Artikel: Hvis du er sygemeldt pga. stress
Når du bliver sygemeldt på grund af stress, så er du syg. Og når du er syg, så er din vigtigste opgave at blive rask igen. Og det er det, du skal have fokus på, at blive rask.
Til lægen
Hvis du ikke allerede har været til din læge, så bør du gøre det. Lægen vil undersøge andre muligheder for de symptomer, du oplevet. Diagnosen stress stilles ofte ved at udelukke andre årsager.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid en læge sygemelder en stressramt. Nogle læger giver kun en sygemelding på 14 dage. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er rask efter 14 dage, men kun, at lægen vil se en igen til den tid for at tage stilling til en forlængelse.
Lægen har kun begrænset mulighed for at hjælpe dig, uanset hvor gerne han/hun vil. Men spørg altid efter, om du kan blive henvist til nogen. Se også under afsnittet “Søg hjælp” længere nede på siden.
Angst og depression
Mange af stresssymptomerne er sammenfaldende med symptomer på angst og depression. Hvis du har den mindste smule mistanke om at stressen har udviklet sig til, eller er kombineret med, angst eller depression, så tal med din læge om det. Det er vigtigt af hensyn til den behandling, du skal have.
Dårlig samvittighed?
Mange oplever en dårlig samvittighed, når de bliver sygemeldte. De føler, at de svigter. Det kan være arbejdet, kollegaerne, familien, kunderne, osv. Og den dårlige samvittighed stresser, så man kan blive fanget i en ond cirkel.
Betragt sygemeldingen som en slags restitution, rekreation eller en kort orlov, som du har fortjent. Sig til dig selv: “Jeg fortjener at være sygemeldt”, uanset om du mener det eller ej. Snak med andre om det. Få hjælp til det. Jo hurtigere du kommer af med den dårlige samvittighed, jo hurtigere bliver du rask igen.
Nederlag?
En anden følelse, nogle får, er følelsen af nederlag, at de ikke var gode nok, osv. Men stress hænger ikke sammen med, om man er god nok. Alle kan blive alvorligt stressede, hvis omstændighederne er til det. Faktisk så rammer stress ofte dem, der er bedst, dem, der yder mest, dem, der vil det så godt, dem, der vil gøre tingen rigtigt, osv.
En sygemelding er ikke et nederlag, men et tegn på en for langvarig overbelastning, som man ikke kunne holde til i længden. Fortæl dig selv, at du er god nok.
Træthed?
Nogle oplever en enorm træthed, når de bliver sygemeldt, eller kort tid efter, når de tillader sig selv at slappe af. Det er helt normalt. Nogle sover det meste af tiden den første uges tid. Det er fordi deres krop har brug for det.
Trætheden er et tegn på, at kroppen og psyken er ude af balance. Og de genopbygges bedste under søvn. Så sov så meget, du har lyst til.
“Hiv stikket ud”
Når du er sygemeldt, så er den hurtigste måde at blive raks på, at “hive stikket ud”. Dvs. fjern dig fra alt det, der har stresset dig. Jo mere du fjerner dig fra alle stressårsagerne, store som små, jo hurtigere kommer du tilbage på arbejdet igen.
Lad være med at se på arbejds-e-mails. Sluk for arbejdsmobilen. Din arbejdsplads må tage hånd om alle henvendelser. Prøv så vidt muligt at undgå eller reducere det, der måtte stresse dig på hjemmefronten.
Andet, du kan gøre
Du kan gøre en del selv. Noget af det, der er godt for dig er:
- Gå nogle lange ture, helst mindste en halv time hver dag. Gå raskt til eller lunt af sted.
- Lav noget, hvor du tænker på noget helt andet. Hør musik, læs en bog, lav noget i haven, gå i biografen, …
- Få rigeligt med søvn. Gå tidligt i seng og tage gerne en formiddagslur eller eftermiddagslur, hvis du trænger til det.
- Lad være med at skulle noget. Lad være med at tænke, at når du nu er sygemeldt, så skal du gøre noget at det, du eller ikke har fået gjort. Lav så vidt muligt kun noget, du har LYST til at lave.
- Snak åbent om din stress med dem, du møder
- Søg hjælp (se nedenfor)
Søg hjælp
Når man er stresset, har man som regel hverken overblik eller overskud til at hjælpe sig selv. Man har måske heller ikke de redskaber, der skal til. Hvis du hurtigt vil blive rask igen, så søg hjælp. Statistikken viser, at man bliver dobbelt så hurtig rast med professionel hjælp, i forhold til, hvis man ikke får hjælp.
Se mere om muligheder for hjælp under: “Alvorligt stresset - Hvad gør du så?”
Varighed
Det tager i gennemsnit mellem to og fire måneder at blive rask, afhængig af hvilken hjælp man får. Men det er gennemsnit, og nogle bliver hurtigere raske og andre har brug for længere tid.
Hvornår rask?
Det er svært at give helt generelle retningslinier for, hvornår du er rask, men i de fleste tilfælde er det, når du trænger/har lyst til at komme tilbage på arbejdet. På det tidspunkt er både kroppen og psyken kommet i balance igen, og de fysiske og mentale symptomer er væk, og du føler, at du er “blevet dig selv” igen.
——————————————–
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det med sygemelding, så skrive dem gerne nedenfor.
Filed under: Artikel, Ledelse, Politik, Statistik, Stress, Stresspolitik, Symptomer, Virksomheder
Jeg har nu værer sygemeldt i 4 uger med stress, planen er, at jeg skal begynde på arbejde efter jul. Det er nok i orden, men jeg må mærke godt efter om det er ok, og så skal jeg virkelig tage mine faresignaler alvorligt.
Årsagen til min stress er rent arbejdsbetinget, så selv om jeg har et spændende job, som jeg indtil for et års tid siden har været super glad for, så må jeg nu erkende, at jeg ikke skal bruge slet så mange ressourcer på det. Jeg skal i højere grad “bare” være en god arbejdskraft og lade være med at involvere mit alt for store engagement i jobbet, som jeg har gjort i alle de år, jeg har været i jobbet, men det har kostet - ser jeg for alvor nu.
Kære Vibeke
Tak for din historie. Det er dejligt, når man kan lide sit arbejde, men ikke hvis/når det går ud over ens helbred. Det er godt at vælge (og vælge fra), hvad man involverer sig i, så man hele tiden har overskud.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg har netop været ved lægen idag, fordi jeg var bekymret for alle de symptomer jeg har haft de sidste 2-3 måneder. Jeg har været ubeskrivelig træt, haft enorme humørsvingninger, måtte skrive alt ned, for jeg kunne ikke huske særlig godt, havde svært ved at sove, mavekramper, ondt i hovedet, min allergi forværredes utrolig meget m.m.
Stressen skyldes det enorme pres der har været ude i den praktik jeg har været i som pædagogstuderende.
Jeg startede i praktikken med masser af energi og tænkte: Nu vil jeg tage dette som en chance til at lære en masse og ændre nogle ting ved institutionen.
Men det har taget alt for meget af mine kræfter og arbejdet har fyldt alt alt for meget.
Jeg har ikke været god nok til at sige fra og da jeg endelig bad om opbakning og hjælp, var det for sent.
Planen var at jeg ville lade op i juleferien, men efter bare 2 arbejdsdage var al den energi og oberskud jeg endelig havde fået samlet, væk igen.
Og så fik jeg for meget, så jeg tog en hurtig beslutning og søgte hjælp ved lægen.
Jeg havde planlagt alt hvad jeg ville sige og jeg var virkelig nervøs.
Jeg havde lovet mig selv at være ærlig, og fjerne lidt af min stolthed, så jeg ikke kom til at underdrev.
Jeg nåede da også kun lige at sige hej til lægen, og så brød jeg sammen.
Det var dejligt at få snakket ud og føle man ikke er alene eller mærkelig.
Jeg har lært på den hårde måde, at man bliver nødt til at lytte til sin psykke, ellers kommer de fysiske konsekvenser efter en.
Og det gør ondt.
Hej Karina
Tak for din historie. Det var godt, du kom til lægen og fik snakket med vedkommende. Nogle gange skal det gå galt, før vi lærere at passe på os selv. Pas rigtig godt på dig selv fremover!
Mvh Bjarne
Hej Bjarne
Rigtig god hjemmeside, jeg har først fundet den nu, min historie er at jeg nu har været hjemme i en mdr. med streds ja jeg fik høj poing score på din test men selv efter nu en mdr og psy hjælp har jeg ikke rykket mig noget som helst, jeg er meget præget af angst jeg var ellers glad for mit arbejde men det virker næsten umuligt at vende tilbage kommer alle mennesker sig??
hilsen lykke
Hej Lykke
Du skal nok blive klar igen. Jeg har selv været sygemeldt lidt over 3 mdr, og i staten var jeg også meget i tvivl om jeg nogensinde blev klar til at starte igen. Nu kan jeg mærke at jeg indimellem, har lysten og er ikke i tvivl om at jeg nok skal komme tilbage, men det tager lang tid. Jeg er stadig meget følsom, men indimellem føler jeg ,at mit tidligere jeg er tilbage, og det er dejligt.
Mit forløb startede også med angst, der senere satte sig til angst for aldrig at blive klar eller mig selv igen. Helt den saamme bliver du ikke, men klogere på dig selv og dine resurcer. Det vigtigste er at du giver dig tiden til at komme dig. For mig hjalp det at løbe en tur, eller skrive ned, hvad jeg tænkte på, for at få tankerne ud af hovedet. Der er kommet mange fustrationer ned på papiret.
God bedring til dig.
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej Lykke
Jeg håber, at du har læst Lenes svar, for hun beskriver rigtig godt, hvordan det kan være, og hvordan man kommer videre. Det tager tid, og det går altid langsomst i begyndelsen. Du skal nok blive klar, du skal blot have mere tålmodighed. Det er godt, at du går hos en psykolog. Hvis du ikke allerede gør det, så er det også godt med løbe/gå ture og at tømme hovedet, som Lene skrive.
Mvh. Bjarne Toftegård
Jeg er sygemeldt på 3. uge p.g.a. psykisk stress på arbejdet. Jeg cykler lange ture hver dag, får psykologhjælp og har “trukket stikket ud”, hvad angår arbejdspladsen, som er årsag til min sygdom. Det er altsammen noget der gavner, sammen med daglig hvile og at gøre de ting man kun har lyst til.
Men jeg tror også det er vigtigt at leve “normalt”, derfor passer jeg min ugentlige sport og har også lyst til et kursus, for at åbne for andre muligheder rent arbejdsmæssigt, men må man tage på kursus som sygemeldt ?
Da jeg er tjenestemand får jeg fuld løn under sygdom og er ikke underlagt kommunens dagpengeregler eller lign., men jeg er usikker på om jeg må gå på kursus ?
Håber nogen kan svar mig på dette
Venlig hilsen
Jeppe
Hej Jeppe
Hvis jeg var dig, ville ringe til min fagforening for at høre om det er okay at tage på kursus!
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej
Hvis man arbejder på to arbejdspladser indefor samme erhverv, har man så mulighed for at sygemelde sig fra det ene sted?
Jeg har psykisk stress og bliver behandlet meget dårligt på den ene arbejdslads.
