Mie skriver i indlægger Spørg om stress:
“Hej
Jeg skriver pga jeg ved ikke om jeg har stress, hvert fald har jeg svært ved at indrømme det, min kæreste siger jeg har stress og jeg skal søge læge meget hurtigt, Jeg har nu prøvet og tag 2 teste og har der fået svar tilbage , søg straks hjælp.. For en mdr siden havde jeg det godt og nu har jeg ikke, jeg har kvalme hele tiden, træt, for meget arbejde på arbejdet pga ingen medarbejder der er, lige blevet leder, men min chef fyret som altid har været opbakningen for mig, jeg har ikke overskud til noget og vil bare hjem og sove.
Jeg vil ikke ligge med stress, men måske er det nok på tide at indrømme sådan noget… <Hvad tror du? er jeg en af de uheldige der er blevet ramt.
På forhånd tak Mie”
Hej Mie
Det kan være svært at indrømme overfor sig selv eller andre, at man har stress. Men når din kæreste mener det, og du har lavet to stresstests, der begge kommer med det resultat, at du bør søge hjælp, så er du af den ene eller anden grund ikke i balance. Det bliver også bekræftet af de symptomer, du beskriver, foruden at du kan pege på nogle årsager.
Om det så er stress, du har, det kan din læge afgøre. Alle de symptomer, du nævner, kan også skyldes andre ting. Men uanset om det er stress eller noget andet, så er det vigtigt, at du får gjort noget ved det.
Stress kan ramme alle, og ofte er det de bedste, der bliver ramt hårdest.
Min opfordring til dig er at starte med at tage en snak med din læge.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————
Kender du til symptomerne? Er det svært at indrømme, at man er stresset? Læg gerne en besked nedenfor.
Jeg kender til stortset alle de symptomer man i stresstesten bliver spurgt om. Da jeg blev sygemeldt lå jeg i det sorte felt, men jeg har heldigvis lært at mærke symptomerne, hvilket også har gjort at jeg allerede efter 1½ uge på arbejde på nedsat tid, har valgt at sygemelde mig igen. Jeg synes selve arbejdet gik fint, men så snart jeg havde fri, mærkede jeg uroen over de ting, jeg skulle nå. Det er dejligt at jeg har lært af mærke symptomerne og derved få sagt fra. Jeg kunne sikkert godt holde til arbejdet i en given periode, måske et år, men på et eller andet tidspunkt ville det gå galt igen, hvis jeg ikke giver mig lov til at finde roen og overskuddet helt. For første gang føles det ikke som et nederlag, men jeg er ret stolt af mig selv fordi jeg har fået sagt fra, og ikke bare levet med det.
Det er helt vild, som man ændrer sine fokuspunkter i livet, når man har oplevet en længere periode med stress.
Med venlig hilsen
Lene