En undersøgelse fra University of Michigan viser, at kronisk usikkerhed knyttet til jobbet er værre for helbredet end rygning. Undersøgelsen er bl.a. beskrevet i artiklen “Frygt for fyresedlen er værre end ledighed” i avisen 24 timer.
Bekymringer giver nemlig en lille stressreaktion, som i sig selv ikke er farlig, men som bringer kroppen og psyken lidt ud af balance. En kortvarig bekymring sker der ikke noget ved, men hvis man er mere eller mindre bekymret hele tiden, eller også er stresset af andre grunde, så slider det på kroppen.
En af de alvorligste følgevirkninger af langvarig stress er hjerte-kar-problemer. Det ved man god i forvejen, og dette er blot endnu engang blevet bekræftet af en undersøgelse. Det nye i undersøgelsen er, at stress nu har overhalet rygning som sundhedsskadelig årsag. Udover hjerte-kar-problemer, risikerer vi at begynde at fungere dårligt socialt, at udvikle angst eller at få en depression.
Hvis det værste skulle ske og man faktisk bliver fyret, kan det være en fordel for helbredet, da bekymringen jo holder op. En fyring kan give et chok eller andet ubehag, men efter et kortere stykke tid vil man tænke på, hvordan man kommer videre … med mindre man bare finder noget nyt at bekymre sig om.
Med finanskrisen, og hvad den fører med sig, vil der være flere, der er bekymrede. Hvis krisen fortsætter, så vil vi med tiden se endnu flere tilfælde med alvorlige følgevirkning.
Det er vigtigt at lære at slippe sine bekymringer. Det er bl.a. et spørgsmål om at lære at tænke anderledes, f.eks. at lære at tænke “det skal nok gå”. Lige som man kan træne kroppen, så kan man træne tankerne. Nogle kan gøre det selv, mens andre kan gøre det sammen med en psykolog eller en stresscoach.
Det vigtigste budskab er, at man kan gøre noget. Men desværre er det indtil videre op til den enkelte.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————
Kender du til frygten for at blive fyrrer? Og måske også at blive det? Hvordan oplevede du det?
Kære Bjarne Toftegård
Jeg har forsøgt at finde studiet som du nævner her men uden held. Vil du være så venlig at sende et link eller navn på studiet?
Bedste hilsner Peter
Kære Peter
Linket til artiklen virker åbenbart ikke mere, og jeg har ikke et link til den oprindelige undersøgelse, som er 5 år gammel nu.
Mvh Bjarne Toftegård