Vh
Rima
Hej Rima
Man har mulighed for en deltidssygemelding, men om man kan sygemelde sig hos en arbejdsgiver og ikke en anden, ved jeg ikke. Jeg vil foreslå, at du spørger din fagforening, da de er eksperter i den slags spørgsmål. Måske kan du også snakke med dem om din stressende arbejdsplads, og hvad du kan gøre fremover.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Jeg har været sygemeldt i nu 6 uger med en dep. + udbrændthed. Jeg kæmper meget med min dårlige samvittighed over at jeg ikke kan passe mit arbejde. Når det er værst prøver jeg at læse eller se tv. Jeg er meget træt og mister hurtigt koncentrationen. Er der nogle der har erfaring med hvor længe man er sygemeldt. Som jeg har det i øjeblikket ved jeg godt at jeg ikke kan begynde at arbejde. Jeg græder hver gang jeg bare tænker på det. Hvornår ved man at man er klar til at begynde igen? Når jeg skal begynde igen er det aftalt at jeg i begyndelsen ikke skal arbejde fuld tid.
Mor42
Hej Mor 42
Der er ikke noget at sige til, at du ikke føler dig klar til at starte endnu, det tager ofte meget længere tid. Jeg har selv været sygemeldt i 5 måneder, før jeg var klar til at starte. Jeg startede op første gang efter 3 mdr. men mærkeder hurtigt, at det var for tideligt, og sygemeldte mig igen, allerede efter 1½ uge, da jeg ikke kunne finde ro. Men jeg kan love dig, at når du er klar kan du mærke det, for da jeg havde gået hjemme 2 mdr ekstra, begyndte jeg at kede mig, og manglede noget at skulle stå op til. Så husk, mærk efter, det skal nok komme, selv om du ligenu sikkert er i tvivl, om du nogensinde bliver klar igen. Det er meget almindeligt at det tager ½-1 år, at komme ovenpå igen, så lad den dårlige samvittighed ligge, og pas på dig selv.
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej Mor42
Jeg vil blot supplere Lenes svar. Som du kan forstå på Lene, så tager det tid at komme ovenpå igen. Når man har depression og udbrændthed, så tager det længere tid end, hvis man ”kun” har stress.
Hvor lang tid det tager, afhænger også af hvilken hjælp du får. Når du er deprimeret, så vi det ofte være en god ide med psykolog- eller psykiaterhjælp. En psykolog/psykiater kan desuden hjælpe dig med at komme af med den dårlige samvittighed. For jo hurtigere du kommer af med den dårlige samvittighed, jo hurtigere bliver du rask igen.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Mor42
For snart et år tid faldt “hammeren” for mit vedkommende og jeg gik ned med stress. Mine symptomer var meget som dine. Jeg tænkte også sygemelding med det samme, men min arbejdsgiver foreslog at jeg kunne arbejde i den udstrækning som jeg kunne overskue. Dvs. var det 2 timer en dag, jamen så var det bedre end ingen ting. Dette gav mig også muligheden for at få indrettet mit arbejde så der var de opgaver jeg kunne overskue og få videregivet dem jeg ikke kunne. Så skulle jeg ikke også kæmpe med den dårlige samvittighed over at der lå nogle opgaver som ikke blev løst. Jeg har også gået til pyykolog og coach, og kan sige her efter et år at jeg er nået rigtigt langt, men den samme bliver jeg aldrig…. det skal jeg heller ikke for det var hende der fik stress!! Den nye skal sige fra så hun ikke får stress igen !
Jeg kunne skrive 10 sider eller mere om mine erfaringer, men det går vist ikke. Husk at lytte til dig selv, ikke det som du tror andre forventer….. men det du allerhelst selv gerne vil og dårlig samvittighed det er et fy-ord. Du skal fejre hvert fremskridt,… ja for “søren” sig til dig selv… det var godt at jeg gået den tur !
MVH
Rikke
Hej
Jeg har været sygemeldt i en lille uges tid og har af min læge fået konstateret en depression.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er mit arbejde, der har fået mig ned med nakken.
Mit problem er ikke stress på den sædvanlige måde, der jo ofte skyldes et for stort arbejdspres eller forventninger udefra.
Jeg er simpelthen blevet stresset af for mange forandringer og for lidt at lave!
Jeg har en meget skrap chef, som gør mig meget nervøs og angst og som jeg føler ikke anerkender det, jeg kan. Samtidig er jeg meget pligtopfyldende og lægger et stort pres på mig selv. Jeg flyttede afdeling for 3 måneder siden og virksomheden jeg arbejder for gennemgår nogle meget store forandringer i øjeblikket. Jeg føler mig tabt på gulvet og kan ikke finde hoved eller hale i tingene.
Det startede med søvnproblemer for ½ år siden og har siden udviklet sig til koncentrationsbesvær, træthed og en ubeskrivelig tristhed. Min motivation kan også ligge på et meget lille sted.
Nu hvor jeg er kommet lidt væk fra det hele, kan jeg mærke hvor meget jeg har presset mig selv og har sat en facade på for at virke professionel og det skuespil jeg har spillet for at se ud som om jeg har travlt med noget vigtigt.
Jeg har læst at man ligesom “burnout” (udbrændthed) kan få “boreout” (stress af kedsomhed og manglende anerkendelse).
Men hvor udbredt er det?
Og er det en “ok” grund til at sygemelde sig?
Er det bare mig, der er svag og har dårligt selvværd - eller fungerer mennesker generelt sådan, at hvis de ikke får udfordringer og anerkendelse, så visner de og kan få en depression??
Hvad kan jeg gøre for at komme ud af den onde cirkel og få en større jobglæde?
Mvh Sanne
[…] Svar til Sanne […]
http://www.forebygstress.dk/blog/boreout-kedsomhed-og-manglende-anerkendelse
Hej
Jeg skal til lægen i morgen, da jeg føler at jeg er helt ved siden af mig selv. Jeg har haft knugen i brysten, svimmelhed, trykken i hovedet, ja jeg kunne blive ved med hvad smerter jeg har haft i den seneste tid. Nu sidder jeg med en uro/rysten i kroppen som bare er ubehagelig. Jeg har siden dec. haft mange ændringer på arbejdet. Ny kollega og ændring i opgaver. Efter sommerferien fik jeg igen ny kollega og jeg har derfor følt at jeg var den eneste der vidste alle tingene. Det var derfor også mig der skulle klare mange af opgaverne og samtidig være “på” overfor klienterne.
I fredags kunne min krop bare ikke mere og jeg føler mig så træt og opbrugt. Kan slet ikke forholde mig til at skulle på arbejde i morgen.
Samtidig kommer angsten for om jeg fejler noget alvorligt. Jeg håber at lægen kan berolige mig i morgen.
Hvad skal jeg gøre hvis lægen bare siger at jeg skal vente og se tiden an i nogle uger?
Jeg kan simpelthen ikke lige overskue det!
Mvh
Charlotte
Hej Charlotte
Jeg håber, at det gik godt hos lægen! Hvis man er alvorlig stresset, så skal der nogle gange mere til end bare at se tiden an. Lægerne giver nogle gange kortere sygemeldinger, men det er blot for at de vil se en igen, for så at tage stilling til om sygemeldingen skal forlænges. Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv endelig igen.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg har igennem lang tid været stresset pga arbejde, og har prøvet ved egen hjælp at komme ovenpå igen.. Det er lykkes en stor del hen af vejen, men så sker der igen forandringer og nye arbejdsopgaver, og jeg er ved at gå helt ned med flaget igen. Jeg har bestilt tid hos min læge, og regner stærkt med at sygemelde mig i en endnu uvist periode..
Mit spørgsmål er nu, om det er ’tilladt’ at holde ferie mens man er sygemeldt pga. stress? Jeg har planlagt en 2-ugers ferie (men endnu ikke bedt om fri). Jeg tænker både på det retslige og etiske plan… Jeg ville jo synes det er ok, pga. at ferie er rekreation, men jeg er stadig i tvivl… Det skal siges at jeg arbejder et sted hvor mine kollegaer ikke ville kunne undgå at finde ud af at jeg rejser…
På forhånd tak
Mvh P
Hej Pigen
Jeg har været sygemeldt siden februar 2009. Man må som udgangspunkt ikke holde ferie når man er syg. Når du er sygemeldt, og hvis du får fuld løn under din sygsom, får din arbejdsgiver udbetalt ref. fra kommunen efter nogle uger. Man skal søge om dispensation ved kommunen hvis man holder ferie eller snakke med din arbejdsgiver. Jeg har været på ferie 2 gange under min sygemelding og begge gange fået dispensation fordi som du skriver er det en form for rekreation. Hvis du har en god arbejdsgiver får du den nok også.
God bedring
Mor 42
Et eller andet sted her på hjemmesiden har jeg set et link til nogle billed/musik-dvd’er, men nu kan jeg bare ikke finde det igen. Håber du kan hjælpe mig.
Mvh
Jette
Hej Pigen
Mor 42 har givet et rigtig godt svar på dit spørgsmål. Du kan evt. også kontakte din fagforening for at være helt sikker på reglerne. Hvad det etiske angår, så vil en rekreation eller restitution jo netop gøre dig hurtigere rask!
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Jette
Hvis det er noget du skal bruge til afstræsning, så vil jeg anbefale en cd af Pete Andersen, der hedder “Slap af”. Du kan se mere om den her: http://www.personligpower.dk/product.asp?product=23
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Den ser rigtig god ud. Den jeg har set - mener det var her men er ikke sikker - var stemningsbilled-serier med lyd - fx regnvejr i en skov, solopgang mm.
Med venlig hilsen
Jette
Hej Jette
Jeg ved ikke hvilken cd det kan være. Håber du finder den på anden måde.
Mvh Bjarne
Kære Bjarne,
Jeg er lige blevet sygemeldt pga. stress. Det skyldes mobning fra min chef - der også er ejer. Nu skal jeg møde op i firmaet på fredag og tale med hende og den anden medejer vedr. mulighedserklæring - det kan jeg slet ikke overskue. Jeg føler det som et overgreb, at jeg skal møde op inde på mit arbejde som jeg lige er blevet sygemeldt fra og tale med hende om at det er hendes adfærd der er årsag til min stress og så skal vi sammen udfylde en blanket. Hvordan kan jeg gøre det uden at det udvikler sig til en diskussion af hvorfor man har det sådan og uden at blive udsat for flere nedladende bemærkninger.
Mange hilsner
Katharina
Hej Katarina
Har læst dit indlæg og kan ikke lade være med at skrive til dig.
Har du informeret/inddraget din tillidsrepræsentant eller/og din fagforening? Hvis ikke så er det en rigtig god ide.
Det er nemlig sådan at hvis man ikke selv har mulighed for at møde - af fysiske eller psykiske årsager - så har man ret til at lade tillidsrepræsentanten repræsentere een. Vedkommende skal naturligvis være velinformeret om din situation, og så må du eller denne aftale nærmere med din leder omkring udfyldelse af mulighedserklæringen.
En anden mulighed er at møde sammen med en bisidder. Sådan een har man nemlig ret til at tage med til diverse møder. Det kunne være din tillidsrepræsentant eller een fra din fagforening eller din arbejdsmiljørepræsentant hvis I har sådan een, men det kan også være en veninde eller et familiemedlem. Det er naturligvis stadig dit møde, men vedkommende er der for at støtte op om dig og være et ekstra øre. I dit tilfælde ville det være fordelagtigt at medbringe din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller een fra din fagforening, da de ikke er følelsesmæssigt involveret i sagen, og ikke lader tingene gå til yderligheder.
