Nogle gange er en sygemelding nødvendig, hvis man for alvor er blevet stresset, og et af de spørgsmål, jeg ofte får, er: Hvor lang tid varer en stresssygemelding?
Der findes ikke noget enkelt svar på dette, da det er meget individuelt, men jeg vil forsøge at give et så fyldestgørende svar som muligt. Man kan se det på den måde, at der er en optimal tid, og så er der en række faktorer, der kan gøre, at det tager længere tid. De faktorer, der primært har betydning for varigheden af en sygemelding, er:
- Om stressen har udviklet sig til sygdom.
- Hvilken og hvor hurtig hjælp man får.
- Hvor presset man er under sygemeldingen.
- Hvor indstillet man er på at få hjælp.
- Hvordan man starter op på arbejdet igen.
- Lederens ressourcer og kompetencer under en opstart.
- Kollegaernes forståelse og hensyntagen under en opstart.
Min erfaring er, at den optimale tid, før man kommer på fuld tid og arbejder helt normalt igen, er mellem 6 og 12 uger / i gennemsnit 2½ måneder efter påbegyndelsen af stresscoaching. Dette forudsætter dog; at vi ”kun” taler om stress (hvilket i den grad kan være slemt nok, men hvor stressen ikke har udviklet sig til egentlig sygdom såsom depression eller angst), at man får hurtig og kompetent hjælp (der er stor forskel på, hvor effektiv hjælpen er), og endelig at man får maksimal mulighed for at komme sig (hvor man ikke stresses yderligere eller føler sig presset under sygemeldingen).
Men som sagt, er der flere faktorer, der kan gøre, at en sygemelding tager længere tid end de i gennemsnit 2½ måneder. Jeg vil her gennemgå disse ét punkt ad gangen.
Hvis stressen har udviklet sig til en egentlig sygdom såsom depression eller angst, eller hvis der er udbrændthed indover, skal dette behandles sideløbende med stressen. Dette vil alt andet lige kræve en længere sygemelding, specielt ved depression og udbrændthed. I disse tilfælde vil en tilbagevenden til arbejdet skulle tilrettelægges ekstra omhyggeligt.
Den hjælp, man får, har stor betydning for, hvor længe man er sygemeldt. Uden hjælp kan sygemeldingen vare dobbelt så længe som med hjælp. I bedste fald får man optimal hjælp. I nogle tilfælde har hjælpen ingen effekt. I værste fald tager det længere tid, end hvis man ikke får nogen hjælp. Det er også vigtigt at få hurtig hjælp, da det at være sygemeldt i sig selv kan være stressende og dermed medvirke til at forlænge sygemeldingen. Uden kompetent og hurtig hjælp vil en sygemelding oftest blive forlænget.
Ethvert pres under en sygemelding forlænger den tid, man er sygemeldt. Det, der er afgørende, er, om den sygemeldte opfatter det som pres. Det kan både være ydre pres, f.eks. fra arbejdspladsen eller kommunen, eller eget pres, f.eks. mangel på egen accept af sygemeldingen eller dårlig samvittighed over at svigte andre. Kontakten med arbejdspladsen under en sygemelding har således betydning for længden af sygemeldingen. I bedste fald er kontakten støttende. Men den kan også let føles som et pres. Eksempelvis vil en telefonopringning fra arbejdet, som ikke føles støttende og forstående, sagtens kunne forlænge sygemeldingen med en dag eller to.
Den sygemeldte skal også være indstillet på at blive hjulpet. Man kan kun hjælpe mennesker, der vil hjælpes, og en vigtig del af stresscoaching er hjælp til selvhjælp. En effektiv indsats indebærer f.eks., at man målrettet skal arbejde med afstresning. For jo bedre man er til dette, desto hurtigere bliver man klar igen. Hvis den sygemeldte ikke er indstillet på at arbejde målrettet med afstresning og med sig selv, så tager sygemeldingen længere tid.
Den måde, man starter på arbejdet igen efter en stresssygemelding, har også betydning for den samlede tid, man er sygemeldt. Man kan sige, at jo mere forsigtigt man starter op, desto kortere tid er man sygemeldt. Ethvert pres under en opstart forlænger den samlede sygemeldingsperiode, dvs. tiden indtil man er på fuld tid igen. Nederst i dette indlæg er der et link til mere information om dette emne.
Under en opstart er lederens ressourcer, kompetencer og opbakning af stor betydning. Indtil man er på fuld tid, skal der være så lidt pres på som muligt, og ingen stress. Ethvert pres og al stress forlænger den tid, det tager at komme op på fuld tid igen. Det optimale er at have en slags ”skånejob”. Hvis lederen ikke er støttende, hensynsfuld og bruger tid på den sygemeldte i opstartsperioden, bliver den samlede sygemelding let forlænget.
