Svimmel siden marts – Stress?

Lene skriver i indlægget Stress er død – hyperstress er over os:

“Jeg har været svimmel siden marts måned i år, været sygemeldt 3 mdr. er stadig svimmel ved hurtige bevægelser hver dag på arb. har tænkt på om det kan have noget med stress at gøre. Kan også blive svimmel når jeg går i store forretninger…” 

Kære Lene

Det lyder ikke rart med din svimmelhed. Du spørger, om det kan være stress. I princippet ja, da stress godt kan give svimmelhed. Men det er sjældent, at svimmelhed er det eneste symptom, så det mest sandsynlige er nok, at din svimmelhed har en anden årsag. Det skal i hvert fald undersøges grundigt først. Du har været sygemeldt, dvs. du må have talt med din læge om det. Hvis din egen læge ikke har kunnet hjælpe dig, så bør du nok prøv at få en henvisning eller hjælp andets steds fra.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————–

Kender du til langvarig svimmelhed? Læg gerne en kommentar nedenfor

73 comments on “Svimmel siden marts – Stress?

  1. For et par år tilbage begyndte jeg for første gang at få pludselige svimmelhedsanfald, ledsaget af træthed og en let, men meget konstant hovedpine. Svimmelheden var så voldsomme, at jeg, når den stod på, ikke kunne køre bil, sidde op eller endsige arbejde. Den opstod gerne lige inden jeg skulle noget, ofte om morgenen. Jeg tog altid på arbejde, men måtte alt for tit bruge en del af dagen på at ligge ned.

    Efter diverse undersøgelser kunne lægerne (heldigvis) ikke sige andet end, at det måtte være stress. Og jeg var faktisk meget presset på nogle områder, selv om det krævede, at jeg tillod mig selv at tænke over det, før jeg kunne se det. Jeg fik løst de fleste af problemerne, og symptomerne forsvandt.

    Desværre jeg kan stadig få et mindre tilbagefald, hvis tingene spidser til, men har lært at se det som min personlige alarmklokke, der hjælper mig til at passe på mig selv.

    Håber, at du kan bruge min kommentar til noget, om ikke andet så til at vide, at du ikke er unormal (hvis det altså ER stress, der plager dig. Gå endelig til lægen!!)

    Med venlig hilsen Lisbeth

  2. hej lene og bjarne
    jeg går her med svimmelhed og nok stress jeg sygmeldte mig i marts med svimmelhed, det kom bare ud af det blå. tog til læge fik at vide det var virus på balance nerven men alle de prøver jeg kom igennem var normale jeg blev presset tilbage på arbejde og det resulteret i hjerte banken og at svimmelheden tiltog i styrke.. lå ofte tre dage i sengen ad gangen… senere hen var /er det komunen der presser på så nu er det hjerte banken og angst tuder af ingen ting, kan ik sove, og svimmelheden.. jeg syntes det er hårdt når man bliver kastet rundt når der ingen der kan finde årsagen.. jeg håber på at jeg snart finder en årsag nu er jeg henvist vider til spykolog også håber jeg der igennem jeg finder en årsag…når nu min læge ikke kan.. håber det kan hjælpe lidt.. mvh rikke ps. det med foretninger kender jeg alt til og væggen min aller bedste ven

  3. Hej 🙂
    Jeg har været svimmel. Det startede for 1,5 år siden med periodevis anfald af svimmelhed. Mange mennesker prøvede at overbevise mig om, at jeg var stresset, men det mente jeg ikke selv, at jeg var.
    En dag blev jeg meget svimmel og bange for følgerne, mens jeg underviste. Mine elever ringede 112 og jeg blev undersøgt gennemgående på Riget. Prøverne viste ingenting. Efterfølgende fik jeg foretaget mange prøver (blodprøver, ekg, synsprøver, undersøgelse af det indre øre) via egen læge, som kun viste at jeg var lidt lav i d vitamin. D vitamin mangel kan medføre svimmelhed. Jeg har taget d vitamin og kalk. Det mener jeg har hjulpet noget.
    Jeg har gået til fysioterapeut i 2 perioder for behandling af nakkesmerter. Dette hjalp også noget. Det var svært for mig at sige om nakkesmerter kom før svimmelheden – eller omvendt. Hvad kom først – hønen eller ægget?
    Det sidste er, at jeg nu 2 gange har været til kiropraktor – og tro mig – lige nu er svimmelheden væk! JUHUUU! Hos kiropraktoren har jeg fået taget røntgen billeder, som har visk skævhed i nakke og i rygsøjlen mellem skulderbladene. Vi har kigget på en plakat af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, som viser nervebaner til mange organer, som jeg også har følt underlige symptomer fra (galoperende hjerte, smerter i mave, prikken i fingre og tæer).
    Jeg håber, at det ikke kommer igen, for det har været meget ubehageligt.
    Hej fra Lene.

  4. camilla E. Petersen

    Hej. Jeg har været sygemeldt for stress 1 1/2 år. Efter et år skulle jeg stille og roligt optrappe arbejde igen, men så blev jeg pludselig svimmel og det har jeg nu været i et 1/2 år nu. sejlende fornemmelse fra morgen til aften. Det er meget belastende og jeg er ind imellem ved at gå grasat over det. Har haft en virus på balancenerven for 4 år siden, men ørelægerne siger det ikke er det nu. Venter dog på svar fra den aller sidste test hos ørelægen. Forsøger lidt af hvert. Er lige startet til kraniosakralterapi og er spændt på om det hjælper. Og venter nu på en tid hos en psykiater fordi det måske kan være angstbaseret. Lene skriver at en geoprakter har hjulpet? måtte jeg få hans navn og adresse hvis han bor i Kbh? Alle gode råd vil jeg gerne høre om, da det er meget belastende. Hilsen Camilla

  5. Lene Mathiasen

    Hej Camilla.
    Den kiropraktor, som jeg går hos, er Kiropraktorerne Klingaa, Jernbanegade i Køge.
    Held og lykke 🙂
    Hej fra Lene.

  6. Martin Ravnkilde

    Hej Alle Sammen. Jeg står lidt med samme situasion, med svimmelhed 5-6 gange om dagen. Jeg er 34 år gamle og mine svimmelture begyndte for snart 2 år siden. Jeg har været hos min egen læge som har henvist til Nerolog. Ydermere har jeg været igennem MR scanníng overlæge på det lokale sygehus, og en ørelæge uden resultater…… Så hvis i har nogle forslag til hvordan man nedbringe sine svimmelture eller endnu bedre…FÅ DET HELT VÆK.??? P.s. Jeg er villig til at betale for det. Da det er en stor forringelse af ens liv. Ser frem til at høre fra jer alle sammen. MVH. Martin.

  7. Hej.
    Jeg lider af svimmelhed og er enormt træt. Jeg har været sygemeldt i knap et år og er nu på halv tid. Jeg har været igennem div undersøgelser hos en neurolog, desværre uden resultat. Rygmarvsprøven var fin. Mr scanning af hovedet var fint. Har været på Hamlet privathospital (svimmelhedsklinikken) og få foretaget en masse test. De VED virkelig hvad man taler om. Har fået foretaget en ct-scanning uden det viste noget. Men overlægen mener det kan være en revne inde i øret (en fistel) som skal hele af sig selv. Til februar 2012 er der gået 2 år siden det startede. Har været sat på cipramil (depressions-medicin) Men valgte at trappe ud af det. Tak skæbne, så kom svimmelheden til i stor stil. Så er nu startet på dem igen og det hjælper en smule. Og så er det at jeg tænker, hvis de virker, kan det vel ikke være i øret jeg har et problem? Så hvad kan det så være??? Det føles som om jeg står på en båd i kraftig storm og det er værst i store forsamlinger, store rum og når jeg skal præstere et eller andet. Kan ikke engang gå med en kaffekop. Er der nogen der kender til det og ved hvordan man kommer over det, da det er ret invaliderende.
    Mvh
    Karina

  8. Jeg kender også til den enorme træthed og svimmelhed. Det kommer ligesom i bølger. Specielt, som Karina skriver, i store rum og store forsamlinger. Men jer er selv overbevist om at det er stress symptomer, for i situationer med store forsamlinger er det værst i starten, så falder man ligesom lidt til ro efter en tid. Har fuldtidsarbejde, arbejder i et storkontor. Her han jeg også i løbet af dagen, få pludselig svimmelhed, som fortager sig igen. Dybe indåndinger (10 i træk), trykudligning i ørene (holde for næsen og puste luft ud i ørene), nakkemassage, løbeture og masser af kildevand og et glas rødvin i ny og næ, synes jeg er rigtig god “medicin”. Mvh Lene M