Mange hilsner
Jette
Kære Bjarne,
Jeg har lige taget en stresstest, (166)
Siden Juni, har jeg været ansat i en Inst som pædagogmedhj, og har mange års erfaring indenfor faget, og i juni blev jeg tilbudt denne stilling med hovedansvar for at være med til at få denne klub til at komme op at køre..Desværre er det min svigermor der er Inst leder..(Hun har været ikke uddannet Inst leder siden marts i år)
Fra dag 1 skulle jeg bevise overfor mine kollegaer at jeg ikke var i lommen på lederen, og at de kunne stole på at hvad de sagde - ikke kom videre.
Vores arb miljø har været meget dårligt i den tid hun har været leder - hun spiller os ud mod hinanden, lyver, laver vores arbejds skemaer om i sidste øjeblik, så det ikke altid man ved ens arbejdstider - fyrer folk ( har fyret 4 gode kollegaer siden Juni) truer langtidssyg kollega til at komme på arb. råber af os foran børnene - har sat mig ned i tid, uden at fortælle mig det, holder sig ikke til de regler der er for Inst. (kører børn på skadestue uden at kontakte forældre - tager sine hunde med på arb, selvom at vi har børn der er multi allergier osv - vores Souschef har sagt op grundet hende, og sygemeldte sig efterfølgende - Hun fortæller min kollega der tiltrådte stillingen som souschef løgne om mig - gør livet surt for mig, da jeg har taget kontakt til fagforeningen omkring arb tiden - Har d.d ingen indflydelse på mit eget arb, bliver sat i gang med arbejdsopgaver og evt forslag jeg har for hvordan man kan dygtiggøre - effektuere - div arbejdsopgaver bliver negligeret når det er mig der fremfører dem, men bliver rost når andre tager mine idéer op - skal hele tiden kontrollere at mine timer passer - bliver sat som syg eller som barn syg uden at have været det.. Vores interne pædagogiske konsulent har været hos os flere gange og der er nogle særlig udvalgte fra personalegruppen der i al stilhed har fået tilbudt at tale med en ekstern konsulent, men intet er der kommet ud af det..
Jeg har sygmeldt mig, er hjemme på 3.dag.
Hvordan står jeg nu - hvad skal jeg nu gøre, for jeg vil helst ikke tilbage til arbejdet.
Kan simpelthen ikke overskue at skulle tilbage.. Havde tænkt at jeg ville bruge min syge periode på selvfølgelig at komme ovenpå igen - og finde andet arbejde.
Nete
Hej Bjarne,
jeg er sygemeldt pga. stress og har været det i lidt over en måned nu. Jeg synes jeg gør mange af de ting, som anbefales for, at man får det godt igen. Fx. motionerer jeg hver dag, løber, går en lang tur, eller svømmer om morgenen, samt laver afspændingsøvelser. Jeg får også hjælp af en terapeut, og har tilmeldt mig dit e-kursus - Jeg er alene hjemme indtil om eftermiddagen hvor kæresten kommer hjem. - Jeg kan mærke at jeg er utålmodig med mig selv, og vil gerne snart have det bedre. Desuden synes jeg, at jeg er begyndt at kede mig, fordi jeg er alene det meste af dagen. - Det er som om der er et eller andet der skal til, men jeg ved ikke hvad. - Jeg har stadig mange tegn på at jeg er stresset, så det er ikke fordi jeg er klar til at kunne arbejde endnu. -og jeg magter stadig ikke så meget i løbet af en dag.
Har du en idé til hvad jeg måske kan foretage mig i løbet af dagen ?
Venligst en utålmodig stresset ;o)
Hej Bjarne
Jeg har i de seneste 2 år, lidt af en forfærdelig udmattelse, lige så snart jeg møder på min arbejdsplads. Jeg arbejder i udlandet, dvs med turnus.
Nu er det kommet så vidt, at jeg direkte hader hver dag på arbejde, og energien er svundet ind til ingenting. Det føles helt forfærdeligt, både pinligt og nedtrykkende. Jeg har ikke søgt læge, da jeg ikke rigtigt kan få mig til det, at stå der og sige at man er så træt så træt.
Lyder dette som stress, eller måske depression?
Hvad kan du anbefale, at jeg tar mig til?
Hilsen den trætte
Hej Bjarne.
Jeg har en kæreste der lige er blevet sygemeldt pga stress..
Han er lige flyttet ind til mig og mine 3 børn som jeg har hele tiden..
Jeg har været inde at læse om stress på din side og er blevet meget klogere omkring der, men har lige et spørgsmål..
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham mest muligt???
Med venlig hilsen Nicole
Hej,
jeg har brug for hjælp.
Jeg er startet på nyt arbejde 1. jan efter en meget kaotisk periode på 3-4 år. Jeg har brug for ro og stabilitet. Der har været mange problemer med samarbejde og kommunikation, og jeg er flere gange brudt sammen derude. Jeg har nu endelig taget konsekvensen af det og gjort noget ved det. Jeg er startet i et forløb hos en psykolog, som skal hjælpe mig med at håndtere min stress.
Nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med mit arbejde. Jeg har allerede kørt det alt for langt ud, inddraget læge, chef, tillidsmand, og næste skridt er nu en sygemelding - men min læge kan/ vil ikke hjælpe mig med mere end en kortvarig. Hvad gør jeg? Er den eneste mulighed at sige op? Jeg er økonomisk afhængig af et job, men er seriøst stresset, er også begyndt at få fysiske symptomer som kvalme, hjertebanken.
Kh Louise 31
Hej Louise 31,
jeg kan ikke sige til dig hvad du skal gøre, men udfra hvad jeg selv har oplevet har det været helt nødvendigt at sygemelde mig, for det er svært at gøre noget ordentligt ved tingene når man samtidig er i gang og det hele kører afsted med én, så kan man ikke rigtig stoppe op og få mærket efter hvad der foregår.
Jeg har klaret mig på sygedagpenge, men selvfølgelig er der ikke meget at gøre med, men det har kunnet løbe rundt. Måske kan starte med at sygemelde dig for en kortere periode, og så evt. løbende tage det op med lægen, det ved jeg nogle har gjort. -Jeg tog e-kurset du kan finde her på websitet, og da jeg var sygemeldt var det en god måde at arbejde med de ting som stressede mig. -ikke overraskende i høj var det mit eget pres, og ikke altid omgivelserne(selvom det også har handlet om andre ydre omstændigheder).
Jeg har også igennem jobcenter,da jeg var sygemeldt haft glæde af en coach, i noget der hedder Springbræt, en form for aktiveringstilbud man kan tage imod når man er sygemeldt. Det hjalp mig meget.
Hvad jeg prøver på at sige, er at der er mulighed for hjælp hvis du rækker ud og tager imod ;o)
Håber det på en eller anden måde har kunnet hjælpe dig, selvom jeg kan se på det du skriver at du har det svært.
Held&lykke
Venligst Janne
Hej Louise
Jeg undrer mig primært over hvad det er for en læge du har… Du kan evt overveje lægeskift - det koster men er måske det værd - måske du kender en der kan anbefale en med både hjerne OG hjerte. Men lad nu være med at springe ud og gøre det - det er ikke sikkert det blir nødvendigt (se senere i mit svar).
Når det er sagt så har du forhåbentligt skaffet dig en ordentlig psykolog - det kan være en vigtig faktor i dit forløb både for dig selv og i forhold til jobcenteret. Når jeg siger forløb så tænker jeg at du sikkert burde sygemelde dig efter som du nu reageret både fysisk og psykisk. Firkantet sagt “vil du have et liv der gør dig godt, eller et job/liv der gør dig skidt”!
Det er sådan at jobcenteret rekvirerer lægelige udtalelser og (læge/psykolog)-erklæringer, og her vejer en erklæring/udtalelse fra din psykolog rimelig tungt, eftersom det er der du går til samtale og ham/hende du har tæt kontakt til. Det er ganskevist lægen du sygemelder dig hos - og naturligvis er det vigtigt at han/hun er med på en sygemelding, men hvis du kommer og fortæller, at du går hos en psykolog og at han/hun mener at du skal være sygemeldt i en vis periode fordi…., så burde din læge acceptere det.
Nu skriver du at du er afhængig af din indkomst - jeg ved jo ikke hvad du laver eller hvor du er ansat, men når man har været ansat så længe som du har, er der altid det man kalder en arbejdsgiverperiode, dvs en periode hvor arbejdsgiver stadig skal betale dig løn. I den periode får du altså løn, og arbejdsgiver får de dagpenge som du skulle have haft. Din chef/tíllidsmand/faglige organisation kan fortælle dig hvor længe det er, så du også kan få taget toppen af det pres.
Stress er som regel noget man opbygger over tid, og det tager tid at komme oven på igen så lad være med at sætte tid på din sygemelding - måske dit mål holder, måske det ikke gør, og der er ingen grund til at tage et nederlag på forhånd…. Det er ikke nu du skal sætte dig mål - nu skal du restituerer og der med skaffe dig al mulig ro til at få styr på tingene. På den måde kan du bedre få et realistisk og konstruktivt billede af hvordan dit liv skal se ud og forme sig fremover - og få nogle gode værktøjer til at håndtere det du har været igennem/står i osv . OG lad nu være med at forcere noget - jeg er ved at komme mig oven på at have været nede 3. gang fordi jeg så gerne ville både det ene og det andet - ja så jeg kender rumlen - og jeg skal lige hilse og sige at det IKKE blir nemmere (men man blir klogere!) .
Din økonomi vil jeg ikke blande mig i - men spørgsmålet er om du har menneskeligt råd til at fortsætte i det job du har og evt leve sådan som du lever…. Vi har kun et liv (ad gangen) og der er ingen grund til at nøjes med at håbe at det næst blir bedre…
Når du får lidt luft, så læs nogle bøger om stress - der findes mange gode - Bjarne Toftegaard har bla skrevet et par stykker og har det e-kursus som Janne ovenfor henviser til. Derforuden kan du måske få noget ud af at surfe rundt her eller på stresstaldk.dk som i øvrigt har en god stress-test. Her kan du også skrive til mig - jeg har en profil der hedder “svanen”
Ellers håber jeg du er blevet lidt klogere og kan få ro på et par områder.
Mange hilsner
Jette
Hej,
Jeg er deltidssygemeldt pga stress og depression og har været det siden juni. Jeg er igang med at øge mine timer på arb ved at være der i længere og længere tid. Er oppe på omkr 22 timer ud af 32.
Mit arb står foran nedskæringer, ved i hvordan jeg står i den forbindelse? Vil det være mig der står først for tur pga sygemeldingen? Eller er man fredet?
Mvh Sofie
Hej Sofie
Det er egentligt spørgsmål, du skal snakke med din fagforening om, men man er ikke fredet, fordi man er sygemeldt eller deltidssygemeldt. En sygemelding i sig selv er ikke fyringsgrund, så hvis de vil beholde dig, så gør de det, uanset om du er sygemeldt eller ej.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Louise
Jeg er sygemeldt med stress for anden gang. Da jeg første gang gik ned, gik jeg helt ned! Jeg kunne ingenting. Og min læge ville ikke sygemelde mig i mere end en uge ad gangen. Det stressede mig bare endnu mere at skulle tænke på, at jeg skulle være klar igen om en uge.
