Ingen hjælp fra arbejdet

“Paulina skriver under Spørg om stress

“Jeg har prøvet at læse nogle af de første indlæg og det er stræmmende hvor mange af symptomerne jeg kan kendkende fra mig selv.
Jeg har været hjemme med stress siden 20 januar 2010. og jeg har fået så meget ro indeni siden jeg stoppede at jeg ikke fortryder det et minut. Desværre var mit arbejde ikke gode til at hjælpe mig, jeg blev i stedet “tvunget” til at opsige mit arbejde fordi jeg havde haft en del fravær det sidste års tid. Men det hele startede da et år tilbage.
   Inden jeg startede som elev i 2008 var jeg som person altid meget glad, smilende,udadvendt, havde overskud. Efter et år i virksomheden begyndte min koncentration at svigte. Jeg var ikke i stand til at komme op om morgnen, jeg var rigtig nedtrykt, ked af det uden at vide hvorfor, jeg lukkede mig inde, når jeg endelig hev mig selv ud af døren gik på arbejde sad jeg foran computeren og hang. det var tit jeg ikke huskede taste opgaverne selvom jeg havde lavet dem før. Jeg mistede lysten til at spise, der var ikke noget mad som lød godt i mine øre, heller ikke laks med fine kartofler og en god salat, som er min livret. der var ingen ting som hang sammen. Jeg gik til min læge flere gange og han valgte at bruge lidt tid på at tale med mig om mine symptomer, og det var også rart men desværre ikke nok. Jeg blev først sygemeldt i 14 dage, så prøvede jeg at vende tilbage, det hjalp bestemt ikke, så prøvede jeg 14 dage igen. det gjorde det ikke bedre. Så skrev min læge en henvisning til en psykolog- Hende tog jeg op til og fortalte hvordan jeg havde det, hendes løsning var at jeg skulle på psykiatrisk afdeling med det samme, for det var ikke normalt..Jeg tog hen på psykiatrisk afdeling og talte med en læge, fik taget blodtryk, fik undersøgt min balance, lytter til mit hjerte osv.. der var ingen ting at se/høre.Jeg prøvede virkelig at presse resten af energien ud af mig selv på arbejdede men d.20 jan ringede min chef op på min plads og bad mig om at komme ned på hans kontor fordi han ville tale med mig. Jeg kom ned og så blev jeg opsagt. Her efter en måned hvor jeg har været hjemme er jeg stadig ikke helt frisk. jeg har stadig svært ved at koncentrere mig i længere tid og hvis jeg læser i en bog kan jeg ikke læse meget i den før jeg glemmer hvad jeg har læst..meget frustrerende. Jeg er startet hos en ny psykolog og har nu været hos hende 1 gang, hun virker rigtig god, både til at lytte og til at stille de rigtige spørgsmål. Jeg håber virkelig at hun kan hjælpe mig.

Det var noget af min historie.

Mvh
Paulina”

Hej Paulina

Tak for din historie. Jeg håber at det går fremad for dig nu, og det er godt at høre, at du får god hjælp.

Din historie er ikke så udsædvanlig. Nu skriver du ikke så meget om, hvad der egentligt stressede dig. Men jeg vil tro, at du kunne have undgået din nedtur, hvis din arbejdsplads havde hjulpet dig på et tidligt tidspunkt. Selv om flere og flere virksomheder bliver gode til at passe på deres medarbejdere, så oplever jeg desværre stadigvæk arbejdspladser, der bare lader stå til, og så er det, man risikerer at blive mere og mere stresset, så man til sidst ikke kan klare sit arbejde mere.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————————————

Til andre læsere: Kender du til at arbejdspladsen ikke hjælper ved stress? Skriv gerne om det nedenfor til hjælp for andre i lignende situationer. 

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>