Ellen skriver under Spørg om stress:
“Hej Bjarne
Jeg er sygemeldt på 3. måned pga. stress symptomer og har nu det problem, at jeg har store vanskeligheder med at fortage mig de ting jeg gjorde på arbejdspladsen, mens jeg gik, i en meget lang periode, og havde det dårligt med stress symptomer – Gå ind af hoveddøren, gå ind på gangen og ind på mit kontor. Jeg har en angst for at jeg igen bliver angrebet af “stressen” . I sidste uge besøgte jeg mine arbejdskollegaer, vi drak kaffe sammen og jeg følte mig godt til pas med at være tilstede i kantinen på arbejdspladsen. Efter et par forspørgler følte jeg mig lidt presset til at prøve gå ind på gangen til mit kontor. Efter 2 skridt ind på gangen mærkede jeg, at det kom imod mig og da jeg nærmede mig mit kontor, ca. 10 skridt derfra, hvade jeg det så dårligt, at jeg måtte vende om – sitrende, rystende, grædende og med vejrtrækningsbesvær forlod jeg området. Efterfølgende har jeg tankermylder om morgenen og bliver nødt til at står op for at få ro.
Hvordan får jeg løsnet op for mit problem?
og kan jeg begynde at arbejdet når jeg får et kontor et andet sted i huset – føler mig lidt presset af arbejdsgiver og føler så en stor grå tomhed i hovedet , bliver forvirret/stresset og mangler svar på spørgsmål.
Hvad skal jeg gøre?”
Hej Ellen
Det lyder, som du har udviklet en angst for dit arbejde eller dit kontor. Det er typiske angstsymptomer, du får. Det er ikke ualmindeligt at udvikle en sådan angst for de situationer, der igennem lang tid har været med til at give en stress. I bund og grund er det jo en naturlig reaktion, da din underbevidsthed blot prøvet at beskytte dig fra noget, der tidligere har vist sig at være “farligt”. Som regel forsvinder angsten efterhånden som stressen forsvinder, men i nogle tilfælde kan den blive siddende.
Det er svært at sige, om et andet kontor kan løse problemer, eller om det også vil trigge din angst. Jeg vil forslå, at du opsøger en psykolog, der giver kognitiv terapi og har specialiseret sig i angst.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————————————-
Til andre læsere: Kender du til at mærke en angst for din arbejde eller dit kontor efter stress? Skriv gerne om det nedenfor til hjælp for Ellen og andre i lignende situationer.