Hvordan behandler man stress? Stressbehandling er aktuelt, hvis man er blevet for stresset. Der er flere muligheder for behandling af stress, og det er vigtigt at vælge den rigtige mulighed.
Diagnose
Før man sætter en stressbehandling i gang, er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Skridt ét er ofte gennem en test, som indikerer stress. Dette kan f.eks. være :
- Spørgsmål fra læge, psykolog eller stresscoach
- Online stresstest
- Spytprøve med måling at stresshormoner
- Målinger af hjerte coherence / HRV
Hvis nogle af testene indikerer stress, er det ved alvorlige symptomer vigtigt at udelukke eventuelle sygdomme og lidelse. Det vil som regel være ens egen læge, der gør dette. Alvorlige stresssymptomer kan nemlig skyldes andre ting end stress. Det kan f.eks. være stofskiftesygdomme, hormonelle forstyrrelser, depression eller angst. Derfor er et besøg hos lægen vigtigt.
NB: Du kan ikke få foretaget spytprøve-test eller måling af hjerte coherence hos din læge, da sygesikringen ikke dækker udgifterne.
Behandlingen
En effektiv stressbehandling indeholder flere komponenter. F.eks.:
- At komme fysisk og psykisk i balance igen
- At få hverdagen til af hænge sammen
- At arbejde på at få et godt liv
Behandlingen er altid et forløb. Der vil til at begynde med være fokus på afstresning, og efterhånden som man kommer længere, vil behandlingen have mere fokus på stressforebyggelse.
Behandlingen inkluderer altid at finde de egentlige stressårsager, og hvordan man reagerer på og håndtere disse. Forebyggelse kan både være at ændre på omstændighederne og at lære, at omstændighederne ikke får lov til at stresse en selv. Der vil således blive arbejdet både med praktiske ting og med ens egne tanker.
Lægen
Lægen er ofte det første skridt i en egentlig stressbehandling. Lægen kan stille diagnosen og afgøre, om en eventuel medicinering er nødvendig, og om en sygemelding er påkrævet.
Vedr. sygemeldinger, er der stor forskel fra læge til læge på, hvordan dette håndteres. Dels er der forskel på, om de mener en sygemelding er påkrævet, dels er der forskel på, hvor længe de giver en sygemelding.
Lægen har meget få muligheder for at henvise en stresset person til behandling, og kun meget få læger gennemfører selv en behandling med samtaleforløb. Derfor er man ofte overladt til sig selv og de muligheder ens arbejdsgiver, fagforening og forsikringer giver.
Hvis du er så uheldig at have en læge, der ikke tager stress alvorligt, så er der ikke andet for end at finde en anden læge.
Selvhjælp, psykolog eller stresscoach
Nogle mennesker er i stand til at komme ud af en alvorlig stress med egen hjælp, men de fleste har brug for professionel hjælp.
Der findes to faggrupper, der er specialiseret i at hjælpe stressede mennesker, nemlig psykologer og stresscoaches. Indgangsviklen til hjælpen er meget forskellig.
Om psykologhjælp eller stresscoaching er bedst, afhænger at situationen, og hvad der har ført til stressen. Hvis stressen har udviklet sig til depression, alvorlig angst eller anden sygdom, så er psykologhjælp den rette hjælp. Hvis man, før man blev stresset, ville have glæde af psykologhjælp, så er det også psykologhjælp, man skal have, når man er blevet stresset. Hvis man derimod ville have glæde af coaching, før man blev stresset, så er det stresscoaching, der vil være den rette hjælp.
Ved psykologhjælp er det vigtigt at finde en psykolog, der er specialiseret i stress og giver kognitiv terapi. Ikke al psykologhjælp hjælper på stress.
Ved stresscoaching er det vigtigt at finde en stresscoach, der er certificeret til at give stresscoaching. Almindelig coaching vil ofte gøre ondt værre.
Næste skridt
Du kan læse mere om, hvad man kan gøre, hvis man er alvorligt stresset på under: Alvorligt stresset – Hvad gør du så?
Pingback: Stress og udbrændthed - er det også en pleonasme?
Hej
Jeg har været sygemeldt i to mdr. pga stress, som skyldes både et arbejde med højt stressniveau (jeg er ikke den eneste, som er stresset på arbejde), og et travlt hjemmemiljø med små børn.
Jeg blev sygemeldt, da jeg en dag blev ramt af en meget voldsom panikangst, hvor jeg slet ikke kunne være nogen steder. Jeg har, når jeg ser tilbage, haft fysiske symptomer, som træthed, svimmelhed og hovedpine i et pænt stykke tid før, men har desværre ikke taget det alvorligt. Jeg havde det rigtigt dårligt den første måned, efter jeg blev sygemeldt, og begyndte så at få det bedre, men hen over julen fik jeg desværre et tilbagefald. Siden det tilbagefald har jeg haft det meget svingende særligt med svimmelhed, og en svag angstfølelse. Jeg har været tilbage på arbejde på nedsat tid i en uges tid, men er igen fuldtidssygemeldt.
Når jeg er alene eller sammen med få mennesker, kan jeg have det nærmest normalt, men der skal ingenting til for at vælte mig. Indimellem ved jeg faktisk ikke, hvad som gør, at jeg reagerer. Jeg har rigtigt svært ved, at min tilstand svinger så meget, da jeg hele tiden kommer i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde bliver helt normal igen.
