af hele regionen som har følt sig stresset, sygemeldt, eller hvad er det målt efter?
    Og hvor mange er spurgt?

  15. Hej Ida
    Ja. Estimatet er, at 13,4% af alle indbyggere i Region Hovedstaden er stressede. Det er udfra en undersøgelse der fra Region Hovedstaden alene er baseret på 53.248 personer (173.512 på landsplan).
    Mvh Bjarne Toftegård

    • Hej Niels
      Der findes mig bekendt ingen statistik over virksomheders vilje til at forebygge stress, men mine egne erfaringer, er at de i langt højere grand end tidligere både erkender stress og er villige til at gøre noget for at forebygge det. Men der er stor forskel fra virksomhed til virksomhed.
      Mvh
      Bjarne Toftegård

  16. Michael Bjørnlund

    Hej Bjarne
    Har du kendskab til nogle statistikker/målinger/indikationer på, hvor mange der har været stresssygemeldt flere gange – altså en indikation på hvor hyppigt det sker, at man ryger ned med stress mere end 1 gang?
    Og hvis du ikke har “tal” på det, har du så en fornemmelse på det?

    • Hej Michael

      Det bliver ikke registreret, at man er sygemeldt med stress, så der findes ikke nogle statistikker. Min fornemmelse er at det ikke er så udpræget, som mange gør det til. De fleste, der har været ned med stress bliver rigtig gode til at passe på sig selv.

      Hilsen
      Bjarne Toftegård

  17. Marianne Borchmann

    Hej Bjarne.
    Jeg sidder med disse tal offentlig gjort i Berlingske 21/5-2015
    Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året. Stress betyder en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, en halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark og 3.000 førtidspensioner. Mellem 250.000-300.000 danskere lider alvorligt af stress, og hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress. der står nederst at de er hentet her: Kilder: Stress og arbejde, Bo Netterstrøm, stressforeningen.dk, arbejdsmiljoforskning.dk og Statens Institut For Folkesundhed. Men Bo Netterstrøm skriver i sin nye bog Stress og arbejde, at tallene er hentet på Stressforeningens hjemmeside og skriver hvorledes der er fundet frem til dem. Jeg kan ikke finde disse tal på stressforeningens hjemme side, men tænker at det må være de nyeste. Eller har du andre link el. lign. hvor jeg kan finde materiale?
    Mvh Marianne Borchmann Studerende

You must be logged in to post a comment.