Stress og motion

Emnet stress og motion kommer ofte op. Der findes desværre en meget udbredt misforståelse vedrørende dette. Denne misforståelse strækker sig langt ind i rækkerne af behandlere, og medierne tager den også op fra tid til anden. Misforståelsen ligger i, at der er nogen, der siger, at ro er det bedste middel mod stress. Dette er dog ikke helt rigtigt, og det er det, jeg gerne vil uddybe her.

For det første er der ikke noget videnskabeligt arbejde, der underbygger, at ro skulle være godt. Tværtimod, så findes der dokumentation, der underbygger det modsatte. Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, der blandt andet underbygger motions positive betydning for afstresning.

For det andet så viser praktiske erfaringer også, at motion er godt. Men det skal være på den rigtige måde, og det er noget af det, jeg gerne vil beskrive i dette indlæg. Jeg vil bruge begrebet ”fysisk aktivitet” i stedet for ordet ”motion”, da forskellige mennesker lægger meget forskellige betydninger i ordet motion. For nogle er rask gang motion, mens det for andre først er motion, når man er helt udkørt bagefter. Fysisk aktivitet er mere neutralt og kan referere til flere forskellige ting, inklusive sådan noget som at tage trapperne i stedet for elevatoren eller at gå en tur.

Overordnet set er der fem fordele ved fysisk aktivitet i relation til stress.

  1. Det virker afstressende
  2. Det giver energi
  3. Det hjælper på humøret
  4. Det klarer tankerne
  5. Det giver en bedre søvn

Hvis vi lige tager tingene én ad gangen.

Stress er i bund og grund en biologisk mekanisme, der mobiliserer vores ressourcer til at ”kæmpe eller flygte” i en oplevet presset situation ved blandt andet at frigive fedt og sukker i blodet. Som regel giver det ikke nogen mening at kæmpe eller flygte, hvor vi så brænder inde med stressen i stedet for. Dette er en belastning for kroppen og er med til at gøre os syge i det lange løb. Ved den fysiske aktivitet bruger kroppen den ekstra energi, stressen giver os, og det virker på den måde afstressende.

Ofte kommer spørgsmålet om stress og motion op i forbindelse med sygemeldinger. Det at være sygemeldt kan i sig selv være stressende. Hvis man under en sygemelding ikke arbejder målrettet med afstresning, så bliver sygemeldingen længere, end den behøver at være. Kun hvis man er fuldstændig i ro og balance, uden nogen form for rastløshed, anspændthed, irritation, frustration, bekymringer eller negative tanker, kan man sige, at afstresning med motion ikke er nødvendig. Men dette er kun én ud af flere grunde til at være fysisk aktiv.

Den anden grund er, at moderat fysisk aktivitet er med til at give os energi og overskud. Specielt hvis vi gør det i dagslys, og endnu bedre hvis vi gør det ude i naturen. Når man er alvorligt stresset, så har man ikke de ressourcer, man plejer at have. Jo mere stresset, man er, desto færre ressourcer har man. Og desto større er behovet for ressourcer.

Hvis man er sygemeldt, så er en del af den hjælp, man har brug for, at genopbygge sine ressourcer. Det kan man gøre på flere måder, hvor fysisk aktivitet er en af dem. Overordnet set opbygger man ressourcer ved at gøre så meget som muligt, der giver én energi, og så lidt som muligt, der dræner én for energi.

Den tredje grund er, at fysisk aktivitet hjælper på humøret, og det har man ofte brug for, når man er stresset. I de fleste tilfælde har man det bagefter bedre rent følelsesmæssigt, end man havde det, før man kom afsted. Man kan faktisk bruge fysisk aktivitet som bevidst humørregulering. Hvis man f.eks. er irriteret, vred eller frustreret, så kan fysisk aktivitet ofte være med til at gøre, at man kommer af med følelsen. Det samme gælder, hvis man er nedtrykt, bange eller har en anden negativ følelse; så vil fysisk aktivitet ofte kunne reducere eller fjerne denne følelse.

