Ruth skiver under Spørg om stress:
“Hej.
Jeg er en pige sidst i 20′erne. Jeg har i flere år døjet med symptomer på stress og angst. Det startede med hjertebanken, åndebesvær og uro, og jeg fik at vide af min læge at det var angst og stress. Jeg har haft det rigtig godt i 3 år, men nu er jeg begyndt at få det rigtig skidt igen. Jeg nu fået nogle symptomer, som jeg ikke har haft før, smerter i min arm og smerter i brystet. Jeg snakkede med min læge, som lyttede på mit hjerte og lunger, og mente ikke at der var noget galt. I aften var jeg til en fest, og da jeg er selskabs-ryger, fik jeg røget nogle cigaretter. Da jeg røg den sidste cigaret på vej hjem fik jeg en svag smerte i min venstre arm, og den er bare blevet værre og værre. Jeg begyndte at rydde op og lægge noget tøj sammen for en times tid siden, men måtte stoppe, for smerterne i min arm blev for meget.
Jeg er siger til mig selv, at det nok ikke er noget at være bange for, måske er det bare ømme muskler eller noget. Men jeg kan ikke lade være med at tænke det værste. Jeg har ikke så meget lyst til at ringe til min læge, for jeg føler mig dum, for jeg har så tit før klaget over symptomer, der ikke har vist sig at være noget.
Jeg kunne tænke mig at få psykolog hjælp, men jeg har ikke råd til det, da jeg er studerende…
mvh. Ruth”
Hej Ruth
Smerter i arm og bryst skal altid tages alvorligt, da det kan have noget med hjertet at gøre. Du må hellere tale med din læge en gang for meget end en gang for lidt. Uanset om det er noget med hjertet, eller om det er på grund af stress og angst, så bør du gøre noget ved det. Lægen kan måske hjælpe dig med noget medicinsk behandling og en henvisning til en psykolog. Nu skriver du så, at du ikke har råd til psykologhjælp, men netop som studerende er der ofte gennem din uddannelsesinstitution mulighed for at få noget hjælp. Prøv at spørge dem på dit studiekontor.
Lad os antage, at dine smerter hænger sammen med stress og angst. Så er det vigtigt at finde ud af, hvad der kan udløse dem. Som du oplever det, så kan der være noget selvforstærkende i smerten, så hvis den først opstår, så stiger angsten, som så forværrer smerten. Dels skal du gå efter årsagen, dels lære at stoppe den selvforstærkende virkning. Og her kommer psykologen ind. Der er nu noget, du selv kan gøre. Når du oplever det næste gang, så fortæl dig selv “At det er en helt naturlig reaktion” (angst ER en naturlig reaktion, om end måske ikke altid hensigtsmæssig), og prøv så at sætte et tal mellem 0 og 10 på, for hvor slem angsten er, og lad være med at flygte fra angsten. Disse tre ting, kan i nogle tilfælde hjælpe, men det er langt fra altid nok.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Ruth og andre.
