Stress og sygemelding: Hvordan starter man på arbejde igen?

Når man har været sygemeldt, så kommer der et tidspunkt, hvor man skal starte på arbejde igen. Og hvordan gør man så det bedst muligt?

Det er vigtigt at vide, at der ikke findes en generel løsning, der er god for alle. Der findes desværre også en meget udbredt misforståelse vedrørende dette spørgsmål, som jeg kommer ind på senere. Det bedste er at lave en individuel vurdering af, hvad der er bedst – både for den sygemeldte og for virksomheden.

Før eller i forbindelse med at man begynder på arbejde igen, skal man have en ekstra medarbejdersamtale, hvor det aftales, hvordan man kommer godt tilbage på arbejdet, og ikke mindst hvordan det kan undgås, at den sygemeldte bliver stresset igen, også på langt sigt. Og her er det af stor vigtighed både at tale om, hvad arbejdspladsen kan ændre, og hvad den sygemeldte kan gøre. Organisationen bør desuden overveje, om den kan gøre yderligere for at forebygge stress i fremtiden, også for sine øvrige medarbejdere.

Der skal derefter være opfølgende samtaler med lederen mindst én gang om ugen, og nogle gange dagligt, indtil den sygemeldte er på fuld tid. Hvis man starter, før man er helt klar, skal fokus i første omgang være, hvad man gør her og nu. Dvs. at man kun kigger 1-7 dage frem ad gangen. Senere i forløbet kan man så udvide denne tidsramme.

Hvis vi ser på, hvordan man timemæssigt kan starte på arbejde igen, vil jeg beskrive tre scenarier:

  1. Vente, til man er helt klar.
  2. Starte på nedsat tid og så trappe op.
  3. Komme for hurtigt i gang.

Hvis vi starter med den sikre og nemmeste løsning for alle parter, så er det at vente, til den sygemeldte er helt klar. Dvs. man venter, til man er helt afstresset og helt ovenpå igen både psykisk og fysisk. I så fald kan man starte ligesom efter en orlov. Jeg vil dog anbefale, at man er på halv tid de første to uger. Derefter kan man arbejde helt normalt, forudsat at det, der skabte stressen, er håndteret. Dette er den løsning, der bringer den sygemeldte hurtigst op på fuld tid og samlet set giver færrest sygemeldingstimer. Det er også den løsning, der kræver mindst af lederen og kollegaerne. Denne løsning kan bruges, hvis det ”kun” er stress, dvs. at stressen ikke har udviklet sig til egentlig sygdom såsom depression eller angst, og at der ikke er andre komplikationer. Senere kommer jeg ind på, hvordan man ved, om man er helt klar.

Det andet scenarie er den i dag mest anvendte løsning, nemlig at starte før man er helt klar, og så trappe langsomt op i tid. Man vil så være delvist raskmeldt, indtil man er på fuld tid. Dette giver samlet set en længere sygemelding, men man vil kunne bidrage lidt på et tidligere tidspunkt. Det er meget vigtigt, når man bruger denne model, at lederen både har de ekstra ressourcer og kompetencer, der skal til for at hjælpe den sygemeldte godt tilbage på arbejdet. Det kræver også god forståelse og hensyntagen fra kollegaerne. Indtil man som sygemeldt er kommet op på fuld tid, skal det, man laver, være en slags ”skånejob”. Dvs., at arbejdsopgaverne er uden pres af nogen art. Specielt derfor skal deadlines undgås. Ethvert pres i en opstartsperiode vil forlænge den samlede tid, man er sygemeldt. Ofte starter man med 2 timer om dagen 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag. Tirsdag og torsdag forbliver reserveret til restitution. Det bedste er at lade tiden styre arbejdet. Dvs. hvis man møder kl. 9:00, så går man kl. 11:00, også selv om man er midt i noget. Det, der afgør, om man er klar til at gå op i tid, er ikke, hvordan det går på arbejdet, men hvordan man har det om aftenen derhjemme. Når man har overskud om aftenen, kan man den følgende uge forlænge arbejdstiden med 1 time de dage, man er der. Dvs. 3 timer om dagen 3 dage om ugen og så videre, indtil de tre dage er fulde arbejdsdage. Herefter kører man stille og roligt – over nogle uger – de sidste to dage op i tid. Man skal dog også være klar til at sætte arbejdstiden ned igen, hvis det er nødvendigt. Hvis man ikke doserer optrapningen efter overskuddet derhjemme og om nødvendigt reducerer arbejdstiden igen, så er der risiko for, at sygemeldingen trækker ud i det uendelige, og/eller at det tredje scenarie bliver aktuelt.

Det tredje scenarie og den måde, man ikke bør gøre det på, er at starte for tidligt og/eller gå for hurtigt op i tid. Det sker desværre for ofte, og så er der overhængende risiko for, at man er nødt til at sygemelde sig igen på fuld tid. Ved en gensygemelding bliver man sat meget tilbage, og det tager ekstra tid at komme 100 % tilbage. Det kan være arbejdsgiveren eller kommunen, der presser én for hurtigt i gang, men ofte er det den sygemeldte selv, der gør det. Dvs., at en af lederens vigtige opgaver i en opstartsperiode er at sikre, at medarbejderen ikke kommer for hurtigt i gang, hvis man starter, før man er helt klar.