  9. En stor lettelse at høre andres beskrivelse af min egen situation. Blev for ca 2½ år siden nedkørt med stress. Lægen ville dog ikke sige god for det, men sagde at det var en deprission og ville have mig på lykkepiller. Jeg har meget dårlige erfaringer fra andre personer ang disse piller, så jeg ville ikke have dem, da jeg selv mente at det var hele min situation der gjorde at jeg havde stress. Lægen sygemeldte mig i een måned og sagde at han ikke kunne sygemelde mig længere, da jeg nægtede at tage imod behandling. Jeg var selv klar over at det jeg havde brug for var at komme ud af min meget pressede situation. Det handlede meget om sygdom i fam,arbejdsløshed,pengemangel og meget mere, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Gik mig nogle gode ture og prøvede at stresse af, og det hjalp sådan at jeg fuldstændig blev fri af symptomerne. Nu er jeg så igen i en meget stresset situation og nu er symptomerne kommet tilbage. Jeg mener at jeg burde fået hjælp – eventuelt blive sygemeldt . Men der er absolut ingen hjælp at hente, da min læge VIL have ret. Ønsker ingen at komme i min situation. Hvad hjælper det så at sidde her og beklage sig. Jo det hjælper enormt – bare at få luft, og høre at der er andre der oplever lign. ting. Tak

  10. Glemte lige at spørge om andres erfaringer og meninger om dette. Er det rigtigt at jeg skal “tvinges” til at tage medisin. Når det hele kommer af at min situation er så presset at den næsten er umenneskelig

    • jyttechristiansen

      jeg ved ikke hvad min svimmelhed kommer af forleden dag jeg handlede i fakta kom loftet og kølediskerne pludselig ned i hovedet af mig og man bliver virkelig forskrækket men jeg har fået konstateret øjenmigræne men jeg for lykkepiller og har fået siden 2000og har også dårlige nerver som er blevet meget bedre siden jeg fik lykkepillen.

      kærlig hilsen jytte

  11. Jeg har lidt af svimmelhed i over 6 år og man kan ikke finde årsagen. jeg får medicin for det. Nogen gange kan jeg ikke gå på gaden for det, da jeg ikke kan dreje hovedet og se mig for, når jeg skal over gaden uden at vælte til siden. Jef har haft det så slemt at jeg kastede op og kun kunne kravle på gulvet.
    Aner i dag ikke hvad det er.. men regner med at det er noget med nogen krystaller i øret. Det er dog kun min egen teori. Jeg får Betaserc for det.
    Når det er værst får jeg et enormt brus i hovedet lidt efter jeg har lagt mig ned, så voldsomt at jeg hyler op og smækker mine hænder ud for at mæke noget der står fast. f.eks bord eller sengegærde. Det er helt vanvittigt. :o/

  12. Hej Allesammen!
    Jeg faldt over denne artikkel, og så den slående lighed, med min svimmelhed. Jeg har desværre ikke noget svar på, hvad det er, men kan fortælle at jeg har været svimmel i omkring 3-4år og det er meget meget ubehageligt. Det startede med at komme periodevis, men nu er det stortset permenent. Det er som om jeg går og er små fuld, uden at have drukket noget. Ligesom den virkning man nogle gange få ved bare en enkelt øl. Jeg har svært ved at koncentere mig om, hvad folk siger til mig, og tager nogle gange mig selv i at høre ikke efter, selvom og jeg egentligt rigtigt gerne ville. Jeg har fået taget blodprøve, og blodtryk måling samt iltning af blodet og alt er fint. Synes nogle gange det trykker lidt i ørene og derfor har jeg fået en tid til øre-næse-hals læge, for at se om der er noget i galt her. Har siddet og studeret om de såkaldte krystaller i øret osv. og jeg syntes umiddelbart ikke, at det er det der er i vejen. Jeg tænker også på om det kan skyldes stress, da jeg har været igennem sygedomsforløb i familien, men som sagt burde her være flere symtomer. Men må sige, at jeg er på bar bund og det gør mig ked af, at læse, at der er andre der har det på samme måde, fordi det er så opslidene. Føler også det er værst i store forsamlinger og med nye mennesker. Dog har jeg altid været meget udadvendt og elsket at møde nye mennesker, men det er ikke sjovt, nu når man er svimmel. Det ødelægge meget socialt og troede efterhånde jeg er ved at blive skør, men er nu mere overbevist over det er noget andet.. især når jeg læser jeres historier.
    Hilsen Lars

    • hej Lars.
      jeg har det fuldstændig på samme måde 😀 fandt du nogen sinde en løsning ??? :/

  13. Hej Lars!
    Vil bare sige at dine symptomer ligner meget på det jeg oplevede. Især svimmelheden var så svær syntes jeg. Er ikke i tvivl om at det er stress du har.
    Kan kun anbefale dig – hvis du har nogen mulighed for det – at gøre nogle ændringer i dit liv, så du kan komme ud af situationen. Eventuelt i en periode undlade at gøre nogle ting som stresser dig. Være god imod dig selv. Lav det som DU får det godt med, og på den måde opbygge dig selv igen.
    Har selv prøvet det da jeg som jeg før har skrevet ikke kunne få hjælp fra min læge. Er selv helt forbavset over hvor meget jeg selv kunne gøre ved situationen. Og da havde jeg alle de sympt. der kan tænkes, var virkelig kørt langt ned.
    Alle gode ønsker til dig

  14. Har også selv haft en masse svimmelhed som mange af jer beskriver her. Men jeg tænker at mange af jer har en form for angst da flere af jer siger at svimmelheden og ubehagen kommer i store forsamlinger og i bestemte situationer.
    Jeg tror flere af jer måske skulle kigge ind på angstforeningen.dk for der er der også god information at hente.
    Hvornår er det stress, depression eller angst?
    Det er som om at det hele bare bliver kaldet stress og stress er altså ikke det samme som fx angst som jeg tror flere af jer har. Selvfølgelig kan man også være så “heldig” at have flere ting på samme tid. Men jeg synes at flere af jeres læger lyder ubrugelige, især hvis de ikke engang har nævn ordet angst for jer.
    Skift læge hvis de ikke kan bruges. De SKAL tage jer seriøst ellers er det bare videre til en ny læge.

    Har selv haft en del angst, stress, depression og det er pisse svært at skelne imellem selv for de aller dygtigste på området.

    Behandlingen er heller ikke helt den samme om du har angst, depression eller stress. Men en del er der da tilfælles.

    Men symptomerne kan være meget tæt på hinanden så derfor er de meget svære at skelne imellem.

    Mine råd er følgende:

    1.
    Få rigeligt med søvn. Lyt til din krop, gå i seng hvis du er træt og lad være med at kigge på at klokken ik er så mange.
    2.
    Dyrk motion, og hold det vedlige. Det tager tid at komme igennem det her. Man er nødtil at se det som en lang process.
    3.
    snak med din læge, psykolog, den rette samtale kan gøre underværker.
    4.
    Spis forluftigt, undgå for meget sukker osv. Det er der folk der ved en hel masse om.
    5.
    Stop med at ryge da det også påvirker blodsukkeret mere end man lige tror.
    6.
    Mediter. Der findes mange simple meditationer som er meget nemme at følge uden noget hokus pokus.
    7.
    Giv dig selv noget tid til at gøre lige hvad du vil, evt gå nogle lange ture i skoven.
    8.
    Se det her som en udfordring du har fået og at du nu skal gøre alt og mest effektivt for at komme igennem dette.
    9.
    Snak med dine venner og familie og dit problem, det vil gøre mange ting nemmere for dig. Hvis de ik forstår dig så er det også ok.
    10.
    Sig til dig selv hver dag at du kan klare det her og du intet fejler og du nok skal komme videre, sig det så du mener det, tro på det og sig til dig selv at du nægter at give op. For når du kommer ud på den anden side har du lært noget de færreste mennesker lære. Og du vil se verdenen på en helt ny måde.