Det er også vigtigt med kollegaernes forståelse og hensyntagen, specielt hvis man starter, længe før man er helt klar. Hvis denne del ikke fungerer optimalt, så vil det også forlænge den samlede sygemelding.
Samlet set kan man sige, at ethvert ydre pres og al ydre stresspåvirkning, indtil man er helt klar, vil forlænge den samlede sygemelding. Det afgørende er, hvordan påvirkningen opfattes af modtageren/den stressramte, og ikke hvordan den er ment fra afsenderens side.
Det, jeg ofte hører ude i virksomhederne og fra dem, jeg møder på anden vis, er, at det ikke er ualmindeligt med sygemeldinger på alt fra tre måneder til over et år. I nogle af disse tilfælde hænger dette sammen med, at stressen har udviklet sig til anden sygdom. I andre tilfælde hænger det sammen med den hjælp (eller mangel på samme), som den sygemeldte har fået, og ikke mindst med den måde, hvorpå han/hun er vendt tilbage til sit arbejde, herunder lederens håndtering af denne tilbagevenden.
Du kan læse mere om at vende tilbage til arbejdet i mit indlæg: Sygemeldt og stress: Hvordan starte på arbejde igen?
Pingback: Stress og sygemelding: Hvordan starter man på arbejde igen? | Forebyg Stress - Af Bjarne Toftegård
JEg er offentlig ansat. ER der nogen mulighed for at søge om en stresscoach?
Hej Zanne
Det er ikke noget i vejen for at få en stresscoach som offentligt ansat. Jeg har stresscoachet rigtig mange offentligt ansatte. Det kræver blot at din chef siger god for det.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Jeg blev sygmeldt for snart 6 måneder siden med stress og depression i moderat til svær grad. I sidste uge kom jeg endelig til på Psykiatrisk Center, hvor man konkluderede at hvis jeg havde været deprimeret, så var jeg kommet ud af det nu. Men til gengæld sendte de mig hjem med diagnosen “Belastningsreaktion”.
Men hvad betyder det at man har en belastningsreaktion?
Er det, det samme som stress, eller hvori ligger forskellen?
Hej Vicki
Diagnosen belastningsreaktion bliver ofte brugt som resultatet af langvarig stress. Det er altså ikke stress, men resultatet af langvarig stress. Nogle gange kalder man det også for udbrændthed. Når man oplever det, så tager det ofte lang tid at komme ovenpå igen. Kuren er at gøre så lidt som muligt, der dræner en for energi, og så meget som muligt, der giver en energi. Man skal helst ikke køre sig i bund energimissægt, da det kan trække det ud med at få energien tilbage igen.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Jeg er rigtig glad for din måde at beskrive en belastningsreaktion på; som resultatet af langvarig stress – og ikke som stress. Det giver nemlig rigtig god mening for min situation.
Jeg er ikke træt og energiforladt, men jeg oplever at jeg skal være meget fornuftig i min planlægning af daglige/ugentlige aktiviteter. For sådan noget som intens snak, langvarigt socialt samvær, mange stimuli fra fx skærme og for mange sideløbende tanker giver mig ubehagelige reaktioner, som jeg egentlig ser som stressreaktioner. Det drejer sig om hovedpine, uvirkelighedfølelse og uro i brystet. Gad vide om den oplevelse svarer til dit billede af at have gjort ting, der dræner for meget for energi?
Jeg passer godt på, og sørger for at gøre ting, som giver mig energi og gode oplevelser. Så jeg ikke slider for meget på mig selv og udsætter bedringen. Jeg vælger at tro at det er den rette vej, hvilket en af coachene på telefonen også synes. En anden jeg har talt med synes dog at jeg skal prøve at presse grænsen lidt, fordi det vil gavne mig.
Det er selvfølgelig ret ærgerligt og forvirrende at få to forskellige råd. Specielt når jeg for alt i verden ikke vil gå baglæns i denne proces. Kan der være noget sandhed i at eksponere og udfordre sig selv i forhold til snak, socialt samvær mv – også selvom man får det dårligt og kan mærke at der ikke er langt til en ny, grim nedtur? Jeg bor med en kæreste nu, men har i tre år af mit stress-forløb boet alene. Det betød at jeg var meget lidt social og derfor heller ikke snakkede så meget. Så måske skal der genoptræning til, sådan set på et mere fysisk plan.
Lige som en sidste tanke, så skal du vide at jeg er rigtig glad for din hjemmeside og alle de artikler og råd jeg har samlet mig fra dig. Tak for det.
