Læser: Hvornår er jeg klar igen?

Birthe T. skriver under Spørg om stress:

“Hej. Jeg går i øjeblikket sygemeldt med stress. Jeg var heldig at få 3 timer hos en psykolog, og føler jeg har fået en rigtig god hjælp der. Men det er ikke ensbetydende med at det går så hurtigt at blive klar igen som jeg havde håbet.
Mit spørgsmål er egentlig, hvordan jeg kan vide, hvornår jeg er klar til at arbejde igen?
   Det arbejde jeg har, gør at jeg ikke kan starte stille og roligt op. Det er enten, eller. Jeg har døjet meget med migræne, hvis jeg var sammen med andre. Nu er det mere svedeture, rysten og jeg er rigtig træt bagefter, hvis jeg vel at mærke kun har været sammen med andre i ca 1 time.”

Hej Birthe

Det er dejligt at høre, at du får rigtig god hjælp fra en psykolog i forbindelse med din sygemelding. Det tager til at blive rask igen, og som regel er der brug for mere end tre timers hjælp. Men man kan også komme langt med selvhjælpe. Se mere under: Hvis sygemeldt.

Når du ikke har mulighed for at starte på deltid, er det bedst, at du er helt klar, før du starter på dit arbejde igen. Ellers er risikoen for tilbagefald alt for stor.

Det er faktisk ikke så svært at vide, om men er klar. Det er man, når alle stresssymptomerne er væk. Man skal helt ned i det grønne område. Man vil føle sig klar! Man vil trænge til at komme tilbage til arbejdet! … Og dag kommer, hvis man får den rette hjælp og har tid nok.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for andre.

6 comments on “Læser: Hvornår er jeg klar igen?

  1. Jeg er også i tvivl om jeg er klar til at komme på arbeje igen og hvornår. Jeg har været sygemeldt i 14 dage og testen viser at jeg stadig er i det mørkerøde feldt. Jeg starter på mandag for jeg er bange for at få det værre af at værre hjemme, men jeg ved ikke om jeg så bare lukker øjnene fordi det er ubehageligt at mærke alle symptomerne. Jeg har af arbejdet fået en deltidssygemeldning. Jeg er dog grædefærdig over at skulle igang mandag
    Hvad skal jeg gøre??? p.s.s er begyndt på eget initiativ på et mindfulness kursus og til en psykolog hver 14 dag.
    Hilsen Lene

  2. Hej Lene

    Det er ikke nogen, der er klar efter 14 dages sygemelding, efter et stresssammenbrud. Det tager længere tid. Valget, hvis man overhoved har et valg, er om man venter med at starte, til man er klar, eller om man starter, FØR man er klar.

    Det er rigtig godt, at du tager et mindfulness kursus og går til en psykolog. Det ville også være rigtig godt, hvis du var fysisk aktiv. Men det tager stadigvæk tid at blive helt klar igen.

    Hvis man starter før man er klar, så vil det næsten altid være med en deltidssygemelding, som du også skriver om. Ofte startet man med f.eks. to timer dagligt fire dage om ugen. Hvis det fungere godt, kan man sætte tiden lidt op ad gangen. Du skal lytte til din krop, for den fortæller, i hvilket tempo du kan starte på dit arbejde. Du kan ikke bruge din logik til dette.
    Ved at starte før man er klar, vil den samlede sygemelding stort set altid blive længere, end hvis man er klar først. Hvordan du skal starte, kan du evt. tale med din psykolog om. Din psykolog kan også hjælp dig med at få det bedre med at være sygemeldt.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  3. Hej Bjarne,
    Jeg har været sygemeldt siden marts 2009. Jeg havde voldsomme symptomer, brystsmerte,snurren i højre arm, ingen lunte, gråd labil, ingen koncentration el hukommelse, og efter dette havde stået på i et stykke tid vågnede jeg op med en meget hævet hals og et opsvulmet ansigt og vejr træknings problemer.
    Der efter har jeg set en psykolog 10 gange, og har fulgt stress kurser mm.
    Men jeg synes stadig det går meget langsomt, jeg har ikke smerter dagligt,men stadig hverken god hukommelse eller lunte!
    Hvad kan jeg gøre, Psykolog igen? Mindfulness kurser? Et andet stress kursus?…ved ikke hvordan jeg skal gribe det an, har brug for at få det bedre,og kunne mærke det,der er nu gået over et år!!…savner mit liv og mine børn..
    ps. jeg tager ingen medicin!
    Mvh Mille

