Ung og stresset – hvad gør jeg?

Rikke, skriver i indlægget Hjælp – Ondt i brystet, prikken i armen, dobbelt hjerteslag, meget forpustet m.m.:

“Hej
Jeg tog stresstesten, og fik 186 – hvilket ikke overraskede mig på nogen måde.
Jeg har i et par år, haft kraftig stress, med mange symptomer.
Jeg har ikke gjort noget ved det, eftersom jeg ikke selv synes det har været SÅ slemt. Jeg er trods alt kun 17 år.
Desværre at tingene blevet værre på det sidste.
Kan du foreslå noget jeg kan gøre?
 
Mine forældre er klar over det, men da jeg ikke bor hjemme, kan de ikke gøre en kæmpe forskel.
– Rikke”

Hej Rikke

Det er godt, at du er klar over, at du er stresset, for det er den første forudsætning for at gøre noget. Og stress har ikke noget med alder at gøre.

Lige præcis, hvad der er bedst for dig, afhænger af mange ting. Men med 186 i stresstesten, så bør du tale med din læge om det. Tag evt. en udskrift af stresstesten med, hvor du har skrevet dine svar på. Ud over det, kunne du prøve det e-kursus, jeg har lavet. Det har hjulpet rigtig mange. Det kræver lidt selvdisciplin, men koster dig ikke noget, hvis det ikke hjælper dig. Alternativt vil stresscoaching kunne hjælpe dig.

Link til e-kursus: E-kursus “Bliv fri for stress”

Du kan også læse mere om, hvad du kan gøre, her: Alvorligt stresset – Hvad gør du så?

Hvis du ønsker et mere præcist svar, så er du velkommen til at fortælle mere om årsagerne til din stress.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————-

Kender du til at være ung og stresset? Læg gerne en kommentar nedenfor.

15 comments on “Ung og stresset – hvad gør jeg?

  1. Hej…

    Jeg er en pige på 18 år og går i 3.g.. Jeg har taget stresstesten og lå på 140, hvilket jo er godt oppe i det røde felt… Jeg kan mærke jeg er blevet mere stresset, men jeg ved ikke over hvad…

    Jeg har kunne mærke jeg er begyndt at få morgenkvalme, afføringsproblemer og har slet ikke overskud til at tage i skole eller lave mine opgaver.
    For nogen lyder det bare som om jeg er træt af at gå i skole… Men det tror jeg ikke det er…

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Jeg har kigget meget lidt på dit kursus… Det skal jeg selvfølgelige gøre noget mere ud af.. Jeg har en fornemmelse af at der er for få timer i døgnet og jeg kan ikke følge med.
    Jeg bor hjemme og min mor vil have mig til at gøre det ene og det andet, men jeg har jo også min skole at tænke på.

    Kunne godt bruge noget af din vejledning.
    MVH Anja

  2. Kære Anja

    Jeg vil foreslå, at du kontakter din læge og fortæller, hvordan du har det. Det er vigtigt at få afklaret, om det er stress, der giver dine symptomer. Du kan også kontakte den psykolog, der er tilknyttet dit gymnasium. Denne vil også kunne hjælpe dig, og det koster ikke noget.

    Det er godt, at du stadigvæk er glad for skolen. Hold fast i det. Måske skulle du snakke mere med din mor om, hvordan du har det, så hun ikke presser dig for meget.

    Du skriver, at du ikke ved, hvad stresser dig. Hvis din læge siger, at det er stress, så kan du gå i gang med et detektivarbejde for at finde årsagerne. Se mere under: Hvordan du finder de egentlige stressårsager

    Mvh. Bjarne Toftegård

  3. Hej, jeg er blevet bekymret for min kæreste og hans nuværende situation. Han er 18, og en rigtig glad dreng, han smiler og griner og elsker at spille xbox og se film. For knap en måned siden da han kom hjem fra ferie af havde han ændret sig. Han klager hele tiden over at have ondt i maven, søvn mangel og at han føler sig ”nedern”, sur og trist. Det har fortsat i et stykke tid og er nu begyndt at påvirke vores forhold, og jeg har ingen idé om hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham. Er det stress? Eller er det bare skole træthed? Jeg kan ikke få ham til at snakke, for han ved ikke hvad der er i vejen – og så ved jeg heller ikke hvad jeg skal spørge om.

    På forhånd tak
    Maria

  4. Hej Maria

    Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din kæreste. Han har det helt klart ikke godt. Det er svært at sige, om det skyldes stress. Mange stresssymptomer kan skyldes andet end stress. Jeg vil foreslå, at han kontakter sin læge for at finde ud af, hvad der er galt. Det er vigtigt i den sammenhæng at gøre lægen opmærksom på, at det startede efter en ferie, da maveproblemerne kan hænge sammen med det, og mavepine i sig selv kan påvirke humøret.

