Mand vil ikke erkende stress – Blodprøve?

Sofia har i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress spurgt om følgende:

“Jeg er overbevist om at min mand lider af stress. Han selv bliver meget irriteret over min påstand. Han indrømmer at noget er galt, men mener det er noget andet.   Jeg er nu i færd med at søge mere information via nettet, og læser at cortisol indholdet i blodet bliver forhøjet ved stress.

Mit spørgsmål er nu: Kan man få målt cortisol indholdet ved en blodprøve, og derved undgå yderligere diskussion. Jeg undre mig, fordi det åbenbart er meget almindeligt at man selv har svært ved at anerkende, at man lider af stress, og jeg har aldrig hørt om at man har fået diagnosen stillet ved blodprøve?”

Kære Sofia

Tak for dit spørgsmål. Som du oplever, så er det ikke ualmindeligt at en partner ikke vil erkende stressen. Men det glæder mig at læse, at han “indrømmer at noget er galt”. For uanset om han er stresset, eller om der er noget andet galt, så bør han få gjort noget ved det. Vi må aldrig vænne os til at have det dårligt, hverken fysisk eller psykisk, uden at finde ud af hvad det skyldes, og så vidt muligt gøre noget ved det. Jeg synes, at du skal opfordre din mand til at gå til sin læge. Du kan også opfordre ham til at prøve en stresstest, da det nogen gange kan være en øjenåbner.

Vedr. blodprøve, så er det ikke noget, man kan få lavet. Det er ikke noget sundhedssystemet tilbyder, og det er heller ikke så simpelt, som det lyder. Det kræver nemlig mange prøver i løbet af dagen, samt at man har tilsvarende prøver fra før man blev stresset. Det er dog på ingen måde nødvendigt med blodprøver, da en læge hurtigt kan afgøre, hvor stresset man er.

Jeg håber, at det lykkes for dig at få din mand til at gøre noget.

——-

Spørgsmål, kommentarer eller dine egen erfaringer vedr. dette indlæg er meget velkomne og kan skrives i kommentarfedtet nedenfor.

Andre spørgsmål og andre emner kan du skrive som kommentar til indlægget “Spørgsmål om stress” på linket: http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>