  4. Hej Mille

    Det går ofte langsomt med at komme ovenpå igen, når man har været alvorligt stresset. Men mere end et år er lang tid. Det er vigtigt at gå efter årsagerne og ikke symptomerne. Hvis du ikke har gjort det før, så vil jeg anbefale, at du begynder at skrive en stressdagbog. Du kan se mere om den på linket: http://www.forebygstress.dk/individ_stress_find_stressorer.htm

    Du skal ikke gå som meget op i om det er stress, irritation, vrede, angst eller hvad du oplever. Tag det hele med. Det, du skal finde ud af, er hvad der stresser dig i dagligdagen. Når du finder nogle årsager, så kan du afgøre, om du kan gøre noget ved årsagen, eller om du har brug for hjælp til at lære at tackle årsagen anderledes. Her kan en psykolog evt. komme ind i billedet. Men det er bedst, hvis det er en, der giver kognitiv terapi.

    Mvh.
    Bjarne Toftegård

  5. Ulla Enevoldsen

    Jeg har læst nogle af indlæggene og svarene. jeg har gået sygemeldt i 1 år og 2 måneder og jeg er overhovedet ikke klar til noget arbejdsmarked og tror heller ikke jeg bliver det! Det går op og ned og det er meget frustrerende. jeg har haft det meget bedre end jeg har det nu. Lige som jeg tror, yes nu går det- nu kan jeg igen og inviterer venner til middag for første gang i et år. Det gav bagslag og jeg bliver så ked af det hver gang det sker.Jeg bliver simpelthen nødt til at erkende eller acceptere at jeg bare ikke kan så meget og være taknemmelig for det jeg kan. Mit spørgsmål er selvfølgelig også om jeg nogensinde bliver god igen? jeg har gået hos psykolog, været på mindfulness kursus og gør alle de rigtige ting, men det er så svært ikke at overbruge sig selv når det er over så lang tid. Jeg er bange for at jeg er nødt til at se en invalidepension i øjnene. Ps jeg har gode livsomstændigheder, en dejlig mand og søn, en forstående jobkonsulent. I det hele taget alt det der skal til for et helt liv med masser af livskvalitet. Det er derfor det er så uforståeligt at jeg ikke bliver rask, fordi jeg er så glad for mit liv. Jeg er 53 år

  6. Kære Ulla

    Det er helt klart ud fra dit indlæg, at du ikke er klar til at arbejde på nuværende tidspunkt. Det er også godt, at du gør alle de rigtigt ting med psykolog, mindfulness osv. Vær også meget opmærksom på kosten. Når du har været sygemeldt så længe, og ikke har fået det godt, så er det ikke blot et spørgsmål om stress. Det lyder, som der er noget udbrændthed indover. Desværre er der nogle, der efter en meget alvorlig stress ikke kan klare at komme på arbejdsmarkedet igen. Jeg kan ikke ud fra det, du skriver, afgøre, om det kunne gælde dig. Generelt tager det meget lang tid at komme ud af en udbrændthed. Kuren er at lave som meget som muligt af det, der giver dig energi, og så lidt som muligt af det, der dræner dig for energi. En af dine udfordringer er nok helt at stoppe med at ’overbruge’ dig selv. God bedring.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

Submit reply to Bjarne Toftegård Cancel reply

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>