Hvordan hjælper jeg min udbrændte mand?

Susan skriver under Spørg om stress

“Jeg er ret sikker på, at min mand er udbrændt. Han er et meget roligt menneske af natur, men er på det sidste blevet meget indadvendt, og det er så slemt at både min og hans egen familie har kommenteret det.   

Han siger selv, at han har det dårligt, men han kan ikke rigtigt fortælle mig hvad det er. Han har meget svært ved at åbne sig, så det er svært for mig at hjælpe ham. Han har taget en stress-test, der viser at han ligger i det røde felt.

Jeg tror han bliver udbrændt, fordi han ikke er et opfarende menneske der viser følelser når han er sur, ked af det osv. Han får ligesom ikke luft for alt det han går og brænder inde med.

Han matcher flere af symptomerne på stress, men i forhold til søvnløshed er han nærmest fuldstændigt modsat og kan sove hele tiden. Jeg har selv lidt af mild depression, og jeg syntes jeg kan se depressionssymptomer hos ham. Han er ligeglad og uengageret. Han klarer stadig sit arbejde godt, fordi han er perfektionist og altid gør tingene 120%, men herhjemme er det ligesom luften går ud af ballonen, han er fraværende, uengageret og kan ikke tage beslutninger.

Han arbejder som leder på et rimeligt højt niveau, så det vil aldrig være en mulighed at blive sygemeldt. Det får jeg ham aldrig til. Men hvad skal jeg gøre for ham? Tvinge ham til at gå til lægen eller en terapeut? Vil det hjælpe ham, hvis vi tager en uges ferie og tager i sommerhus uden arbejdstelefon og computer? Vil det ikke bare stresse ham mere, når han ved at der ligger 150 mails når han kommer tilbage?

Jeg føler mig meget frustreret, fordi jeg ikke føler, jeg kan hjælpe ham”

Hej Susan

Det er ikke let for os, når vores nærmeste er alvorligt stressede eller udbrændte. Det er heller ikke let at hjælpe dem, for det forudsætter, at de vil hjælpes. Og ofte har de ikke overskud eller overblik nok til at tage initiativ til selv at gøre noget ved situationen. De kører på rutinerne indtil kroppen eller psyken på et tidspunkt siger fuldstop.

Det første skridt er, at din mand erkender problemet. Og det fornemmer jeg, at han gør. Men derfra til at gøre noget kan være et stort skridt.

Det andet skridt er at opsøge hjælp. Ofte er det lægen, man først snakker med. Så hvis du på en eller anden måde kan motivere (tvinge?) din mand til at snakke med sin læge, ville det være rigtig godt. Det ville være godt, hvis du kunne være med og fortælle, hvordan du opfatter situationen. Lægen kan afgøre, om der er tale om stress, udbrændthed eller depression. Det kan nemlig være svært selv at skelne mellem stress, udbrændthed og depression, da mange af symptomerne er sammenfaldende.

En læge vil også kunne tage stilling til, om din mand skal sygemeldes. Lægen kan ikke hjælpe din mand med den situation, han er i, så det vil være en god ide med noget stresscoaching.

Det kan være rigtig godt med en uge i sommerhus, men det løser ikke problemet. Men måske kan det være med til at gøre, at din mand kan overskue at søge hjælp. Han vil sandsynligvis være meget rastløs de første dage (en slags abstinenser), men vil derefter være til at snakke med. Hvis din mand ikke kan tage én uge fri, så er det jo netop et tegn på, at han har brug for hjælp.

Du kan evt. vise din mand dette svar og håbe, at det kan være med til at åbne hans øjne.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————–

Kender du til en alvorligt stresset eller udbrændt ægtefælde? Skriv genre om det nedenfor.

3 comments on “Hvordan hjælper jeg min udbrændte mand?