    • Henriette

      Super indlæg. Jeg har de samme erfaringer. Kan supplere med at jeg har stor gavn af at være holdt op med kaffe og alkohol samt begyndte at tage følgende til aftensmaden: fiskeolie (virker på centralnervesystemet, b vutamun kompleks, stærk d3 vitamin, selen/zink i en tablet.
      Angst skal man modarbejde. Dvs. Er man bange for at blive svimmel dårlig i eksempelvis supermarkedet, så gælder det om at gå i supermarkedet alligevel og få gode oplevelser. Lykkes det kan det fjerne angsten og dermed svimmelheden.
      Er man syg af langvarig stess så kommer svimmelheden mere pludselig og uden varsel og uden man frygter den, og så skal man lytte og ned i gear i lang tid. Sænke forventningerne til sig selv, gøre tung man har lyst til og som føkes godt (sodoku, se serier på tv, se familien, lave god mad, læse bøger etc. Det tager mindst 4 uger med totalt ro på før stress aftager.
      Pas på jer selv derude!! Bevar roen!! Tæl de gode minutter, mind jer selv om de gode ting og gør hver dag ting der nærer jer. Ikke kun ting der tærer.

  15. Helene Billstrøm

    Hej alle sammen

    Jeg har været svimmel i ca. 11 år. Jeg fik det i forbindelse med et piskesmæld. Jeg bliver også mere svimmel når jeg som i andre beskriver, er sammen med en masse mennesker, men det skyldes det faktum, at man/jeg er lidt mere anspændt når jeg er sammen med mange mennesker. Når man spænder i skulder/nakke, så bliver man svimmel. Så jeg vil da bestemt anbefale, at få tjekket muskulaturen omkring nakke/skuldre. Jeg er selv nødt til konstant at blive behandle i muskulaturen (læs pga. piskesmæld) for at holde symptomerne nede med smerter og svimmelhed – kan bestemt også anbefale kranio-sakrel terapi.

  16. Sabine Thomsen

    Hej Alle sammen jeg er en pige på 23. som også døjer med svimmelhed. mit startede forrige sommer da jeg var i tyrkiet med min veninde. her puttede nogle stoffer i min drink.. det var et helved da jeg kom hjem.. efter startede jeg i en ny butik hvor alt blev overladt til mig, det gjorde mig stresset, men jeg valgte at sige op med omgående virking efter 14 dage i helved..
    mit svimmelhed vender tilbage ca. hver halve år sidst jeg havde det var i okt. det stod det på i 3 uger. nu det marts og det er på vej igen. men jeg er ikke kun svimmel, jeg glemmer ting og taber ting.. og kan ikke holde balancen.. er det andre der oplever det også ?
    jeg har også været hos neulogerene, ørelæge, mr-scanning, rygmavs prøve.. men mine forhåbninger for de finder ud af noget er meget små..

    da jeg blev svimmel sidste år, prøvet jeg med køresygetabeletter det virkede ikke, men det gjorde stærk ingefær tilgengæld.. det gør de desværre ikke mere, men det er da et råd at give videre..

  17. Hej jeg hedder Anton, og har døjet med konstant svimmelhed fra august 2011. det er rigtig ubehagligt, jeg har haft indtil flere undersøgelser, ct-scaning på hospitalet, øre læge, kioprakter osv. er jeg den eneste som føler at man ikke er blevet undersøgt grundigt nok og at processen at blive undersøgt grundigt er alt for lang. jeg går og giver mig selv symptomer hver eneste dag og er helle tiden bange for at jeg er ved at blive gal..

  18. Normann Aa. Nielsen

    Svimmelhed, ja – det kender jeg også. Jeg kender det som et symptom på panikangst. Her er en reference: http://www.netpsykolog.dk/angst.htm (se under panikangst). Min tilstand blev konstateret som stress i slutningen af marts, og jeg har været hos psykolog for at få nogle værktøjer til at håndtere situationen med. Det går bedre, men i bølger.

    Svimmelhed er meget foruroligende, fordi det enten ingenting betyder, eller også kan betyde næsten hvad som helst. Det er derfor vigtigt at blive tjekket hos lægen (neurologisk, hjertesygdom). Hvis der ikke er noget fysiologisk galt, så kan det være en stress eller depression, som gør udslaget.

    Det er ikke nemt….

  19. Jeg har været svimmel i en måned. Det hele startede 2 uger før med en tilbagevendende kvalme dagligt og var helt vildt træt. Troede jeg var gravid, men det var jeg ikke. En fredag morgen er jeg meget svimmel og bliver hjemme fra job – samme aften siger balancen fra og jeg kan ikke stå på mine ben. Bliver hentet i ambulance og indlagt til undersøgelse weekenden over. Hverken ct scanning eller blodprøve viser noget. Alt er fint. Er fortsat svimmel, nogle dage mere end andre. I starten var det meget slemt og kunne knapt gå på gaden, nu er svimmelheden kun som hvis man har drukket for meget vin. Kan ikke gå i biografen uden at blive køresyg og nogle dage køer jeg enormt lysfølsom som om mine sanser er forstærket gange 100. Har været på Hamlet, men de kan ikke finde noget. Er begyndt til psykolog som siger jeg er stresset – har derfor prøvet meditation. Det hjælper faktisk lidt at få ro. Det hjælper mig også når jeg ikke kan sove. LANGE gåture hjælper også, selvom det kan virke ubehageligt nogle dage.. Frisk luft er godt for enhver.

    Håber virkelig snart det går over da jeg ikke ønsker det skal være sådan her altid. Selvom det går bedre vil jeg så gerne have en normal tilværelse igen.

  20. Normann Aa. Nielsen

    Hej Larsen: Det går over! Men det går ikke over på kort tid, det bliver gradvist bedre – der går tid. Der SKAL gå tid, og i hvor er man utålmodig undervejs…

    Du er i begyndelsen af forløbet. Du er ikke engang halvvejs – der kan gå mange uger endnu.

    De lange gåture har ikke noget med “frisk luft” at gøre. Det, de gør, er at bringe din underbevidsthed til at forstå, at der ikke er nogen problemer. Det er også det, som meditation gør.

    Jeg har skrevet om mine oplevelser på facebook (se http://www.facebook.com/normannaaboe.nielsen på min tidslinie) : En tur til Stressland. Måske kan du finde lidt trøst der.

    Men: Det tager tid!!!

  21. Kære alle.
    Jeg kan kun mene at de fleste beskrivelser her handler om stress. Jeg har oplevet svimmelhed, kvalme, trykken i hovedet og mange andre symptomer som kom snigende.. hjertebanken, angst, trykken for bryskassen og mere til. Det hele startede med svimmelheden, i pressede situationer, jobsøgning/jobsamtaler, nyt arbejde og andre ting. Svimmelheden tog til, men på e tidspunkt kom det også kun periodevis. Det er meget ubehageligt og man bliver træt af ikke at have det godt. Jeg var også hos lægen, men han havde ikke nogen forklaring på det og derfor tog jeg ikke svimmelheden alvorligt. Det udviklede sig til voldsom stress efter et par hårde udfordringer i arbejdet og privatlivet. Det skaber angst for man stoler ikke på sig selv, på samme måde som før man mærkede ubehaget ved at være svimmel. Jeg har stress og er nu igng med at gøre oget ved det. jeg er sygemeldt, men det kanjeg se nu er nødvendigt. Kroppen har brug for et hvi, tankerne har brug for at blive sat på plads. Det tog mig lang tid at erkende og tro på at det er stress, og det er individuelt for alle, hvordan man takler det. Det er vigtigt at vide havd der er galt for at kunne gøre noget ved problemet, men hvis man er meget medtaget af længervarende stress, så skal kroppen først restituere, og det kan tage lang tid. jeg har snart været sygemeldt i 4 månder og jeg kan helt klart sætte en streg over mange stymptomer, nogle gang kan det blusse op i en bestem situation men det forsvinder igen hurtigt. Andre symptomer er jeg lige nu helt fri for. Svimmelheden har ikke plaget mig i de sidste 8-10 uger. Man skal have styr på sig selv, og hvis man gør det got, så kan man igen arbejde og fungere, uden at frygte at man får det skidt. jeg har ikke taget antidepressiva, og jeg mener ikke at nogen har ret til at tvinge en, medmindre at man er så voldsomt deprimerte så man ikke selv kan tage stilling til noget.
    Der kan snige sig en let til moderat depression som et symptom på stress, men det er ofte nogen som også kan behandles ved psykologhjælp, motion og fornuft.

