Nyhed: Stress på arbejdet dræber også kvinder

Ja, det var overskriften i Times Live ud fra en dansk undersøgelse, hvor resultaterne nu er ved at gå verden rundt.

Det drejer sig om en undersøgelse, som forskere på Glostrup Hospital står bag, af 12.116 sygeplejersker, som man fulgte i en 15-årig periode fra 1993 til 2008. Forskerne har undersøgt langtidsvirkningen af stress. 

I 1993 udfyldte kvinderne et spørgeskema, hvor de bl.a. svarede på, i hvilken grad de følte sig pressede på jobbet, og i hvilken grad de havde indflydelse på deres eget arbejde. I den efterfølgende periode så man, hvor mange af kvinderne der blev indlagt med hjerte-kar-problemer – iskæmisk hjertesygdom.

Værst så det ud for de sygeplejersker, der vurderede deres arbejdsbyrde som meget højt, og som var under 51 år. De havde næst dobbelt så stor risiko for hjerte-kar-problemer, i forhold til dem, der vurderede deres arbejdsbyrde som overkommelig.

Undersøgelsen viser også, at indflydelse på eget arbejdet ikke har betydning for hjerte-kar-problemer.

At stress eller arbejdspres giver hjerte-kar-problemer, kendes fra mange andre undersøgelser. I denne undersøgelser er der specielt fokuseret på kvinder, og antallet er så stort, at resultatet er signifikant.

At indflydelse ikke har nogen påviselig betydning, tyder på, at det er meget vigtigere at sikre, at medarbejdere ikke i gennem længere tid oplevet et stort eller meget stort arbejdspres, end at de har indflydelse på eget arbejde – hvad stress angår.  

———————————–

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til dette, er du meget velkomment til at skrive dem nedenfor.

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>