Den fjerde grund er, at fysisk aktivitet kan være med til at reducere tankemylder. Under en sygemelding vil man ofte have tanker af negativ karakter. Det kan være alt fra dårlig samvittighed, irritation, negative tanker om sig selv, arbejdssituationen osv. Så her har man ofte brug for dette redskab til at få tanker og følelser til at falde til ro.

Den femte grund er, at fysisk aktivitet, hvis den ikke ligger de sidste timer, inden man skal sove, giver en bedre søvn. Og når man sover bedre, så har man det bedre dagen efter og kan bedre tackle den stress, der måtte komme.

Ud over de fem grunde, så er fysisk aktivitet generelt godt for helbredet. Og det skal man jo i den grad være opmærksom på, når man er stresset.

Hvad er så et passende niveau? Den bedste målestok er, at du mærker efter, hvordan du har det bagefter. Du må prøve dig frem. Hvis du har det bedre bagefter, så er det godt for dig. Hvis du er drænet, så har det været for hårdt, og så må du dagen efter være mere forsigtig. Niveauet er normalt passende, hvis du undervejs ville kunne snakke med nogen, men du vil ikke kunne synge.

Du skal passe på med ikke at blive snydt af, at det føles godt undervejs. Fysisk aktivitet kan udløse hormoner, der gør, at det føles godt, selv om det tærer på kroppen. Derfor er det altid, hvordan du har det bagefter og senere på dagen, du skal bruge som målestok for, om det var godt for dig.

Når jeg hjælper stressede, så er der nogle, der skal være mere fysisk aktive, mens andre skal være mindre fysisk aktive. Det optimale er i de fleste tilfælde at være fysisk aktiv en halv time dagligt på et moderat niveau.

En af grundene til, at du ikke skal motionere for hårdt, er, at det kan udløse en angstrespons. Det vil sige, at kroppen på grund af belastningen tror, at der er fare på færde og derfor sætter en ekstra stressrespons i gang. Derfor skal pulsen kun lidt op, og slet ikke i nærheden af maksimumpuls. En anden grund er, at hård fysisk aktivitet nedbryder kroppen i stedet for at opbygge den, og det er opbygningen, vi er ude efter.

Så fysisk aktivitet er god mod stress! Hvis man er sygemeldt, vil man komme hurtigere ovenpå igen med moderat fysisk aktivitet. Mangel på fysisk aktivitet vil gøre en eventuel sygemelding længere, end den behøver at være.

Hvis man har alvorlig angst, depression eller udbrændthed, så skal der naturligvis tages hensyn til dette i samråd med ens behandler.

Se mere her:

  • Sundhedsstyrelsen 2011: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
  • Stress og mental afslapning (kommer snart)
  • Stress og søvn (kommer snart)

26 comments on “Stress og motion

  1. Marianne Dahm Sneholm Hansen

    Dette giver rigtig god mening. Da jeg var stresset kunne jeg slet ikke overskue motion,- mens gåture var og er en befrielse.

  2. Schonberg

    Hej Bjarne,
    min mand har lidt under svære stress symptomer i snart 5 år og det bliver kun værre og værre, hans krop er helt udtørret fordi den er i konstant stress mode, hvar vi fået at vide, harn har tabt sig over 10 kg har været på antidepressiv medicin men er trappet ud for ca 2 år siden da det ikke hjalp ham. Han har smerter i hele kroppen, kan ikke holde ud at være sammen med sine børn (piger på 2 og 7 år) hvorfor jeg er flyttet ud med dem, så han kan få ro, hans krop tåler ikke den mindste form for larm, anstrengelse i form af at skulle være på, så får han frygtelige smerter især i hovedet men også i resten af kroppen.
    Vi har været til utallige læger, psykologer, mv. men det er som om der ikke er nogen der har viden nok til at kunne hjælpe ham, til at få det bedre. Han bliver også lilla/sort i øjenkrogen ind mod næsen. Er der nogen der kender til hvad man skal gøre?
    Han er begyndt i lysterapi hos Second Opinion så vi håber på et mirakel herfra