    Jeg mener af egne erfaring at vejen frem er at
    erkende problemet og identifisere det

    Finde ro til at tænke og acceptere at man er syg

    finde ud af havd man så kan gøre når ressourcerne kommer igen

    Jeg løber, man skal op omkring 20-30 km ugentligt, for at forbrende stresshormonerne og genopratte hjernefunktionen

    Bevidst takle de svære situationer man står i

    Lære at slappe helt af, og nyde demman har omkring sig

    huske på at ikke at føle det som et nederlag, og ikke have skyldfølelse.

    Huske at der ikke er noget arbejde i hele verden som fortjener at ødelægge ens helbred.

  22. Hejsa, jeg håber nogen kan hjælpe mig.
    Jeg begyndtre for 4-5 måneder siden at føle en pludselig let svimmelhed som varede i ca 2-3 sekunder, mens jeg var på arbejde i køkken. Det er nu blevet lidt kraftigere form for svimmelhed synes jeg, dog er det typisk kun små anfald sekunder af gangen som så kan komme og gå i løbet af dagen. Jeg har en mistanke om at det kan være stress for synes selv det kommer når jeg er i presset situationer. Jeg har også haft en brummen i øret ja nu i 5-6 års tid som også kommer og går men som vare i længere perioder/timer af gangen. Har det nogen sammenhæng og er det stress`? På forhånd tak

  23. Hej Dejan
    Både svimmelhed og brummen i øret kan være stressrelateret. Men når man får sådanne symptomer, så bør man altid tale med sin læge om det – om ikke andet så for at udelukke andre årsager.
    Mvh. Bjarne

    • Hej allesammen.
      Jeg lider af migræne, og i den forbindelse har jeg altid sagt, at jeg lider af 2 slags. Almindelig homornel migræne og så denne mystiske migræne, der gør mig svimmel, diffus og uklar i hjernen, tryggen i tindingernene, nogle gange værre hovedpine, kvalme mv. Anfaldene kan udløses af at være i butikker og stormagasiner, lys, forsamlinger mv, for lidt søvn, vejrforandringer, hormonelt og værst af alt. Stress. Efter at have været meget presset, og når stresshormonerne er faldet, har jeg fået virkelig slemme anfald, der fik mig rundt i en karrusel og sengelagde mig. Der kom jeg selv frem til en konklusion, Vestibulær migræne, som netop rammer balancen. Jeg er udbredt gennem neurolog og Hamlet, og jeg er nu i forebyggende medicinsk behandling med topiramat. Det er dog ikke uden bivirkninger… Derudover bruger jeg et homoøpatisk middel. ‘Vertigoheel’, og det kan jeg virkelig anbefale. Vestibulær migræne er en virkelig træls sygdom, men kan man holde sig fra et for stresset liv, kan man leve et ordentlig liv uden svimmelhed og migræne!
      Kristina

  24. Hej Dejan,

    Det kan også være Øresten. Vil anbefale dig at komme til en god øre/næse/hals læge.

  25. Vil forøvrigt følge op på mit indlæg fra december. jeg er tilbage på arbejde. Det hele startede i September og har ikke oplevet rigtig svimmelhed siden februar. Bliver stadig meget hurtigt træt og har ikke så meget energi endnu. Er kun lidt lys/lyd følsom, men det er noget der kan tage lang tid.. SÅ – til andre der er bange for det ikke går over, så GÅR det over. Det kræver bare tid og ro. Og selvom det går godt, så lyt stadig til din krop og psyke og lad dig ikke lokke ud i mere end man kan overkomme.

  26. Betina

    Hej..
    Jeg er 24 år gammel og fik for første gang svimmelture i december hvor jeg gik til læge i januar og fik af vide at det var betændelse på balance nervesystemet… Hvor det gik i sig selv igen efter et par uger hvor jeg tog den lidt med ro… Nu er det så vendt tilbage igen.. selv når jeg vender mig i sengen så føler jeg at jeg har drukket.. :-/ jeg rejser til england på torsdag med min kæreste og har ikke lyst til at de 6 dage vi er væk at jeg er svimmel nogle gange..

    Har i nogle gode råd til hvad jeg kan gøre.. jeg er studerende så kan ikk tage fri..

  27. Hej Betina
    Det ville nok være en god ide at tale med din læge igen, hvis du ikke allerede har gjort det. Måske har han/hun andre behandlingsmuligheder.
    Mvh. Bjarne Toftegård

  28. Lægesekretæren

    Det er DEJLIGT at læse, at der nogen faktisk har oplevet at svimmelheden går væk én skønne dag! Jeg har selv været svimmel siden nov. – De første 3 mdr.arbejdede jeg bare videre og blev undersøgt for ALT, til sidst sagde min læge, at det måtte være udløst af stress/psykisk belastning i livet…og det havde jeg også haft nok af de foregående år!! Der er dage hvor jeg er ved at opgi’ og overbevist om jeg skal leve med den svimmelhed/ørhed resten af livet..og andre dage tænker jeg med min sunde fornuft, at det MÅ forsvinde en dag! Jeg er sygemeldt på 4 mdr og slapper meget af men tænker selvfølgelig meget over fremtiden og mit liv! Så dejligt at læse Larsens indlæg… Det giver lidt håb

  29. Hold da op hvor det letter at læse, at flere af jer har oplevet at svimmelheden går væk igen med tiden. Jeg har været konstant svimmel i 13 måneder, og har kun haft enkelt nogenlunde symptomfrie dage.
    Min svimmelhed kom snigende for til sidst at blive permanent efter jeg blev mor. Min mand og jeg boede i udlandet og havde ikke meget hjælp. Jeg var derfor meget alene med vores datter mens han var på arbejde, og vores datter sov meget lidt og ville kun hænge på min arm – ville aldrig ligge i sin barnevogn ell. Lign. Jeg kan måske godt se at det kan have gjort mig stresset, men nu er situationen en hel anden. Vi er tilbsge i dk, vores datter er næsten halvandet år og går i dagpleje, vi har en masse hjælp osv. Men min svimmelhed bliver ikke rigtig bedre – det er somom jeg stadig ikke kan slappe af. Jeg var for noget tid siden på forlænget weekend med en veninde, og kunne mærke jeg fik det bedre efter et par dage – men hvor er det en forfærdelig følelse, hcis det er min datter som gør mig svimmel. Hvad siger det ikke om mig som mor 🙂
    Prøver at øve mig i at koble af – og håber på snart at få det bedre så jeg fuldt ud kan nyde mit liv og min lille prinsesse.
    Men dejligt med nogle positive historier – det trængte jeg vidst til.

    • Hej igen.
      Ville bare lige give en lille opfølgning på mit forløb. Er her 2 år efter stadig svimmel, men det fylder ikke så meget mere. Jeg har vel adapteret til det.
      Er blevet udredt hos øre-næse-hals lægerne på Rigshospitalet og har fået at vide at min svimmelhed højst sandsynligt skyldes min migræne som hat ændret form pga de hormonelle forandringer min krop har været igennem i forbindelse med graviditet og fødsel. Havde før jeg blev gravid slem migræne, som forsvandt under graviditeten (troede jeg). Så nu har jeg altså migræne uden hovedpine, og går rundt med aura som ikke afløses af hovedpine. Har fået navnet på en gynækolog som har specialiseret sig i dette ret udbredte fænomen og kan forsøge med forskellige hormonbehandlinger.
      Har efterfølgende fået at vide at migræne er en af de hyppigste årsager til svimmelhed – og i mit tilfælde giver det rigtig god mening.

  30. Har døjet med nedsat hørelse, tinitus og dobbeltsyn i nogle år. Svimmelheden var tidligere kun mindre angreb som jeg kunne ryste af mig. Men inden for de sidste 2 måneder er det blevet så voldsomt, at det hele drejer rundt og jeg helst skal ned og ligge. Lige nu sker det på daglig basis og varer fra 15 min til 3 timer. Det er øv når jeg er lastbilchauffør. Jeg er testet i mr og ct scanner, ved Neurolog, ørelæge, kiropraktor uden hjælp indtil nu.
    Det underlige er at hvis jeg er væk hjemmefra på ferie i et stykke tid, så holder Svimmelheden næsten op. Havde det overhovedet ikke i de 3 uger vi var på camping i sommers, hvilket jeg ellers havde frygtet. Vi var en tur til BERLIN i september og aftenen inden vi skulle afsted blev jeg voldsomt ramt og måtte ned og ligge indtil sovetid. Morgene efter var der intet og vi besluttede at kære til BERLIN alligevel. Jeg mærkede overhovedet ikke noget til svimmelhed på hele turen. Heller ikke til koncert på BERLIN OL-stadion med mange tusinde andre mennesker, som jeg normalt er lidt trykket af. Underligt.
    Jeg har ikke et specielt stresset job, men er jævnligt udsat for psykisk pres af dårlig leder og har haft en del psykisk overload i forbindelse med vores børn i de sidste 4-5 år og har også haft depression som følge deraf. Mon jeg er stresset uden at vide det?

