Alle kan blive stressede

Stress er naturligt, og alle normalt fungerende mennesker kan blive stressede. Hvor meget stress vi oplever, er dog afhængigt af omstændighederne og af den enkelte. Men hvis omstændighederne er til det, så kan hvem som helst blive alvorligt stressede.

Jeg har i mit virke som stresscoach mødt rigtig mange stressede mennesker. En del af dem var gået ned med stress. Og en del af dem troede ikke, at de kunne blive stressede. Men det blev de altså alligevel på grund af forskellige omstændigheder.

En af grundene til, at det kan være svært at erkende egen stress, er, at omstændighederne ikke behøver at være meget stressende. En masse småstress kan faktisk hobe sig op, så det er lige så alvorligt som noget, det er meget stressende. Det vil sige, at man ikke altid kan pege på nogen alvorlig stressårsag.

En anden grund er, at vi ofte vænner os til vore stresssymptomer. Vi holder op med at mærke dem, eller vil lærer at leve med dem. Det er f.eks. symptomer som træthed, svimmelhed, muskelspændinger, mavepine, hovedpine o.l. Symptomer, som kan skyldes andet end stress, men som også kan komme af stress.

Hvis du er i tvivl om hvor stresset du er så kan du prøve en stress test.

Har du nogen erfaringer med snigende stress? Eller manglende erkendelse af stress? Så læg en kommentar.

2 comments on “Alle kan blive stressede

  1. Hej Bjarne!
    Ja, jeg har tænkt længe på, hvornår er det, du fortæller andre om din egen stress. Godt du har gjort det,
    Jeg er selv kommet ud fra arbejdsmarkedet p.g.a. stress. Jeg kørte den første arbejdsskadesag
    på stress. Det var tilbage i 1989. Jeg fik ikke noget økonomisk ud af det, men jeg opnåede det, at man begyndte at få øjnene op for, hvordan stress virker og påvirker kroppen. Det eneste, jeg ikke forstår er, at der stadigvæk ikke er nogen, som kan blive enige om, at prøvekøre en ny sag, for at få stress anerkendt, som arbejdsskade. Det ville hjælpe rigtig meget på arbejdsmiljøet, hvis det kom til at koste kassen, og det ville spare samfundet enorm mange penge på sundhedssektoren. Ja, det var min lille kommentar.
    ( fra en mere som ved ,hvad stress er p.g.a. arbejde)
    I dag er jeg glad for, at jeg kom ud af mit arbejd, for ellers var jeg ikke kommet til at arbejdet med det jeg gør i dag. Jeg har stadigvæk store mèn efter mit stress kolaps.
    Anna Larsen

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>