    • Ingrid Nyrup

      Kære schonberg Jeg har prøvet noget lignende din mand , jeg har haft forskellige depressioner gennem de sidste 10 år . Jeg ved hvad det vil sige at være så træt at man ikke har kræfter til at have nogle omkring sig og heller ikke kan tåle lidt høje lyde fra noget overhovedet . Smerter har jeg også haft , dog ikke så slemt som din mand . For mig var det ro og stilhed der skulle til , samt evnen til at tro på at jeg ville blive rask igen . Tålmodighed og styrke og anerkendelse af at det vil tage lang tid at komme ovenpå igen , hjalp mig . Jeg havde mistet troen og kontrollen med mig selv og på mig selv , da jeg havde været syg i så mange år . Den genfandt jeg langsomt igen . JEG kunne ikke finde ud af at være god ved mig selv , men satte altid andres liv i første række . Det gjorde at jeg blev ved med at tærre på mine kræfter . Jeg skulle genfinde mit ” gamle ” jeg , helt tilbage til den tid hvor jeg tog hensyn til mig selv også . Først skal din mand blive mere rask og der er det ro og sund kost der skal til , alkohol , kaffe og for meget søde sager er ødelæggende for et hoved der har brug for ro og nænsomhed . Når han for lidt kræfter skal han gå lidt ude i den friske luft . De mange smerter han har , kan skyldes psyken , men kan også være rigtige nok . De vil sandsynligvis langsomt fortage sig , når han for mere styr på sig selv igen , for det gør han . Det er nok den værste sygdom der findes , især fordi man bliver skør i hovedet , har mareridt og ikke kan finde ud af tingene . Men fat mod det kan overvindes . Og selv om vi måske ikke bliver 100 procent som før , så har vi lært at være bedre ved os selv og et bedre menneske . Kærlig hilsen Ingrid Nyrup .

      • Ingrid Nyrup

        Kære Schonberg lystrrapi er rigtig godt . Jeg har min egen lyslampe og tager lys næsten hver dag også selv om jeg er ved at få det bedre . En god virkning for mig var også at give kroppen ekstra næring med nogle meget virkningsfulde vitaminer og mineraler som hjernen mangler , de hedder vita og kan købes på nettet . Fiskeolie og masser af fisk er også nødvendigt for hjernens funktion . Chokolade , valnødder og nødder er godt . Men det vigtigste er troen på sig selv .. kærlig hilsen Ingrid Nyrup

    • Hej Schonberg

      Læs lige Ingrids svar først. Det er vigtigt, at din mand får det både fysisk og psykisk godt, og det beskriver Ingrid rigtig godt. Der skal også den ro til, som hun beskriver. Før din mand får det godt igen, så er det nok nødvendigt at undgå det, der stresser – dvs. fjerne de fleset af stressårsagerne.

      Mvh
      Bjarne Toftegård

  3. Hej Bjarne!
    Jeg skal skrive en stor opgave om stress og motion/fysisk aktivitet. Jeg tænkte på om du kan fortælle mig hvordan man måler at moderat motion er bedst og hvorfor det ikke er godt at træne for hårdt. Måles det med borg skalaen eller hvordan? Har du evt gode kilder til dette?
    Mvh Rikke

  4. Claus Jørgensen

    Det er rigtig godt skrevet Bjarne og eg er helt enig med det du skriver.

    Et godt råd er at man laver en træningsplan for sin motion. Den kan man bygge ind i det jeg selv kalder en genoprettelsesplan.

    Jeg har selv brugt motion i moderat mængde og bruger det stadig dagligt i behandlingen af stress og depression for netop at aflade fysisk, men også for at oplade ved at øge dopamin produktionen etc.