  31. Hej Frank
    At svimmelheden forsvinder, når du holder ferie, kan være et tegn på, at den hænger sammen med den belastning, du oplever i din hverdag. Et hvert psykisk pres og psykisk overload er belastninger, og dermed også stresssituationer. Løsningen ligger i din hverdag, og nok i at blive bedre til at håndtere det pres, du er udsat for.
    Mvh Bjarne Toftegård

  32. Hej Alle.
    Rart at vide jeg ikke er den eneste der tror hun har “rablende fis i kasketten”.
    Jeg var selv til læge den anden dag og fik at vide at min krop intet fejlede.
    Hvor jeg så spurte ind til min kvalme, svimmelhed, rastløshed, træthed, uvirkelighed følelse i hele kroppen ? – det kunne hun ikke svare mig på.
    Det eneste hun kunne hjælpe med var at give mig en henvisning til en psykiater som jeg var hos for et år siden.

    Grædefærdig gik jeg ud til min bil og ringede til min mand hvorpå vi blev enige om jeg dropper den henvisning og tager til akupunktør.
    Som sagt så gjort – var der i går morges og sikke en befrielse for krop og sjæl. Det er noget der virker. Håber så bare det snart forsvinder for det er uuholdeligt. Ved ikke om mit problem skyldes jeg før er ramt af panik angst i min bil,- da det faktisk er der jeg er / bliver dårligst.?- føler man er beruset mens man kører meget ubehageligt.

    Dengang hjalp han med udtrapning af anti dep medicin som overhovedet ikke hjalp mig.
    Følte ikke det gjorde nogen forskel at jeg kom hos ham da han fra gang til gang hev et standard skema frem som jeg så skulle besvare ?.
    Som skrevet stoppede jeg medicin sep 2012 og gik igang med styrketræning, konditions træning og générale løbeture. Så snart jeg har en fridag så er jeg ude at træne.
    Det var det der hjalp mig men nu hænger jeg virkelig i suppedasen – nogen der kan hjælpe ?

  33. Hej Maria
    Det er ikke rart at have det sådan. Det lyder lidt som en panikangst du oplevet – specielt ved kørsel. Måske skulle du søge mere målrettet efter noget med angst og prøve det? Kognitiv terapi, hypnose e.l.
    Mvh Bjarne Toftegård

    • Hej Bjarne og alle jer andre.
      Synes jeg lige vil dele med jer at nu 2 år efter mit sidste indlæg er tingene faldet på plads.
      Jeg har lige afsluttet mit forløb hos en kognativ terapeut og har det bare godt.
      Det var mange års perfektionisme og stress der gjorde mig kvalm, svimmel og dårlig i hele kroppen.
      Styrketræner 3-4 gange om ugen og lever sundt.
      Så godt med søvn, sund kost og MOTION og for alt i verden lyt til kroppen istedet for at kæmpe imod den,- for den er klogere end ens hjerne.
      Ting tager tid. Rigtig god bedring til alle 🙂

      • Henriette

        Hej
        Hvor er det dejligt at høre. Efter at være stoppet med lykkepiller for 8 mdr. Siden har jeg det som du beskrev. Jeg har på fornemmelsen at der skal tid og ro til. Føler mig dug træt svimmel tinitus hovedpine virusagtig. Tak til alle for de opløftende indlæg!!!
        Henriette

  34. Hvor er det dog befriende at læse at andre har været igennem det samme som mig. Med de samme undersøgelser, uforstående blikke, rynken på næsen mv. Misforstå mig ikke. Jeg er virkelig ikke glad for, at der er andre, der er igennem det samme helvede som mig, hvor man ikke helt ved, hvordan dagene bliver, og derfor ikke helt kan planlægge noget ordentligt. Med der er trods alt rart at vide, at jeg ikke er rablende vanvittig. Og bedst af alt giver det håb, at der er mulighed for at blive kvalmen, svimmelheden, hovenpinen og uroen i kroppen kvit en dag. Jeg er lidt nysgerrig på det akupunktur. Har prøvet en hel del efterhånden – psykolog, terapeut, medicin, kraniosakral, zoneterapi, fysioterapi, kiropraktik, bodysds. Det eneste der virkede en smule for mig var afspændingsmassage, men jeg har hørt flere steder om akupunktur, men vil gerne have fat i en, der ved hvad han/ hun laver, så jeg ikke smider flere penge og tid ud til ingenting. Er der en, der kan anbefale nogen?

  35. Hejsa. Har nu været svimmel i 2md, og føler jeg snart bliver vanvittig…for hvad fejler jeg. Det startede pludselig da jeg var i en butik og handle, blev svimmel og følte at jeg bare skulle ud hurtig, (kan normalt godt lide at shoppe) var sammen med mine voksne piger som sagde flere gange hvorfor går du ind forand os…..ja gik faktisk mod højre, kunne ikk gå ligeud. Nå der gik et par dage sådanne, efter 3 dage blev det bare meget værre, kvalme , kunne ikke klare høje lyde, kunne ikk handle alene, kunne ikk overskue det. Læseproblemer fik jeg også samt følelseforstyrrelser i ansigtet. Fik ringet til lægen efter 1 uge, kunne få tid ugen efter og da hun lavede nogle øvelser med mig, som ikk var ok blev jeg indlagt. På sygehuset kunne de se den var gal med min venstre side, havde ikk ens reaktioner på højre og venstre ben samt ansigtet. Blev ct scannet, der fandt de intet, røntgen af lunger, heller intet der… Blev udskrevet 11/2 døgn senere med meddelelse om de vil indkalde til MR scanning da jeg muligvis kunne have schlerose..har fået svar på den der er intet galt…neurologerne mener at det er stress (solgte min butik i juli) og mener det kan være eftervirkningerne der først kommer nu, ved ikk om jeg helt kan tro det bare er det, har altid været en pige der kunne nøjes med maks 6timer søvn, farer rundt og har gang i alt mulig, nu….ja jeg går hjemme og laver faktisk kun det jeg har lyst til, og jo det er bedre har faktisk haft 2 samlet dage hvor jeg ikk var svimmel, og pludselig kom det igen i forbindelse med at jeg skulle lægge øre til en der var ked af det, har altid været den folk kom til hvis de havde problemer, og så kan jeg åbenbart ikke engang klare det mere. Tror i det er stress? Mange hilsner fra mig

  36. Forresten går jeg både til kiropraktor, akupunktur, samt massage, måske en af delene har gjort at det er blevet lidt bedre nogle dage?

  37. Hej Helle.
    Det er rigtig godt, at du er blevet grundigt undersøgt. Det er også godt, at du har nogle gode dage indimellem. Og så lyder det, som svimmelheden kommer, når du kommer ud for en eller anden form for (psykologisk) press. Men det er ikke almindeligt at have det sådan, hvis man “bare” er stresset, men på den anden side kan stress komme til udtryk på mange forskellige måder. Måske kunne du få undersøgt, om det kan være en eller anden form for angst, du har udviklet, for det vil mere typisk give symptomer, som du beskriver. Du kan overveje at tale med en psykolog, med speciale i kognitiv terapi, stress og angst.
    Mvh Bjarne Toftegård

  38. Hej jeg er en ung pige på 27 år som har haft svimmelhed nu i ca 3 mdr .. Det påvirker mig enorm meget da jeg er en meget aktiv person 🙁 det startede mens jeg var på arbejde også har det stået på siden , har fået mr scanning og den var fin… Har nærmest fået angst over situationen kan ikke nyde livet alt er bare håbløst føler 🙁 jeg har været skilt fra min mand for 1 år siden jeg ved ikke om det er en eftervirkning af det ??? Er der nogle der kan hjælpe mig ?

  39. @anne: Jeg har tidligere postet omkring svimmelhed pga stress., så du kan finde mit forløb her på siden.

