Gitte Rasmussen skriver under Spørg om stress:
“Kære Bjarne Toftgård.
Jeg er en mor til en 17 årige der har fået konstateret stress hos vores læge. Jeg vil gerne vide hvorledes vi som forældre skal forholde / hjælpe vores søn bedst muligt? Han er droppet ud fra gymnasium i 2 g og har fået arbejde i en butik. Dette har han svært ved at klare. Han har fysiske symptomer på stress og jeg / vi kan mærke på ham at han har det svært. Jeg ved desværre bare ikke hvordan jeg / vi skal hjælpe ham. Det gør ondt at se sit barn have det sådan.
Håber du kan komme med nogle gode råd.
Med venlig hilsen
Gitte”
Kære Gitte
Det er aldrig let, når nogen tæt på får stress. Det kan være svært at tackle, da de ikke har det godt, og da de desuden kan have ændret både psyke og adfærd (hvilket heldigvis er midlertidigt, indtil stressen slipper igen).
Det bedste du kan gøre, er at spørge ham, hvordan du bedste kan hjælpe ham. Du kan ikke gætte det, og en misforstået hjælp, kan være med til, at han ikke kan overskue dig. Accepter ham, som han er, og hjælpe ham, når han beder om det.
Det vil også hjælpe din søn at få professionel hjælp af en psykolog eller en stresscoach. Hvis han er interesseret i det, kan du måske hjælpe ham med at finde hjælp.
Du kan læse mere om hvordan man hjælpe andre med stress i mit hæfte “Hjælp mennesker med stress”.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
—————————
Kender du til at et nært familiemedlem er stresset? Hvordan tackler du situationen? Du kan hjælpe andre ved at skrive om det nedenfor.
Hej. min kæreste på 18 har symtomerne for stress. men vil ikke rigtig se det selv. altså hun vil ikke indse det måske er stress. både mig og hendes mor har sagt det. og jeg forklarede hende symptomerne, men hvordan for jeg “banket” det ind i hovedet på hende. vil ha hun får det bedre. kan ikke lide og se hende sådan.