Bente skriver under Spørg om stress:
“Hej Bjarne.
Jeg er sygemeldt på 2. måned med stress og er i det, jeg selv kalder “erkendelsesfasen”. Jeg har løbende taget din stress test og undret mig lidt over, at jeg blev ved med at være rød. Forleden fik jeg min mand til at tage den, fordi jeg ville se, om man overhovedet kunne blive grøn. Og ja, han var grøn – fik 7. Min mand begyndte så at “lege” lidt med testen og fandt frem til, at “sexlyst” tæller rigtig højt. Mit spørgsmål er så, hvorfor det? Tager jeg testen igen og svarer modsat på dette spørgsmål, kommer jeg i gul For mig er sexlysten et af de “mindste” problemer ved min stress – jeg synes, alt det fysiske er værre (hjernebanken, rysten, uro osv). Jeg har jo ikke lyst til sex, når jeg har det fysisk dårligt.
mvh Bente”
Hej Bente
Der er stor forskel på stresssymptomer, og hvordan de føles. Når man ser på symptomerne, skal man desuden sammenligne dem med, hvordan de var, før man blev stresset. F.eks. kan man sagtens have en dårlig hukommelse uden at være stresset. Men hvis den bliver værre end normalt, kan det være et tegne på stress. Alle symptomerne kan også skylde andet end stress. Det er her lægen nogle gange kommer ind i billeder, netop for at udelukke andre årsager. På samme måde med sexlysten. Man kan have manglende sexlyst uden at være stresset, men det kan også være et tegn på stress. Man skal sammenligne med, hvordan det var før stressen, og udelukke andre årsager.
Om et stresssymptom føles slemt eller ej, er ikke en indikation af, hvor udviklet stressen er. Stresstesten tester netop, hvor fremskreden stressen er. Man kan sagtens have voldsomme grønne signaler, som ikke er alvorligt, samtidig med nogle mindre voldsomme gule eller røde signaler, som er alvorlige. De mindre voldsomme signaler tæller i det tilfælde mest, netop fordi de er alvorligste.
Du skriver, at du ikke har lyst til sex, når du har det fysisk dårligt. På den måde er din manglende sexlyst jo netop et rigtig godt tegn på, at du ikke har det godt.
Hvis manglende sexlysten er det eneste røde signal, du har tilbage, så er du kommet rigtig langt.
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Bente og andre.
Hej Bjarne… Jeg har taget jeres stresstest mange gange nu og det ender altid med at jeg lander på 130.
Jeg har haft det skidt fysisk i ca et år nu, jeg har været til min læge to gange og fået tjekket alt men jeg er sund og rask efter lægernes vurdering.. Jeg har tit voldsom hjertebanken, ondt i brystet og får en følelse af jeg ikke er mig selv, det er meget ubehageligt og jeg har svært ved at skulle håndtere og have det sådan. tror du disse symptomer skyldes stress? i så fald, jeg har ikke nogen anelse om hvor jeg skal begynde og gøre noget ved det. Det hele virker så uoverskueligt.
MHV Betina
Hej Betina
Hvis du får 130 i stresstesten, så er du ikke “sund og rask”. Det er ikke sikkert, det er stress, men lægen har nok udelukket, at det er noget fysisk. De symptomer, du beskriver, kan også hænge sammen med angst. Har du talt med din læge om det? Nogle læger har så lidt forståelse for stress og angst, at man bliver nødt til at finde en anden læge, hvis man vil have hjælp. Nogle gange er man også selv nødt til at opsøge anden hjælp, f.eks. en psykolog. Hvis du gør det, så vil jeg anbefale at du finder en, der giver kognitiv terapi.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.
Jeg er en pige på 20 år. Har taget testen en del gange og lander på 150, jeg har haft mangel på sexlyst, træt utrolig irriteret og mange andre ting. Min familie tror ikke på der er noget der ikke er som der skal være men jeg føler mig lidt ude af mig selv. Føler ikke jeg kender mig selv for tiden..
Mvh Camilla K…
Hej Bjarne
jeg tog for en månedstid siden stresstesten her på siden og den vidste et ikke særligt godt resultat. Hvorom alt er er jeg single og prøver at finde en ny mand i mit liv. Hvilket kan være ret så stressende, skulle jeg hilse at sige. Før jul stødte jeg så ind i den her charmerende og intelligente militærmand, som jeg så gik videre med. Jeg havde ingen anelse om, hvad der ville møde mig, da vi så lå på et lagen. Han var først meget sød og betænkelig… senere introducerede han nogle ting, jeg oplever som vold. Men først langt senere dvs. et par dage til en uge efter ved jeg først, det har været et overgreb. Det var små ting – såsom at han holdt mig for munden, ville fiksere mig og prøvede at tage fat om min hals…jeg skubbede ham væk da han prøvede det. Det respekterede han også, men alligevel sad jeg tilbage med følelsen af at være blevet krænket. Jeg reagerede de to efterfølgende måneder med at lukke helt af for sex – og er først lige kommet igang igen. jeg har talt med nære veninder om oplevelsen. me alligevel har jeg bare haft lyst til at pakke den væk og glemme det helt.
I weekenden er jeg så på 2. date med en ny sød mand jeg har mødt. Det går godt – jeg er umiddelbart tryg ved ham. Vi er i mit hjem. Der er sex i luften og jeg har det faktisk fint med det. Jeg har lyst til det og får også fortalt ham om denne oplevelse med denne soldat inden… han forsikrer mig om han ikke er sådan på nogen måder. Vi drikker rødvin og taler hele aftenen. Til sidst begynder vi at kysse og kramme og jeg foreslår, at vi går ind i seng. det går fint og det er rart at være sammen med en mand der er “normal” i den heenseende. Jeg har det godt. Jeg falder i en dyb søvn bagefter.
Pludselig vågner jeg – først på natten – og har blackout – jeg kan ikke huske andet, end at jeg er i mit hjem. Ikke hvem han er, hvor jeg har lært ham at kende, hvad han hedder. Han bliver forskrækket, står op og tager sit tøj på. Men bliver alligevel sovende ved siden af mig med alt tøjet på. Han siger han har brug for sin nattesøvn. Laver en lille videooptagelse af mig på sin Iphone (hvilket jeg er alt for opkørt til at kunne standse – og faktisk ikke kan lide, at han har gjort), hvor han spørger hvad jeg hedder og hvor vi har mødt hinanden. så falder vi i søvn. Om morgenen spørger han mig så, som det første, om jeg kan huske hvem han er, og så er min hukommelse vendt tilbage. Jeg kan huske det hele igen. Han siger han ikke rigtigt vidste om han skulle have ringet til en læge. Skulle han det? jeg sagde, at det ville jeg ikke have.
jeg er rådvild – fordi jeg heller ikke kan lade være med at tænke, om han skulle have puttet et dateraping stof i min rødvin? Men jeg husker det meste af den seksuelle akt. Men tænker at jeg måske var mere medgørlig pga. det? Den forkommer mig dog en anelse sløret. jeg gik selv ind i sengen – var altså ved fuld førlighed… han har sidenhen kontaktet mig og hørt hvordan jeg har det. det er vel ikke det? Eller er det et udtryk for posttraumatisk stress at jeg får blackout?
Jeg er lidt rystet.. over min reaktion. hvad skal jeg gøre for at komme videre?
håber du kan hjælpe.
Vh. Pernille