Jeg skiftede læge, og der har ikke været nogen problemer siden. Jeg blev sygemeldt på ubestemt tid og skulle derfor heller ikke tænke på at kontakte min arbejdsplads hele tiden.
Hilsen Vibeke
Hej Bjarne
Jeg er pt sygemeldt med stress - foreløbigt i to uger. Jeg har tidligere været syg med stress i tre måneder.
Nu er jeg så ved at genlæse din bog “Stress eller ikke stress”. Der står der bl.a., at motion er yderst vigtig for at nedbryde stressen, der allerede er i kroppen.
For tre uger siden gennemførte jeg mit andet marathon. Det første i maj. Jeg har derfor løbet næsten hver dag med få undtagelser siden marts i år. Jeg har i mange år gået utrolig meget op i at motionere, spise sundt og holde mig slank. Det skal lige tilføjes, at jeg tre dage inden det sidste marathon havde så kraftige stressreaktioner, at jeg ikke sov i tre dage og var helt rundt på gulvet. Man skal være nervøs til et marathon, men ikke så lang tid i forvejen. Jeg tvang min krop til at yde maksimalt alligevel. Kan det have givet bagslag?
Efter at jeg er blevet sygemeldt, har jeg ingen energi haft. Jeg kan højst løbe en kort tur, og det føles på ingen måde rart. Men skal jeg blive ved? Eller er det et tegn på, at min krop trænger til hvile? Hvad gør jeg bedst for at blive klar igen? Skal jeg tvinge mig ud og løbe?
Da jeg sidst var sygemeldt med stress, gik jeg hos en psykolog, som sagde, at jeg først og fremmest skulle gøre fuldstændig, som jeg havde lyst til det første stykke tid. Jeg sov en hel uge i træk…næsten non stop. Derefter sagde hun, at jeg allerhøjest måtte dyrke motion tre gange om ugen. Nok fordi, hun mente, at det, hvis det er en besættelse, også kan blive en stressfaktor at skulle motionere hele tiden. Jeg tror, hun har ret..
Jeg vil hjertens gerne løbe - jeg elsker det. Også selvom jeg er svimmel af træthed, og det giver en smule kvalme. Det bliver jo også lidt en flugt fra at skulle tvinge sig selv til at ligge stille og prøve at hvile i sig selv…(som jeg hader), hvilket jo også er nødvendigt for at komme videre.
Men for lige at summe op. Kan motion have en negativ effekt på, at jeg kommer videre, eller skal jeg bare tvinge mig selv afsted? Og kan de strenge løbeprogrammer have noget at sige, mht. at jeg er endt her igen?
På forhånd tak for hjælpen!
Bedste hilsner
Vibeke
Hej Vibeke
jeg synes absolut, du skal få al den ro og søvn, du har behov for. Det er under søvn, vores krop kommer sig.
Hvad maraton angår, så er det meget stressende for kroppen, så det vil aldrig hjælpe dig. Så, ja, motion kan have en negativ effekt. Jeg prøvet at undgå ordet “motion” og snarer bruge ordene “fysisk aktivitet”, netop for at undgå, at man presser kroppen.
Du skal ideelt set dyrke en form for fysisk aktivitet, hvor der ikke kommer adrenalin i kroppen. Dvs. rask gang, let løb e.l. Så jeg vil anbefale dig at få en daglig gåtur.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne!
Så er det galt igen! Jeg har lige været til læge… hun mener at jeg har en depression… og vil sygemelde mig i 1 mdr. samt starte mig op i medicin!
Jeg har det skidt, men kan ikke finde ud af om jeg reelt er stresset igen eller om det er en depression.. Bare tanken om at skulle snakke med min chef er vildt skræmmende og jeg føler at det er en fallit erklæring. Arb. i forvejen kun 30 timer og er selvtilrettelæggende - en handling (skiftet arbejdsplads og er rigtig glad for dette sted modsat sidst) fra sidste nedtur, men det kan jeg heller ikke klare - åbenbart!
Jeg har anderledes symptomer end sidst (2006). stresstesten siger 148! samme som sidst!. jeg leder efter en god terapeut der kan guide mig igennem dette her rod… min kiropraktor siger en chock og traumeterapeut, da jeg har meget siddende i min krop! hvordan skiller jeg depression fra stress??
marianne
hvad går læge arbejdet ud på og hvad laver man på arbejdet
Hej Marianne
Jeg er nede med stress for anden gang. Første gang ledte stressen til en depression. Jeg vil sige, at der ikke behøver at være langt i mellem, og at der er mange af de samme symptomer. Jeg kan kun anbefale, at du finder en god psykolog. De kan hjælpe med begge dele og dermed og skelne mellem de to lidelser. Så er du sikker på at komme videre, uanset hvad du fejler
Hej Bjarne.
Det er første gang jeg er inde på din sidde, har taget stress testen og den viser 172, jeg er fyret og kan ikke overskue noget. tit sidder jeg bare og kan overhoved ikke overskue noget, er stadig på arbejde, er fyrret pga besparrelser. Jeg sover dårligt vågner ca. 3 gange pr. nat. har hovedpine hver dag meget hyppiger end før. når jeg er på arbejde skal jeg tage mig i ikke og sætte mig ned og græde den sidder i halsen hele tiden. min sex lyst er helt forsvundet. jeg har ellers altid været glad for min arbejdeplads og kollegaer, er utrolig ked af og skal forlade min arbejdsplads. er det stress, har aldrig haft det sådan før.
Hej
Jeg har lige sygemeldt mig med stress igen, og har fået en tid hos min læge i morgen. Jeg var sidst sygemeldt i 3 mdr (2008), hvor jeg endte med at begynde et nyt sted. Har i mellemtiden fået en pige og har nu været igang igen i ca. 8 mdr.
Jeg har svært ved at koncentrere mig, skal ofte stoppe op midt i noget og tænke inden jeg kan komme videre. Har lige haft en svær forkølelse, som jeg har meget svært ved at komme over igen. Føler den begynder at sætte sig til bihulebetændelse, som jeg også havde sidst jeg var stresset.
Jeg mener helt sikkert, at det igen er arbejdet, som stresser mig. Har længe været uden leder og da vi endelig fik en leder handler alt om besparelser og nedskæringer. Der er to kollegaer, hvor den ene er blevet forflyttet til et andet sted og den anden er blevet fyrret, og der er flere afskedigelser på vej. Flere af mine kollegaer har også svært ved at overskue hverdagen og vi har en del sygemeldinger for tiden, som vi selv skal dække. Jeg føler ikke at der er tid til at udføre arbejdet tilfredsstillende og det går ud over de forkerte. Stemningen er også meget negativ for tiden og det er meget længe siden vi har fået ros for vores arbejde. Har ligeledes svært ved at nå mit arbejde og ender ofte med overarbejde, som vi har fået at vide at vi ikke må have, da der ikke er penge til det.
Jeg har nu sygemeldt mig, da jeg flere gange endte med at græde på mit arbejde, fik hjertebanken, svedeturer og ondt i maven. Var også hele tiden bange for at lave fejl. Nu har jeg dårlig samvittighed over at mine kollegaer nu skal rende endnu hurtigere, fordi jeg nu heller ikke er der, og alligevel har jeg det sådan, at det ikke er mit problem, men jeg holder jo af mine kollegaer. Er glad for mit nye arbejde, og har ikke lyst til at skulle derfra, men kan heller ikke lige se, hvordan jeg undgår at bliver stresset der.
Har snakket lidt med min leder omkring det, og hun har henvist mig til nogle afklarende samtaler med nogle, som ikke direkte har tilknytning til arbejdspladsen. Ellers mener hun ikke at det kan være meget anderledes, og at jeg må lære at leve med det psykiske arbejdsmiljø, som er på stedet.
Er frustreret over igen at være blevet sygemeldt, og vil bare gerne snart kunne klare et arbejde uden at blive stresset.
Mvh Mulle.
Hej Marianne
Det er ikke altid let at skille alvorlig stress og depression ad. Dels giver de de samme symptomer, og dels kan man have begge dele. En måde at finde ud af om man faktisk har en depression er at sætte effektivt ind overfor stressen. Hvis man stadigvæk har symptomer på depression efter nogle uger, så er der nok tale om en depression. Du skriver ikke så meget om årsagerne til din eventuelle stress, for det afgør om du er bedst tjent med en terapeut eller en stresscoach. Se også Vibekes svar ovenfor.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej Charlotte
Du har det helt klart ikke godt. Det, du oplever, kan enten være stress eller en krise. Hvis det er kommet i forbindelse med, at du er blevet fyret, så vil man kalde det en krise, og det skal behandles af en terapeut. Hvis du har haft det sådan før, og det måske blot er blevet værre, efter at du er blevet fyret, så er det nok stress. Så, hvilken hjælp, du har brug for, afhænger af, hvor længe du har haft det sådan. Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp, så måske kan du undersøge, om det er en mulighed for dig. Se evt. mere under: http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm
Mvh.
Bjarne Toftegård
[…] Svar til Mulle […]
http://www.forebygstress.dk/blog/brevkasse-ma-leve-med-darligt-psykiske-arbejdsmilj%c3%b8
Hej Bjarne
Jeg var hos lægen sidste mandag og har af arbejdspladsen fået 4 x hos en psykolog. Har været hos psykologen 1 gang nu og skal igen på mandag samt en tid hos lægen lige efter. Har nu gået hjemme i lige over 1 uge og det hele blev rippet op hos psykologen. Jeg har ikke haft det sådan før det er iforbindelse med min fyring,. Syntes det er utroligt svært og takle, at ens krop reagere som den gør, prøver virklig og lytte til den og lade det tage den tid det tager. Mit mål er og komme tilbage på arbejde og tage afsked .
hej Bjarne
jeg har også stress og angst men jeg tøre ikke at sygmelde mig. er bange for at miste jobbet. er der nogen der kan hjælpe mig?
Jeg flyttede hjemmefra for godt 1,5 år siden. Jeg fik at vide på mit første arbejde efter jeg var flyttet, at jeg var meget negativ. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Men så havde jeg et turmult år med kontanthjælp, læreruddannelsen og HHX fagpakke. Da jeg så fik mit nuværende deltidsjob og kom ind på drømmestudiet, så tænkte jeg. Nu kører det. Men det kørte åbenbart kun af sporet. Jeg har dumpet måske 3 eksamer på 1 semester, og har fået konstateret svær stress hos lægen idag. Men chef vil ikke sygemelde mig. Jeg kan vælge imellem at sige op, eller fortsætte med at arbejde. Jeg kan overhovedet ikke forholde mig til at være ked af det, ikke kan føle mine ben når der er mange mennesker og at mit hoved er helt tomt for tanker. Samtidig med at min hverdag bliver fejet væk under mig. Jeg var dybt chokeret over at det var så slemt. Det er en mærkelig følelse jeg sidder med. Jeg tænker kun på, at jeg skal igennem 1990 i den tyske historie.
Jeg aner overhovedet ikke om jeg kun kan få min SU, eller om jeg kan få tillæg eller hvad.. Puha det er mange ting på en gang. Samtidig med en vagt 11-17 på lørdag, som ingen kan tage.