    Som andre også skriver, er det vigtigt du bliver undersøgt for andre muligheder. Øresten, blodtryk, scelerose, hjerteproblemer. Er det stressrelateret fra et evt traume, stressende arbejde eller lign. Skal man have bearbejdet problemet med en psykolog eller coach.

    Jeg fik desværre en omgang nr 2 efter et år tilbage på jobbet, og pludselig indser jeg at den eneste måde jeg kunne komme svinmelheden til livs på, var ved at stoppe på grund af det psykiske dårlige arbejdsmiljø. Har nu været hjemme pg arbejdsløs i 4 måneder og har ikke været svimmel siden. Ved ikke om det kommer igen en anden gang, men har indset at det var lige netop mit arbejde og min dårlige chef der gjorde mig svimmel så tror jeg ikke jeg får det så dårligt igen. Selv i stressede situationer oplever jeg ikke svimmelhed længere. Hurra! Jeg er et følsomt menneske så måske har jeg været mere påvirkelig,

    Så: tag en snak med din læge og bliv undersøgt ordentligt. Og kontakt en coach eller psykolog hvis det ikke er fysiske ting du fejler. Og husk lange gåture – selvom du er svimmel, det hjalp mig meget. Og tag den tid det tager dig at komme tilbage , for kommer du for hurtigt igang på een gang, kan du starte forfra.

  40. Hej Anne.
    Mit bedste råd er afstresning fuldstændigt og kun foretage dig det der er mest nødvendigt og sidst men ikke mindst motion du bedst kan lide.
    Jeg går også hos en akupunktør, psykolog samt en kognativ psykolog og føler det går fremad men der er stadig perioder hvor det er skidt. Jeg er nået dertil at ROM ikke blev bygget på en dag og ting tager tid. Så hav tålmodighed 🙂
    Hvis du samtidigt også lider af perfektionisme skal du prøve af ignorerer den dårlige samvittighed over ikke at kunne nå/ overskue de ting du sætter dig for.
    Jeg har lært nogenlunde at kontrollere det men der er stadig dage hvor jeg må lade kroppen bestemme og bare girere ned uanset om jeg vil eller ej.
    Se evt mit indlæg fra okt måned.
    Ha det godt og pas på dig selv.

  41. Hej Anne
    Larsen og Maria har allerede giver to rigtig gode svar. Håber du kan bruge dem. Du nævner selv ordet angst, og svimmelhed kan faktisk godt hænge sammen med angst. Så det er også noget, du kan gå videre med som en mulighed.
    Mvh Bjarne Toftegård

  42. Kære alle
    Som flere af jer skriver er det virkelig dejligt at høre man ikke er den eneste i Danmark der føler man er ramt af en underlig udefinerbar “sygdom” i form af svimmelhed.
    For mig startede det for ca 2 år siden. Jeg var på udveksling i USA og var i et langdistanceforhold der var ustabilt og opslidende. Jeg falder så på min cykel og slår mit hoved slemt, men da jeg læser på en lang videregående uddannelse og nu var i USA fortsatte jeg bare med at læse. Jeg fik taget en scanning af mit hoved som viste at alt så fint ud. Efter få måneder da jeg læste op til eksamen begyndte jeg at opleve svimmelhedsanfald og efter få uger var jeg svimmel konstant. Jeg har aldrig fejlet noget og har fysiske eller psykiske problemer så jeg forstod slet ikke hvad der foregik med mig. Det endte faktisk med jeg fik hvad der må svare til et angstanfald hvor hele min krop rystede hvor jeg kom på skadestuen og de tog nogle prøver, men intet kunne finde andet end min puls var for høj. Så blev jeg givet noget beroligende da jeg skulle have flyet til DK næste dag. Da jeg kom hjem til DK sov jeg 14-18 ti et par uger og fik det så langsomt bedre. Jeg var til tjek med øerne og der kunne de ikke finde noget og så blev jeg sendt til neurolog som sagde alt var fint, men at det lød som stress. Det chokerede mig helt vildt for tænkte det var noget alle andre end mig selv kunne blive ramt af. Siden 2012 har jeg så følt svimmelhed on and off. Helt overordnet har jeg opdaget at hver eneste gang jeg har været ude og rejse i længere tid så forsvinder svimmelheden fuldstændig og jeg føler jeg kan flyve og bliver så glad og tænker nu er det overstået. Det skete senest for en måned siden hvor jeg havde været i Thailand i 2 uger og haft det pragtfuldt og masser af energi. For en uge siden er det så vendt tilbage med svimmelheden og denne gang har jeg oveni følt en pressen for brystet jeg ikke har prøvet før, men som har været der konstant i en uge.
    Ligesom i allesammen skriver så er det så hæmmende socialt og følelsesmæssigt at være svimmel. Manhar mindre overskud til andre og føler der er noget galt med en. Jeg har tidligere gået til kiropraktor og fys men føler ikke det hjalp. Jeg kan derfor godt se det er stress-relateret og undrer mig over det har taget mit to år at indse det fuldstændigt. Jeg skal påbegynde mit speciale til sommer og jeg kan mærke at det skræmmer mig jeg skal ud og arbejde fuldtid hvis man skal have det sådan her samtidig. Jeg gik i starten til psykolog og kan kun anbefale det men føler ikke der er noget følelsesmæssigt i vejen nu ifht min svimmelhed. Er der nogen af jer der kan anbefale hvad jeg bør gøre? overvejer at prøve body sds eller kranie sekral terapi og så overvejer jeg om det hjælper hvis man prøver at planlægge sin hverdag bedre så man indsætter tid til at lave ingenting hver dag. Eks kan jeg mærke at jeg nemt kommer til at lave mange aftaler som tidligere gav mig energi men som nu stresser mig og så synes jeg også den tilgængelighed der er forbundet med iphonen kan være et stress-element. Alle gode forslag til hverdagsændringer der kan hjælpe modtages meget gerne!
    Og så kan jeg anbefale alle at starte til yoga og meditation. Det er en fantastisk medicin til at få kroppen til at slappe af.

    Mange hilsner Liv

  43. Hej har skimtet alle jeres indlæg. Selvfølgelig dejlig at læse man ikke er den eneste i verden med svimmelhed. Min er kronisk og har haft den i 10 år nu. Er sygemeldt det sidste års tid. Skal igennem en lægelig udredning en gang til da der aldrig er konstateret en diagnose. Har for 10 år siden været ved neurolog osv. Min svimmelhed er så belastende jeg ikke kan arbejde på normaliseret længere.

  44. HEJSA dejlig enlig at se der er andre som mig, jeg har lidt af svimmelhed af flere omgang ,den her gang vil det bare ikke forsvinde ,det har været en belastning siden i september 2014,jeg kan kun være herhjemme dsv ,jeg har været ved neurolog og i mr skanning,øjenlæge ,ørelæge,kiopraktor,fået kraniosak ,apunktør,og får massage og går til samtale ved spykolog,og fået taget en masse blodprøver .og alt er normalt .så hvis der er nogle som kan komme med den vise sten vil jeg blive meget glad ,jeg er 59år og tabt mig 30kg selvvalt.så lidt positiv er der da i mit liv .jeg vil rigtig gerne i arbejde igen jeg hat haft fleksjob på 15 timer som jeg var meget glad for er dsv så blevet fyret på grund af min sygepereode. vh susanne

    • Hej Susanne har været igennem samme forløb med scanning ørelæger, psykolog, psykiater pga kronisk svimmelhed i 11 år. Det nærmeste de er kommet min diagnose endnu er generaliseret angst. Men er stadig i behandling

  45. Hejsa Allle.

    Jeg er meget glad for at læse at jeg ikke er den eneste der går rundt med svimmelhed, hjertebanken og bare general ubehag.
    Mit startede tilbage i september 2015, hvor det kom mens jeg var på arbejde. Jeg var ved lægen, hun kunne se at min blodprocent og blodtryk var for høj, jeg er nu kommet i behandling for dette. Jeg var sygemeldt 2 mdr. fra mit arbejde, og følte at nu var jeg klar til at komme tilbage på job, har nu været på job 1 mdr. nu, men nu er symptomerne vendt tilbage. De kom meget kraftigt tilbage denne weekend, da jeg ville køre ned og besøge min mor, som bor 60 km fra mig. Da jeg var kommet ca. 20 km hjemmefra, var jeg nødt til at kører indtil siden, da jeg blev svimmel og fik det meget dårligt. Jeg har aldrig kunne lide at køre bil, men har aldrig haft det sådan før. Det er virkeligt ubehageligt når man ikke ved hvad der sker.

