Gode råd fra socialrådgiver

Eva skriver under Sagsbehandler ved ingenting“Jeg er socialrådgiver, men sidder dog ikke med sygedagpenge. Men jeg vil også give det råd, at jo mere aktiv man selv er i sagen, jo nemmere bliver det for sagsbehandleren, og jo hurtigere går sagen ..som regel.  

Det du selv kan gøre, er fx at skrive/maile dit sygeforløb. Sende kopier af udtalelser fra læge/psykiatri. Selvfølgelig møde op til møder i den udstrækning det kan lade sig gøre. Det er også en god idé at ringe/maile engang imellem, og høre hvordan det går med sagen. Og selvom svaret er at der ikke er sket noget, så vil kontakten alligevel gøre, at rådgiveren har dig klart i erindring, blandt de mange andre sager. Giv sagsbehandleren så meget på skrift, som muligt.

Vi har som rådgivere (som regel) både 2 og 3 gange mere arbejde end vi kan klare med 2 hænder. Så det hjælper ikke at ringe og brokke sig, det gør blot rådgiveren stresset/frustreret. Er enig i at systemet ikke er skruet godt nok sammen, men selve rådgiveren har som regel et oprigtigt ønske om at hjælpe bedst muligt, ellers vælger man ikke at arbejde indenfor området..

Ønsker man at klage, så gå til toppen, og be’ om bedre vilkår for rådgiverne, så de har mulighed for at udføre den service, som alle mennesker i krise/med sygdom jo klart har krav på. Det ironiske er at hverken de syge, eller de stressede rådgivere har ret meget overskud til at gøre ret meget ved det, eller klage markant på et højere niveau.

Har selv været sygemeldt med stress”

Kære Eva

Tak for dine rigtig gode råd. De er hermed bragt videre!

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

———————————–

Har du også nogle gode råd? Skriv dem meget gerne nedenfor.

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>