Hejsa
Jeg gik ned med stress på den helt store måde i august 2010, jeg havde hjertebanken åndedrætsbesvær. ect. ect bla havde jeg også en frygtelig masse adrenalin det er nu 6 mdr siden det skete og alle symptomer med undtagelse af adrenalinen, er væk (dog er det ikke så kraftigt mere men stadig meget.) Hvor længe er det normalt at kunne mærke adrenalinen, hvor længe må jeg forvente der går før det er væk… Det mærkes lidt som om det kører i sinus kurver.. 2-3 dage med kun lidt adrenalin og så 2-3 dage med et virkelig kick adrenalin, jeg motioner hver dag minmum 30 min, og er stadig sygemeldt på grund af det.. jeg er ved at blive vanvittig af det, for det hæmmer mig og jeg vil gerne tilbage til mit arbejde snart.
Jeg håber du kan hjælpe mig.
DER ER HÅB FORUDE
Hej
jeg er sygemeldt med depression. Mange samme symptomer som stress. Mine erfaringer, hvor noget hjælper, er at være ude hver dag, flere gange har jeg gået ture. Psykolog hjælp. Har fundet en kristen psykolog igennem Agape.dk. Det har været rigtig godt at få fortalt om nogle ting og så får jeg nogle små opgaver imellem samtalerne som hjælper mig meget. Fx. gør ting du har lyst til. Det kunne fx, være male, være i haven, gå til frisør, være sammen med venner osv. Det hjælper på, at mit glæde kommer tilbage.
Jeg gik på en uddannelse, men måtte droppe ud. Kunne ikke overskue det. Var derefter til lægen, hvor jeg udfyldte et skema, hvor man bagefter kunne se det var en depression. Jeg meldte mig derefter til kontanthjælp, hvor jeg blev sygemeldt på jobcenter. Så får kontanthjælp uden at behøve at komme i aktivering for en tid. Ville også hellere være uden indtægt end at skulle arbejde, for kunne tydelig mærke at jeg slet ikke kunne rumme det. Og det ville nok gøre det hele værre. Det går bedre nu, da både psykolog og gåture har hjulpet. Jeg har også bedt kristne venner bede for mig, det er rart at vide, nogen står sammen med en i bøn
Så vær ved godt mod, der er flere der oplever det samme eller noget lign. og forstår dig…
God bedring
Hej Bjarne
Jeg har lige læst din artikel om at komme tilbage igen, efter stress. Jeg er 49 år, og er igang med en uddannelse som social og sundhedsassistent. Jeg blev sygemeldt i slutningen af november, efter at have lidt af søvnbesvær i over et år. Jeg er ikke i tvivl om at min stresstilstand skyldes en lang tids overbelastning, pga nogle traumatiske oplevelser, eftrfulgt af et krævende uddannelsesforløb. Nu har jeg så gået herhjemme i nogle måneder og har fået god hjælp af psykolog og uddannelseskonsulent, og kan igen sove godt om natten. Min stresstilstand har heldigvis ikke udviklet sig til en depression, og jeg har et godt helbred ellers, så jeg begynder så småt at få lyst til at gøre min uddalse færdig (jeg mangler kun 6 mdr.) Du anbefaler at man starter på halv tid og at der bliver taget hensyn til én på arbejdspladsen, men mit “problem” er, at når jeg skal starte igen, så er det med en skoleperiode, hvor der skal skrives projekt og jeg skal op til eksamen, og det er ikke muligt at være på halv tid. Hvis jeg ikke gennemfører skolen, kan jeg ikke komme i praktik, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg vil reagere på det pres. Det går jo fint når jeg er herhjemme og bare kan gøre tingene i mit eget tempo, men det er noget helt andet “derude” i det virkelige liv! Samtidig vil jeg jo også gerne have det overstået, og blive færdig med uddannelsen. Jeg har kun mødt forståelse fra sagsbehandlere osv. men kan jo også godt mærke at de gerne vil have mig igang igen. Håber ud kan give mig et par gode råd
Venlig hilsen Helen
hej jeg har snakke med min læge om kring 3 gange bliver sygmeldt 14 dage på job en uge på job osv men som om min læge ikke lytter jeg er gravid har først barsel i juli men har volsom smerter og behov for at sidde tit og kan ikkæthold til at løfte på grund af smerter kan ikke hold lange arbejdes dage ud af træthed og smerter noget jeg kan gør han har love at sende en seld til sygehuset så jeg får tid men har ikke fådet den og på job har de sagt 2 gange du skal tag hensyn til dig selv men det ikke nemt når man arb i rema1000 og alt er tungt og man stadig får balade ved at stå stille syntes ikke mit arbr eller læge tager hensyn hvad skal jeg gør for holder ikke ud at gå hjem fra job med volsom smerter ud over dem jeg har….
Hej!
Har virkelig brug for et godt råd i forhold til min kæreste. Har nu været sygemeldt med stress i 4 måneder. Forsøgte at starte op efter en måneds tid, men fandt allerede efter et par dage ud af, at det var alt for tidligt. Er nu så småt startet op uden for normeringen (arbejder i vuggestue) med 3 timer 2 dage om ugen, hvilket så langsomt skal øges, indtil jeg når op på 37 timer.
Den stress jeg er sygemeldt med hænger sammen med nogle ret belastende private omstændigheder. Vi har i godt 2 år prøvet at få et barn, og har også været i fertilitetsbehandling de sidste halvandet år. Det er en hård omgang med meget håb og mange skuffelser, som til sidst blev lidt for meget for mig. Det skal også lige nævnes, at min leder og mine kolleger er meget forstående overfor hele min situation.
Problemet er, at min kæreste overhovedet ingen forståelse har for, hvad det vil sige, at være sygemeldt med stress. Jeg har hele tiden fornemmet, at han ikke rigtig kunne sætte sig ind i det. I dag kom det så frem, at han synes, jeg er pylret, og at jeg bare skal tage mig sammen. Han synes osse, at jeg har været doven og magelig, mens jeg har gået sygemeldt…at jeg har lavet for lidt. Her vil jeg lige indskyde, at jeg hele tiden har lavet alt det huslige…ryddet op, gjort rent, købt ind, lavet mad 3-4 gange om ugen, været lidt i haven engang imellem og andre småting. Nogle dage har jeg bare set lidt tv, læst en bog eller været en tur på biblioteket, hvilket så har været rigeligt for mig, og jeg har ikke haft energi og overskud til at lave mere denne dag. Men det kan min kæreste slet ikke forstå. Jeg har prøvet at forklare ham, hvordan man har det, når man har stress, at det kan være svært at overskue selv småting i hverdagen, men det er ikke lykkedes. I dag fandt jeg så nogle artikler flere steder på nettet, men han læste kun et par stykker af dem, så orkede han ikke at læse flere, da han sagde, at det drænede ham for energi.
Nu ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, for det er nærmest som om, han slet ikke vil prøve at forstå det. Jeg ved udemærket godt, at det kan være meget svært for den/de pårørende til den stressede, men synes godt nok heller ikke, at hans indstilling gør det nemmere for mig…tværtimod. Kan faktisk godt være lidt bange for, at hans manglende opbakning og forståelse, kan være med til at forhale min helingsproces. Føler mig så svigtet og alene, da han jo er den, hvis støtte og accept jeg har allermest brug for i den her svære situation. Hjælp!!!
Kristina
Hej Nathja
Det er forfærdeligt at have mange smerter. Det lyder dog som både din læge og dit arbejde gør noget, men at du ikke synes, at det er nok. Jeg kan kun støtte dit arbejde i, at du skal tage hensyn til dig selv. Hvis du mener, at du bliver urimeligt behandlet på arbejdet, så bør du tage en snak med din fagforening om dette.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Kristina
Det er desværre ikke altid nemt at få andre til at forstå, hvordan man har det, når man er stresset. Det gør det ikke nemmere, når ens kæreste ikke vil sætte sig ind i det, fordi det ”dræner ham for energi”. Men du må holde fast. Næste gang han snakker om at ”dræne for energi”, så fortæl ham blot, at du har det 100 gange værre hele tiden, og at det ville hjælpe dig meget, hvis han ville prøve at forstå dig.
Der findes faktisk en rigtig god bog om det at være pårørende. Måske kunne du få ham til at læse den. Den hedder ”Tag dig nu samme, skat” af Lisbeth Fruensgaard. Det er lige præcis det, din kæreste tænker. Men når han læser boge, finder han hurtigt ud af, at det ikke er vejen frem. Se mere om bogen her: “Tag dig nu sammen, skat” - af Lisbeth Fruensgaard
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Jeg har stress. Jeg har fået det fortalt af min læge; du har akut stress.
Det hele startede i december2010 hvor mit ældste barn blev syg, en ganske almindelig halsbetændelse. Hun blev derefetr konstant syg - 3 måneder varede det hele hvor vi ved utallige hospitalsbesøg tænkte; hvad sker der her???
Så sagde lægen en dag; jeg tror jeg vil tage flere blodprøver på hende. da blodprøverne er taget skal vi hen til lægen dagen efter for at høre resultaterne men min syge datter vågner ved ordene; mor jeg kan ikke gå !!?
Min datter humper rundt i stuen, på numsen - som en handicappet. Lægen siger pr. telefon at han har testet for kræft !? og at han har lavet en henvisning til et hospital pga. at hun ikke kan gå….
Vi får senere a fvide at hun ikke har kræft… det er en stor lettelse men det tage tid for hende at blive rask. Hun er i to uger på gigtmedicin og smertestillende. Hun går i børnehaven som hun plejer…
Der går to uger og en fredag aften midt i Disney sjov får hun noget galt i halsen. Hun kan ikke trække vejret, hun hoster og vi ringer 112. Det føles som evigheder men ambulancen kommer frem. Vi kommer på Riget og ved midnatstid skal hun have i fuld narkose.
…den venten….det er forfærdeligt….
Men hun vågner, vi tager hjem dagen efter og så bør alt vel være ok?
to dage senere begynder mine lægge at ryste ukontrollerbart! Jeg forstår ikke hvorfor jeg ryster på det tidspunkt. Jeg tænker det er overbelastning af den træning jeg gør hver dag, så jeg tager en pause på en uge. Jeg blir ved med at have rysten i benene. Min hænder ryster også, især den højre. Jeg græder så snart jeg kan få sendt den ældste af sted, og der sidder jeg så tilbage og ‘tager mig sammen’ på barsel med den yngste.
Jeg fik en lang snak med min leder (der også har haft stress, - arbejdsrelateret) og hun gav mig flere gode råd. dem fulgte jeg i 14 dage førend vi talte sammen igen. Der synes jeg at jeg havde fået det bedre.
Nu har jeg så været 2½ uge tilbage på arbejde og jeg føler at min hjerne er ved at smelte…?! Da jeg gik hjem fra arbejde i i går kunne jeg have sat mig ned og grædt lige der i bussen.
Min ryster aldrig gået væk men den er blevet forstærket og jeg græder hver gang jeg mundtligt og skrifteligt som nu, skal ’snakke om’ hele forløbet.
Jeg har gået il psykolog og der sad jeg fra da jeg kom til jeg gik og græd uafbrudt.
Nu skal jeg så have taget en test pga. mistanke om forhøjet kolesteroltal… jeg har 8 uda f 10 tegn. Det hele er skræmmende og jeg kan slet ikke slappe af selvom det sikkert er en typisk normal undersøgelse.
Jeg tænker tit; hvornår får jeg fred? hvornår blir’ jeg normalt igen???