    Med venlig hilsen
    Bjarne

  5. Hej Bjarne,

    Jeg er 18 aar og studerende i London, hvor jeg har boet med mine foraeldre de sidste 3 aars tid.

    Efter at have foelt mig daarlig og trist i et par maaneder, tog jeg stress-testen og fik 154. Det overraskede mig ikke, da jeg har doejet med rigtig meget hjertebanken, traethed, let til taarer og en foelelse af at alt er ligegyldigt.

    Jeg knokler med skolen, laeser Art & Design i ‘3.g’ paa college, og tager HF-Flex som fjernundervisning, saa der er nok at se til, lektier, opgaver, eksamener. Jeg fik 12 i alle mine fag i HF sidste aar – og er generalt god i skolen – men kan maerke at jeg faar svaerere og svaerere ved at koncentrere mig, og tage mig sammen til at goere opgaver faerdige.

    Jeg har konstante bekymringer til at faa de absolut bedste karakterer, for at kunne komme paa universitetet, enten her i London eller i Danmark, og saa har jeg en overvaelmende hjemve og en nagende foelelse af at jeg gaar glip af min ungdom ved at studere herovre. But then again, alle teenagepiger er vel lidt hormonelle, saa jeg regnede med at jeg bare skulle stoppe med at vaere en dramaqueen og saa ville alt gaa vaek 🙂

    Det gjorde det desvaerre ikke, og jeg er i tvivl om hvad jeg skal goere.

    Mvh
    Cathrine

  6. Hej Cathrine

    Du lyder som en meget ambitiøs og dygtig pige. Og du vil meget. Og det lyder for mig, som du vil mere, end du kan. Og det giver stress. Løsningen ligger ofte i to ting

    1) Du skal ikke nødvendigvis det hele på én gang. Du har et langt liv foran dig, og du skal nok nå det hele. Hvis du kører dig selv for hårdt, så bliver du gammel før tiden.

    2) Finde ud af hvad der er vigtigst for dig lige nu og så have fokus på det.

    For mig lyder det som, at du ville have godt af at drosle lidt ned i en periode. Tag én ting ad gangen, enten collage eller HF-Flex. Måske kan du ligefrem tage et ”sabatår” eller halvår og blot være ung, medens du kan nå det? Du skal nok nå at komme på universitetet, også selv om det måske bliver et år senere, end du nu planlægger. For hvad er det egentligt, du skal nå? Carpe diem.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  7. Hej..

    Jeg er en pige på 20 år. Jeg bor ikke sammen med min familie. Tvært i mod bor jeg langt fra dem, da jeg har en kæreste i den anden ende af landet. Jeg går på mit sidste år på gymnasiet. For omkring et år siden brød jeg ud i tåre mens jeg var på arbejde. Og siden da har jeg bare haft det skidt. Jeg har rigtig mange veninder og venner, og er ikke ensom. Men det er nok min familie, som trækker i den anden ende. Jeg kan ikke tage mig sammen i skolen og magter ikke engang simple ting, som at vaske tøj, eller gøre rent. Jeg laver sjældent mine afleveringer i skolen til tiden. I starten af mit “stress”-forløb fortrængte jeg det bare, og ville ikke indse, at det måske havde ramt mig, også grundet at jeg er en “stærk” pige, men som nok har båret rundt med nogle personlige ting over en længere periode. Tog stress testen, og jeg ligger på 164. Jeg har kontaktet min læge, og har en tid i næste uge. Men er det svært og komme over stress, og skal jeg til at opgive alt for at komme ovenpå igen?

    Hilsen en Zenia

  8. Hej Zenia

    Det er ikke let, når man er stresset. Og, nej, du skal ikke opgive alt, for at komme ovenpå igen.

    Når man er stresset, så skal man lade være med at tage store beslutninger, hvis det kan undgås. For man kommer let til at træffe de forkerte beslutninger.

    Prøv at få hjælp. Måske kan din læge henvise dig til hjælp. Ellers har mange gymnasier tilknyttet en psykolog, man kan gå hjælp os. Se evt. mere på http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm.

