Motion holder hjernen ung

Hjernens aldersbetingede svækkelse kan vendes, så den bliver fysisk bedre, og nu har forskere fundet ud af at styre processen – med motion. Produktionen af nervestamceller hos mus øges med 200 procent ved en times daglig motion, og forskerne regner med, at en lignende sammenhæng er at finde hos mennesker.  … Det skriver Ingeniøren

Motion er ikke alene godt for at komme af med stress, og for at forebygge stress, men også til at holde hjernen ung. Langvarig alvorlig stress påvirker hjernen, så den fungerer dårligere. Som regel begynder hjernen at fungere godt nok igen, når man først er blevet afstresset (kan dog tage måneder). Men i nogle tilfælde har hjernen været under så stor belastning, at f.eks. hukommelsen ikke umiddelbart bliver som før. Og i de tilfælde er motion ekstra vigtig, da alt tyder på at motion er med til at genopbygge hjernen.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————

Har du oplevet sammenhæng med motion og en bedre fungerende hjerne. Skriv gerne om dine erfaringen nedenfor.

4 comments on “Motion holder hjernen ung

  1. Dagmar Kristinsdóttir

    Jeg er enig i at motion er en meget vigtig faktor for at komme af med stress og for at forbedre nattesøvnen. For godt 1 ½ siden begyndte jeg at dyrke regelmæssig motion: løbe, gå ture i naturen, cykle på arbejde og gå til spinning 2 gange om ugen. Jeg er blevet helt afhængig af at motionere og har fået meget mere overskud i dagligdagen. I dag kan ikke undvære at dyrke motion – for mig er den en integreret del af mit liv. Og det er aldrig for sent at komme i gang med at motionere.

  2. Kære Dagmar Kristinsdóttir

    Tak for din historie og opfordring til at komme i gang med motion, uanset alder! … Og det er ikke så ringe endda at være “afhængig” af motion 😉

    Mvh. Bjarne Toftegård.

  3. Da jeg fik ned med stress for 1½ måned siden sagde min psykolog også, at uanset, hvor meget jeg ikke gad, så skulle jeg komme ud i luften hver dag, om jeg så bare gik en tur rundt om blokken.
    Den første tid slæbte jeg mig rundt som en hængt kat og lignede jeg ved ikke hvad, men nu kan jeg slet ikke overskue, hvis jeg ikke skal ud på min gåtur. Selv i regn, sne og blæst trasker jeg rundt. Det er et spørgsmål om påklædning. Og konditionen er hurtigt blevet bedre. Jeg går både hurtigere og længere og det bliver hele tiden bedre.
    Er endvidere startet med yoga og lidt svømning og det gør underværker. Jeg kan for hver dag der går mærke, at mine stresssymptomer, fysiologiske som mentale, bliver lidt mindre.
    Motion kan kun anbefales – også hvis man som jeg er gået ned. Bare man tager det i det tempo man kan 🙂

    Mvh susanne

  4. Susanne schultz

    Jeg er ved at være oven på igen efter fravær fra mit job siden jul.
    Jeg gik ned med stress, fik tinitus, derefter en deprission og er blevet behandlet for det. nu kan jeg mærke at jeg faktisk bliver lidt ked af det når jeg taler med mine kollegaer der rappotere til mig hvad de skal på jobbet, (min chef har taget over mine opgaver ) Jeg syntes det er meget svært hvordan jeg kommer tilbage igen og det går tankerne meget på. Jeg er jo helt vildt nervøs for at jeg har lavet for mange fejl, den sidste tid jeg har været på arbejde og under stress. Så spørgsmålet lyder på hvordan kommer jeg tilbage til mit job som salgschef. skal jeg bare “lade som om jeg har været på ferie ” eller skal jeg tage kun nogle projekter eller skal det bare være på halv tid ?
    hilsen susanne

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>