Samlet set kan man sige, at jo mere forsigtigt man starter op, desto hurtigere kommer man på fuld tid, og jo mindre kræver det af arbejdspladsen. På figuren nedenfor er de tre scenarier illustreret.

StressOgSygemelding
Som jeg skrev indledningsvist, så findes der en udbredt misforståelse blandt rigtigt mange, der arbejder med stresssygemeldinger, både i virksomheder, i det offentlige og hos behandlere. Misforståelsen ligger i, at man mener, at det for den sygemeldte er afgørende med ”tilknytning til arbejdsmarkedet”, og at vedkommende ”vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt”.  Misforståelsen stammer helt tilbage fra den sygedagpengelov, der blev indført i 2006, hvor dette står i lovteksten og tolkes som, at man skal starte på deltid. I forbindelse med udformningen af loven blev der nævnt noget videnskabeligt arbejde, der angiveligt underbyggede tilknytningen til arbejdsmarkedet og langsom tilbagevenden, også i forbindelse med stress. Der er bare ingen, der har været i stand til at identificere dette videnskabelige arbejde. Pointen er, at ovenstående sagtens kan være en god idé, når vi taler om psykisk sygdom, meget langvarig somatisk sygdom, eller hvis man ingen hjælp får. Man kan blot ikke generalisere dette til alle typer sygemeldinger som f.eks. stress, hvor man får hjælp. Det er ikke det at gå derhjemme, der er problemet, men hvordan man har det med det. Der er medarbejdere, der er på orlov et halvt eller et helt år, som uden problemer kan vende tilbage til arbejdet. Når man læser lovteksten, så står der også ”genvinder sin arbejdsevne … så hurtigt som muligt”. Denne del bliver dog ofte overset. I virkeligheden, når vi taler om stress, er det ofte et valg imellem ”vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt” eller ”genvinder sin arbejdsevne så hurtigt som muligt”.

Ovenstående betyder ikke, at det ikke kan være en god idé at starte langsomt op, for det er det i mange tilfælde. Det er bare ikke per automatik den bedste løsning. Det er meget individuelt, hvad der er bedst, både for den enkelte sygemeldte og ikke mindst for arbejdspladsen, da en delvis raskmelding forlænger den samlede sygemelding og dermed kræver ekstra ressourcer og kompetencer af både lederen og kollegaerne.

Og så er der lige det med, hvordan man ved, om man er helt klar. Det er ikke så svært i virkeligheden. Når man er helt klar, så har man overskuddet igen, man er fysisk og psykisk i balance, og man trænger til at komme tilbage på arbejde. Man er ikke i tvivl om, hvorvidt man er helt klar, når man kommer dertil. Hvis man er i tvivl, så er man ikke helt klar. Det har jeg oplevet uden undtagelse, når jeg i forbindelse med stresscoaching har anvendt scenarie 1.

Og hvor længe varer en sygemelding samlet set? Det kan du læse mere om i mit indlæg: Stress og sygemelding: Hvor længe?

7 comments on “Stress og sygemelding: Hvordan starter man på arbejde igen?

  1. Jeg har massive symptomer på stress og udbrændthed efter flere år på arbejdsmarkedet med psykisk dårlig arbejdsmiljø. Derudover var 2015 et år med 5 store belastninger ( alvorlig sygdom af ægtefælle,jeg blev opsagt (prikket) pga besparelser i Kommunen, far døde pludselig af hjertestop, de efterfølgende måneder blev min mor alvorlig syg og var ved at dø………Hvordan starter jeg op ift igen at melde mig ledig efter at være sygemeldt og skulle opfylde alle de krav som henholdsvis Jobcenter og A- kasse har?
    Har brug for gode råd.
    Jeg har været sygemeldt siden 25/1-2016 og har rigtig mange fysiske og psykiske symptomer som lændesmerter, mine slimhinder er angrebet, min hud slår ud specielt i ansigtet, jeg lider af hovedpine, jeg er megatræt og udmattet og grådlabil når jeg snakker om min situation.
    Mit funktionsniveau svinger og min store udfordring er at acceptere at jeg har det som jeg har det nu.
    Forsøger efter bedste evne at være nænsom og kærlig overfor mig selv, men indimellem bliver jeg også bange. Bange for at jeg ikke bliver glad og får energi igen.
    Har I gode råd ift min situation? På forhånd tak
    P.S: jeg er uddannet ergoterapeut.
    Mvh Lone

    • Hej Lone

      Med alt det, du beskriver, ville de fleste blive alvorligt stressede. Så det er ikke så underligt, at du har det, som du har det nu. Du er ude af balance. Du skriver, at du er ergoterapeut, så måske har du lært nogle gode tinge, du kan bruge på dig selv?