    Men du skal nok drosle lidt ned på nogle ting i en periode, så du får tid til at komme ovenpå igen. Det kan både være aktiviteter og ambitioner. Og så skal du give dig tid og mod til at få styr på dine personlige ting. Hvis du ikke allerede er det, så er det vigtigt at kombinere den hjælp, du får, med at være fysisk aktiv, i form at rask gang, løb, fitness e.l. – helst dagligt.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  9. Hej Bjarne

    Jeg er en pige på 20 og jeg er lige flyttet til nordjylland sammen med min kæreste. Vi studerer begge på universitet, og desuden har vi det rigtig godt sammen. Begge vores familier bor på sjælland, så der går lang tid før vi får set dem. Jeg fandt tilfældigvis stress linket på nettet og fik lyst til at tage testen, desværre er jeg oppe at ringe i det røde felt med stresstal på 140, hvor slemt er det?

    Har kigget en del artikler og links i gennem her på siden for at finde ud af hvad der kan gøre mig så stresset, og jeg har fundet frem til at det er pga. vores familier, da de nærmest er fjender og på ingen måder kan kommunikere med hinanden, det påvirker mig voldsomt meget, da de hader hinanden så inderligt meget. Mine forældre prøver at gøre det godt for vores skyld, men hans vil ikke engang svare tilbage på en sms eller opkald.
    Det irriterer mig lidt at min kæreste ikke gør noget ved det, for så længe han har det godt med sine forældre, virker han til at være ligeglad.
    Jeg kan ikke komme på andre grunde til at være så stresset, hvad kan jeg selv gøre udover at kontakte min læge? Jeg er en glad og frisk pige der elsker at gå i skole og omgås mennesker, så jeg vil give den hele armen for at kunne overvinde min stress.

    Mvh Simone

  10. Hej Bjarne

    Jeg er en 18-årig pige, der går i 3.g på gymnasiet. Jeg har et stresstal på 120.
    Lige siden 1.g har jeg haft en kæreste, som jeg brugte rigtig meget tid sammen med. Når jeg så (endelig) tog mig sammen og tog til fester og andet med min klasse, fik jeg hjertebanken, dårlig mave og begyndte at ryste. Jeg begyndte derefter stille og roligt at få disse symptomer en gang imellem i min hverdag, ikke ofte, men alligevel for tit – og det begyndte også lige pludselig at være uden at jeg skulle være social.
    Nå, men for nogle måneder siden gik jeg fra min kæreste, og siden da har jeg det hver dag. Både rigtig dårlig mave, men også let til tårer, rysten og jeg der ellers er vild med at læse kan ikke huske fra næse til mund når jeg er igang med en god bog.
    Jeg har været til lægen, uden at han kunne finde anden årsag til mine maveproblemer.
    Men disse symptomer påvirker min hverdag meget negativt, jeg går sjældent ud af døren, kommer derfor ikke i skole og på arbejde, sidder bare herhjemme.
    Har du nogen forslag til mig, for at få mig videre?

  11. Hej Simone

    Det er altid ubehageligt, når der er problemer i familien, eller mellem familierne. Der behøver ikke at være andre årsager til en stress. Men når du er oppe på 140, så vil jeg foreslå, at du for en sikkerheds skyld får en tid hos din læge.
    Du bliver nødt til at tale med din kærest om det. Enten må han tage en snak med sin familie, eller også må du lære at leve med, at det er sådan som det er. Det vigtigste er, at du og din kæreste er glade for hinanden. Man kan ikke forvente, at ens familier også er det, selv om det ville være rart.

    Mvh Bjarne Toftegård

  12. Hej Mie
    Med de symptomer, du beskriver, og de sammenhænge de optræder i, så kommer jeg til at tænke på, om det kan være en form for angst, du oplever. De fleste gymnasier har tilknyttet en psykolog, og hvis det er muligt for dig, så vil jeg foreslå, at du tage en snak med denne.
    Mvh Bjarne Toftegård

  13. henriette

    hej jeg er en pige på 14 år. jeg har følt mig meget stresset en noget tid nu (Ca. 2 måneder). jeg har havdet i et år næsten aldrig været hjemme og altid var glad og var sammen med nogen. men for 2-3 måneder siden mistet jeg alle mine venner og lidt af mit selvværd og derfor jeg jeg nu hver dag været hjemme alene og min familie er bekymret for mig. jeg har taget stress testen, og de svare 156 i det røde felt. hvad kan jeg gøre?

    • Hej Henriette
      Det er godt at du er opmærksom på, hvordan du har det, og at du er interesseret i at gøre noget. Jeg vil foreslå at du tager fat i skolepsykologen på din skole. Hvis du ikke lige ved hvordan, så spørg din klasselærer eller en på kontoret. Skolepsykologen er der for at hjælpe, når man ikke har det godt.
      Hilsen
      Bjarne Toftegård

You must be logged in to post a comment.