    Så en gylden moderat mængde motion en halv time om dagen er også min anbefaling.

    http://www.frahundtilmand.dk/trin3-motion/

  5. Pingback: Undgå stress med leg og motion - Playground

  6. Pingback: Forebyg stress med leg og motion - Playground

  7. Hej!

    Jeg er studerende og i praktik et sted hvor personalet oplyser om en borger som har en stresset hjerne. Selv de mindste opgaver i dagligdagen er uoverkommelig. Eksempelvis giver det at gå på trapper, borgeren en følelse af angst. Tit skal borgeren presset til eksempelvis at gå i bad og have faste ordre.
    Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med denne borger og prøve at se en udvikling ift. livskvalitet og muligt mere overskud i dagligdagen.
    Derfor tænker jeg små gåture vil gavne, men hjælper det at presse borgeren ud i det? Selvfølgelig med måde.

    • Hej Line
      Den bedste måde at vurdere en aktivitet på, er at den stressede efterfølgende mærker efter, om det var godt. Hvis det var godt, så er det en god aktivitet. Hvis det var skidt, så var det en dårlig aktivitet. Så, nogle gange må man prøve sig frem. Mere generelt, så har alle godt af fysisk aktivitet, men for nogle er det på et meget lavt niveau.
      Mvh Bjarne Toftegård

  8. Hej Bjarne
    Det er noget gammelt noget, jeg har fundet her, men tænker, at det i den grad stadig kan bruges.
    Du skriver, at man selv skal mærke “hvordan du har det bagefter og senere på dagen”. Hvad er det helt nøjagtigt, man (jeg) skal mærke efter for at finde ud af, om jeg har motioneret/været fysisk aktiv i et passende leje?
    Venlig hilsen

    • Hej Iben
      Tak for din kommentar. Det man skal mærke efter er, hvordan man har det. Hvis man har det bedre, så er det godt. Hvis ikke, så er det skidt. Det er således velværet. Ikke alle er så gode til at mærke sig selv, men så er det et træningspunkt i sig selv, og man kan så starte med at mærke ens eget energiniveau.
      Mvh Bjarne Toftegård

  9. Bonnie Adamsen

    Hej Bjarne.
    Sidder midt i en rigtig dårlig situation. Har haft depression tilbage i 1999 og frem til 2009. Nu er den gal igen. Men jeg kan ikke finde ud af om det er stress eller depression?. Har været til læge i går og efter megen diskussion og han havde samtale med psykiater, udskrev han et antidepressiv som jeg er begyndt på i dag. Venlafaxin 1 gange 37,5 mg PR dag.
    Jeg skal lige tilføje at jeg har Morbus crohn siden 1987 og sidst år røg jeg ned med 2 blodpropper i hjertet og mine nyrer holdt op med at virke så nu går jeg i dialyse 1 gang hver 14 dag.
    Men hvordan skelner man mellem stress og depression?.
    Mvh.

    • Hej Bonnie
      Tak for dit spørgsmål. Der er ikke et simpelt svar på, om det er stress eller depression. Men nogle af forskellene kan være, at man ved depression ofte oplever en mere udpræget skyldfølelse og håbløshed. Ved depression vil man også ofte få det mentalt bedre i løbet af dagen, hvor man ved stress ofte har det mentalt bedst første på dagen. Udover det, så ser man på mulige årsager og udviklingen af lidelsen. I sidste ende er det kun en læge eller en psykiater, der kan afgøre det.
      Mvh. Bjarne Toftegård

  10. musik,gå en tur,lys.
    smid telefonen i skraldespanden hvis du ikke kan nøjes med at tale i den.
    hvil hjernen.
    lyt til musik du forbinder med gode tider.