    Dette var lidt om min historie.

    • Det skal lige siges at jeg de sidste 2 år også har kæmpet med forhøjet stofskifte.

  46. Jeg er en dame på 70 år og har lidt af øjesten i fire år nu jeg er snart lige ved at opgive det er meget belastende jeg har været på riget og fået behandlinger men de hjalp kun kort jeg har fået mange behandlinger hos ørelægen men det går ikke væk jeg er meget hæmmet af det har svært ved at komme på gaden nu håber jeg at der er en der har et godt råd venligst Inge

    • Kære Inge
      Det er godt, at du får hjælp. Men det kan være belastende/stressende ikke at få det godt igen, sådan som man gerne vil. Det bedste vil være, at du får al den hjælp, du kan få, og samtidig får ro med, hvordan du har det nu. Måske kan sådan noget som mindfulness hjælpe dig.
      Mvh Bjarne Toftegård

  47. Nicholine

    Hej allesammen..
    jeg vidste ikke at der var så mange der har det på samme måde som jeg..
    Jeg er en 15 årig pige, som er svimmel hele tiden. jeg er træt, og føler hele min krop er tung. jeg får nok at drikke, nok at spise og nok søvn.

    Jeg har været til EEG test to gange, hvor resultatet var, at der var noget, men de vidste ikke hvad, så jeg blev sendt videre til en MR skanning, og der viste det ikke noget. jeg var helt normal, men syntes bare overhovedet ikke at det giver nogen mening..
    uanset hvor langsomt jeg rejser mig, er jeg nødt til Enten at blive stående eller sætte mig igen i et stykke tid, da alt bliver sløret og jeg bliver svimmel. jeg får det varmt, og det prikker i ansigtet. siden 3. klasse, har jeg haft nogle anfald som ligner epilepsi anfald, men min mor troede mig ikke, før jeg fik det for 3. gang i 7. klasse da min mor ordnede mit hår i køkkenet, hvor jeg besvimede, rystede og vendte det hvide ud af øjnene. det var det jeg startede med at blive undersøgt for, hvor der var noget, men de ikke vidste hvad. siden da jeg besvimede i 7. klasse, har jeg haft konstant svimmelhed, og været tung i hovedet. nu går jeg i 8. og skal snart i 9. klasse, og det er virkelig ikke fedt at gå med, da det også gør det svært for mig at koncentrere mig og lave lektier…

    Har i nogle bud til hvad det kan være?

    • Hej Nicholine
      Tak for dit indlæg. Prøv evt. at lægge mærke til, om din svimmelhed hænger sammen med, at du er stresset eller presset på anden vis. Udover, at stress kan være en medvirkende faktor, så kan jeg ikke hjælpe dig. Men måske er der nogle der ser din indlæg, der kan hjælpe dig med, hvad det kan skyldes.
      Mhv.
      Bjarne Toftegård

  48. Hej.
    Jeg har døjet med svimmelhed siden december 2015.
    For at sige det på godt dansk “jeg er ved at blive sindssyg”.
    Jeg er selvstændig og har prøvet at arbejde indimellem, men det går bare slet ikke.
    Jeg har prøvet akupunktur 10 behandlinger, zoneterapi,kiropraktor, og kraniosakral terapi.
    Efterhånden oplever jeg mig selv som en der er på sidelinien, da jeg slet ikke har lyst til noget længere.
    Lægen tror det er en virus på balancenerven/ stress relateret, og ja nu kan jeg jo se at der er flere der skriver” Perfektionisme”, ja det er jeg til fingerspidserne med mange ting, især mit arbejde og mit hjem.
    Hvordan kan man slippe ud af det???
    Kan det virkelig passe at man kan blive svimmel af det og så så længe.
    Er der nogle gode råd?
    Mit højeste ønske er blot at blive “mig selv” igen, og komme tilbage til mit højtelskede arbejde.
    Mvh
    Jannie.

    • Lian Kolding

      Hej Jannie
      Min svimmelhed startede i januar 2013 og var tiltagende….
      Jeg fik diagnosen stress og senere generaliseret angst… Jeg er i arbejde nu, men var sygemeldt ialt 1½ år!
      Jeg mærker stadig dagligt til svimmelheden hvis jeg bliver presses på job f.eks eller af andre ting i privatlivet! Ofte er det mig selv der presser mig!!!…. Jeg har lært at acceptere min skæbne og når jeg er svimmel ved jeg, at det er min hjerne der “advarer” mig og forsøger at fortælle mig, at jeg skal sætte bremsen i… Er blevet bedre til det, men det tager lang tid.
      Meditation og afslapning er god “medicin”… men accepten er ligeså vigtig!
      Vh.

  49. Hej Jannie
    Man skal virkelig lære sig selv at slå bremsen i. Jeg nåede derud hvor min krop sagde fra. Fik simpelhen panikangst anfald på vej hjem fra job mens jeg kørte bil. Ganske forfærdeligt ville ikke ønske andre skulle prøve det, troede virkelig jeg skulle dø. Jeg røg på skadestuen ,hvor de konstaterede det var panik angst som var fremprovokeret af min langvarige stress og perfektionisme. Blev sygemeldt i 1 måned efterfølgende. Læste en masse mens jegvar hjemme og kom frem til den konklusion,at det var nedprioritering ifh til rengøring derhjemme og at det var ok at sige fra. Jeg begyndte at styrketræne og siden da( 5 år ) har jeg bare haft det godt. Der er perioder hvor jeg kan mærke på kroppens signaler jeg skal passe på og nu ,- til forskel fra før lytter jeg til den. Vh Maria.

  50. Henriette

    Hej alle i dette forum. Jeg vil dele en rigtig gid og virkningsfuld teknik med jer som virker inod depression, angst, stress derafkommende symptomer som svimmelhed. Jeg er Ph.D. i kemi og min veninde som er molekylærkemiker har lært mig om hvordan det at gabe og strække sig sætter gang i afslappende reaktioner i hjernen. Det er ofte sådan at stressede eller deprimerede mennesker, men også fysisk syge mennesker med f.eks. Parkinson de mister gaberefleksen. Den kan man tvinge tilbage ved at strække sig ig gabe gentagne gange indtil refleksen kommer. Øvelse gør mester. Gab og stræk jer mange gange hver dag. Nogle gange får man refleksen i gang og gaber 10 20 gange i træk. Man mærker med det samme effekten. Hjernen går i afslappet mode, man får vand i øjnene og rolig fornemmelse i kroppen. Dette har været guld for mig at lære. Husk at bliv ved. Gør det til en vane: stræk jer og gab!!! Held og lykke!!!

  51. Hej.
    I september 2015 vågnede jeg pludselig med en prop i øret. Jeg kunne intet gøre for at få den væk. Hverken ved at gabe eller synke. Der gik ca et halvt år før den gik nogenlunde væk. Efterfølgende er den kommet igen engang i mellem. Nu kan jeg til dels godt få den væk ved at gabe. Den sidder der stadig, men ikke så kraftigt som i September.
    Jeg har siden sebtember haft nedsat hørelse på øret. Jeg har været til ørelægen der ikke mente der var noget han kunne gøre for at hjælpe mig og det var en forsnævring af et rør inde i øret der har forbindelse med min synkefunktion, og at jeg kunne købe en otrevin næsespray der kunne åbne op for det.
    Jeg har private problemer og her i oktober fik jeg et panikangst anfald i min bil på vej hjem.
    Jeg tror det er stress.
    Men kan det med mit øre og stress godt have noget med hinanden at gøre?