  1. Hej Susan
    Jeg har selv været som du beskriver din mand, – og er nu blevet førtidspensioneret p.g.a. kronisk stress og depression… I flere år vidste jeg inderst inde godt at det var helt galt, men havde hverken kræfter eller mod til at erkende det. Jo dårligere jeg fik det, jo sværere forekom det at tage beslutning om at handle på det. Til sidst satte kroppen/hjernen den ultimative grænse for mig.

    Både før og efter har min kære mand gjort sit aller bedste for at hjælpe mig, og det er jeg dybt taknemmelig for.

    Erkendelsen af problemet, og ansvaret for at agere på den, er og bliver ens eget. Den del kan ingen andre hjælpe med, uanset hvor gerne de vil.

    Den bedste hjælp jeg har fået, er de utallige gange, min mand har stillet undrende spørgsmål, er kommet med alternative løsningsforslag, eller bare har konstateret, at “så meget ville han ikke have gjort ud af det”. Han har accepteret mine valg og dårlige undskyldninger uden fordømmelse eller ultimative krav, men har igen og igen fået mig til at tænke over hvad det egentlig er, jeg har gang i. I takt med at jeg har vovet at sætte ord på min undertrykte erkendelse har han lagt ører til og bakket op, og da jeg indså at der måtte handles, men ikke havde kræfterne, holdt han mig fast på beslutningen. Han tog med til lægen, han opfordrede mig til at tage hvil, han sagde stop når jeg havde fyldt nok i kalenderen, han holdt mig fri af de fleste aktiviteter omkring børnene, han tog over på de huslige opgaver, så jeg kunne bruge kræfterne på at bearbejde mit indre kaos o.s.v. Jeg fatter ikke hvor han selv fik kræfterne fra…

    Mit bedste råd til dig er derfor: giv al den uforbeholdne omsorg du magter igennem hele processen, tag ansvar for jeres familieliv og pas godt på dig selv. Du kan ikke og skal ikke tage ansvar for din mands erkendelse – brug hellere kræfterne på at skabe et godt og trygt fundament for den proces han går igennem, og på at tage ansvar for jeres familieliv, uanset hvad fremtiden måtte bringe. På den måde kan I komme ud på den anden side sammen, og vil måske endda føle jer som rigere mennesker.

    De bedste ønsker herfra
    Karin

    • Karin : hold op hvor er det bare sejt gået/ skrevet ! Det er spot on og simpelthen så rammende ! Hvor er du sej ! du er fantastisk du er kommet videre selvfølgelig ikke allene hvem ka det ! du havde din vidunderlige mand 🙂 <3 så dejligt . <3 grunden til jeg læste dette inslag er fordi min mand har smerter i venstre skulder og har haft det i nogle år…hans læge er en klaphat og giver ham bare blokader og piller jeg har snakket og snakket og snakket og bedt og bedt ham gå til en anden læge men han vil ikke ! han ska tvinges ! 🙁 han er bange ! bange for kræft og det er jeg også men jeg er mere bange for det i morgen end for 5 år siden ! hvordan får jeg min man til en ordenlig læge ? ikke en landsbytosse læge der bare stikker ham heste medicin ! ???

      • Hej Sus
        Det er aldrig let, når ens nærmeste ikke har det godt, og slet ikke, hvis de ikke får den hjælp, men mener, de skal have. Nu er det ikke stress, din man har, men problemstillingen er den samme. Det bedste er altid, hvis han selv kan indse, at han har brug for en ‘second opinion’. Hvis man er i tvivl, så er det altid godt at få en anden læge til at se på det. Umiddelbart kunne man forestille sig, at din mand kunne få en henvisning til en speciallæge eller et sygehus for at blive undersøgt nærmere – specielt når den behandling, han har fået indtil nu, ikke har hjulpet. Så et alternativ til at skifte læger, et at få en henvisning til speciallæge. Det er også godt at få afklarer de bekymringer, I måtte have.
        Mvh
        Bjarne Toftegård

You must be logged in to post a comment.