      Overordnet set, så gælder det om at stoppe for stressårsagerne. Så længe det ‘drypper i bægeret’, så blive det ikke tømt. Og det kræver nok blandt andet, at du lærere at acceptere din situation og ikke være bange for fremtiden. Ellers risikerer du at havene i en ond cirkel, hvor din situation stresser dig, og at du så ikke bliver afstresset. Jeg vil foreslå, at du tager dig selv ind som en ‘patient’ og giver dig alle de gode råd og vejlending, du ville give andre i egenskab af ergoterapeut. Alternativt kan du opsøge en stresscoach eller en psykolog, der kan hjælpe dig.

      Når du får styr på stressårsagerne, så kommer der ikke ‘mere i bægeret’, og det begynder at blive tømt. Når det er under halvt fyldt, så er det ved at være tid til ta tænke på arbejde.

      Mvh. Bjarne Toftegård

  2. Tine Keller

    Hej Bjarne.
    Jeg er lige begyndt på job igen efter ½års gensygemelding.
    Jeg har aftalt at starte op med at arbejde 2 timer om dagen ma/ons/fre, indtil jeg er ok på fuld tid igen de 3 dage.
    Mit spørgsmål er egentlig hvordan du vil anbefale overgang fra 2 til kun 1 retittutions dag om ugen?
    Min plan for tilbagevenden til arbejde er pt på 4 mdr. starter med 2 timer og så aftaler vi fredag om vi holde plan og går op i tid eller om jeg skal træde på bremsen.
    mvh
    Tine

    • Hej Trine
      Det lyder som en rigtig god plan. Min anbefaling er, at du holder det på de tre dage indtil de er fuld tid. Når de er det, så kører du de to sidste dage på på samme måde, med 2 timer tirsdag og torsdag den første uge, 3-4 timer anden uge, også. Ofte kan man køre dem hurtigere op end når man lige starter efter en sygemelding.
      På den måde er der ikke en overgang fra 2 til 1 restitutionsdag, men de to sidste dag køres langsomt op,
      Mvh.
      Bjarne Toftegård

  3. Hej Bjarne
    Jeg er lige blevet deltidssygemeldt med stress. Dette er arbejdsrelateret.
    Min læge har henvist mig til arb medicinsk klinik.
    Jeg skal, på min læges råd, arbejde 2 timer om dagen for at fastholde tilknytning til arb plads/arb marked.
    Jeg har trukket i bremsen da jeg, siden før sommerferien, har mærket symptomer på stress men har tænkt at en ferie nok kunne hjælpe.
    Jeg har før haft en længere sygemelding i forbindelse med depression og har derfor været bange for de symptomer jeg har oplevet/oplever.
    Jeg har efter min læges vurdering heldigvis ikke en depression.
    Jeg har utrolig svært ved at forholde mig til min sygemelding og svært ved at synes det er ok at være hvor jeg er. Der er rod i mit hoved.
    Må jeg bede om et råd til at komme videre herfra.
    VH Line

    • Hej Line
      Tak for dit indlæg. Det er rigtig godt, at du lytter til dine symptomer og har fundet en løsning sammen med din læge. Det er individuelt, hvad der er bedst i en sådan situation, men et par generelle råd er:
      1) Indtil du er på fuld tid igen, så skal du helst undgå yderligere stress. Det vil sige, både privat og arbejdsmæssigt, så skal du skånes lidt. Du skal helst kun lave det, du har det fint med og som ikke presser dig.
      2) Vær opmærksom på dine ressourcer. Du må helst ikke køre dig selv i bund. Dette kan også bruges til at vurdere, hvor hurtigt du kan køre op i tid igen. Du skal nemlige have ressourcer tilbage om aftenen, de dage du har været på arbejder, for at kunne køre op i tid den følgende uge. Ellers skal du holde tiden (eller sætte den ned). Jo mere forsigtigt du kommer op i tid igen, jo hurtigere går det.
      Hilsen
      Bjarne

  4. Merete

    Jeg har været sygemeldt siden dec ’16 med stress. Har for inden haft mange infektioner og gået til udredning for det. Har blandt andet fået konstateret astma. Min chef mente jeg havde for mange sygedage og truede med fyring, hvis det ikke blev minimeret. Det accelererede så i dec. med indlæggelse med astma. Det var dog intet målbart. Det var her jeg gik til min egen læge og blev sygemeldt.
    Det resulterede i en fyring og er derfor uden job her fra den 1/6. Sagsbehandler, læge og psykolog har hele tiden sagt, at jeg skulle langsomt i gang igen og ikke før jeg var klar. Nu mener de så lige pludselig at jeg skal raskmelde mig inden for en måned og stå til rådighed på fuld tid. Kan mærke at det stresser mig. Føler mig ikke klar, og er bange for at blive syg igen. Jeg har ingen symptomer på astma mere og har snart ikke haft infektion i et halvt år, så det går fremad.
    Hvad har du af råd til mig, som skal begynde på noget helt nyt og hvornår er jeg klar?

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>