  11. Jeg er 61 år og har haft stress og til dels depression gennem længere tid og har været sygemeldt i et år.
    Jeg motionerer jævnligt men har svært ved at blive klog på, hvor intensiv den bør være. På den ene side skriver Poul Videbech, at nogle mennesker kan genvinde deres oprindelige evne til at huske og koncentrere sig efter endt depression. Denne evne til at genopbygge sig selv kaldes for ‘neurogenese’, og Videbech nævner, at bl.a. antidepressiv medicin og hård motion kan fremme denne proces og udtaler: ”Derfor opfordrer jeg altid mine patienter til at dyrke så hård motion, som de kan magte” (jf. https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-kan-skade-hjernen).
    På den anden side argumenterer du, Bjarne Toftegård, ovenfor ganske godt for, at motionen ikke bør være ”for hård”, hvis man er stresset, da det kan stresse kroppen yderligere. Som tommelfingerregel skriver du, at man skal mærke efter, og at ”niveauet er normalt passende, hvis du undervejs ville kunne snakke med nogen, men du vil ikke kunne synge.”
    Jeg har i lang tid for motioneret mest ved at cykle, men Videbechs betragtninger har fået mig til også at begynde at løbe. Indtil videre løber jeg hver anden dag cirka 2,5 km på cirka 18 minutter (med to korte gå-pauser undervejs). Jeg er ikke helt udmattet af dette, men kan mærke det som en snorren i benene i nogle timer bagefter.
    Har du en kommentar til, om denne mængde løb (som vel principielt er en relativt hård motion) kan være passende for mig? (Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne snakke med nogen under hele løbeturen, men på den anden side varer den kun 18 minutter).

    • Kære Steen
      Tak for din kommentar. Der er forskel på anbefalingerne for fysisk aktivitet alt efter om det er mod depression eller mod stress. Hvis det er mod depression, så anbefales hård (interval) træning ofte. Hvis det er mod stress, så anbefales let eller moderat fysisk aktivitet ofte.
      Det bedste er at mærke efter, hvordan du har det bagefter (ikke undervejs eller lige bagefter). Hvis du bagefter har det bedre, så var det godt – fortsæt med det. Hvis du bagefter ikke fik det bedre, så var det ikke godt – gør noget anderledes næste gang. Kunsten er at lytte til vores krop.
      Mvh. Bjarne Toftegård

  12. Frkudbrændt

    Hej Bjarne
    Jeg er blevet sygemeldt med stress (udbrændthed) for ca 6 måneder siden og har et spørgsmål vedr. motion. Er anbefalingerne anerledes ved “udbrændthed” end ved det du beskriver i ovenstående, det syntes jeg at kunne læse. Jeg oplever selv, at der ikke skal ret meget anstrengelse til, før jeg får ondt i hovedet og tryk for ørene mm.. men jeg vil så gerne motionerer noget mere, for at holde mig sund. Selv simple yoga øvelser føles som pres i hovedet pt..
    Mvh endnu en udbrændt

    • Hej Frkudbrændt
      Fysisk aktivitet er ALTID godt, når det blot er på det rigtige niveau. For nogle er det en lille spadseretur. Andre kan klare noget mere. Du skal mærke efter. Hvis du har det ok, eller ligefrem bedre, bagefter, så er niveauet godt. Hvis du er udkørt eller har symptomer, som du beskriver, så var niveauet for højt, og du bør gøre det mere fredeligt bagefter. Det lyder, som du skal nøjes med en lille spadseretur i første omgang (og ingen anstrengelser). Du kan så med tiden udvide det.
      PS. Jeg undgår normalt at kalde det “motion”, men kalder det i stedet fysisk aktivitet.
      Mvh Bjarne Toftegård

  13. Søren Haastrup

    Jeg er lige blevet sygemeldt med arbejdsrelateret stress udløst af et år med daglige trusler og flere tilfælde af angreb fra elever.

    Jeg kan mærke jeg trænger til at lave noget og havde egentlig tænkt mig at melde mig ind i fitness center men med det du skriver så tænker jeg at jeg den vej igennem vil komme til at anstrenge kroppen i en sådan grad at det grundet den nuværende situation slet ikke er sundt og faktisk kan skade mere end at gavne

    • Hej Søren
      Fysisk aktivitet er rigtig godt, men det skal være indenfor de ressourcer, man har. Det betyder ofte, at træning ikke er godt. Ofte starter man med spadsereture. Efterhånden som man får restitueret, så kan man forsigtigt skrue op for intensiteten. Det er altid godt at mærke efter, hvordan man har det et stykke tid bagefter. Hvis det føles godt, så var det godt. Hvis man er udkørt, så var det ikke godt.
      Mvh Bjarne Toftegård

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>