Jeg føler mig som en svækling der bare er SYG… magter ikke at gå på arbejde og troede lige det hele var ‘væk’…. forstår ikke hvorfor jeg hele tiden skal græde….?
Bare det at gå hjemme og være sammen med mine børn giver mere ro. At lave det jeg elsker. Min rysten om aftenen er næsten væk men har konstant uro i kroppen - det er mere eller mindre i løbet f dagen.
…jeg ved ikke om jeg fik spurgt om noget, det var bare rart at komme ud med det.
Magter ikke så meget mere lige nu….
mvh Sue
UNDSKYLD… det er ikke forhøjet kolesteroltal men, forhøjet stofskifte jeg skal testes for…
sue
stressfaktor 190… tog testen… kommer ikke bag på mig
Hvad nu hvis det er ens liv, som gør en stresset og man evt. er på vej ud i en depression….. Igennem en lang årrække har jeg være træt, ingen energi, overskud, tid, lyst, sexlyst…. og jeg har kun overskud til mig selv, min hund og min eneste fritidsbeskæftigelse - min hest…. men jeg har ikke overskud til at være mor…. dog bekymre jeg mig vildt over om mine piger har det godt nok hos deres far… og om hvor lang tid jeg skal leve sådanne… jeg kan pga. epilepsi ikke tage nogen opkvikkende piller… og min gamle psykiater (i 2003) sagde, at tog han min epilepsi medecin fra mig (som også er angstdæmpende) ville jeg helt sikkert blive meget syg… jeg var hos ham i forbindelse med at jeg mistede en baby….. og nu står jeg i en krise med min eksmand om vores to piger… han frasagde sig dem sidste år og nu har jeg taget kontakt til ham, da jeg ikke magter mere… men nu vil han have pigerne fra den ene dag til den anden…. og de har på 1 ½ år kun set ham i 5 weekender og det er over et år siden…. min yngste er lige blevet 5 år og har talevanskeligheder… min ældste bliver 12 år om 1½ uge… Hvad gør jeg….??
Jeg er dybt ulykkelig… og ved slet ikke hvad jeg skal gøre………..
Min stress faktor sagde 175……
Tænkte lige på… er svimmelhed uden grund også et symptom….?
Hej Sue
Det er godt at høre, at lægerne gør, hvad de kan, for at finde årsagen. Hvis det ikke er stofskiftet kan det være, at du skal tale med din læge om, hvorvidt det kan være en eller anden form for angs-reaktion.
Mvh Bjarne
Hej Bolette
Livet kan godt stresse. Stress hænger langt fra altid sammen med arbejde eller at have travlt. Du skriver også, at du er på vej ud i en depression. Jeg håber, at du har talt med din læge om det, så du kan få en behandling / henvisning. Med det, du skriver, så er det ikke noget, jeg kan hjælpe dig med i en blot, men noget, hvor du har brug for professionel hjælp. Med det du beskriver ville jeg mene, at det er en psykolog, der bedst kan hjælpe dig.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej
Nu sidder jeg og er igang med mit afgangs eksamens projekt, som omhandler stress.. Så jeg tog stress testen, fordi min veninde sagde at de symptomer hun lige havde læst om passede på mig.. Den var på 150 - men, jeg føler mig ikke stresset??? Synes jeg kan overskue det hele, altså jo.. Selvfølgelig er der dage hvor man kaster med tingene, fordi de ikke virker og hvor man hæver stemmen lidt højere og lidt hurtigere end normalt, men… Er det stres???
Hilsen Fie
Hej Fie
Hvis stresstesten siger 150, så er du enten stresset eller fysisk og psykisk ude af balance på anden vis. Man kan godt være stresset uden at ”føle sig stresset” … hvis man ikke helt ved, hvordan det føles. Jeg møder mennesker, der er gået ned med stress, uden at vide, at de var stressede.
Men uanset hvad, så bør du gøre noget, for at få det bedre igen. Hvis du er i tvivl om det er stress eller noget andet, så vil jeg foreslå, at du taler med din læge om det.
Og så håber jeg, at det går godt med dit afgangsprojekt, så måske har ændret karakter efter dine egne erfaringer med stress.
Mvh. Bjarne
Jeg har været sygemeldt i 4 uger pga en overbelastningsreaktion og sygemeldingen fortsættes (efter råd fra læge og psykolog) i hvert tilfælde i 3 måneder mere. Nu oplever jeg, at min chef presser mig til at afholde 4 ugers ferie (som vi normalt har krav om på min arb. plads) i juli måned, midt i min sygemelding. Dette har jeg det dårligt med og det føles helt forkert! Jeg er på ingen måde nogen der springer over hvor gærdet er lavest og, hvis jeg har ferie til gode, når jeg kommer tilbage, skal jeg nok sørge for at afholde den, når det generer mindst muligt på arbejde. Men jeg ved ikke om jeg har ret til at sige nej til at holde ferie under min sygemelding? Og det er i øvrigt svært at stå imod det pres fra en chef man normalt holder meget af og, når man i forvejen er “sårbar” og desuden en person, der går langt for at tilfredsstille andre (hvilket er en af de udfordringer jeg skal arbejde med i denne periode). Jeg har det nu rigtig dårligt og er sur og irritabel og spekulerer vildt over dette… Hvad gør man og hvilke regler er der? Hjælp!
Mange hilsner, Sofia
Hej Sofie
Jeg kender ikke nok til reglerne omkring sygemelding og ferie, men jeg tror ikke at din chef kan tvinge dig til at holde ferie, medens du er syg. Jeg vil foreslå at du kontakter din fagforening, da dette er en af de type sager, de er specialister i.
Mvh. Bjarne
….jeg skrev tideligere om min stress… det viser dig at jeg har for højt stofskifte….
bare lige værd at notere for mig at stress kan forvekles/ har mange af de samme symptomer som for højt stofskifte.
jeg kæmper stadig dagligt med min sygdom. Jeg har desværre været ude i fejlmedicinering, ikke udd. speciallæger m.m.
jeg er nu på rette vej men drt psykiske efterdpil kan vare i lang tid, desværre.
Bare lige lidt info….
Hej.
Mig og min familie vi vil gerne have at vores far skal få hjælp. Han gider ikke selv og få hjælp da han , mener han ikke er syg. Hvordan kan vi tvinge ham , til at få hjælp.
Hej Lone
Det lyder ikke så godt med din far. Man kan ikke tvinge nogen til at få hjælp. Hvis de ikke er indstillet på at få hjælp, så er det omsonst. Så før din far kan hjælpes, så skal han selv se i øjnene, at han er syg, eller i det mindste ikke har det godt nok til at være den, han gerne vil være. Nogle gange hjælper det at allierer sig med nogen, der kender ham og ikke er helt så tæt på. Dem lytter vi nemlig mere til, end dem, der er tæt på.
Mvh. Bjarne
Hej
Jeg er sygemeldt fra mit job på 3 uge imorgen.
Jeg er sygemeldt pga for lavt stofskifte, men jeg mener også jeg har stress.
Min leder kontakter mig engang om ugen for at høre hvordan det går. Det har jeg det dårligt med.
Hvordan siger jeg nemmest til min leder at jeg har det rigtig skidt,og at min krop bare trænger til ro.
Jeg er slet ikke klar til at komme tilbage. Skaljeg fortælle min leder at jeg mener det er stress, eller bare holde mig til det med stofskiftet, som også kan være langvarrigt.
Skal jeg tage en snak med min læge om det igen? ogsige at jeg også mener at det er stress jeg har.
Har i nogle foreslag? På forhånd tak
vh Gitte
Hej Gitte
Jeg vil anbefale, at du taler med din læge om, hvorvidt du kan være stresset. Det kan nemlig være svært at skelne mellem stresssymptomer og symptomer i forbindelse med stofskiftesygdomme.
Hvis din læge mener, at du også er stresset, så skal du finde en vej ud af stressen. Her kan det være at din arbejdsplads kan være behjælpelig, da man mange steder har sundhedsordninger til dette. Ellers skan du se mere om mulighederne her: Stresset, hvad gør du så?
Vedr. at fortælle din leder om det, så er min erfaring, at man komme længst ved at være åben omkring stressen, specielt hvis den er arbejdsrelateret. Så med mindre der er gode grunde til andet, så vil jeg foreslå, at du fortæller din leder om det. Det, at vedkommende ringer hver uge, kan være en del af den sygepolitik, der er på din arbejdsplads.
Mvh. Bjarne
Hej
Jeg skri´ver da jeg går hjemme med stress og depresion. Har nu gået hjemme siden 22/9-11. Er af den type der ikke kan gå fra arbejede før skrivebordet er tomt, og tænker desværre mere på andre end mig selv. Nu er det sådan at min noget yngre kollega er blevet delvis sygemeldt, pga stress da jeg ikke er der. Min chef rykker efter hvornår jeg kmmer, men der er åbenbart ingen forståelse….. Hvad skal jeg gøre.
Mvh Elisabeth
Hej Elisabeth
I den situation, du er i, så skal du virkelig passe på dig selv. Jo mere din chef presser dig, jo længere tid tager det at blive klar, men det lyder ikke til at din chef er klar over det. Skub det fra dig, så godt som du kan.
Du bør også finde ud af om du kan få nogen form for hjælp, f.eks. gennem dit arbejde eller din eventuelle fagforening.
Når du på et tidspunkt starter igen, så bør du have en snak med din chef om, hvordan I undgår, at du bliver stresset. Måske skal du have en tillidsmand el. med til den snak. Det vil være på reduceret tid til at begynde med. Og hvis du starter, før du er klar, så er det som regel bedst med to timer om dagen fire dage om ugen (mandag, tirsdag, torsdag og fredag). Efterhånden som man er klar til det, kan man sætte det én time op ad gangen.
Mvh Bjarne
Hej
Jeg skriver, da jeg oplever at være ramt af stress, men har idag været hos min læge, der ikke mener at kunne give mig en sygemelding. Jeg er i øjeblikket studerende og magter ikke at få kravene fra studiet og i mit private liv til at hænge sammen. Mit ønske er derfor at få en deltidssygemelding, hvor jeg forlænger studietiden med et år til at nå de samme eksaminer. En deltidssygemelding vil kunne give mit ret til ekstra SU i en periode.
Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvilke muligheder jeg har. Jeg er ikke selv i tvivl om at jeg er dybt presset og på sammenbruddets rand. Jeg har forklaret min læge at det bl.a. skyldes et underskud der er blevet oparbejdet over tid, fra et liv med tre små børn, en tredje graviditet med konstant kvalme, et spædbarn med kolik og senest min fars pludselige dødsfald. Jeg har nu i flere år ikke kunne magte mine egne børn, ikke kunne tage vare på mig selv og været afhængig af hjælp til alt fra indkøb, madlavning mm. fra min mand. Oven i travlheden er så chokbearbejdningen efter at have mistet min far. Jeg mærker tydeligt, at nu er grænsen overskredet for hvad der er til at bære. Men min læge mener, at sålænge jeg ikke har en depression eller lignende, kan hun ikke hjælpe. Er det sådan det er? Eller har jeg andre muligheder? Venlig hilsen. Magali Carlsen
Udbrændthed eller stress
Hej Bjarne.
Jeg har været sygemeldt pga. stress siden 30.8.11 og har mange gange mistet tålmodigheden med mig selv, for hvor lang tid kan det dog tage, at komme på højkant igen?
