Majbritt Froholdt skriver i indlægget Spørg om stress:
“Hej Bjarne
Jeg har læst alle hæfter og bogen “Stress eller ikke stress” – valget er dit. Den + hæfterne giver rigtig mange gode ideer og værktøjer. Men jeg har stadig et spørgsmål i forhold til trivselsarbejdet ude på de forskellige arbejdspladser. Sådan som jeg læser og forstår det du videregiver, mangler jeg noget konkret i forhold til personale i plejesektoren. Du skriver nogle helt konkrete forslag til at minske stressfaktorer på arbejdspladsen – men det er meget med udgangspunkt i faste arbejdsrammer og ikke i arbejdet med mennesker hvor hverdagen er meget uforusigelig og altså ikke i faste rammer. Jeg er i mit daglige arbejde i kontakt med plejepersonale med henblik på trivselsarbejde og er derfor blevet gjort opmærksom på, at de føler ikke at deres arbejdsområde er berørt i din bog i forhold til konkrete værktøjer – som der selvfølgellig er skrevet i generel henseende – men altså mere inde for den private sektor med faste arbejdstider og opgaver hvor man dagen i forvejen kan skrive hvilke arbejdsopgaver man skal lave den følgende dag. Det er ikke tilfældet inden for plejesektoren.
Denne kommentar for at gøre opmærksom på at der mange (også indenfor plejesektoren) der godt vil tage imod viden og konkrete værktøjer.”
Kære Majbritt Froholdt
Jeg kan kun være enig med dig i, at der mangler målrettet materiale til plejesektoren … og andre erhvervsområder for den sags skyld. Min bog, “Stress eller ikke stress”, er primært en selvhjælpsbog, og derfor om hvordan man individuelt tackler stress. “De 10 bud mod stress” kan dog også bruges i plejesektoren. At der er et bud eller to, som måske er mindre relevante, gør ikke de andre bud dårligere. Men det er stadigvæk med individuel fokus, og det løser jo ikke et generelt stressproblem. Når vi taler om viden og konkrete værktøjer for en specifik branche, så er det en del af mine foredrag og workshops.
Vedr. trivsel, så er det at forebygge og tackle stress kun er et aspekt ud af mange. Trivsel er meget mere end blot ikke-stress.
Man kan gøre meget på det individuelle plan, men indenfor plejesektoren kommer det hurtigt til at dreje sig om værdier og personlighed. F.eks. hvad gør man, når man ikke har mulighed for at gøre sit arbejde godt nok? Hvis man ikke kan lave om på omstændighederne, og hvis man gerne vil beholde sit arbejde, så er der kun en mulighed tilbage – at acceptere, at man ikke kan gøre det godt nok. Og det kan være svært at sige “PYT”, når man har med mennesker at gøre.
Individuel stresshåndtering drejer sig i vid udstrækning om at lære at skelne mellem, hvad man kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan gøre noget ved. Det, man kan gøre noget ved, skal man handle på (f.eks. ved praktiske foranstaltninger, ved at sige fra, eller ved at bede om hjælp). Det, man ikke kan gøre noget ved, skal man lære at acceptere (f.eks. at tage tingene som de kommer, at se det gode frem for det dårlige, eller at sige PYT).
Jeg tror ikke at løsningen på et generelt stressproblem ligger på det individuelle niveau. Det er nødvendigt, at de ansvarlige organisationer og arbejdsgiverne sammen går ind og laver en målrettet indsats. Det drejer sig om ledelse, normeringer, registrering, trivsel, uddannelse osv. Et godt startpunkt er at lave en operationel stresspolitik.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
———————–
Hvis du kender til stress i plejesektoren, så læg gerne en kommentar nedenfor.
