Karina Clausen skriver under Hvordan du finder de egentlige stressårsager:
“Hej. Jeg har taget stresstesten og svaret var alvorlige stresssymptomer (150). Står umiddelbart og kan have lidt svært for at finde løsningen, for jeg ved godt jeg er stresset og udmattet men da jeg er en ung kvinde på 33 år der for 1½ år siden i forb. med ammestop fik konstateret brystkræft befinder jeg mig stadig i en relativ startfase med angst for tilbagefald, senfølger som giver nogle omstillingskrav i det daglige, uvished om fremtid mht. arbejde som sygeplejerske pga. senfølger som lymfødem af arm som svinger utrolig meget og efterlader mig konstant i kampposition fordi jeg bare vil arbejde og ikke opgive mit virke. Jeg er relativt nyuddannet og har ikke en masse på “rygraden” som jeg kan falde tilbage på, så dagligt skal jeg være på enormt meget og med træthed og koncentrationsbesvær som også varierer, kan det være svært at leve op til de krav jeg selv stiller til mig. Er samtidig småbørnsfamilie med en på 7 år og en på 2½ år hvor sidstnævnte er meget morglad og det er en fantastisk bekræftende kærlighed men samtidig også tappende. Dårlig samvittighed fordi jeg kan have svært for at overskue det hele dels pga. træthed men også indre uro, og kan ikke finde ro til at sætte mig ned og lege med mine børn mere end max 10 min så kalder vasketøj, rengøring og andre pligter som jeg føler jeg kan gemme mig bag fordi jeg ikke behøver at tage stilling til så meget.. her kører det på rutinerne og “rygraden”… kommer ikke afsted til motion fordi jeg igen får dårlig samvittighed af at skulle gå fra børnene efter en lang arbejdsdag eller fordi der er huslige opgaver der kalder. Har en meget støttende mand som altid vil hjælpe hvis jeg spørger så kan ikke kaste skylden på andre mht. ikke at komme afsted.
Så udfra en lidt kort beskrivelse af min situation tænker jeg hvad kunne jeg måske gøre for at få vendt stressen og komme på rette spor.
Hilsen karina”
Hej Karina
Det er ikke altid let af få et liv til at hænge sammen, og med det, du har været igennem, og dine omstændigheder i dag, så kan jeg udmærke forstå, at du er stresset og har svært ved at finde en vej ud af stressen. Men der er en vej. Den er bare ikke så let at få øje på, når man sidder midt i det hele. Desuden indebærer det nok, at du skal lærer at tænke anderledes om din situation.
Det kræver lidt mere at løse din situation end et svar i denne blog, så jeg vil anbefale, at du får fat i en stresscoach eller en psykolog til at hjælpe dig med at få en velfungerende hverdag. Men jeg skal prøve at hjælpe dig et lille stykke ad vejen.
Du skal glæde dig over, at du har en støttende mand. Og det skal du gøre brug af. Kun ved at du har det godt, kan du være noget for din familie og dit arbejde. Du bliver nødt til i en periode at fokuserer på at blive afstresset. Og det kræver, at du tænker mere på dig selv for at få overskud igen, f.eks. ved hjælp af moderat motion.
Du har også brug for at arbejde med den dårlige samvittighed. Du må fortælle dig selv, at jo bedre du har det, jo bedre får din familie det. Du må på en eller anden måde give dig selv både arbejdsfri, familiefri og ikke mindst børnefri indimellem.
Som småbørnsforældre er det vigtigt at huske på, at man får glade børn ved at være glade forældre. Du gør faktisk dine børn en tjeneste, ved at du gør ting, som gør dig glad!
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Karina og andre.
Hej Karina
Jeg har selv prøvet at være stresset med to små børn. Og en af de ting som hjalp mig, var at være mere realistisk i mine forventninger til mig selv.
Hvor perfekt skal du være og hvor meget er det realistisk at nå, i en hverdag med arbejde og familie? Mere realistiske forventninger, tog toppen af dårlig samvittighed for mig, og jeg havde nemmere ved at slappe af.
Med venlig hilsen
Jette Gerding