Jeg går ved en psykolog, laver mindfullnessøvelser og sørger for en eller anden form for fysisk aktivitet hver dag. Jeg laver også øvelserne fra stresskurset. Jeg er ved øvelse tre.
Mine spørgsmål er, om der er noget, som jeg burde lave, som jeg ikke gør? Og om det er normalt at have det så svingende?
På forhånd tak.
Vh. Karina.
.
Kære Karina,
Jeg læste med stor interesse dit indlæg. Hvordan er det gået dig? Jeg håber at du er blevet stressfri. Jeg selv er sygemeldt i en måned nu og selv om det går med små skridt frem, så har jeg det meget svingende og det er skræmmende.
Håber at høre noget positivt fra dig.
Mvh
Kære Monica
Det er efterhånden lang tid siden, at jeg skrev det indlæg, og jeg har det i dag rigtigt godt. Da jeg skrev indlægget havde jeg det svært. Det var hårdt for mig, og det lyder som om det også er det for dig, at man kan have det så svingende. Man kan få en følelse af aldrig at blive helt normal igen. Det jeg lærte var, at jo bedre jeg blev til ikke at blive for bange for mine symptomer, men i stedet bruge den som hjælpsomme signaler fra min krop, jo bedre fik jeg det. I starten er der bare ikke så langt fra det første signal til, at man får det rigtigt skidt, men det bliver bedre. Det tager tid, men det bliver bedre.
Jeg arbejder i dag helt almindeligt igen, og jeg har det godt både i mit arbejde og derhjemme. Jeg har dog i processen skullet lave nogle ting om omkring mit liv, men gode ting. Fx arbejder jeg ikke samme sted længere (jeg er i dag selvstændig, jeg er psykolog, og har større indflydelse på mit arbejdsliv), og derhjemme har jeg givet slip på nogle ting, og tager tingene lidt mere som de kommer. Og så bruger jeg mine symptomer til at vide, hvornår jeg har brug for en pause.
Jeg håber, det kan hjælpe dig lidt at høre lidt om min historie, og jeg håber det bedste for dig.
Venligst, Karina.
Kære Karina,
hvor er det skønt, at du har brugt lidt tid på at svare. Jeg har håbet, at du vil skrive, at du har det godt. Glad for, at det går dig godt.
Jeg har været under press i rigtig lang tid, men fra januar i år, gik det ned ad bakke. Først i begyndelsen af juni, hvor det gik op for mig, at jeg gik ned med stress, tog jeg det seriøst og startede hos en stress coach. Jeg har ingen depression, men har rigtig meget angst og mange symptomer. Uro i maven, følelsen af at vil briste, søvnproblemer, kan ikke være med andre mennesker i mere end 1-2 time, trænger til ro, men svært at slappe af.
Det sværste er, at det går lidt bedre og så kommer der nogle dårlige dage. De skræmmer mig og jeg begynder at frygte, at jeg aldrig vil blive rask igen. Det stresser også.
Hvis du har et par tips, vil jeg være taknemmelig.
Alt det bedste,
Monica
Hej Monica
Jeg håber du har fået det godt igen og vil være glad for at høre godt nyt fra dig 😊
Står ca samme sted som du gjorde dengang og bliver så frustreret på de dårlige dage.
Bedste hilsner Lene
Kære Monica
Det er, som du sikkert allerede ved, meget almindeligt at mærke angst i forbindelse med stress, det gjorde jeg også, og jeg møder mange i mit arbejde, som gør. For mig har angsten været udløst af flere forskellige ting, hvilken det er for mange; herunder kan der være fysiske ting og psykiske forhold. Hvis du kan, så prøv at finde ro i at bruge angsten som et signal om, at der er noget, som du skal have forholdt dig til, og find ud af hvad du kan gøre noget ved, og hvad du ikke kan. Der er altid noget man kan gøre noget ved. Brug den stresscoach som du går ved, hvis du føler det giver dig noget godt.
I forhold til svingningerne så prøv at huske på, at det jo helst skal gå den vej. Det er jo faktisk rigtigt godt, at der kommer gode dage engang i mellem, ellers ville du ikke være på den rigtige vej. Glæd dig over de gode dage, og pas på dig selv på de svære. Pas på at du ikke får overbelastet dig selv på en god dag. Der kan opstå rigtigt mange ting man lige kan ordne. Kend dine grænser selv på en god dag.
Og så tager det bare tid. Det er hårdt og træls, men man kommer ikke udenom, at det tager noget tid. Jeg tror også på, at det er vigtigt at det tager lidt tid, så man lærer tingene ordentligt.
Jeg håber, det hjælper dig lidt.
Venligst, Karina.
Jeg har lige været igennem et alvorligt forløb på halvandet års sygemelding. Jeg husker tydeligt det første år, hvor jeg heller ikke kunne være sammen med nogen særlig længe. I meget lang tid var det blot 20 min. Og så blev jeg dårlig hvis jeg ikke træk mig eller gik ud. I starten mærkede jeg også angst med uro og nervøsitet i maven. Jeg fandt ud af, at det var fordi jeg ikke vidste hvem jeg selv var og hvordan jeg skulle agere. Jeg har blogget om hele min proces. Jeg ef ikke fit for fight. Jeg skal dagligt passe på mig selv og give masser af pauser. Er startet selvstændig op som massør. Og mit nervesystem er stadig belastet. Har stadig fysiske symptomer såsom føleforstyrelser dagligt. Indimellem følelserne af ikke at ku trække vejret ordentligt ned og hurtig puls når jeg ikke har fået mine alene tid.