Susanne Schultz skriver i bl.a. Vinterferie:“Jeg er ved at være oven på igen efter fravær fra mit job siden jul.
Jeg gik ned med stress, fik tinitus, derefter en deprission og er blevet behandlet for det. nu kan jeg mærke at jeg faktisk bliver lidt ked af det når jeg taler med mine kollegaer der rappotere til mig hvad de skal på jobbet, (min chef har taget over mine opgaver ) Jeg syntes det er meget svært hvordan jeg kommer tilbage igen og det går tankerne meget på. Jeg er jo helt vildt nervøs for at jeg har lavet for mange fejl, den sidste tid jeg har været på arbejde og under stress. Så spørgsmålet lyder på hvordan kommer jeg tilbage til mit job som salgschef. skal jeg bare “lade som om jeg har været på ferie ” eller skal jeg tage kun nogle projekter eller skal det bare være på halv tid ?
hilsen susanne”
Kære Susanne
Det er godt at høre, at du er ved at være ovenpå igen og det er klart, at du tænker på, hvordan du skal vende tilbage til dig job.
Når du har en depression oveni stressen, så er det ekstra vigtigt at starte blødt op. Måske kun med nogle timer om dagen. Det skal være sådan, at du har energi tilbage, når du går hjem fra dit arbejde. Hvis du føler dig udkørt, så skal du være der endnu kortere tid. Hvis du har overskud hver dag, så kan du blive der i lidt længere tid.
Hvis der ikke er en depression oveni, så vil det ofte passe gode med halv tid de første to uger.
Det er bedst at lade tiden bestemme, og altså ikke opgaverne. Dvs. du er der i det aftalte antal timer, og så pakker du sammen og går hjem.
Du nævner også muligheden for at “lade som om du har været på ferie”. Det er ikke nogen god ide. Det er vigtigt at være åben omkring stressen, dels for din egen skyld og dels for andres skyld. Åbenhed er med til at hjælpe til, at du ikke kommer i samme situation igen. Dels er der forhåbentligt noget på din arbejde, der bliver anderledes, dels er du forhåbentligt bedre til at tackle de situationer, der stresser dig.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
———————
Kender du til det med at starte på arbejdet igen? Hvad er dine erfaringer? Skrive den gerne nedenfor til gavn for andre.
Hej Alle
HURRA, det kan lykkes at komme tilbage på arbejde!
Jeg har været sygemeldt i 5 mdr. med arbejdsrelateret stress, og har lige lyst til at fortælle at det altså kan lykkes, at få lyst til at arbejde igen, og ikke nok med det, men også magte det. endnu er jeg på nedsat tid, men jeg har ingen af stress symptomerne længere. Hvilket jeg har haft så snart jeg nærmede mig min arbejdsplads tidligere.
Så alle jer, der sidder, med dårlig samvittighed og frygt for ikke at blive klar igen. Så husk, tiden er en meget vigtig faktor, og det hele, ser pludselig lysere ud. En dag opdager i sikkert som jeg, at nu er der både overskud og lyst til at opleve noget op blive udfordret. Hvilket jeg for 2 mdr. næsten havde opgivet.
En glad forårshilsen til alle herfra. Der er en vej frem, og lys forude, også selv om vejen derhen er lang og til tider meget trist.
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej Lene
Til lykke med, at du er kommet i gang igen. Det er virkelig dejligt at høre, at det kan lykkedes. Jeg selv har netop besluttet at tage orlov fra mit jurastudie og arbejde på deltid en tid for at give mig selv plads og ro til bare at være mig. Bare det at være i nærheden af den beslutning letter presset fra mine skuldre og livet ser bare en anelse mere tilnærmeligt ud 🙂
Susanne
Jeg har haft orlov/sygemeldt i 3 mdr. nu og føler mig desværre ikke parat endnu da jeg stadig har fysiske symptomer. Nogen gange bliver jeg i tvivl om at tanken om ikke at kunne slå til på jobbet rent faktisk er det som stresser mig, eller jeg bare ikke er klar endnu til at vende tilbage.
Ja tiden må der til, og jeg kan også godt se at jeg får det bedre med små skridt fremad. Nogle gode og andre dårlige dage. De fysiske symptomer bør nok også være væk før jeg starter job igen, men glæder mig bare så meget til at kunne fungere normalt igen.
Men hvor er jeg glad for at læse dit indlæg at det kan lykkes, og det tror jeg også på. Jeg må bare tillade mig at gi mig selv tiden, selvom det er svært. Da uvisheden så stresser en igen, hvis man nu bliver fyret el. Men til lykke til lykke tillykke.. du har givet fornyet håb.
god forår og sommer…
solen giver os også noget energi.
Charlotte
Hej Charlotte
Ja, tiden er vigtig, men det er også utrolig vigtig, at erkende, at grunden til man bliver syg, af stress, er fordi man ikke i tide, har mærket sig selv!
Men det kan lade sig gøre at komme ud af stressen!
Så bliv du bare ved med at passe på dig selv.
Hvis der for halvanden år siden var nogen der havde havde mig, at jeg ville kunne klare alt det jeg har været igennem det sidste år, ville jeg ikke have troet det. Jeg er blevet mor, passet og desværre mistet min kære kræftsyge far. I dag er jeg ikke i tvivl om, at jeg er blevet stærkere, af at gå ned med stress. Netop, fordi jeg er blevet bevidst om mine egne følelser.
Så Charlotte, og alle jer der sidder i den situation jeg var i for halvandet ar siden. Det er muligt at få det godt igen.
Endnu engang tak til Bjarne for en rigtig god hjemmeside, der giver håb, i en svær tid,, hvor det kan være svært at sætte ord på ens tankerne, især overfor dem der står en nærmest.
Med venlig hilsen
Lene S.
1000 tak for endnu et positivt indlæg… ja jeg er også sikker på jeg lærer rigtig meget af dette.. og jeg tror også på jeg nok skal blive rask… men 3 mdr. er ikke nok må jeg erkende.. men sådan er det.
Jeg har aldrig betragtet forårsblomsterne som nu… god forår til jer alle
selvom skridtene er små- er det vi stræber efter ikke småt
Pøj pøj til jer alle
Hej jeg er en ung pige på de 25 år der har flere symp på stress både psykisk og fysisk.. og nu har jeg været sygmeldt i ca 1 uge og 2 dage og min chef er begyndt at presse på at jeg skal begynde på jobbet igen. Da det ikk er sundt at gå hjemme.. men jeg har ikk overskud til noget. Eller lyst til andet end at være der hjemme.. bare tanken giver MIG hovedpine. Ondt i kroppen. Mave og gør MIG græde færdig. Hva skal jeg gøre