Jeg oplever stadig den samme mathed i kroppen og manglende mentalt overskud, og den eneste fremgang jeg mærker er, at jeg nu er bedre til at lytte til min krop og acceptere at den ikke kan mere end den kan.
Så var det jeg stødte på begrebet udbrændthed, og syntes det klingede lidt a la mig, men har svært ved at finde den nøjagtige forskel, kan du hjælpe mig her?
Mange hilsner og tak for en meget hjælpsom hjemmeside, Anja
jeg er sygemælt for strres må jeg gå ud og synge lørdag aften jeg synger i et band
Kære Bjarne
Jeg har det rigtig rigtig dårligt med stress, som har udviklet sig til depression og angst. I store træk så er forløbet følgende: 1987 søgte jeg første gang læge p.g.a. stærke mavesmerter og hovedpine (stress). 1989 havde jeg fortsat samme problemer men herudover var jeg deprimeret og havde i perioder søvnproblemer. Min læge foreslog, at jeg skulle tage orlov (da jeg ikke ville sygemeldes), hvilket jeg ikke gjorde. 1991 var jeg om muligt endnu mere stresset, men blev “reddet” ved, at jeg fik mulighed for 1 års pause (selvbetalt) fra mit job. 1997 gik jeg helt ned med flaget. Magtede intet havde det meget meget dårligt. Kunne intet klare og følte ikke jeg kunne “være i min egen krop”. Kunne heller ikke forstå, hvad der skete med mig, da jeg jo altid havde haft styr på alting. Var sygemeldt af 2 omgange men mindre end 14 dage i alt, da det var alt afgørende (flov, nederlag m.m., hvis det blev offentligt) for mig at køre videre som intet var hændt. Jeg fik det dog værre og værre og gik i lang tid til psykolog, men det hjalp ikke. Til sidst måtte jeg på medicin (Cipramil). 2003 havde jeg det så dårligt, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle kunne klare at fortsætte med at arbejde. Igen blev jeg “reddet” ved, at min mand fik mulighed for arbejde i udlandet, hvilket vi sagde ja til, da jeg så igen kunne få en pause fra arbejdsmarkedet uden, at jeg ville komme til at ligge systemet til last. Efter 3 år i udlandet /2006) ønskede jeg at vende tilbage til Danmark, da jeg ikke kunne se mig selv uden arbejde i resten af mit liv. Jeg fortsatte med medicin i hele udlandsperioden. 2009: fik jeg det igen så skidt, at jeg måtte sygemelde mig 14 dage på fuldtid og 12 uger med 2 timer mindre arbejdstid dagligt (men samme mængde arbejde). Det var første gang, at mine problemer blev offentlig kensdte. Nov. 2011: Den er nu helt gal igen og har netop måtte sygemelde mig. Jeg har det rigtig skidt og kan ikke se, at jeg på nogen måde kan “komme op på hesten igen”. Jeg har siden 1987 levet med stort set daglig hovedpine og indimellem også ondt i maven. Fra 1997 herudover angstanfald og nervøsitet, jævnlig kvalme og svimmelhed. Fra 2009 har jeg det lige så dårligt MED medicin, som da jeg ikke tog medicin. Jeg er - desværre - perfektionist, meget pligtopfyldende, sætter mig selv sidst. Folk omkring mig opfatter mig som meget dygtig og at jeg altid har styr på alt og ikke spor svag og ser ikke hvordan jeg rent faktisk har det. Faktum er, at jeg i dag er meget langsommere til mit arbejde, har meget svært ved at koncentrere mig, spiser smertestillende hver dag for at komme afstedpå arbejde, Tager længere tid om ny læring og ikke mindst, at min hukommelse er så dårlig, at jeg må skrive alt ned, hvad jeg snakker med mine kunder om, da jeg ikke kan huske noget om det vi har aftalt næste gang jeg snakker med dem. Der var en meget lang redegørelse, men for at du kan forstå bekymringen bag mine spørgsmål, som er: Hvor meget skade tror du min hjerne har taget (er bange for at jeg er begyndende dement)?? Kan min krop holde til mere eller SKAL jeg sige stop nu?? Jeg er ubeskrivelig ked af, hvis jeg skulle være nødt til at sige fra på jobmarkedet, da jeg er glad for mit arbejde selvom jeg kan mærke, at det gør mere skidt en godt for min psyke og krop?? Har du nogle erfaringer med tildeling af førtidspension med et så langvarigt stress/depressionsforløb som mit? Kan på den side heller ikke overskue at skulle gennem møllen omkring arbejdspørvning m.m. På den anden side, så kan jeg ikke - hvorend jeg gerne ville - klare det mere.
Mvh. Grethe
til grethe
jeg er nu ude af min strees men jeg må tit og ofte søge til de ting jeg lærte under mit forløb, hvis du bor i kbh området kan jeg varmt andbefale en strees gruppe hos frihedens lægecenter den er under psykiaterne den går på at klare livet med job og medicin, jeg fik også altanativ behandling i form af rebirthing ved pia riddertoft og de teknikker bruger jeg den dag i dag jeg har nu været medicinfri i over et år.
den psykolog du har været til har ikke formået at give dig forståelse og redskaber tila t lægge dit liv om og så længe det ikke sker vil det være møllen om igen og igen. under hele mit sygdomsforløb var jeg ærlig omkring alt og jeg har fået så meget tilbage på den konto det er jo helt utroligt hvor mange mennesker der bliver ramt
held og lykke
lone
Hej Grete
Når man er så stresset, som du er ligenu, kan man ikke forestille sig, at man nogeninde bliver klar til at arbejde igen. Men netop derfor, skal du lytte til hvad din krop siger, og den skriger på en pause. Du skal øve dig i at være ligeglad med, hvad andre tænker, dit helbred er vigtigst. Jeg tror ikke det er begyndende demens du lider af, men når man er stresset husker man ikke så godt. Jeg har på et tidspunkt været sygemeldt i 5. mdr med stress, og lang tid inden min sygemelding, kunne jeg være ved at sige noget, men pludselig slet ikke huske, hvordan jeg skulle afslutte sætningen. Koder og navne, kunne jeg heller ikke huske.
Pas godt på dig selv og sørg for at lave ting der gør dig glad, og masser af ro. God bedring.
Mvh Lene
Hej
Jeg har i en periode på 3-4 måneder - siden min sommerferie, følt mig utrolig træt (sover ca. 3-4 timer om natten og så kan jeg ikke mere), udmattet, sløv, syg, glemmer ting, ukoncentreret, mit eksem er blevet meget slemt, jeg har ondt i kroppen, tænker på alt muligt uden at holde styr på tankerne - jeg har bare ikke været mig selv i rigtig lang tid. Så jeg tog ned til min læge og fik snakket lidt om det,,, han tog en blodprøve og sendte mig hjem 4-5 minutter efter med en masse nye tanker. Jeg fik ikke svar på ret meget, at sagde dog at jeg lider a stress men at jeg kan ringe om 2 dage og få svar på min blodprøve ,, og derefter finde ud af hvad der skal ske?! Føler ikke at han tog mig alvorlig. Jeg har ligget i sengen siden, er meget træt men kan ikke sove. Hvordan får jeg det bedre når jeg ikke synes at min læge fortæller mig hvordan jeg bliver rask? Er jeg slet ikke syg? Han sagde at der ikke er noget at gøre ved søvnmanglen… Sygemelde mig vil han ikke fordi jeg er elev. Det var det han sagde,,,. Grunden til at jeg føler alle de her ting er udelukket arbejdsrelaterede. Mon han vil jeg bare skal blive rask af mig selv,, med tiden? Jeg skal på arbejde i morgen… I 13+ timer… Vi har status… Jeg orker det virkelig ikke.. Vil bare sove.
Hilsen Maria
Hej Bjarne
Skrev til dig i november 2010,. vi gerne fortælle, hvordan det er gået siden. Havde i en lang periode tårn højt blodtryk 236/130 det bliver behandlet og er rimeligt stabilt nu. Jeg kom tilbage på arbejdspladsen og fik sagt farvel det var godt nok hårdt, men jeg gjorde det. Jeg startede 1. maj på kommune, hvor de hjælpe mig med, at finde et job, i starten var jeg rigtig sårbar og de skulle ikke presse mig så fik jeg det rigtig dårligt igen kunne jeg mærke. Jeg startede på en af deres kurser, hvor det var en sygeplejeske som også er coast. Det var utrolig godt det varede 5 dage med 1 uges mellemrum. Et utrolig lærrigt kursus alle burde tage. Lærte bl.a om at mennesket er lige som et hus ,hvis fundamentet på huset ikke er bæredygtigt og sundt er resten af huset ikke bæredygtigt. Hvis vi mennesker ikke har en godt fundament, det kan være familie, venner arbejde o.s.v så fungerer vi heller ikke ordenligt. lærte også om KRAMSs = kost , rygning, alkohol, motion, søvn og sex.
Lærte også om livshjulet og om ,at vi ikke skal hæve overlæggeren højre end at vi kan komme over den. Nogle gange har jeg gravet min overlægger ned.
Et helt fantastisk kursus som har hjulpet mig meget. Jeg mangler dog stadig et job, som kan være svært at få når man er flekser, har dog været i praktik i 4 uger som målmandstræner i den største fodboldklub i Danmark, det var en once in a leif time oplevelse. Har dog stadig et problem som du måske kan hjælpe mig med, jeg har stadig utrolig svært ved og komme i seng om aften, 2-3 gange om ugen kommer jeg slet ikke i seng, selvom jeg ikke sover om dagen, ved det ikke er sundt ej heller for mit BT, kan det have noget med ,at jeg muligvis er ved og gå i overgangsaldren ? og kan stress fremskynde overgangsaldren?
Sidst men ikke mindst tusind TAK for en rigtig god hjemmeside.
God bedring til alle jer der har det skidt.
Kære Grete, du har fortjent bedre!
Er selv i langvarig stressperiode og kæmper med at få mere styr på mig selv.
Prøv at se dig selv lidt udefra og find den største omsorg og empati frem og sørg så for at beskytte dig med den største kærlighed. Jeg forestiller mig at du føler dig magtesløs og har mistet kontrollen, så du bare rider ud ad tangenten med de ubevidste negative reaktioner. Det er meget fortvivlende og du har brug for at vende situationen og jeg er ikke i tvivl om at du har energien og evnerne.
Forkæl dig selv mest muligt med nogle af de ting som betyder meget for dig; musik ?(god livemusik er fantastisk) fx. bare et fortryllende nummer, Mozarts ‘Exsultate Jubilate’ (hør det nu på bibzoom.dk), et godt glas rødvin hvor du aktiverer alle sanser? En gåtur i naturen!
Skriv mindst tre ting ned som du jo godt kan se er nogle af dine meget fine kvalifikationer og gentag dem stille og roligt fx når du skal i seng og gerne med minder om de gode oplevelser og prøv at føle glæden ved det - du, om nogen har fortjent den!
