Stresspolitik – Hospice

Tina Kolmos skriver under Spørg om stress

“Hej Bjarne
Vi har på min arbejdsplads fået nedsat en arbejdsgruppe, der er ved at tage fat om, at få lavet en stresspolitik og noget af dit materiale har vi læst og ladet os inspirere af. Selv er jeg sikkerhedsrepræsentant og modtager dine ca. ugentlige mails, som er meget brugbare. Vi har foreløbig kun afholdt et møde, men der dukkede et/ flere spørgsmål op, som jeg håber, du kan hjælpe med at svare på.
  
Har du erfaring med, om vi som arbejder på Hospice er en mere udsat gruppe for stresssymptomer, når vi arbejder inden for det palliative felt, hvor man skal give meget af sig selv?
Hvad er det for en stress vi kan opleve?
Hvad gør det ved os selv, når vi skifter så meget følelsesmæssigt. Vi kan det ene øjeblik være i et rum hos en pt. der er dybt ulykkelig og ked af ikke at kunne få lov til at dø og slippe for sine lidelser for det næste øjeblik, at være i rum hos en pt. der er ved at dø og hvor den tilstedeværende familie er i dyb sorg over at skulle miste. Vi bruger os selv som redskab og skal evne at meste forskellige følelsesmæssige situationer. Skuespillere kan f.eks. svinge fra det en til det andet, men hvad gør det rent faktisk ved os som plejepersonale???
Vi kan opleve følelsen af at blive drænet, så vi tænkte om stemningen,til tider tristheden og sorgen kan gøre, at vi har lettere ved at blive kede af det eller ligefrem få depressive symptomer? Vi ved godt, at ens privatliv også spiller en rolle.
Er der noget viden specifikt for det palliative felt i forhold til, om personalets stresssymptomer adskiller sig?

Mvh Tina”

Hej Tina

Det er rigtig godt, at I er i gang med at lave en stresspolitik. Jeg tror ikke, at I samlet set er mere udsat for stress end så mange andre steder, men det er selvfølgelig noget andet, der stresser.

Når man arbejder indenfor det palliative område (pleje og støtte til uhelbredeligt syge) oplever man mere følelsesmæssig stress end stress som følge af krav til effektivitet. Men fysiologisk er der ikke nogen forskel, da stress er stress, uanset årsagen. Symptomerne er de samme, men årsagerne er forskellige.

For jer, som for alle andre, er det vigtigt at stresspolitikken beskriver, hvordan I forebygger stress. Selvfølgelig skal der stå noget om, hvad man gør, når en medarbejder bliver alvorligt stresset, men forebyggelse er bedre end helbredelse. Og det er på det punkt, der er stor forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads.

I oplever store følelser, som du også beskriver. Og for os mennesker er det ikke muligt ikke at blive påvirket af andres følelser, så det bliver I selvfølgelig også. Og det, I oplever, er jo absolut noget andet end det, skuespillere oplever, da I jo er en del af det virkelig liv … og død. Et redskab for jer er at arbejde bevidst med jeres tanker omkring jeres arbejde. Det er også vigtigt, at I ikke tager jeres tanker med jer hjem. Forebyggelsen vil i vid udstrækning bestå i, hvordan I tackler jeres arbejde, både ledelsesmæssigt, kollektivt og individuelt. Forebyggelsen består også i, hvordan i støtter hinanden, og får talt om de situationer, I oplever, får supervision osv. Det er også vigtigt at I har mulighed for at “lade op”, når I bliver “drænet”.

Det er også vigtigt, at ingen tror, at de eller andre er immune for stress. Det er vigtigt med viden og åbenhed, så en eventuel stress ikke får lov til at udvikle sig.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————————

Har du erfaring med arbejde indenfor det palliative område eller andre tilsvarende områder? Skriv gerne om dine erfaringer med stress og stressårsager nedenfor.

You must be logged in to post a comment.