Mange hilser fra Tina
Hej Tina
Tak for din kommentar. Du får ikke mere energi ved at presse dig selv. Der, hvor det at overvinde noget, giver mening, er hvis der en en lille angst indover. Men ressourcemæssigt, så er det bedste du kan gøre, at mærke efter. Nogle gange må man prøve sig frem. Hvis noget mærkes godt bagefter, så er det godt. Hvis det ikke mærkes godt bagefter, så er det ikke godt.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Kære Bjarne
Tak for din indsats mod stress – det betyder meget.
Jeg er pt sygemeldt med stress for 6.uge. Jeg har tidligere døjet med angst, hvilket idag er stabilt pga. medicin (2år). Måske medicinen har været grunden til at stressen primært har meldt sig fysisk – kaste op, ryste, manglende appetit, slap/svag. Fra start oplevede jeg ikke støtte fra min leder, men efterfølgende er fagforeningen gået ind i sagen og jeg har fået noget fred. Men det betød at jeg skulle lidt længere ned og det begyndte at gå på psyken efter de første par uger. Min læge presser også meget for at starte op, da hun mener det vil være godt for mig da jeg er glad for mit arbejde og mine opgaver. Via arbejde har jeg fået en stress-psykolog jeg har set to gange og som nu er på ferie en måned frem. Hans vudering i sidste uge var at jeg skal vente til august med opstart på deltid (dvs yderligere 6uger fuldtidssygemelding). Lige nu føler jeg egentlig at jeg har flere gode dage end dårlige og jeg føler mig rastløs. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville prøve med et par timer et par dage i ugen en af de kommende uger, men nu er jeg meget i tvivl. Der har været så mange meninger fra flere sider, så jeg tænker på den ene side at mærke efter og følge min egen mavefornemmelse, på den anden side er jeg i tvivl om alt det pres fra arbejde og læge får mig til at føle mig presset. Er det manglende sygdomserkendelse hos mig eller en pyldret psykolog….? …Og er det ikke min manglende føling med mine egne begrænsninger der er grunden til at det er endt med stress. Jeg er ikke bange for fyring eller lign. Jeg vil bare gerne have det godt igen og kan ikke rigtig finde ud af hvad der er den bedste tilgang til det…
Mange hilsner
Vibe
Hej Bjarne
Jeg skriver en baggrundsartikel om stress i sammenhæng med arbejdsløshed, jeg syntes din hjemmeside og dine udtalelser er rigtig spænende.
Mener du at der er forskel på hvilket job man har, altså at man ved nogle jobs har nemmere ved at blive stresset end andre?
kærlig hilsen Liv
Hej Liv
Det er rigtig godt, at du skriver en sådan artikel. Ja, der er stor forskel på, hvilke jobs man har. Det er dog en længere ‘snak’, som vi må tage telefonisk.
Mvh Bjarne Toftegård
Kære Bjarne
Jeg er lige blevet sygemeldt med stress.. igen. Jeg er flov over det og det belaster min arbejdsplads/mine kollegaer, det har jeg det rigtig svært med. Jeg har de sidste 8-9 år haft flere perioder med stress, som har udviklet sig til depression. Jeg er fortsat i depressionsbehandling. Jeg kender signalerne og prøver at handle hensigtsmæssigt på dem, men det er ikke nok. Jeg oplever at min stresstærskel bliver lavere og lavere. Jeg er der nu, hvor jeg synes det er håbløst igen igen, at skulle kæmpe mig tilbage til jobbet. Faktisk føler jeg mig udbrændt, jeg har arbejdet med mennesker hele mit liv. Tænker på om seniorpension er løsningen for mig, så jeg kan nyde det gode liv, jeg faktisk har. Jeg er 62 år.
Mit spørgsmål til dig er; Når jeg gentagne gange er gået ned med stress/depression er min risiko større for nye tilstande og gør man så bedst i på et tidspunkt at “slippe” kampen for at blive i arbejde. Jeg er SSA.
mvh Birgitte
Hej Birgitte
Det er ikke helt simpelt at svare på dit spørgsmål. Det lyder som du får hjælp af din læge, siden du er medicineret. Men du skriver ikke noget om fx psykologhjælp. Nogle gange skal man arbejde med psyken, for at få det bedre igen og for at kunne holde til det. Hvis du har en sundhedsforsikring igennem dit arbejde eller på anden vis, så vil jeg foreslå, at du kontakter denne. Ellers vil jeg foreslå at få din læge til at henvise dig til en psykolog. Det kan godt sidde i en, at man gentagede gange er gået ned med stress og depression. Og dette kan være en medvirkende årsag til, at det sker igen. Men med den rette hjælpe kan man nogle gange undgå dette mønster, eller i hvert fald at det bliver værre. Og ellers kan du kontakte din fagforening for at få rådgivning om seniorpensioner.
Mvh Bjarne Toftegård