Måske er der slet ikke så stor grund til din bekymring - prøv at check emnet ’særlig sensitive mennesker’ ud… det kan være at det er en øjenåbner for noget af din situation og dét kan faktisk være lidt af en gave at tilhøre den gruppe hvis man spiller kortene lidt rigtigt. Jeg tror at du er i stand til at føle meget stærkt - det handler bare om at blive mere bevidst og få en kontrol over alle de reaktioner og følelser du har og i en fin balance acceptere visse af dine vilkår og glem nu ikke at græsset langtfra er grønnere hos andre. Måske roder du op i gamle ting som du mener kan forklare noget af din situation - dét kan du jo egentlig ikke bruge til noget, det handler om nu, så parkér hændelser og uretfærdigheder. Vi har jo alle kors at bære og vi skal alle lære at blive bedre til at nyde nuet - de små ting som betyder så uendelig meget. Nå nu blev jeg sgu næsten helt religiøs - jeg håber det bedste for dig, Grete!
Kram Ulf
Hej
Jeg er nu deltids sygemeldt på 4 måned. Det startede med at jeg var nået så langt ud at jeg ikke kunne falde i søvn om aftenen, vågnede tit i løbet af natten, var træt og uoplagt hele tiden, havde dårlig samvittighed over alle de ting jeg ikke nåede i min hverdag at jeg ikke havde ordentlig overskud til mine dejlige børn og min dejlige kæreste, havde meget hjerte banken, angst anfald, tankerne i mit hoved kørte rundt og jeg kunne ikke samle mig om noget. Jeg fungerede ikke seksuelt og efter samtaler med min kæreste om at mit initiativ til hverdagen var væk tog eg til lægen og fik konstateret en let til middel depression udløst af stress. - Jeg havde i en periode på et år haft en nabo der spillede MEGET højt musik i døgndrift to små børn (tvillinger) og et arbejde med mange timer. Og lige pludselig ramte virkeligheden mig. Jeg kunne ikke noget som helst. Jeg fik en deltids sygemelding på 2 dage om ugen, begyndte ved psykolog, men måtte hurtigt sande at jeg måtte op på 3 dage om ugen som endte i en fuldtids sygemelding. Nu er jeg tilbage på 4 timer om dagen, 4 timer om ugen, jeg føler mig stadig ikke klar til flere timer og er træt når jeg kører hjem, men det hjælper mig at jeg har kollegaerne og en chef der virkelig bakker mig op. Mit budskab er til alle jer med tvivl. Gå til lægen, det bedste man kan få at vide er at der ikke er noget om snakken. Til gengæld hvis der er kan I komme igang med behandling med det samme! Det hjælper. Jeg går stadig til psykolog og det har virkelig rykket mig!
Jeg har lang vej endnu og tænker tit hvornår kan jeg ikke tillade mig at være syg mere, samtidig ved jeg godt at skal jeg være rask skal jeg passe meget på!
God bedring!
Jesper
Hej!
Jeg er sygemeldt på 8. uge med stress og som følge deraf mild-moderat depression. Jeg har igennem mit sygdomsforløb haft mange spekulationer om både det ene og det andet og specielt fremtiden, hvilket har gjort at jeg har haft enorm svært ved at have fokus på mig sellv og kun migselv. Og hvordan får man overhovedet energi og overskud til at klare de alm hverdags ting når man har en kæreste som ikke er meget hjemme pga hans arbejde og lang transporttid osv. ??Syntes alt sammen virker så uoverskueligt på trods af at jeg jo faktisk har været sygemeldt i 2 mdr. nu. Oveni fik jeg lige pludselig et nyt problem jeg skulle forholde mig til, der blev tilsendt en ny rulleplan fra mit arbejde hvor de ændrede i mine arbejdsvilkår så jeg skulle til at arbejde i blandede vagter dag/aften og aftenvagter passer bare MEGET dårligt ind i vores hverdag da jeg ikke har nogen til at være hos mine børn om aftenen pga min kærestes arbejde…..Efter lang tids overvejelser, spekulationer, frustrationer og samtaler herhjemme valgte jeg så at sige nej til denne vagtplan, hvilket vil sige at jeg bliver opsagt min stilling. (den nye plan skulle træde i kraft 1. april). Må jeg godt på baggrund af det søge nyt job selvom jeg er sygemeldt?? Tænker lidt at det er i alles interresse at jeg finder noget andet inden min opsigelses periode udløber, og jeg søger jo ikke job i samme slags virksomheder jeg kommer fra (altså plejehjem som SSA) da det er det stressende arbejdsmiljø derfra der har bragt mig her idag…..Jeg har planer om at søge steder hvor jeg ved at det er mindre stressende og aldrig mere skal jeg tilbage til plejehjemsmiljøet, har holdt til det i 11 år og kan ikke holde til den udvikling der sker i øjeblikket med nedskæring på nedskæring og sygmeldinger der ikke bliver dækket……
Hej!
Jeg har været sygemeldt med stress siden slutningen af november 2011. Jeg er ung folkelærer og efter halvandet år i jobbet hvor jeg kørte med 200 km i timen blev det for meget. Der var alt for lidt opbakning og meget tunge elevsager. udover det brugte jeg 15 timer i ugen på transport.
Jeg havde af flere omgange vild hjertebanken og voldsom hovedpine i weekenden. Alle omkring mig kunne se den var gal og prøvede at stoppe mig, men jeg havde mistet virkelighedsfornemmelsen, og min indre chef kørte derudaf. Det endte med, at jeg var syg en længere periode pga. svimmelhed, men jeg forbandt det ikke med stress. Efterfølgende blev min hukommelse dårligere og jeg arbejdede langsommere og langsommere, så forberedelsestiden og opgaveretningen blev lang. Min kæreste og jeg skændtes oftere og oftere, og jeg blev hurtigt opfarende.
En nat i weekenden op til december brød jeg sammen, hele verden brast og min kæreste fik mig med til lægen mandagen efter, hvor jeg var ved at besvime, nok fordi virkeligheden ramte mig. Jeg blev akut sygemeldt, og det blev det ikke bedre af. Jeg græd hele tiden og havde voldsomt dårlig samvittighed. Når min kæreste ikke så det, arbejdede jeg videre på mit arbejde og gjorde klar til at starte igen. Jeg havde konstant en irriterende hovedpine. Min fantastiske læge stillede mig spørgsmålet: Er det sådan du vil leve dit liv? Og det var det naturligvis ikke. Jeg er ikke uundværlig på min arbejdsplads, men det tog mig lang tid at indse.
Jeg er langt fra ovenpå endnu og rører jeg ved noget der minder om pres, græder jeg og får hovedpine. Jeg har f.eks. fået hovedpine af at skrive dette. Men håber nogen kan bruge det til noget.
Jeg kom ud af mit arbejdsmiljø, og jeg er stolt af min beslutning nu. Der er ingenting, der er det værd!
Til alle: husk jer selv frem for arbejdet. Det er ikke det værd!
Helt enig!
Men heldigvis kan det også lade sig gøre at komme tilbage igen. Jeg har selv været sygemeldt tidligere i 5 måneder, hvor jeg havde det som dig, også samme erhverv. Det går langsomt fremad i starten, og der er store tilbagefald, specielt når der stilles krav til en. men langsomt bliver det bedre, og så går det heldigvis hurtigere fremad.
Hej.
åh ja, tænk at turen er kommet til mig - og jeg har benægtet det så længe.
Fik i denne uge konstateret virus på balancen. Jeg kunne slet ikke komme ud af min seng i 3 dage. Alt drejede rundt og svimlede for mig - det er blevet meget bedre, men det er ikke helt i orden endnu efter 7 dage….. Jeg ved ikke hvordan det startede? Jeg har over en persiode på ca. 2 år, i perioder, følt mit træt, ugidelig, dvask, ukoncentreret, jeg taber af og til totter af mit hår osv….. jeg har for det meste utrolig ondt i min nakke og det piner mig at jeg ikke ved hvad der er galt med nakken trods lægebesøg osv…. Jeg oplevede så for ca. 1 måned siden at skulle handle, og pludselig svimlede alt for mig og jeg måtte tage hjem igen - det har jeg oplkevet et par gange inden for den sidste måned, mit syn er også blevet værre……. Jeg er bare forvirret - jeg har taget en stress test og har for mange røde signaler.
Hvordan tager en læge stilling til om man har stress?
Og hvad er behandling for stress?
Jeg tror i virkeligheden at jeg er stresset, og at det ikke er en virus på balancen - men jeg bliver ved at benægte at det er det der er i vejen, og vil ovenpå hurtigst muligt.
Hvor lang tid kan man gå og være stresset før man er arbejdsdygtig igen?
Mange tak
Hilsen Sus
Hej Sus!
Tror (hvis du ikke allerede har gjort det) at det ville v.ære en rigtig god ide hvis du opsøgte din læge, for umiddelbart kunne det rigtig godt tyde på at du har stress:( Lægen spørger om forskellige ting og tager en test og sygemelder dig højst sandsynlig. Nogle læger sygemelder kun i 14 dage af gangen (det gjorde min) men det betyder ikke at man nødvendigvis er klar til at komme tilbage efter de 14 dage, men blot at lægen måske gerne vil se dig igen. Mange gange følger der en depression med når man får stress så kan der blive tale om antidepressiv beh. men ellers kræver stress bare rigtig rigtig meget ro og hvile til at komme ovenpå igen. Du skal med andre ord have fokus på dig selv og kun dig selv på trods af dårlig samvittighed og hvad der ellers hører med…..Det er meget forskelligt hvor længe man er sygemeldt efter en stressperiode, det mest normale er 2-4 mdr. men nogen er sygemeldt meget længere, men det kommer an på mange ting.Bla hvor længe man har været stresset, hvor markante symptomerne er osv. Jeg har nu været sygemeldt i snart 3 mdr. og er ikke klar til at starte op endnu, det er noget der kræver rigtig meget tålmodighed og det vil kører lidt op og ned i perioder…..Håber at du har fået opsøgt din læge og at du har fået noget hjælp siden du skrev dit indlæg, ellerrs så skynd dig at komme afsted, det kan næsten kun gå for langsomt
håber at du har kunnet bruge noget af det jeg har skrevet:)
Med Venlig Hilsen
Monika
Når jeg sidder og læser om i andres sygemelding, blir jeg på en måde lettet. Har gennem godt 2 mdr været sygemeldt pga arbejdsbetinget stress, efter vold og mange tilbagevendende trusler på jobbet.
Jeg bliver ved at ryge tilbage i det sorte hul. Synes at hver gang jeg er på vej op, så sker der noget ( ofte bagateller i andres øjn )
Men troede det var mig, som den var helt galt med, at jeg stadig blir ved at have det så dårligt…
I sidste uge nævnte lægen muligheden for at jeg skulle til at starte op på job på del tid.. puha, det har så lige givet mig en uges total nedtur.
Jeg ser ofte venner, og min kæreste støtter mig, men jeg har intet overskud, er frygtelig træt, blir indimellem så trist og ked. Men meget af tiden er der også den her vilje, som lige præcis gør at jeg ser venner næsten hver dag, da jeg ved, at deres kontakt hiver mig ud af sengen. Forsøger at træne jævnligt, men her er også perioder, hvor jeg bare ikke kan overskue at komme afsted.
Men hvor længe skal jeg forvente det her kan fortsætte. Farer stadig sammen ved lyde, specielt når jeg har trætte perioder. Hvilket jo er nemt at have, når man i perioder vågner pga mareridt osv.
At kollegaer m.fl. spørger ind til hvornår jeg kommer tilbage er svært, jeg føler mig ik klar til at skulle forholde mig til konflikter og trusler igen.. Hvilket ikke kan undgås på mit arbejde.
Går fortsat ved psykolog, han vil at jeg overvejer min fremtid mht job..
Hilsen Rikke