Ib Engholm skriver i indlægget Skal jeg skifte job?:
“Så er den gal igen. Jeg har tidligere skrevet om min stress som den var for 1½ år siden. Nu er den gal igen. De sidste 2 måneder har jeg faktisk ikke lavet ret meget. Jeg kan klare rutinerne, bogføring og den slags. og jeg flygter ind i rutinerne. Men jeg kan over hovedet ikke lave økonomiberegninger, beskrivelser af nye tiltag, vurderinger af nye kontrakter o.s.v.. Jeg er låst helt fast i rutineopgaver. Jeg flygter ind i rutingeopgaver. Jeg forsøgt at programmere min dag – nu skal du lave det og det, for at få det struktrueteret, men det går bare ikke. Så kommer der en forbi – kan du ikke lige hjælpe? og selvfølgelig kan jeg det – for så er jeg væk fra mit eget arbejde. Måske er det en vinter depressione? Måske er det en arbejdsrelateret stress depression. Jeg véd ikke om det er. Men det er meget tæt på en depression. For jeg har svært ved at tale om det. Jeg er meget tæt på at græde. Ligesom sidst jeg havde en depression. Nu sidder jeg så og skriver og skriver. På en eller anden måde hjælper det lidt. Men jeg tror ikke det er nok mere. Jeg tror jeg skal have lidt proffesionel hjælp.
Kære Ib Engholm”
Jeg tror også, at det vil hjælpe dig med lidt professionel hjælp. Det med at “flygte ind i rutinerne” er noget, der ofte sker ved alvorlig stress eller depression. Det er dem vi kan på rygraden, og det kræver ikke så mage mentale ressourcer. Men det er samtidig et tegn på, at vi er kommet for langt ud. Langvarig stress eller depression får vores hjerne til at fungere anderledes. Det går ud over vores overblik, kreativitet, prioriteringsvne, læseevne, formuleringseven, osv. … alt det, der ikke er rutiner. Jeg vil ønske dig god bedring.
Mvh. Bjarne Toftegård
——————-
Kender du til det med at “flygte ind i rutinerne”? Skriv gerne om den nedenfor.
mht. at flygte ind i rutinerne…… ja det er jo det nemmeste man kan gøre, det der giver en smule tryghed oveni alt det kaos der er omkring mig. Føleslen af ikke at have kontrol over resten men kun et lille område er en hård nød at knække. Og jeg holder FAST i det med næb og klør. Erkendelsen af ikke at kunne rumme det man plejer, at man er manglefuld, er i ubalance, ikke gør sit job/opgaverne godt nok er så svær at acceptere. Jeg gik ned med stress og har “knoklet” med det siden 20. aug. 08. Troede at jeg lige kunne komme igang efter en uge. at jeg bare lige skulle have en break og så kørte det bare igen. Den holder bare ikke en meter!! Det ved jeg nu, men jeg skal stadig væk tage mig i at komme væk fra den samme tankegang jeg havde før. Alle de ting jeg stod for, mente, min arbejdsmoral, engagement og drivkraft og gjorde var altså lige pludselig forkerte. Og langsomt er jeg kommet så langt væk fra migselv synes jeg at det kan være svært at finde migselv igen. Lyder det skørt?
Jeg startede forholdsvis hurtigt med en Psykolog som arb. pladsen(ansat i Københavns Kommune) giver tilskud til, hvilket jeg var benovet over at man kunne få – men de timer røg jo meget hurtigt. Jeg har ikke selv økonomi til en gang om ugen til en pris af 900.- pr. gang. Jeg fik en henvisning fra min læge, hvor jeg kan få det halve dækket af sygesikring. Men så er psykologen ikke med i sygesikrings ordningen. Goddag røv siger jeg bare!! De 10 timer jeg har knoklet med, talt med psykologen er ligesom ikke nok….. “så kan du bare få en anden der er omfattet af ordningen” Det er et tillidsspørgsmål at rende til psykolog og man kan ikke bare skifte! Så jeg har sendt nr. 2 ansøgning til Kommunen om et enkelydelse for timerne. Det i sig selv er nok til at stresse folk og tage pusten fra en. Alt skal selvfølge domkunemteres….. det synes jeg egentlig er ok, da der nok skal være nogle der udnytter det. Men det tog mig 14 dage at udfylde, lave budget, trække “beviser” fra netbanken. Jeg var HELT FÆRDIG bagefter og kunne ikke noget i 3 dage. Og for det ikke skal være løgn…. så er der 4-6 ugers ventetid.
Første gang fik jeg afslag – jeg skulle kontakte min læge for at få 10 timer igennem en henvisning. Ikke noget med at de ringede mig op( jeg havde givet mit nr, psyk, nr, min læges nr med i ansøgningen)
så kan man undre sig at Københavns Kommune laver en ordning med Falck om Personale”goder”, at man kan få 5-10 Psykologtimer efter en krise og lign. – Når Falck ikke benytter sig af Psykologer der er omfattet af Sygesikrings ordningen.
Så længe jeg har symptomerne kan jeg ikke komme på arbejde, så længe jeg venter på svar fra Kommunen kan jeg ikke komme på arbejde. Jeg kommer ligesom ikke videre i noget som helst. Jeg er klart frustreret og gal over at der ikke er mere hjælp at hente.
MEN nu faldt jeg over denne hjemmeside imorges og jeg har allerede “købt” mig et kursus som jeg vil hellige mig til.
Kære Karolina
Tak for din historie. Du beskriver i første afsnit, hvordan du har det, og det lyder på ingen måde skørt. Det, du oplever, er ikke spor udsædvanligt. Jeg synes, at du rigtig godt beskriver, hvordan man kan have det, når man er langvarigt stresset.
Så kan jeg forstå, at du har svært ved at få tilstrækkelig hjælp. Det er desværre ikke udsædvanligt at man selv må betale for noget af hjælpen, men jeg håber for dig, at du får den nødvendige hjælp.
Det er godt, at du har købt e-kurset. Det vil helt sikkert kunne hjælpe dig langt.
Mvh Bjarne Toftegård