Annemette skriver i indlægget Spørg om stress:
“Hej Bjarne,
Min mand har meget travl på jobbet. Han har mange sager på sit skrivebord, føler ikke hans 37 timers arbejdsuge er nok til at nå det hele og arbejder derfor ofte over. Det resulterer i flextid som han selvfølgelig har ret til at afholde. Det betyder blot, at bunkerne vokser mens han er væk, så han næsten er nervøs for at afspadsere og holde ferie, for han ved det er uoverskueligt at komme tilbage. Det påvirker ham på den måde, at han er meget følsom og der skal intet til at han begynder at græde. Han føler han er fej overfor mig og vores lille søn – både fordi han arbejder meget, men også fordi han er trist når han er hjemme. Han siger, at der ikke er noget at være ked af på hjemmefronten, og mener hans dårlige humør skyldes arbejdet. Han vågnede i nat og rystede, og det gør mig bange, derfor skriver jeg nu til dig. Mit spørgsmål er nu – tror du det kan være stress? Jeg har prøvet at råde ham til at holde sin arbejdstid indenfor de 37 timer, for uanset hvad vil der altid være opgaver der venter. Men er det rigtig tænkt af mig? Hvordan kan jeg råde ham inden det bliver alvorligt?
PS Han er socialrådgiver”
Kære Annemette
Det, du skriver om din mand, lyder som stress. Men hvis det ikke snart bliver bedre, så bør han tale med sin læge om det, for at udelukke andre årsager. Din mand både udviser stresssymptomer, så som humørændringer, stor følsomhed og dårlig søvn, og samtidig kan du pege på flere stressårsager. Han har det skidt med ikke at kunne nå alt på sit arbejde, og han har sikkert også dårlig samvittighed over ikke at være den mand og far, han gerne vil være. Det lyder som en dobbelt dårlig samvittighed, for uanset hvad han gør, så vil han føle dårlig samvittighed.
Dit råd til ham, om at hold sig til 37 timer, er sådan set godt nok. Men jeg tror, at din mand har svært ved at tage det til sig, da det ikke ændrer på hans dårlige samvittighed over ikke at kunne nå alle sagerne. Du skriver, at han er socialrådgiver, og det betyder, at det går ud over andre mennesker, hvis han ikke når det hele.
Det lyder, som stressen primært hænger sammen med hans arbejde og med det, at han har mere at lave, end han kan nå. Din man skal forstå, at det ikke er hans ansvar at løse et håbløst problem. Den bedste løsning ville være, hvis din mand kunne få en snak med sin chef om at få tilpasset mængden af arbejdsopgaver. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er han nødt til selv at prioritere benhårdt, eventuelt justere på kvaliteten og ellers lægge ansvaret fra sig for de opgaver, han ikke kan nå. Måske kan du hjælpe ham med at slippe den dårlige samvittighed, måske har han brug for noget stresscoaching.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du kender til dårlig samvittighed eller ligefrem dobbelt dårlig samvittighed, så læg meget gerne en kommentar nedenfor.
