9 år med forstoppelse

Stina skriver under Spørg om stress:

“Jeg har igennem 9 år haft problemer med min mave i form af forstoppelse. Jeg har været igennem uttallige undersøgelser, der var ikke noget galt. Jeg spiser rimelig varieret kost, men har alligevel prøvet en diætist i håb om at det kunne hjælpe. Har prøvet alverdens alternative behandlinger, samt alle mulige former for afførings midler. Intet virker. Det eneste der virker på mig,   og som jeg har kørt med de sidste ca 3 år. Er laxobaral dråber. Jeg tager dem en gang om ugen 30 dråber, og det er det eneste tidspunkt jeg kommer på toilettet. Tager jeg dem hver dag, vænner min mave sig bare til dem, og så sker der igen ikke noget. Jeg har for ca 5 år siden været hos en mave specialist, som konkluderede at det nok var stress der gjorde det. Og så kunne jeg så ellers selv finde en løsning på det. Jeg har ikke et stresset arbejde, men jeg er en person der nemt stresser mig selv op, og en der spekulerer meget på alverdens ting. Alt kan blive til et problem for mig. Jeg har 4 hjemme boende børn, på 13, 8, 2 og 1 år. På jeres stress test l jeg vist på 152, so jo er ret højt. Hvordan skal jeg komme videre og ud af min stress?”

Kære Stina

Stress kan give maveproblemer både i form af forstoppelse og i form af diare. Det er forskelligt, hvordan forskellige mennesker reagerer på stress. Det er godt, at du er blevet grundigt undersøgt, for at udelukke andre årsager.  Det er også godt, at du er opmærksom på kosten, da det ellers ville være endnu værre. At du er nødt til at tage medicin, er jo ikke godt, og det er jo egentligt symptombehandling.

Stress behøver ikke at stamme fra arbejdet. Der kan være rigeligt stress i privatlivet, og ikke mindst i som følge af vores egne tanker. Stress kan nemlig både kommer fra ydre ting og fra sine egne tanker. Man kan faktisk blive stresset alene på grund af sine tanker, f.eks. hvis man er meget bekymret.

Løsningen ligger ofte i første at blive klar over, hvad der stresser mest. Da stress sker ubevidste, er det ikke altid, vi kan tænke os frem til det. Desuden kan mange små stressårsager faktisk være værre end en mere alvorlig stressårsag. En stor hjælp er at lave en stressdagbog. Se mere under: Hvordan du finder de egentlige stressårsager, Hvis det ikke er nok, så se mere under: Alvorligt stresset – Hvad gør du så?

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

———————————–

Kender du til stress og maveproblemer? Hvor længe har det stået på? Er det gået over? Hvordan? Skriv gerne om det nedenfor.

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>