    • Hej Mona
      Jeg har ikke hørt om, at stress kan give prop i øret, som du oplever. På den anden side, så kan stress komme til udtryk på mange og ofte overraskende måder, så det kan heller ikke udelukkes. Men om din prop i øret kan være med til at stresse dig, det ved jeg ikke. Hvis noget fysisk frustrere os tilpas meget, så er det faktisk en stress, vi oplever. Derfor er det vigtigt at blive afklarer med vores de skavanker, vi ikke kan gøre noget ved.
      Hilsen
      Bjarne Toftegård

  52. Hej alle.
    Jeg er en pige på 18 og går i skole. Jeg har haft det mærkeligt oppe i hovedet nu i ca. 1 måned. Det startede med at det var som om jeg var svimmel, men det var jeg ikk helt. For ca 2 uger siden blev det være. En nat følte jeg at mit hjerte bankede hurtigt så jeg tog en tid hos lægen næste dag, men fik først en tid en uge efter. Den samme dag fik jeg det virkelig dårlig, jeg rystede og følte at der var noget der trykkede under mit bryst, så jeg ringede til vagtlægen og tog der over. Han sagde at det var stress. Da jeg tog til lægen nogle dage efter fik jeg taget blodprøver, og fik at vide at det var D vitaminer jeg manglede, så er begyndt at tage det. Nu føler jeg virkelig at jeg er svimmel hele dagen men det er ikk alvorligt, det er bare irriterende at have den følelse. I går var nede for at tjekke mine øre men der var ikke noget der. Jeg fik at vide at min svimmelhed først vil forsvinde efter nogle uger, for det tager tid før at jeg får nok D vitamin. Kan det passe at det bare er fordi D vitamin og måske lidt stress? PS. Kan fortælle at jeg er en pige der ikke spiser særlig meget og drikker heller ikke meget vand, jeg dyrker ikk rigtig motion og plejede heller ikke at tage D vitaminer før jeg vil det dårligt.

    • Hej MY
      Det er godt, at du er blevet undersøgt at din læge. Ja, svimmelhed kan godt hænge sammen med stress og for lidt D vitamin. I det hele taget, hvis man ikke passer godt på sin krop, så virker den ikke altid, som man gerne vil have den skal virke.
      Hilsen
      Bjarne Toftegård

  53. Jeg har lige siddet og læst mange af de historier herinde og vil derfor også gerne dele min historie.

    Jeg er 32 år.

    Jeg har inden for det sidste 1.5 år været udsat for en del personlige/følelsesmæssige udfordringer i form handicappet barn, dødsfald, nyt arbejde og familieforøgelse.

    Her for ca 3 måneder siden blev jeg pludselig ramt af “svimmelhedsangreb” som om jeg stod på en gyngende båd. Angrebene af svimmelhed har stået på lige siden men har her på det sidste udviklet sig til (ligesom andre i denne tråd) at være en konstant lettere svimmelhed som om man er lettere beruset hele tiden. Svimmelheden er også værst for mig når jeg er ude at handle eller hvor der er mange mennesker. Af andre symptomer kan nævnes ømhed i nakkemusklerne og en konstant “spænding” i panden (som jeg slet ikke er i tvivl om er psykisk betinget). Spændingen kunne tip at starte med udvikle sig til hovedpine, men nu har jeg fundet ud af, at en stram kasket på hovedet fjerner fokuset fra spændingen (lige til den lukkede -ved det godt- men det virker !)
    Jeg har aldrig nogensinde lidt af migræne, men har inden for det sidste år haft to
    Tilfælde af migræne med Aura ( synsforstyrrelse samt hovedpine)
    Nå men indtil videre arbejder jeg stadig på fuldtid, men har været meget
    Åben om derhjemme hvad det er jeg gennemgår pt. Overvejer dog meget om en sygemelding er det rigtige for mig, idet jeg er af den opfattelse, at et sygemeldingsforløb måske kan være ekstra brænde til mit stress-bål. Nå det var min historie – tak til alle jer der har delt jeres. PS: min svimmelhed er udelukkende når jeg står op og bevæger mig. Når jeg sidder eller ligger er der INTET. Er der andre der kan nikke genkendende til det?

    • Hej Simon
      Tak for din historie. Det er altid vigtigt at gøre noget ved årsagerne til det vi oplever. En sygemelding i sig selv er ikke altid løsningen. Du skriver selv at det nok er psykisk betinget. Du skriver ikke noget om, du får hjælp til dette, men det ville nok være det bedste du kunne. Det vil typisk være en psykolog, der vil kunne hjælpe dig.
      Hilsen
      Bjarne Toftegård

    • Hej Simon

      Jeg kan godt nikke genkendende til noget af din historie.

      I oktober måned begyndte jeg at føle svimmelhed. Som du fortæller var det også kun ved bevægelse. Efter en uges ferie blev det kun værre og første arbejdsdag efter ferien var helt slem. Om aftenen gik det ikke væk da jeg lagde mig i sengen og så fik jeg et panikanfald (hjertebanken, åndenød, prikken i arme og fingre) – hvorefter jeg sygemeldte mig i en uges tid.
      Jeg har haft virkelig meget om ørerne på job. Derudover har jeg bekymret mig meget om min kone (som har det skidt psykisk) og hendes arbejdssituation (hun var ved at falde ud af dagpengesystemet). Oveni det har jeg trænet ret hårdt til lange MTB løb de seneste par år, så kroppen har stort set ikke haft mulighed for at slappe af hverken fysisk eller psykisk.
      Jeg startede op delvist på arbejde og trappede stille og roligt op og gik til en erhvervspsykolog som var tilknyttet arbejdspladsen. Svimmelheden og hjertebanken var en daglig udfordring men jeg synes det blev lidt bedre med tiden. Så i januar efter en fantastisk første uge efter juleferie så gik det helt i sort for mig. Min kone som havde fået et rigtig godt arbejde, men var begyndt at vakle igen psykisk samt jeg var ved at være tilbage fuldtid på job og skulle varetage fuldstændig den samme arbejdsmængde. Det var mere end hvad jeg kunne klare.
      Mit følelsesregister slog fuldstændig fra og panikangsten og generaliseret angst tog helt over. Jeg har fået at vide at det var et såkaldt stresskolaps. I løbet af ganske få dage med kontakt til læge og min erhvervspsykolog blev det værre og værre og til sidst kørte jeg ind til lægen da jeg var bange for at gøre skade på mig selv 🙁
      Jeg blev sygemeldt i 4 uger (mindst) og fik beroligende piller og kom samtidigt igang med antidepressiv medicin mod min angst. Jeg har efterfølgende været i et forløb på en arbejdsmedicinsk klinik og startede stille op på arbejde igen efter de 4 uger. Angstmedicinen virker og min svimmelhed er dæmpet. Det er helt tydeligt at svimmelheden er relateret til det pres jeg udsætter mig selv for. Jeg sørger for at mindst hver anden weekend er en total friweekend, gør noget godt for mig selv så ofte som muligt.
      Jeg kan godt nikke genkendende til kasketsituationen. Jeg kører motorcykel til dagligt og har ingen symptomer når jeg kører. Så snart jeg tager hjelmen på så forsvinder svimmelheden, så den 2-hjulede er bestemt mit fristed, men pres på “skallen” hjælper faktisk – tror jeg vil prøve det med kasketten. Men jeg tror det er vigtigt at man bruger svimmelheden som pejlemærke for at der er noget galt (og ikke bare presser det væk med en kasket og kører på).
      Jeg har fået ændret mit opgavesæt på arbejde, og min kone er kommet i behandling hos psykolog og skal udredes hos en psykiater senere på året. Det har alt sammen hjulpet. Og så dyrker jeg motion i form af gåture og kort men hårdt styrketræning.

      Mvh
      Jakob

  54. Åhh det lort….Startede med svimmelhed for ca. 9 uger siden, sammen med høj puls og tit anfald af RIGTIG høj puls , kulderystelser og underlige rystelser efter anfald. Er sygemeldt pt. Blodprøver , flere ekg, samt ultralydsscanning af hjertet har intet vist. Indkøb især i store varehuse kan jeg simpelthen ikke i øjeblikket, har forsøgt mange gange , men må simpelthen gå derfra..Ondt i nakke og skuldre men ikke hver dag …Mærkeligt. Lige i øjeblikket er det den skide svimmelhed der er primær, men også en irriterende nervøsitethedsfølelse. Synes ellers at det var ved at blive bedre, men de sidste dage er mange af symptomerne ved at vende tilbage..Hvad F…. fejler jeg. Kan nogen nikke genkendende til nogle af mine skavanker ??
    Mvh
    Mette

    • Hej Mette
      Jeg ved ikke om din læge har været inde på, hvad du kan fejle. Det er under alle omstændigheder godt, at du er blevet grundigt undersøgt. Har din læge nævnt noget med angst? For det kunne måske være en mulighed. Hvis det er angst, så vil kognitiv terapi, og måske endnu bedre metakognitiv terapi, ofte være en god hjælp.
      Med venlig hilsen
      Bjarne Toftegård

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>